Log ind

Nogle Bemærkningen om Tilbagetoget fra Danevirke 1864.

#

taler ogsaa derom, „havde der staael en opmærksom Fjende paa den anden Side, havde Overgangen paa dette Sted vanskeligt ladet sig udføre.“
Saa var der Broslagningen. Kl. 4 om Morgenen den 6. kom Brokompagnierne til Broslagningsstederne, saa skulde der ryddes Hegn, fældes Træer, fjernes Vindfælder og fyldes Huller, inden Vognene kunde bringes ned til Stranden. „Den største Vanskelighed voldte dog Klargøringen af Strandbredden for Ismasser, som paa dette Sted havde lagt sig foran i et 20 til 30 Skridt bredt Bælte," skriver Hauptmann Schütze, som ledede Arbejde!. „Da Isen ikke var stærk nok lit at trække Pontonerne henover, maatte der først og fremmest skaffes fri Bane til deres Indordning i Broen. Delte Arbejde varede til Kl. 7. I tre Timer arbejdede saatedes Pionererne i Strandkanten, inden den egentlige Broslagning begyndte. En halv Snes flinke Riffelskytter paa den anden Bred havde været nok til at hindre dette Arbejde. Den videre Broslagning med at lægge Ponton foran Ponton og skyde dem ud med Strækbjælkerne var naturligvis fuldstændig umulig, naar der stod Modstandere paa den anden Bred. Overhovedet var Broslagningen vel næppe begyndt, inden det i Baade overførte Fodfolk havde besat den modsatte Bred; men hvorledes det stod til med Baadovergangen, har jeg alt omtalt.