Log ind

Nogle artilleristiske Bemærkninger

#

til Oberstløjtnant Jens Johansen: Befalingsteknisk Eksempel.

I 1’ Hefte af Militært Tidsskrift 1927 har Oberstløjtnant Jens Johansen frem ført et interessant befalingsteknisk Eksempel paa en Bataillon i Angreb i Terrainet N. f. Sjælsø støttet a f 2/3 let Artilleriafdeling. Som Artillerist vil jeg gerne knytte nogle Bemærkninger til Artilleriildens Anvendelse, idet jeg dog straks skal bemærke, at der ikke paa væsentlige Punkter er Uoverensstemmelser mellem Oberstløjtnantens og mine Anskuelser, men at det kun er om Skydningernes rette Omfang, Meningerne er noget forskellige.

Oberstløjtnanten støtter Angrebet med Artilleriild efter følgende Plan (jfr. Kortet i 1’ Hefte) :

1) Kl. (t— 5’)— t: Fredtofte og Terrainet N. f. Fredly -— Fredtofte, mod Slutningen samlet mod Pilegaard — Stevnelt Bakke,

2) Kl. t— Signal: 32 S.Ø. f. Pilegaard— Pilegaard, derefter (efter Signal)

3) Fredtofte— Bavnebakke, Ildens Varighed 5 Minutter, og

4) S. f. Fredtofte, N.V. Del af Starsevang.

Hertil skal bemærkes: ad 1) Formaalet med Skydningen er at forberede det afgørende Angreb (3’ Komp.s Angreb over Fredly — Stevnelt Bakke mod Linien Nordkant Fredtoft''— Bavnebakke).

Det er en stor Opgave, der her skal løses paa kort Tid a f to Batterier. Ganske vist paaregner Oberstløjtnanten ikke nogen tilintetgørende Virkning mod Fjenden, men antyder selv, at man blot kan opnaa at holde Fjenden nede indtil Stormen. Det er dog vist tvivlsomt, om det vil lykkes. Fredtofte er et Par Hundrede Meter paa hver Led, og Terrainet N. f. Fredly— Fredtofte har betydelig større Udstrækning. Nu er det næppe Meningen — og vil næppe heller blive opfattet saaledes a f nogen A rtillerist — , at Ilden skal drysses ud over hele dette Areal paa maa og faa*), men derimod, at Artilleriet her, hvor Observationsvilkaarene er gode, skal skyde paa de Maal, det ser eller kan skønne sig til inden for det nævnte Omraade; men det bliver alligevel i Løbet a f kun 5 Minutter en Skiften Opsats og Sidestilling flere Gange, endende med en Samling af Ilden mod Linien Pilegaard— Stevnelt Bakke. Tiden gaar til Kanonens Retning mere end til Skydning, idet man maa erindre, at der sagtens kan skydes hurtigt, naar Retningen skal være uforandret, men at enhver Æ n ­ dring, især til Siden, tager Tid. Jeg vilde derfor som A rtillerist enten kræve længere Tid, hvilket kommer i Strid med Ønsket om Overraskelse, eller give A fkald paa den Dybde i A rtille riilden, som Dybden i det fjendtlige Forsvar opfordrer til, og kræve mindre Maal. Som Oberstløjtnanten bemærker, er Maskingeværerne Fodfolkets værste Fjende i hvert Fald i en Situation som denne, hvor det fjendtlige A rtille ri i Hovedsage er holdt nede. Der er konstateret Maskingeværer ved 32 S.Ø. f. Pilegaard, ved Stevnelt Bakke og ved Fredtofte. M askingeværerne ved 32 staar formodentlig paa Bagsiden a f Bakken og skyder mod N. eller S., men saa vidt man kan se af Kortet, vil de ikke kunne faa væsentlig V irk ­ ning mod 3’ Komp., før det har passeret Fredly. M askingeværerne ved Fredtofte er ikke nærmere stedfæstede ; de kan staa mange Steder, saa dem kan det ikke nytte at skyde paa, og de er næppe heller aktuelle i første Omgang, da Fredtofte vist ikke ligger hdjt nok til, at Overskydning kan finde Sted mod vor 1’ Linie (3’ Komp.), naar Fjendens og eget Fodfolk er saa tæt paa hinanden som her. Tilbage er Maskingeværerne ved Stevnelt Bakke, som vel navnlig virker ned foran Fredly.

