Log ind

MULTINATIONAL CORPS Northeast

#

Af generalløjtnant H. H. Ekmann, chef for Multinational Corps Northeast (MNC NE).

Baggrunden

Forsvarsministrene fra Tyskland, Polen og Danmark har gennem en årrække haft et samarbejde med møder ca. to gange årligt. Under et sådant møde i Omulew, Polen i august 1997 besluttedes det, at lade en arbejdsgruppe undersøge mulighederne for at etablere et fælles korps. Det heraf følgende arbejde dannede baggrunden for udarbejdelse af en Konvention om oprettelse af et fælles dansk-tysk-polsk korps - Multinational Corps Northeast (MNC NE), der blev underskrevet under et trilateralt møde den 5. september 1998 af de tre forsvarsministre i den polske by Szczecin. Korpsets oprettelse er udtryk for en videreudvikling af det hidtidige multinationale militære samarbejde i NATO Alliancen i tråd med NATO ’ s interne og eksterne tilpasning. Det skal desuden ses i forlængelse af det eksisterende militære samarbejde omkring Østersøen. Der er tale om et samarbejde mellem dele af de tre landes hærstyrker, og korpset er baseret på det multinationale korpssamarbejde fra Allied Land Forces Schleswig - Holstein and Jutland (LANDJUT) i Rendsburg. Samtidig med at LAND JUT i princippet ophører, oprettes Multinational Corps Northeast. Korps-konventionen udgør det formelle og juridisk bindende grundlag for korpsets oprettelse, korpsets opgaver og overordnede organisatoriske forhold, legale status samt andre generelle forhold. Korps-konventionen træder først i kraft 30 dage efter, at det sidste land har ratificeret denne. Folketinget gav den 15. april 1999 sin tilslutning til Danmarks deltagelse i det fælles korps. I skrivende stund udestår endnu de to andre landes ratifikation, hvor den tyske, af hensyn til de gældende procedurer, først påregnes at foreligge i september/oktober 1999. I henhold til konventionen er der udarbejdet en aftale af administrativ karakter - den såkaldte Korps Agreement - der bl.a. fastlægger de nationale styrkebidrag, fordeling af chefsposter, kommandoforhold samt i det hele taget, hvorledes korpset og dets hovedkvarter skal drives. Det fremgår videre, at der skal nedsættes en Korps Komite. Korps Komiteen, der består af repræsentanter fra de tre involverede nationer såvel som repræsentanter for korpset, har til formål at danne bindeledet mellem nationerne og korpset, herunder at rådgive om operative, logistiske, personelmæssige, juridiske og økonomiske forhold. Korps Komiteen afholdt sit første møde den 25. marts 1999 i Rendsburg. Man drøftede herunder bl.a. det Korps Direktiv, der skal afstikke retningslinier og direktiver for chefen for MNC NE om opgaver, ansvar og begrænsninger, der er relevante med hensyn til driften af et multinationalt korps.

