Log ind

Oberstløjtnant Nordentofts arkiv - en militærhistorisk “guldgrube ”

#

Af major Ole A. Hedegaard, der er leder af Hærens Militærhistoriske Arbejder.

Hærens Militærhistoriske Arbejder (HMA), oprindelig oprettet 1867 som Generalstabens krigshistoriske Arbejder, der i vore dage er et element i Det Kongelige Garnisonsbibliotek, findes et stort, militært arkiv, der fylder adskillige reolmeter. Arkivet må betegnes som en guldgrube af ukendt og uudnyttet viden for alle, der seriøst beskæftiger sig med dansk krigs- og militærhistorie. Det omfattende arkiv, der er alt for lidt kendt og brugt af historikere, officerer og kadetter m.fl., har en bemærkelsesværdig forhistorie, og de mange årtiers intense arbejde af to af hærens betydeligste militærhistorikere med at samle og efterlade denne perler af kildemateriale til efterverdenen er nok en redegørelse værd i et militærvidenskabeligt tidsskrift. De tre officerer, som hæren kan takke for at eje det værdifulde arkiv, er kaptajn K.C. Rockstroh (1860-1942), oberstløjtnant J. Nordentoft (1891-1951) og - nogen grad - generalløjtnant, dr. phil.h.c. A.P. Tuxen (1859-1929). Som en spinkel indføring i arkivets historie og indhold tjener nedenstående biografiske oplysninger om de to førstnævnte officerer. Kaptajn af fodfolket K.C. Rockstroh er en af dansk militærhistories mest produktive og blandt faghistorikere anerkendte skikkelser. Rockstroh var født 1860 i Nykøbing Mors som søn af en indvandret, tysk håndværker, der tidligt faldt fra. Sønnen måtte klare sig selv og blev boghandlermedhjælper. 1880 indkaldtes han som rekrut ved fodfolket, og herefter gik vejen over sekondløjtnantskolen og officersskolens yngste og ældste klasse. 1887 blev han premierløjtnant. Meget tidligt under sin karriere kom han under påvirkning af den kendte militærhistoriker og forfatter kaptajn C.Th. Sørensen (1824-1914), som han nærmest forgudede. Dette venskab førte til, at han i 1895 skrev sin første bog “Et dansk Korps 1701-1709” i kejserlig tjeneste i Italien og Ungarn. 1907 udgav han “Fortællinger a f 2. Bataillons Historie 1657-1907’ og “Kongens Livjægerkorps 1 8 0 7 \ Derpå fulgte en række artikler om Knud Ulfeldt, Christian IV’s hvervede hær, vendepunktet i Skånske Krig, Frederiks IV’s godspolitik, Den store landbokommission m.fl. foruden et stort antal biografier i Dansk biografisk Haandleksikon. Han nåede frem til graden kaptajn, og efter at være faldet for aldersgrænsen, kom han ind i Hærens Arkiv, hvis chef han var i tiden 1921-30, og hvor militærhistorikeren generalløjtnant A.P. Tuxen, tidligere hærchef, fik særdeles meget med ham at gøre. 1919-26 fulgte hans mest betydningsfulde hovedværk “Udviklingen a f den nationale Hær i Tiden 1614-1808”, bd. I-III, der er uundværligt for forståelsen af såvel hærens forhold som landbefolkningens kår i de to århundreder. 1928 udgav han “General de M ezas krigsdagbøger 1849-51” og 1930 “General de Meza og Dannevirkes R ø m n in g Han var som forsker nærmest myreflittig og gennemgik et enormt arkivmateriale i Rigsarkivet. Alt, hvad han fandt af interesse, ikke alene til øjeblikkelig brug, men også til senere arbejder, noterede han ned på små sedler. Når han kom hjem, renskrev han dem på større sedler til opbevaring i sit store kartotek, desværre uden at ordne notaterne efter indhold. Herved blev det desværre umuligt for andre end ham selv at finde frem til de enkelte notater. Da militærhistorikeren oberstløjtnant Jens Johansen (1873-1950) i sin tid udarbejdede sine bøger “4. Division i Nørrejylland1’ og “Hæren ved Dannevirke 1864”, havde han som medarbejder benyttet oberstløjtnant J. Nordentoft, og det faldt derfor naturligt, at det blev ham, der - efter at stillingen som leder af Generalstabens krigshistoriske Arbejder havde været ubesat fra 1944 - i 1946 overtog denne post og i 1952 tillige blev hærarkivar. Nordentoft var født i Haslev som søn af en apoteker. Han blev student fra Herlufsholm og tilbragte således sin ungdom i de egne, hvor beretningerne om Svend Poulsen og hans gønger endnu var levende. Det måtte derfor forekomme naturligt, at han søgte til arkiverne, da han kom til København, og derved blev han tidligt påvirket af Rockstroh og Jens Johansen. Han indkaldtes som rekrut ved fodfolket 1911 og gennemgik Hærens Officersskole 1912-14. 