Log ind

Nogle Kommentarer til Artiklen »Jagere« i Militært Tidsskrift Nr. 7/1943

#

I nævnte Nummer af „Militært Tidsskrift“ har Ingeniør O. Høffding, Konstruktør ved Flyvertroppernes tekniske Tjeneste, i en kortfattet Artikel fremsat nogle Synspunkter over Jagernes Betydning og Anvendelighed i Luftforsvaret. Forfatteren begynder med at opstille Spørgsmaalet, om Jagerne spiller den afgørende Rolle i Luftbeskyttelsen, og Svaret lyder at Bombemaskinens Udvikling og dens — i mange Retninger — Jævnbyrdighed med Jageren tyder paa, at denne, den eensædede Type, ikke mere formaar at tilfredsstille de Krav, man maa stille til et moderne Forsvarsvaaben.“ Efter at have fremsat nogle Bemærkninger, der vist er tænkt at skulle anskueliggøre, hvorledes Jagerne siden Krigen 1914—18 er sakket agterud i Forhold til Bombeluftfartøjet, skriver Forfatteren: „Nej, saa maa man gaa over til 2-sædede Jagere og montere et bevægeligt Gevær paa en Lavet i en Skydekuppel; men saa sættes der til paa Hastigheden.“ Og til Slut gør Forfatteren kort Proces med Jagerne og skriver: „Ud fra disse Betragtninger, som selve Udviklingen beviser Rigtigheden af, vil man sikkert kunne forstaa, at Fremtidens mest effektive Beskyttelse mod fj. Bombemaskiner er Antiluftskytset i Forbindelse med Ballonspærring.“ Det vilde sikkert vække Jubel blandt Bombeflyvere Verden over, om deres „onde Aand“ Jagerne ophørte med at vise sig under deres Angrebstogter — hvilken Idyl i Luften! Og det vilde paa den anden Side blive en haard Nød for Troppeføreren at knække, om han ikke havde Jagerne til at skaffe sig Overlegenhed i Luften før og under afgørende Operationer. Jeg fristes til i denne Forbindelse at spørge, om Forfatteren under sin Avislæsning aldrig er stødt paa Udtrykket „LuftParaply“ ? Der er imidlertid intet, der taler for, at Jagerens Rolle er udspillet, tværtimod, den har gennemgaaet en Udvikling, der har holdt Trit med Bombeluftfartøjerne, og dens Indsats liar i denne Krig været og er vedblivende den betydeligste Faktor i Luftforsvaret, hvad enten dette knytter sig til faste Objekter, Transporter til Lands, Vands og i Luften eller til selve Slagmarken.

I sin Artikel opstiller Forfatteren nogle Gennemsnitsdata for 1-sædede Jagere og tunge Bombere formentlig for at vise Jagernes ringe Udvikling sammenlignet med Bombefartøjer; men jeg kan heller ikke her følge Forfatteren. Nedgangen i Vægt pr. H.K. fra 6 til 2 kg og 9 til 6 kg for henholdsvis Jagere og Bombere viser netop, at Jagerne har haft udmærkede Muligheder for at hævde sig over for Bombefartøjerne, hvad angaar Hastighed og Stigeevne, og Mulighederne er da ogsaa blevet udnyttet. Hastigheden er for Jagere angivet til 540 km/Timen og for Bombere til 460 km/Timen. Dette svarer ikke til Hastighederne i Dag, hvor Jagerne ligger paa 600—650 km/T. og de tunge Bombere paa 480—500 km/T., hvilket giver Jageren et Overskud paa ca. 150 km/T. eller rundt 30 %. Nogle Oplysninger, der dog gives med et vist Forbehold, om kendte Jagertyper findes i Fig. 1. Som det vil ses, ligger Hastighederne fra 600—660 km/T., Bevæbningen er karakteristisk ved det store Antal Vaaben samt ved, at alle har storkalibret Skyts. Samtlige Typer er 1-sædede. I forrige Krig, skriver Forfatteren, fløj Jagerne omkring dobbelt saa hurtigt som andre Typer, men i Dag kun ca. 20 % hurtigere end Bomberne. Som lige nævnt, faar jeg Jagernes Fartoverskud i Dag til ca. 30 % ; men det vilde vel næppe ændre Forfatterens Synspunkt, for det er øjensynligt, at han 

Skærmbillede 2020-07-20 kl. 11.11.22.png

overser, at det er Jagerens Overskud i Kilometer pr. Tidsenhed og ikke det procentvise Overskud, der angiver dens Fordel. Med sit Overskud paa ca. 150 km/T. er Jageren i Dag i Virkeligheden meget gunstigere stillet, hvor det drejer sig om at indhente Modstanderen, fastholde Følingen og bestemme sine Angreb, end den var i 1918. Kurverne i Fig. 2 viser Forskellen i Tid mellem Jageren i 1918 (ca. 70 % Fartoverskud) og Jageren i 194;] (ca. 30 % Fartoverskud), naar det drejer sig om at indhente en Modstander over samme Afstand.