Organisation

Overgangen fra et i princippet bilateralt korps til et multinationalt korps med nye opgaveområder er en kompliceret affære. Tyskland og Danmark bibeholder i hovedsagen det samme styrkebidrag ved bemandingen af det nye hovedkvarter, som var gældende for HQ LANDJUT. Hertil kommer, at Polen i princippet skal stille med et tilsvarende kontingent personel, hvorved der opnås en afbalanceret bemanding i mellem landene. Udover at etablere det fornødne samarbejde i en organisation, der bliver væsentlig omdannet, skal HQ også gennemgå en proces, hvor polske officerer skal til at fungere i en enhed, der arbejder efter NATO doktrin og NATO stabsprocedurer. En proces, der forudsættes at skabe mange udfordringer for fremtiden, førend korpset kan erklæres operativt. LAND JUT er nedlagt ved en ceremoni i Rendsburg den 29. april, og MNC NE oprettet pr. 1. maj 1999. Hensigten er at flytte hovedkvarteret til Szczecin, der ligger i den nordvestlige del af Polen, umiddelbart i nærheden af Østersøen og ca. 10 km fra den polsk - tyske grænse. Denne flytning forudses at ske, således at korpshovedkvarteret vil kunnevære på plads i den nye garnison omkring september i år. Korpset vil blive ledet af en kommandogruppe, der består af tre generaler, én fra hver nation. Indtil 2001 vil Danmark besætte posten som chef for korpset, in casu undertegnede, Polen stiller med korpsets næstkommanderende, en generalmajor, og Tyskland besætter posten som stabschef med LAND JUT s tidligere stabschef, der er brigadegeneral. Det er herefter hensigten, at disse poster vil rotere hvert 3. år, således at Polen i år 2001 stiller den næste chef, Tyskland den næste næstkommanderende og Danmark den næste stabschef Den underliggende organisationen af korpsets hovedkvarter følger de seneste NATO principper, idet hovedkvarteret udgøres af seks stabsdivisioner. Disse stabsdivisioner ledes af en oberst, således at hver nation stiller to oberster. De forskellige divisioner er opdelt i sektioner (Branches), der ledes af oberstløjtnanter.

De seks divisioner udgøres af:

• G-l, med to sektioner: Personel Branch og Public Information & Visitors Branch. Divisionen ledes af en dansk Assistent Chief of Staff (ACOS).

• G-2, med to sektioner: Intelligence Policy and Exercise Branch og Current Intelligence Branch. ACOS G-2 er en polsk oberst.

• G-3, med tre sektioner: Operations Branch, Exercise and Training Branch og Combat Support Branch. ACOS G-3 er en tysk oberst.

• G*4, med to sektioner: Logistic Operations Branch og Medical Branch. ACOS G-4 er en polsk oberst.

• G-5, med tre sektioner: Plans and Policy Branch, Finance and Budget Branch og CIMIC Branch. ACOS G-5 er en dansk oberst.

• G-6, med fire sektioner: CIS Plans Branch, Information and Process Branch, Communications Branch og Staff-support Branch. ACOS G-6 er en tysk oberst.

Herudover støttes hovedkvarteret af et stabskompagni, der ved flytningen overgår fra et tysk til et polsk kompagni. I fredstid udgør hovedkvarterets bemanding ca. 150 normer af alle kategorier. Normeringen i krigstid forventes at ville ligge i nærheden af 350 normer, hvilket gør, at MNC NE er et lille korpshovedkvarter, såfremt vi sammenligner os med andre korps. Eksempelvis har det britisk ledede korps ACE Rapid Reaction Corps (ARRC) en fredstidsbemanding på 424 normer, en krisebemanding på 897 og en krigstidsbemanding på 875 mand. Forskellen på krise- og krigstid udgøres af 22 normer, der er oprettet i krisebemandingen for at skulle dække Peace Support Operations. Dette indikerer, at der stilles omfattende krav til de arbejdsgange og procedurer, vi skal etablere i korpshovedkvarteret, for at kunne løse de opgaver, der er stillet hovedkvarteret. Det vil blive nødvendigt at etablere en struktur med omfattende brug af EDB for blandt andet derved at kunne løse de samme opgaver, men med mindre personelmæssige ressourcer. Korpset vil i krigstid have tilknyttet Danske Division, 14. tyske og 12. polske division samt korpstropper fra alle tre lande. Det skal understreges, at korpshovedkvarteret ikke er et NATO hovedkvarter, men samtidig er det også vigtigt, at være opmærksom på, at korpset er tilmeldt NATO som en del af alliancens hovedforsvarsstyrker med henblik på at løse opgaver i relation til det kollektive forsvar.

Korpsets opgaver

Korpset opgaver er i forhold til LANDJUTs opgaver mere omfattende og krævende. Som udgangspunkt for korpsets nye sammensætning og opgavekompleks er vi derfor i gang med at etablere en helt ny og tidssvarende struktur for, hvorledes korpset kan videreføre og udbygge den professionalisme, der kendetegnede LAND JUT. I konventionen er fastsat, at korpset som helhed vil have en opgave, mens korpshovedkvarteret skal kunne løse yderligere to opgaver.