1914-17 gjorde han tjeneste ved 18. Bataljon og fra 1923 i Krigsministeriet. Efter at han 1927 var blevet kaptajn, sendtes han et år på studierejse ved den franske hær og blev derefter 1933-39 souschef ved Sjællandske Division for 1939 at blive oberstløjtnant og chef for 11. Bataljon i Roskilde. Ved det tyske overfald på Danmark 9. april 1940 lykkedes det ham at sende sine lette kompagnier på biler til Helsingør, hvorfra de med færgen uhindrede nåede over til Helsingborg i den tro, at Sverige også var med eller ville komme med i krigen, og kampen derfor kunne fortsættes derfra. Selv fulgte Nordentoft med bataljonens tunge kompagni, der af hensyn til de mange heste måtte marchere og først nåede Helsingør, da tyskerne var nået frem og forbindelserne til Sverige afbrudt. Under besættelsen havde han en særlig evne til at holde sammen på og beskæftige sine officerer, og i efteråret 1943 ved hærens opløsning sattes han til at lede det arkiv på Frederiksberg Slot, der blev dannet ved aflevering af de arkivalier, afdelingerne lå inde med. Oberstløjtnant Nordentoft kom også til at kunne se tilbage på en dybtgående militærhistorisk forskning, der udmøntede sig i et stort forfatterskab. Især skrev han meget til “M ilitært Tidsskrift”, og blandt de betydeligste af hans mange artikler og særnumre skal fremhæves “M indeblade om Oberst Hans von Rustad', “Gjethuset og Artilleriets Kadetskoler”, “Køge som Fæstning ”, “Nakskov og Svenskerne 1658 og 5 9 ”, “General Hedemann i 1848”, “Omkring Oprettelsen a f Dronningens Livregiment” og - den formodentlig mest videnskabeligt prægede - “Ordre til Fanebæreren”, hvor hærens gamle fanebærerbefaling fra de hvervede troppers tid “jeg betror dig denne fan e” o.s.v. gøres til genstand for en dybtgående historiskfilologisk undersøgelse og tolkning. Jævnsides med sit arbejde ved Sjællandske Division var han kommet ind på tidligere tiders tanker om øens forsvar. Dette medførte, at han udarbejdede et særdeles grundigt værk, støttet på bl.a. kompetente terrænrekognosceringer og studier over folkevandringstidens stednavne. Det viste sig nemlig, at disse tilsyneladende passede ind i et høj udviklet forsvarssystem, baseret på støttepunkter, forsvarsanlæg og lange bavnelinier. Hans fremstilling “Lev og Løse - Led a f Værnet” nåede han at få færdig, men det stødte på uovervindelig modstand og blev aldrig udgivet. Det ligger i dag i Rigsarkivet, båndlagt af slægten for forskning i det. Det er mere ehd mærkeligt, at Nordentoft, der fuldt ud var i besiddelse af forskerens og skribentens egenskaber (hvilke ikke altid hænger sammen!), aldrig fik udgivet nogen større samlet fremstilling. Efter Rockstrohs død blev dennes store, men uoverskuelige og vanskeligt tilgængelige notesamling overdraget til Nordentoft. Denne opfattede klart, hvilken militærkulturel skat, han havde fået overdraget. Han begyndte at skrive noterne ud på sedler efter emner og samle dem i praktiske kasser, således at man hurtigt i en forskers heuristik kunne finde frem til de ønskede oplysninger. Dette store arbejde udvidedes efterhånden til også at omfatte generalløjtnant Tuxens mange noter - bl.a. fra 1 O-binds værket om Store Nordiske Krig - således at Hærens Militærhistoriske Arbejder - som sektionen ændrede navn til i 1972 - kom til at råde over et, for forskere og arkivkyndige, meget let tilgængeligt kartotek.