Skærmbillede 2020-07-20 kl. 11.11.41.png

At Bombeluftfartøjerne, naar Bomberne er kastet, kan naa tilsvarende Højde som Jagerne, er ikke saa betydelig en Fordel, anderledes hvis de kunde naa højere, det vil unægtelig være en virkelig Fordel for Bombeluftfartøjerne. Forfatteren skriver, at det moderne Bombeluftfartøj skulde kunne sno sig ud af Jagerens Kurs og derefter være i Stand til at „rense Luften fra sine Skydestande. En 30—40 t. Bomber snor sig nu temmelig langsomt til at kunne klare sig gennem Manøvrer over for Jageren, selv om denne ligger stift paa Ror og Klapper paa Grund af sin store Hastighed i Angrebet. Kampen former sig ikke som „dog fight“, men som en Ildkamp paa kort Hold. De tunge Bombøre har et kraftigt Forsvar uden døde Ildvinkler, og da Jageren ikke kan lamme Forsvaret paa større Afstand, maa den vælge den bedst mulige Angrebsretning, aabne Ilden med alle Vaaben paa kort Afstand og med den Ildoverlegenhed, den har i Kraft af sine mange Vaaben, søge at nedkæmpe Forsvaret og ødelægge Fartøjet om ikke i første saa i paafølgende Angreb. Jagerenhederne maa regne med betydelige Tab under saadanne Kampe, men samtidig gaar de angrebne Bombeformationer ikke uskadte derfra, hvilket ses af det store Antal Bombere, der i denne Krig skydes ned i Luftkamp, og ofte før de naar frem til deres Maal. Forfatteren omtaler Pansringen i Bombeluftfartøjet og mener, at det 4—6 mm Panser om de vitale Dele giver tilstrækkelig Sikring. Pansringen er overordentlig vigtig, men foreløbig sikrer den kun saa nogenlunde mod Geværprojektiler og Sprængstykker, idet f. Eks. 8 mm Panserprojektiler under gunstige Anslagsvinkler gennembryder betydeligt sværere Panser end den her omtalte 4—6 mm’s Tykkelse. Mod de svære Geværprojektiler og 20—25 mm Projektiler yder Pansringen ikke Sikring, og Jagerne fører praktisk talt alle 20—25 mm Kanoner. løvrigt kan der ikke herske Tvivl om, at voksende Pansertykkelse vil efterfølges af øget Kanonkaliber i Jagerne. Forfatteren mener et Sted i sin Artikel, at Føreren af en Jager har nok at tage Vare paa, og at der næsten kræves mere, end een Mand kan klare. Dertil kan siges, at der stilles meget store Krav til ethvert Luftfartøjs Besætning og vel ikke mindst til Jagerens. Jagerflyveren skal være dygtig og hensynsløs mod sig selv. Enhver Manøvre maa han udføre rent refleksivt, Instrumenter, Radio, Ilt o. s. v. maa han kontrollere og betjene uden at være optaget heraf, og han maa gaa til Angreb med sine Vaaben uden at spekuelre paa sit eget lille Jeg. Det viser sig, at der findes mange unge Mænd, der netop har disse Egenskaber, der kræves af Jagerflyveren, og det vil der sikkert vedblivende være. Til Forfatterens Betænkelighed over de motorsynkroniserede Vaaben skal det oplyses, at saadanne findes praktisk talt ikke i moderne Jagere. Vaabnene er anbragt i Vingerne uden for Propelkredsen eller ved 2-motorede i Kroppen, saaledes at hvert Vaaben kan afgive Max. af Skud uanset Motorens Omdrejningstal. Som Afslutning paa sin Artikel skriver Forfatteren, at samtidigt Brug af Jagere og Antiluftskyts stadig anvendes overordentlig meget, men medfører en ikke ringe Fare for Jagerne, og Forfatteren finder, at der næppe opnaas et Resultat, der staar i Forhold til Indsatsen af Personel og Materiel.

Hertil skal kun bemærkes, at Forholdene maa være afgørende for, hvor snævert Samarbejdet mellem Jagere og Luftværnsskyts kan etableres. Det gunstigste vil være, at Jagerne møder og bekæmper Angriberne, før de naar frem, og overlader Luftværnsskytset de faa, der slipper igennem; men mange Ting spiller ind, bl. a. Fj.s Angrebsmetoder, Objektet, der skal forsvares, raadige Jagerstyrker, Beliggenheden af Flyvepladserne og Luftmeldetjenesten. Et Samarbejde maa imidlertid finde Sted, det modsatte er utænkeligt, da de 2 Vaaben har den fælles Opgave at hindre Fj. i at kaste sine Bomber mod Maalet. — Ved Fare tænker Forfatteren vel paa, at eget Luftværnsskyts skal aabne Ild mod egne Jagere. Saavel i Krig som Fred forekommer Fejltagelser, men et godt organiseret Samarbejde vil da netop her være det bedste Værn derimod. — Hvis Resultatet ikke staar i Forhold til Indsatsen, maa der være en Brist ved Personel eller Materiel eller ved begge Dele. Til Slut: Jageren og ikke mindst den 1-sædede Jager har i denne Krig spillet en absolut afgørende Rolle i det Felt, der her er Tale om, nemlig Luftforsvaret. Det er ikke for meget sagt, at uden den havde Krigsforløbet været et ganske andet. Den har hævdet sig i det tekniske Kapløb, og der er ingen Grund til at tro, at den ikke vedblivende vil gøre det. Bombeluftfartøjerne vil vokse fra de nuværende 30—40 t til 100, ja 1000 t, og deres Indforsvar og Pansring vil blive kraftigere og kraftigere; men ogsaa Jagerens Pansring og Kanonkaliber vil øges i samme Forhold. Den vil efterhaanden ændres, muligvis faa større Besætning; men den vil være i Stand til at bekæmpe de tunge Bombere i de største Højder og overalt i Lufthavet, hvad intet andet Vaaben vil kunne.

L. Bjarkov.