Type 1 opgaver: (Artikel 5 operationer)

Korpset vil i sin helhed blive tilmeldt NATO med henblik på at løse opgaver i relation til det kollektive forsvar som en del af styrkestrukturens hovedforsvarsstyrker. Som led i den fælles uddannelses- og øvelsesvirksomhed vil korpset endvidere primært være tilknyttet BALTAP (JHQ NE). Korpset vil således overtage LANDJUTs nuværende opgave i den nordlige del af Europa. Korpset vil i denne sammenhæng indgå i alliancens krisestyring og forsvar med den primære opgave i givet fald at kunne indsættes som led i modkoncentrationsoperationer i samarbejde med styrker fra andre værn og allierede.

Type 2 opgaver:

Korpsets hovedkvarter skal desuden kunne indsættes i forbindelse med multinationale krisestyringsopgaver og fredsstøttende operationer. Hovedkvarteret skal bl.a. kunne varetage rollen som et Land Component Command hovedkvarter i rammen af NATO’s Combined Joint Task Force (CJTF) operationer. Hovedkvarteret vil i denne sammenhæng kunne stilles til rådighed for andre organisationer.

Type 3 opgaver:

Endelig skal hovedkvarteret kunne bistå i forbindelse med humanitære operationer, katastrofehjælpssituationer o.lign. med henblik på bl.a. at tilvejebringe kommunikation og bistå ved koordination og planlægning. Indsættelse vil i givet fald ske efter konkret national godkendelse og vil typisk foregå i snævert samarbejde med civile myndigheder.

Med udgangspunkt i korpsets opgaver arbejdes der fortiden med en omfattende opgaveanalyse, hvis formål er at formulere den måde, hvorpå alle korpsets samlede aktiviteter skal prioriteres. Det er endvidere hensigten at definere, hvorledes opgaverne skal forberedes og løses, samt hvorledes vi vil tilrettelægge strukturen for det videre arbejde, herunder udarbejdelse af det relevante doktringrundlag, der skal tilsikre en bestandig uddybelse og højnelse af korpsets professionelle niveau. Udgangspunktet for vore aktiviteter er de gældende NATO doktriner. Opbygningen af strukturen vil således bygge på NATO’s doktrinhierarki. Grundlaget i dette arbejde udgøres af AJP-01, alliancens værnsfælles doktrin. Dette dokument udgøren "CAPSTONE" for det underliggende hierarki, derbestår af "KEYSTONE-dokumenter" opdelt i AJP’er fra 1-9. Commander MNC NE (COMMNC NE) opgaveanalyse påregnes udmøntet i en Concept of Operations, der vil udgøre grundlaget for den resterende planlægning. Jeg påregner at færdiggøre dette essentielle "CAPSTONE-dokument" i løbet af forsommeren 1999. Hver enkelt stabsdivision skal herefter udarbejde "KEYSTONE-dokumenter", hvis formål er at formulere hver divisions overordnede aktiviteter og fastsætte policy på de enkelte delområder. Herefter kan "KEYSTONE-dokumenteme" tjene som grundlag for udarbejdelse af SOP5er. Med indførelsen af dette system vil vi tilsikre, at erfaringer indhentet via øvelser, uddannelser, operationer, "lessons learned" og studier til enhver tid vil blive fastholdt i organisationen, således at det professionelle niveau kan blive opretholdt og udbygget. Dette betyder selvfølgelig også, at der foregår en gensidig påvirkning mellem SOP’er - KEYSTONE og CAPSTONE dokumenterne, og at disse skal justeres, hver gang vi finder en ny og bedre måde at gøre tingene på. NATO doktrinen udvikler sig, eller hvis erfaringer fra operationer eks. fra Kosovo måtte betinge en ny måde at opfatte tingene på.

