Log ind

NATO-styrkers retlige status

#

I forbindelse med afholdelse af NATO-øvelser her i landet sker det beklage- ligvis ikke helt sjældent, at der opstår alvorlige færdselsuheld, der involverer udenlandske NATO-stjrker og civile danske statsborgere. 

Den i 1984 afviklede NATO-øvelse »BOLD GANNET« udgjorde i den henseende ikke nogen undtagelse. 

Der er også i den forbindelse en klar forventning om, at politiet kommer til stede og foretager sig det, som situationen kræver. Men spørgsmålet er, om politiet skal forholde sig på en særlig måde, når efter- forskningen retter sig mod medlemmer af en herværende fremmed NATO- styrke, der er under kommando. 

Fremmede styrkers retsstilling 

Som udgangspunkt er fremmede troppeafdelinger, krigsskibe og militære luftfartøjer, der lovligt opholder sig her i landet, og disses officerer og mandskab under kommando eksterritoriale, hvilket bla. indebærer en fritagelse for opholdsstatens tvangsmyndighed. 

Denne særlige status baserer sig ikke på skreven folkeret (konvention eller traktat), men på almindelig folkeretlig sædvaneret, hvorved her kort forstås de uskrevne »spilleregler« af retlig karakter, som følges af staterne i deres indbyrdes samvær. 

Under orlov og landlov gælder eksterritorialiteten ikke, og politiet kan derfor på sædvanlig måde skride ind mod forbrydelser eller gadeuorden eller lignende. I praksis vil man dog som regel indskrænke sig til at aflevere sådanne lovovertrædere til deres foresatte, herunder militærpolitiet. 

NATO-styrkers retsstilling 

I modsætning til hvad der gælder for fremmede troppers ophold her i landet i almindelighed, er NATO-styrkers retlige status reguleret ved en overenskomst. 

Denne er udfærdiget i London den 19. juni 1951 og optaget i Lovtidende C som bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 (dansk, engelsk og fransk tekst), samt i Love og bestemmelser for forsvaret, 20. hæfte, side 82-98 (dansk tekst). Artikel VII i overenskomsten er gengivet i Kamovs Lov- samling, 10. udgave, bind 1, side 198-199. Overenskomsten er gennemført ved lov nr. 143 af 29. april 1955 (Lovtidende A). 

Kompetenceregler og fortrinsret 

Artikel VH indeholder i stk. 1 og 2 regler om kompetencefordelingen mellem afsenderlandet og modtagerlandet. Såfremt begge lande har kompetence i en konkret sag, afgøres det efter reglerne i stk. 3, hvilket land der har fortrinsret til at udøve jurisdiktion. Et afgørende kriterium for afsenderlandets fortrinsret er, at lovovertrædelsen er begået imder udøvelsen af tjenstlig pligt, dvs. begået i tjenesten. Er lovovertrædelsen omvendt begået uden for tjenesten, og berører den modtagerlandets borgere, sikkerhed eller ejendom, har dette land fortrinsret. Udøves jurisdiktionen ikke skal det andet land imderrettes herom. 

Behandling af sagerne 

Politiet har en efterforskningspligt og en opklaringsopgave. Dette gælder også, når mistanken om strafbart forhold retter sig mod et medlem af en fremmed NATO-styrke, der opholder sig her i landet. 

Efterforskningspligten berøres ikke af, at de påsigtede forhold er begået imder kommando. Retsplejelovens bestemmelser om efterforskningen følges og anvendes af politiet som ved enhver anden efterforskning. De pågældende soldater kan således sigtes, anholdes og varetægtsfængsles, når betingelserne herfor er til stede. 

Politiet bør under behandlingen af disse sager på et så tidligt tidspunkt som muligt søge at etablere kontakt til den gæstende enheds chef og styrkens militærpoliti, bl..a. med henblik på at reducere de sproglige vanskeligheder under afhøringerne. Forsvarets Auditørkorps bør også underrettes på et ret tidligt tidspunkt, idet sagerne som udgangspimkt er (udenlandske) militære straffesager. 

Erstatningskrav fra danske borgere mod fremmede NATO-styrker afgøres af landsdelskommandoerne eUer Forsvarskommandoen.