Oberst C. F. Hagen
Bogværket “Danmarks Krigshistorie’' blev fyldigt anmeldt i tidsskriftets februarnummer af kommandør Poul Grooss, der efter en yderst positiv omtale afslutter med et “well done" til forfattere og forlag.
Efter at have læst bogen, kan jeg i vidt omfang tilslutte mig rosen, men mener dog, at anmelderen overser nogle kritisable aspekter, som ikke bør forbigås i tavshed. Det drejer sig om den kolde krig i perioden 1961 -1989. Her behandles ret indgående WAPA’s angrebsplaner imod BALTAP og forsvarsplanerne imod sådanne angreb. Ca. 1/3 af siderne anvendes på parternes efterretningstjenester, hvilket nok må siges at give helhe- den en skæv balance, uanset interesseværdien. Til gengæld må jeg - ikke mindst i per- spektivet af en dansk krigshistorie - betragte det som en graverende mangel, at der intet forsøg er gjort på en systematisk analyse af det danske forsvars udvikling i perioden, her- under dets betingelser for at leve op til det politisk dikterede formål: At bidrage til forebyg- gelsen af et angreb. Forfatteren undlader dermed også at beskrive forsvarets løbende økonomiske udsultning efter bortfaldet af våbenhjælpen i midten af 1960‘erne. Trods vo- res status som frontlinienation, konkurrerede vi permanent med Canada og Luxembourg om bundpladsen i ydelser til forsvaret (i % af BNP). Forsvarets styrketal, kampkraft og beredskab beskrev derfor også en konstant nedadgående kurve i hele perioden. Noget der selvfølgelig smittede af på både NATO’s og WAPA’s vurdering af dets troværdighed. Hvad der åbnede mine øjne for disse “fortielsessynder” var et afsnit (s. 329), der refe- rerer til starten af 1980'erne. Jeg citerer: ’’Mens de kommunistiske østersølande i mange henseender stod i stampe, ( -----) forbedrede, fornyede og moderniserede danskerne og deres vesttyske allierede deres forsvar. I Danmark holdt man ganske vist igen med for- svarsudgifterne og skar i antallet af soldater. Til gengæld søgte forsvaret at kompensere ved nye materielindkøb.’’ Som særligt væsentlige indkøb i dansk sammenhæng anføres herefter F-16 fly, standardflex-skibe, kystraketter og Stinger jord-til-luft raketter. Vi ser her et mesterstykke i - bevidst eller ubevidst - røgudlægning over forsvarets hel- hedssituation. For det første turde det være indlysende, at virkningerne af WAPA’s intense oprustning i 70’erne ikke forsvandt over natten i starten af 80’erne. Den faktiske trussel bestod i princippet uændret langt op i årtiet. Citatets indledning er derfor dels vildledende, og dels sagligt irrelevant i den givne sammenhæng. Dernæst: Uden at det siges direkte, bibringes man det indtryk, at den hellige grav nu er vel bevaret og landet vel forsvaret, blot fordi man anskaffer, hvad der i hovedsagen var erstatning for udtjente enheder i søværnet og flyvevåbnet. Behovet skal for så vidt ikke anfægtes, men omkostningerne bagatellise- res her i en slags bisætning uden et ord om deres konsekvenser. Dvs. en aldeles ukritisk gentagelse af den afledningstaktik, danske politikere praktiserede i hele rækken af ned- rustningforlig fra 1969 til murens fald. Jeg er ubekendt med forfatterens kilder, men de virker her og også mere generelt noget ensidige. Man kunne have forventet noget bedre fra en historikers hånd.
Jeg har som brigadechef 1980 - 83 været et meget direkte vidne til omkostningerne. I stærkt komprimeret form: Først udgik to kamp-vognseskadroner og et panserinfanteri- kompagni af min stående styrke, siden en hel bataljon yderligere. Slutresultatet: Mindre end halvdelen af kampenhederne tilbage og langt under halvdelen af det normerede styrketal. Dækningsstyrken reelt afskaffet og nu snarere en kadre, beredskabet tæt på nul overfor et kortvarslet angreb mod Sjælland. Udskydelse/bortfald af mønstringer og materielanskaffelser og drastiske beskæringer af uddannelsesaktiviteterne. En klar svækkelse også af supplements - og mobiliseringsstyrkernes kampkraft. Alt sammen dikteret af spa- rekrav, gennemført uanset at den kolde krig var på sit højeste. Forbedringer, fornyelser og moderniseringer? For forsvaret som helhed unægtelig store ord, der kun kan have dæk- ning i uvidenhed, subsidiært at man anser hærens rolle i forsvaret af Jylland og som sidste bolværk mod en invasion af Sjælland som betydningsløs. Hvor megen politisk og militær troværdighed blev der tilbage hos WAPA? Forfatteren efterlader desværre et afgørende vigtigt stofområde ubehandlet. Man må derfor blot håbe, at en anden historiker påtager sig en reel forskning, der kan udfylde hul- let i “Danmarks Krigshistorie” under den kolde krig.