Opgaveanalyse

Jeg vil i det efterfølgende meget kort redegøre for de overordnede punkter, der indgår i den igangværende opgaveanalyse. En af forudsætningerne i denne analyse er at kommunikationsmateriellet i den danske, tyske henholdsvise polske signalbataljon, der alle vil blive tilknyttet korpshovedkvarteret, kan samarbejde. Dette er en af de helt afgørende forudsætninger for, at korpset vil kunne leve op til de stillede opgaver. Dette vil nødvendiggøre materielanskaffelser - også i Danmark. Den tidsmæssige gennemførelse af disse anskaffelser vil have direkte indflydelse på, hvornår korpset vil være operativt.

Type 1 opgaver (artikel 5 operationer).

Placeringen af korpsets hovedkvarter og den øvelsesmæssige tilknytning primært til BALTAP, kunne indikere, at korpsets primært vil blive indsat i området langs Østersøens kystlinie omfattende Danmark, det nordlige Tyskland og den nordlige del af Polen, men en indsættelse inden for hele Alliancens område kan ikke på forhånd udelukkes. MNC NE vil under denne form for operationer skulle kontrollere 12. polske, 14. tyske og Danske Division samt op til endnu en styrke af divisions værdi. Af Korps Agreement fremgår, at disse enheder forudsættes underlagt hovedkvarteret i Operativ Kommando (OPKOM), hvilket vil være medvirkende til at smidiggøre korpsets operationer. Man vil i henhold til Forsvarskommissionens beretning kunne påpege, at denne opgave i nutidens sikkerhedsmæssige situation i Europa er den mindst sandsynlige. Årsagen til, at vi nu, såvel som i fremtiden, vil bruge hovedparten af vore ressourcer på denne opgave er, at det er den mest komplicerede, og er vi i stand til at kunne føre korpset under krigslignende forhold, vil vi kunne løse alle forekommende opgaver også inden for type 2 og 3. Så selv om type 1 opgaverne forudsættes at have det længste varsel, er de altså også de mest komplicerede. Herudover skal man også erindre, at vores metier netop er, at vi skal kunne udføre militære operationer. Dette forhold, at kunne føre militære enheder i kamp, adskiller helt fundamentalt vores virksomhed fra en civil virksomhed. Uden denne militære kapabilitet vil vi ikke kunne udføre fredsstøttende operationer med mulighedenfor at kunne eskalere til fredspåtvingende operationer, såfremt den pågældende situation skulle betinge dette. Og uden denne mulighed vil korpshovedkvarteret ikke have den nødvendige troværdighed i forhold til eventuelle krigeriske fraktioner under en fredsstøttende operation.

Type 2 opgaver (fredsstøttende opgaver)

Denne opgavetype er helt ny for hovedkvarteret og vil betinge, at helt nye planlægningsparametre skal introduceres. Hvor opgavetype 1 blandt andet var karakteriseret af et langt varsel, vil denne opgavetype være forbundet med et kortere varsel. Principielt kan man opdele denne type opgaver i to overordnede hovedkategorier med et tilsvarende afpasset varsel. En hvor hovedkvarteret skal iværksætte en mission helt fra starten, og én hvor hovedkvarteret skal afløse et andet hovedkvarter under en igangværende operation. Dette bevirker bl.a., at overvejelser om, hvorledes vi i påkommende tilfælde skal udføre en fredsstøttende operation, må iværksættes, så snart korpshovedkvarteret bliver etableret. Opgaven stiller krav til opbygning af databaser med forskellige planlægningsparametre. Der skal endvidere arbejdes med, hvorledes en fredsstøttende operation skal iværksættes. For alle der har fulgt med i arbejdet omkring FN-doktriner og tilsvarende, vil det være klart, at korpset selv må udvikle sin egen doktrin på området byggende på de gældende NATO-doktriner. Problemet er blot, at NATOdoktrinerne er meget lidt konkrete. Dette skyldes først og fremmest, at de store NATO lande alle har en forskellig opfattelse af specielt forholdene omkring det, man har kaldt "Artikel 6Vi\ eller med andre ord det grå område mellem fredsstøttende og fredspåtvingende operationer. Korpset må således selv definere sine doktriner på dette område byggende på opgaveanalysen. Opgaven er spændende og vil kunne udvikle sig til at blive en politisk gevinst for de tre bidragende nationer, idet hovedkvarteret kan tænkes indsat som led i en FN- eller en NATO-operation a la den fredsbevarende operation i Kosovo, der var en del af de forliste fredsforhandlinger i Frankrig. Det er dog min vurdering, at en sådan indsættelse af HQ MNC NE tidligst vil kunne komme på tale fra 2001.