Det arkiv, der her afhandles, består af 130 arkivkasser i format 13x28x10 cm og indeholder sedler, enten maskin- eller håndskrevne. Sammenlagt er der mere end 200.000 sedler/kort, de fleste tæt beskrevne på begge sider. At arbejdet har strakt sig over årtier, ses af de skiftende modeller af skrivemaskiner og disses mere eller mindre moderne tilsnit. Indholdet er stort set ekstrakter af utrykte arkivalier (altså primærkilder!) i Rigsarkivet, herunder dets 3. Afdeling, tidl. Hærens Arkiv. Disse ekstrakter eller noter er altså brugt af de tre forfattere til bl.a. deres mange udgivelser. Det har været et tungt og krævende arbejde at udskrive disse kompilatoriske arbejder og krævet en englelig tålmodighed, målbevidsthed, parret med en uendelig sejhed, gennem mange år. Materialet, der skulle gennemgås, var gennemgående, gulnede, håndskrevne dokumenter på gotisk tysk, dansk eller fransk, primært tysk, idet den danske hær gennem et par hundrede år fik hele sin påvirkning og størstedelen af officers- og underofficerskorpset fra Tyskland subsidiært Holsten. Som et eksempel på et af disse mange kort skal her gengives teksten på nedenstående, der stammer fra kassen “Jylland. Nationalt Rytteri /”:

Forsiden:

Rigsmarskens Regiment til Hest (Steen Billes Rytterregiment) “Steen Bille til Kjærsgaard, lensmand på Koldinghus. Slutter kapitulation 1/1657 om et rytteregiment på 10 kmp. á 108 hoveder, befalingsmændene iberegnet. For de første 50 md. ydes 24 rdl. pr. md. m. hest, sadel og pistoler, for de øvrige derimod kun 10 bdl, da hestene til dem skal leveres af lenene i Jylland. Bille påtager sig at lade de 7 kmp. mønstre i Jylland el. Holsten endnu inden udgangen af marts, og løftet holdes. Det må antages, at selv om kapitulationen var dat. 1/3, har han nogen tid i forvejen truffet forberedelser til hvervningen. Dette regiment

og bagsiden

blev et fornemt og tillige glimrende regiment. Officererne var primært danske, og de fleste af kmp.cheferne hørte til højadelen (Bille, Rantzau, Hoick, Brockenhuus, Powisch), hvilket kan tjene som forklaring på, at regimentet så hurtigt og glat blev formeret. Ligesom befalingsmændene var mandskabet overvejende dansk, og de fremmede fandtes mest i de kmp., hvis chefer selv var udlændinge. Regimentet fik navnet “Rigsmarskens Livregiment til Hest”, og marsken, der tydeligvis også på anden måde havde hjulpet til ved opstillingen, lod sin søn Henrik hverve og føre et af regimentets kmp. (Jydske tegnl., Rigsarkivet. _____Rockstroh: Den nat. Hær, I, s. 265)__

