Log ind

Nogle Krigserfaringer med Magasingeværer

#

I Kaptajnløjtnant J. Gundelachs Artikel: Selvladegeværer i „Militært Tidsskrift“ af 1/4 1943 er det anført, at det amerikanske Fodfolk i sin Tid var bevæbnet med Krag-Jørgensen Geværet. Da det amerikanske Gevær M. 1892 og vort Gevær 89 i Princippet er ens m. H. t. Laas og Magasin, kan det maaske have Interesse at se lidt nærmere paa Aarsagen til, at U. S. A. i 1903 lod Krag-Jørgensen Geværet afløse af Springfield Geværet, der staar Mausergeværet meget nær. De endnu i indeværende Krig anvendte Magasingeværer, hvis Konstruktionsprincipper for Laas og Magasin hidrører fra Perioden 1888—1898, kan deles i 2 Grupper: 1. Geværet lader altid fra Magasin, men dette fyldes ved Ladeskinne af lignende Art som Pistol 1910/21’s (Mauser Magasin) eller ved Hjælp af en Laderamme, der føres ned i Magasinet sammen med Patronerne og af sig selv falder ud gennem en Aabning i Magasinets Bund, naar sidste Patron er ført ind i Kammeret (Mannlicher Magasin). Magasinets Fyldning tager saaledes ikke væsentlig længere Tid end Ladningen af Gevær 89, naar Geværet bruges som Enkeltlader med afspærret Magasin. 2. Geværet bruges som Enkeltlader; Magasinets Patroner holdes i Reserve til Anvendelse under Kampforhold, der kræver forøget Skudhastighed. Til denne Gruppe hører nu kun vort Gevær 89 og det norske Krag-Jørgensen Gevær M. 1894. Tidligere hørte foruden det amerikanske Gevær M. 1892 ogsaa de ældre engelske Magasingeværer Lee-Metford M. 1888 og M. 1891, Lee-Enfield M. 1895 samt det franske Lebel Gevær M. 1886/93 til denne Gruppe. Det amerikanske Krag-Jørgensen Magasin er i Hovedsagen som det norske, idet Magasinlaaget aabnes nedad. Afspærringsgrebet peger opad, naar Magasinet er af spærret (som ved norsk M. 1894), men fra 1898 blev Afspærringsgrebets Stilling som ved Gevær 89. ,,Da Vaabnet sædvanligvis bruges med afspærret Magasin, er Afspærringsgrebet bedre beskyttet, naar det er drejet ned.“ (Description and Rules for the management of the U. S. magazine rifle and carabine calibre. 30, Washington 1898). Laasen er i Hovedtrækkene som Gevær 89’s; den væsentligste Forskel er, at det amerikanske Gevær har en Mausersikring i Udtrækkerrøret ligesom det norske Gevær M. 1894. Da U. S. A. stod for at skulle afløse Bagladeriflen med et Magasingevær, stillede Forsøgskommissionen (Magazine Gun Board) som første Krav: „Det er af væsentlig Betydning (essential), at Vaabnet kan anvendes som Enkeltlader med Magasinet i Reserve, og at det ogsaa kan anvendes som Enkeltlader, naar Magasinet er skudt tomt.“