Det gælder jo om at hjælpe 3’ Komp. frem, og man kan vel gaa videre og hævde, at det gælder først og fremmest om at faa Kompagniets venstre Flø j frem ; thi falder Stevnelt Bakke, saa falder Fredlv nok bagefter ,men ikke omvendt. Derfor vilde jeg foretrække at sætte begge Batterier ind mod Stevnelt Bakke de 5 Minutter fra Kl. (t— 5) til t; saa er hverken Skytterne foran og paa Siderne af Bakken (som virker mod 3’ Komp.s Flø j) eller Maskingeværerne paa Bagsiden (som virker mod Komp.s h. Fløj) ret meget værd i Stormøjeblikket. Opdages der før Angrebet Maskingeværer ved Fredly eller Pilegaard, som ved Flankering mod N. vil kunne genere 3’ Komp.s venstre Fløj meget, saa kan Artilleriilden paa Grund a f dens skraa Retning nok forlænges ned til Fredly, men ikke længere, thi en Fortynding a f Artilleriilden betyder som Regel en endnu stærkere Fortynding af dens Virkning. Pilegaard maa Fodfolket da tage sig a f med egne Midler.

ad 2) Skydning 2 kan ingen A rtillerist ønske sig anderledes. Formaalet er dels at sikre det afgørende Angreb i højre Flanke, dels at forberede 4’ Komp.s A n ­ greb. Artilleriet vil antagelig lægge Ilden kraftigst omkring Liniens to Endepunkter, som vel maa anses folde vigtigste, da der er Maskingeværer ved 32, og Pilegaard ligger som en Kaponiere i Flanken paa 3’ Kompagni. Ilden mod Pilegaard kan paa Grund a f dens skraa Retning blive fa rlig for 3’ Komp.s højre Flø j; men det er Artilleristens Sag at være opmærksom paa Faren og undgaa for langt gaaende Skud.

ad 3) Denne Skydning skal navnlig forberede det afgørende Angreb mod Linien Fredtofte— Bavnebakke og sikre det mod enfilerende Ild fra Fredtofte. Samtidig opnaas nogen Forberedelse af 4’ Komp.s Angreb paa Fredtofte. Hvis A rtilleriet opfatter Opgaven med taktisk Forstaaelse, beskyder det Bavnebakke med eet Batteri (helst det sydlige) og lægger det andet Batteris Ild mod Nordkanten af Fredtofte. Opgaven bliver i saa Fald ikke større, end at den nok kan løses med de to Batterier. A t sprede det ene Batteris Ild ud over hele Fredtofte vilde derimod næppe føre til ret meget. Nogle vil maaske indvende, at Planen for A rtille riskydningerne er ført for langt, og at den bør standse med Skydning 2, idet man ved Skydning 3 er ude paa usikker Grund, fordi man ikke har nærmere Kendskab til Fjendens Besættelse a f Partiet Fredtofte— Bavnebakke. E t saadant Ræsonnement er der selvfølgelig noget rigtigt i; men der er dog næppe noget forgjort ved som her at forlænge lldplanen lidt ind i det uvisse, naar blot den opfattes rigtigt, nemlig kun som en Plan, der har en vis Sandsynlighed for sig, og som derfor kun overholdes saa længe, det viser sig formaalstjenligt. De Ændringer, Situationen kan fremkalde, vil oftere blive Ændringer m. II. t. Tid end m. H. t. Sted; derfor er Skydning 3 med Forsæt ikke knyttet til noget Klokkeslet, men til et Signal, som udløses paa et bestemt Stadium a f Angrebet.

ad 4) Skydning 4 skal indramme Angrebet paa Fredtofte og kan, naar denne er taget, lægges frem til Sikring af det vundne Maal. Da det ikke paa Forhaand’ er givet, at denne Skydning bliver nødvendig, vilde man vel under gode Observationsforhold udelade den af Ildplanen og nøjes med en Bemærkning om, at Opmærksomheden skulde være rettet paa eventuelle fjendtlige Modstød fra Starsevang. Nu ligger imidlertid Starsevang saa lavt, at Skovkanten og det nærmeste Terrain foran denne næppe kan ses fra Artilleriet. — Vejtræerne fra Fredtofte mod Syd hæmmer ogsaa Oversigten. — Det lader sig derfor ikke gøre at overlade A rtilleriet Afgørelsen af, om Il den skal aabnes eller ej, og det nytter heller ikke at lade eget Fodfolk paakalde den, da et fjendtligt Modstød er tæt paa Livet, inden det opdages a f Fodfolket. Der er derfor ikke anden Udvej, end at gøre Skydningen obligatorisk saaledes, som Oberstløjtnanten har gjort, og saa a f Hensyn til Ammunitionsforbruget standse den saa snart som muligt, d. v. s. naar Fodfolket er klar til at hævde det vundne Maal. Omfanget a f Skydningen vilde jeg ændre, idet Beskydningen a f den N.V. Del a f Starsevang nødvendigvis fører til et stort Ammunitionsforbrug uden synderlig Udsigt til Virkning, især med Granatkardæsk. Jeg vilde derfor foretrække at lægge Ilden paa en Stribe mellem Fredtofte og Starsevang omtrent paa langs af Skudretningen, hvorved der kan opnaas en Afspærring med forholdsvis smaa Midler.