Det er indlysende, at for den, der arbejder med dybtgående emner inden for dansk krigs-, militær- og personalhistorie, er Nordentofts arkiv en uvurderlig skatkiste af materiale, hovedsagelig af primærkilder, desværre alt for lidt kendt og dermed brugt af såvel militære som civile forskere. Dette er dog ikke brugernes fejl, men må tilskrives den omstændighed, at arkivets eksistens stort set kun er publiceret to steder, nemlig i oberstløjtnant Helge Klints bog “Militærhistorie”, udgivet som led i Dansk historisk Fællesforenings håndbøger (Kbh. 1970), og i undertegnedes bog “Generalløjtnant A.P. Tuxen. Militærhistoriker og æresdoktor”, tilegnet Det Krigsvidenskabelige Selskab (Kbh. 1982). I detaljer at registrere denne enorme notesamling i en mere brugervenlig og tilgængelig udgave vil selvfølgelig være en gigantopgave, der vil strække sig over lang tid i HMA. For dog i nogen grad at gøre materialet tilgængeligt har HMA i årene 1995/96 iværksat og gennemført en vis systematisering og ordning af arkivets indhold. Denne systematisering er på ingen måde at opfatte som færdiggjort. Først i det øjeblik hele indholdet er inddateret på EDB - hvilket selvsagt er HMA lønlige endemål - kan opgaven betragtes som afsluttet. Der er dog udarbejdet en foreløbig “registrant” over kassernes indhold med stikordsregister i alfabetisk orden. HMA har dog lejlighedsvis i nogen grad udnyttet arkivets mangfoldige muligheder inden for de områder, elementet har arbejdet med siden dets genoprettelse i august 1988. Krigs- og militærhistorisk virksomhed, baseret på en mere eller mindre dybtgående forskning, enten blot en kvalificeret litteratursøgning eller - mere videnskabelig - arbejde med utrykte primærkilder (arkivalier) er mange ting. Det omfatter mange discipliner (herunder håndskriftlæsning) lige fra litteratursøgning til en kadetopgave og til en doktordisputats, udarbejdet gennem videnskabelige arkivstudier i ind- og udland gennem en årrække. Det skal oplyses, at HMA virksomhed gennem elementets eksistens de sidste ca. otte år - via bl.a. en rummelig stillingsbeskrivelse - har strakt sig over følgende vidtfavnende, i stor udstrækning over for såvel militære som civile kredse og enkeltpersoner, serviceprægede discipliner:

- Konsulent- og rådgivningsarbejde til fx forfattere og historieforskere, journalister og redaktioner, kadetter, slægtsforskere, radio og TV m.fl.,

- medvirken ved kompositioner af heraldiske mærker, kvarter- og ærmemærker o.lign. til regimenter, soldaterforeninger m.fl.,

- selvstændige forskninger i arkiver, biblioteker, billedsamlinger og museer, selvstændige tjenstlige og selvinitierede udarbejdelser af bøger, artikler, foredrag, studier, kronikker, anmeldelser, biografier m.m,

- konsulentvirksomhed ved udarbejdelse af fx militære jubilæums værker og -artikler, afdelingshistoriske undersøgelser samt traditionspleje i videste forstand,

- foredragsvirksomhed af militærhistorisk tilsnit

- udarbejdelse af notesamlinger, kompilatoriske arbejder og stikordsregistre,

- konsulentvirksomhed/instruktion for filmselskaber (fx Nordisk Film om brygger Jacobsen og Carl Nielsen-filmen.

Det er umiddelbart indlysende, at ovennævnte forskelligartede opgaver ikke alle kan løses inden for normal tjenestetid eller på samme tjenestested. Dette fører frem til den kendsgerning, at de officerer, der fra 1. januar 1998 - hvor der under alle omstændigheder skal finde organisatoriske ændringer sted i HMA - tjenstgør i et eventuelt militærhistorisk element - det være sig i hær- eller treværnsregi - ved større, mere langvarige opgaver i vid udstrækning må være beredt til at inddrage dele af fritiden i dette arbejde, således som tidligere generationers militærhistorikere med den første hærhistoriker, kaptajn af artilleriet Mouritz Heinrich Friedenreich (1732-98) i spidsen - altid har sat en ære i at kunne ofre på sagen. Har det berørte personel ikke denne i vore dage måske antikverede, men fornemme holdning til dets tjeneste, vil elementets udadrettede virksomhed og service blive både pauver og ikke forsvaret og dets officerskorps værdig.