Det var endvidere „af væsentlig Betydning“, at Magasinet kunde fyldes eller suppleres op med enkelte Patroner, derimod var det kun „ønskeligt“ (desirable), at Magasinet tillige kunde fyldes ved Hjælp af Ladeskinner, Laderammer e. 1. livad der laa bag disse Synspunkter er ikke svært at gætte, det var simpelt hen den i Haandskydevaabnenes Historie stadig tilbagevendende Frygt for, at Soldaterne skulde bruge det nye hurtigskydende Vaaben til at ødsle Ammunitionen bort i saadanne Mængder, at Ammunitionsforsyningen blev et uløseligt Problem. Som sædvanligt tænkte man ikke paa, at jo hurtigere et Vaaben kan lades, des mere Tid har Soldaten til at afgive sine Skud med Omhu. Denne Indstilling maa Uddannelsen bibringe Soldaten, thi det kan ikke være Vaabenkonstruktørens Opgave at skabe Ilddisciplin. Krag-Jørgensen Geværet opfyldte paa ideel Maade de af Forsøgskommissionen stillede Krav og blev derfor antaget, men den spansk-amerikanske Krig (1898) bragte et brat Omslag i den hidtidige Indstilling. Spanien var daarligt forberedt paa Krig, men det spanske Fodfolk havde et fortrinligt Vaaben, det 7 mm Mausergevær M. 1893, der trods Spaniernes elendige Skydeuddannelse viste sig Krag-Jorgensen Geværet klart overlegent. Det var i og for sig ikke saa mærkeligt, thi det var jo ingenlunde givet, at enhver Kampkrise lod sig mestre ved Krag-Jørgensen Magasinets 5 Patroner, og var Magasinet skudt tomt, saa maatte den amerikanske Soldat bruge sit Gevær som almindelig Baglader, hvorimod Spanieren hurtigt satte en Ladeskinne i Laasestolen og strøg 5 Patroner ned i Magasinet. 1 „Army and Navy Journal“, New York, 31 12 1898, hedder det, at Magasingevær-Kommissionens Indvendinger mod at antage et Gevær, der kun skød fra Magasin, havde været vægtige og overbevisende, men i Krigen havde det hurtigt vist sig, at man havde faaet fat i „the wrong end of the argument“. Oberstløjtnant Andrew H. Russell fra Ordnance Departement (omtrent svarende til vort Hærens tekniske Korps) siger i sin Artikel: Modern military magazine guns (Journal af The Military Service Institution of the United States, January-February, 1906) bl. a .: „Krigen mellem Spanien og U. S. A. viste tydeligt den Fordel, Spanierne havde ved hurtigt at kunne fylde deres Mauser Geværs Magasin ... Resultatet heraf blev, at U. S. A. til Afløsning for Krag-Jørgensen Geværet antog et Vaaben, der praktisk talt er som det spanske Mauser Gevær.“ Oberstløjtnant Russell bedømmer Krag-Jørgensen Magasinet paa følgende Maade: „Med Hensyn til Krag-Jørgensen Magasinet maa det erindres, at der kræves et særligt Greb til at aabne Magasinet, naar det skal fyldes, og et andet Greb til at lukke det igen, naar Magasinet er fyldt. Tilmed maa Patronerne føres ind i Magasinet en for en ....... Skønt Ladeskinner til Fyldning af Krag-Jørgensen Magasinet blev foreslaaet og forsøgt i den amerikanske Hær, blev de ikke antaget, og Brugen heraf kunde heller ikke overflødiggøre de 2 Bevægelser til Aabning og Lukning af Magasinet.“ Erfaringerne fra Boerkrigen gik i samme Retning. Det engelske Gevær havde aftageligt Magasin under Laasestolen. Afspærringsgrebet havde en Flig, der drejedes ind over Magasinets øverste Patron og dækkede Laasestolens Aabning for Magasinet, naar Geværet skulde bruges som Enkeltlader. Magasinet kunde ligesom K.-J. Magasinet fyldes ved lukket Laas, men da det maatte tages ud af Geværet for at fyldes, og da Patronerne maatte presses ned mod Patronf ørerfjederens Tryk, gik Fyldningen langsommere og besværligere end ved K.-J. Magasinet. Til Gengæld var Lee Magasinets Kapacitet dobbelt saa stor o : 10 Patroner. Boerne var bevæbnet med et 7 mm Mauser Gevær M. 1896, der praktisk talt var som det spanske Gevær M. 1893. Det officielle engelske Værk: „Textbook of small arms“ udgivet af „War Office“ 1929 udtaler om Erfaringerne med det engelske Gevær bl. a. følgende: „Patronerne maatte indføres enkeltvis fra Tasken, og Magasinets Patronforraad holdes i Reserve til Brug under Kampmomenter, der krævede en intensiv Ild. Dette System var kun lidt bedre end den almindelige Baglader uden Magasin, naar det anvendtes mod Ilden fra Tropper, der stadig skød fra Magasin og fyldte det igen med 5 Patroner ad Gangen ved Hjælp af Ladeskinner.“ Følgen blev, at man i England antog et nyt Gevær Lee-Enfield M. 1903, hvis Magasin fyldes med Ladeskinner å 5 Patroner. Dette Gevær anvendes endnu i den engelske Hær.

Det franske Fodfolk var ved Verdenskrigens Begyndelse bevæbnet med Lebel Geværet M. 1886/93. Dette Vaaben var ikke alene betydeligt daarligere end det tyske Mauser Gevær (Gevær 98), men ogsaa ringere end K.-J. Geværet, thi det franske Magasins store Kapacitet: 8 Patroner kunde ikke opveje den alvorlige Ulempe, der knyttede sig til det rørformede Magasin i Forskæftet, idet Geværets Tyngdepunkt forrykkedes fra Skud til Skud under Magasinets Tømning. Endvidere kunde Lebelgeværets Magasin ikke fyldes eller efterfyldes, naar Laasen var lukket, og som ved Lee Magasinet maatte Patronerne føres ind mod Magasinfjederens Tryk. Dette førte til, at Frankrig under Krigen maatte antage et nyt Gevær M. 1907 —15, der havde Lebel Laas, men Mannlicher Magasin for 3 Patroner, ligesom den franske Karabin M, 1890. I 1916 indførte man endelig et Mannlicher Magasin for 5 Patroner (fransk Gevær og Karabin M. 1916). Utvivlsomt er Krag-Jørgensen Magasinet den smukkeste Løsning for et Gevær, der normalt skal anvendes som Enkeltlader med Magasinet i Reserve, men Krigserfaringerne har vist, at saadanne Vaaben ikke er fuldt paa Højde med Geværer af Mausertype. Indførelsen af et Selvladegevær vil derfor ikke være af ringere Betydning for den danske Hær end for andre Hære. Tværtimod.

P. W. Hansen.