Type 3 opgaver (humanitære- og katastrofehjælpsopgaver) Også denne opgavetype er ny, og stiller i lighed med type 2 opgaver helt nye krav til hovedkvarteret. Karakteristisk for opgavetypen er, at den er mindre kompliceret end type 1 og 2 opgaver, men at varslet kan være meget kort. Er uheldet ude vil korpset kunne risikere at skulle udføre en sådan operation med få dages varsel, hvilket betinger udarbejdelsen af beredskabsplaner, der afspejler dette forhold. Vi er selvfølgelige helt klare over, at katastrofe og redningsoperationer er et nationalt ansvar. Vi forudsætter derfor, at HQ kun bliver inddraget, såfremt flere nationer er berørt. Et eksempel på en sådan operation kunne være nye oversvømmelser fra Oder floden, hvor den sidste katastrofe klart viste behovet for samarbejde og koordination mellem de ansvarlige myndigheder i Tyskland og Polen. Korpshovedkvarteret vil, efter en planlægningsfase, kunne tilbyde en koordinerende og støttende funktion, såfremt de nationale myndigheder måtte ønske dette.

Værnsfælles doktrin

Det er korpsets hensigt at udbygge samarbejdet og koordinationen til de øvrige værn. Denne tankegang er heltitråd med NATO’s doktrin, som netop lægger vægt på den værnsfælles doktrin for derved at øge effekten af hver enkelt værns kapacitet. Hovedkvarteret vil have tilknyttet en samarbejdsorganisation fra begge væm. Fra flyvevåbnet vil der i fredstid være tilknyttet et Air Operations Co-ordination Center (AOCC) i lighed med den tilsvarende organisation fra LAND JUT. Det er korpsets hensigt at udbygge og intensivere dette samarbejde, idet samarbejdet med flyvevåbnet er en forudsætning for, at korpset kan kæmpe på lange afstande, ligesom inkorporation af flyvevåbnet vil tilsikre, at den tredje dimension vil blive inddraget også under løsningen af type 2 og type 3 opgaver. Et gensidigt kendskab til hinandens doktrin og væmskarakteristika er helt nødvendigt for at kunne etablere et hensigtsmæssigt samarbejde, der gerne skulle stå som et forbillede for andre tilsvarende korps i Europa. Som noget helt nyt vil en Maritime Liaison Cell blive tilknyttet korpset og bemandet, efter behov. Hensigten er, at korpset vil søge at inddrage de tre nationers maritime styrker, når operationerne skal udføres i et kystnært miljø. Der er ingen tvivl om, at det bliver spændende, og at vi vil betræde ny jord i udviklingen af doktriner, der skal tjene til at udvidde dette samarbejde.

Konklusion

Det er som bekendt vanskeligt at spå om fremtiden. Et er dog sikkert, den vil for det multinationale korpshovedkvarters personel byde på nye opgaver, nye arbejdsområder og metoder. Vi vil skulle perfektionere vores professionelle niveau med hensyn til at kunne foretage operationer i krig, krise og fred, ligesom vi skal kunne foretage fredsstøttende og humanitære operationer samt rednings- og katastrofehj ælp, hvilket alt i alt vil stille nye og større krav til det deltagende personel.