Forbindelsen mellem A rtillerie t og Fodfolket er ik ­ ke omtalt i Befalingen (bortset fra Signalerne) og hører heller ikke hjemme der, da dens Oprettelse er en Selvfølge. Forbindelsen er imidlertid af stor Interesse og er i det foreliggende Eksempel lidt uden for det almindelige, hvorfor jeg skal omtale den med et Par Ord. Artilleriets Observationsvilkaar er — i hvert Fald efter Kortet at dømme — i det store og hele gode, hvilket er en uvurderlig Fordel særlig i dette Tilfælde, hvor Artilleriets skæve Opstilling i Forhold til Fodfolket gør al anden Form for Forbindelse vanskelig, saa at Samvirket først og fremmest hænger i Observationen. Men selv om de andre Forbindelsesmidler kommer i anden Række, maa de ikke forsømmes, og der er da ogsaa allerede gjort det, at Artillerichefen er hos Fodfolkschefen. En Forbindelsesofficer hos sidstnævnte (Bataillonschefen) er altsaa ikke nødvendig foreløbig, men derimod nok senere, idet Artillerichefen næppe gaar med frem til Pilegaard, saa længe han har sine Batterier ved Lilledam.

Men er Forbindelsesofficeren foreløbig overflødig hos Bataillonschefen, saa er der her Grund til at sende ham frem med 3’ Komp., som skal udføre det afgørende Angreb. Dette kan nemlig støde paa mange uforudsete Vanskeligheder mellem Fredly og Bavnebakke, Hindringer, som Fodfolket maaske ikke selv kan slaa ned, og som A rtillerie t derfor maa have Oplysning om for at yde bedst mulig Støtte. I Haverne V. og N.V. for Fredtofte kan der f. Eks. ligge M g’er, som hindrer Kompagniet i at komme frem, og som Artilleriet ganske vist ikke kan ødelægge uden et meget stort Ammunitionsforbrug, men som det dog har Mulighed fo r at holde nede en kortere Tid, saafremt det faar nøjagtige Oplysninger om deres Plads. Naar Fredtofte— Bavnebakke er naaet, er det ogsaa gavnligt for A rtilleriet at have et Efterretningsorgan — Forbindelsesofficeren — fremme ved Kompagniet for at skaffe Oplysning om Situationen, specielt 1’ Linies Beliggenhed. Forbindelsesofficeren bør derfor af Artillerichefen beordres frem med o’ Kompagni, selvfølgelig holdende Forbindelse med Artillerichefen. Endvidere bør han have Ordre til, saa snart Fredtofte er taget, at melde sig til eller ved sin Næstkommanderende søge Forbindelse med Bataillonschefen ved Pilegaard.

Oberstløjtnant Jens Johansen, hvem jeg har forelagt ovenstaaende, udtaler h e rtil: „V o r Meningsforskel refererer sig jo i Hovedsagen kun til, hvad De omtaler under „ad 1", og den bunder — saa vidt jeg kan se — i, at min Opfattelse af Granatkardæskens Virkemaade i Sammenligning med Granatens ikke er helt den samme som Deres. Selv med lave Sprænghøjder tror jeg, at Granatkardæsker har en hel Del større Dybdevirkning end Granaten, hvorved større Maalomraader bliver mulige for Granatkardæsken, navnlig naar der, som her, er Tale om Skraaild; men jeg indrømmer, at min manglende artilleristiske Uddannelse maaske i nogen Grad har ladet mig overse den Tid, Maalskifterne tager. Blev der skudt med Granat, vilde Eksplosionerne hindre Udsigten fra Fjendens bageste Linie og derved hindre derværende Maskingeværers Deltagelse i Kampen om forreste L inie; skydes der med Granatkardæsk, maa man gøre et Forsøg paa at holde disse Maskingeværer nede, hvorfor de maa have en Byge før Stormen. (Det er jo stadig de fjerne Maskingeværer, jeg er paa Jagt efter). Om en Skydning med Granatkardæsk varer 2 eller 5 Minutter mod en Modstander, der har gravet et Par Timer, giver næppe større Forskel i Virkningen (i Modsætning til f. Eks. 2X2 Minutters Skydning med mellemfaldende Pause, i hvilken Fjenden kan faa Tid til at stikke Hovedet op), medens med Granat en Skydning i 5 Minutter giver langt større Virkning end en Skydning i 2 Minutter. Den langvarige, sammenhængende Ildkoncentration passer derfor efter min Mening ikke saa godt for Granatkardæsken, hvorfor jeg har foretrukket at holde hele den forreste Linie nede, som i første Omgang kan virke mod Stormen. I Modsætning hertil anser jeg Deres Fremgangsmaade folden rigtige, hvis Granaten blev anvendt."

Til Oberstløjtnantens Udtalelser skal jeg bemærke: Det er sikkert rigtigt, at Forskellen i Synet paa Skydningernes rette Anlæg i Hovedsagen bunder i forskelligt Syn paa Granatkardæskens Ydeevne. Havde der været Granater til Raadighed, vilde jeg have brugt dem til Skydning 1, 2 og 3; men jeg anser dog ikke Granatkardæskens Virkning for saa ringe, som Oberstløjtnanten gør, selv om Fjenden har gravet et Par Timer.

Hvorvidt dette Syn er rigtigt, faar staa hen; om Granatkardæskens Virkning er Anskuelserne jo delte — ogsaa inden for Artilleriet.

E. F. Raabye.