Log ind

Military Agency for Standardization

#

Chefen for Military Agency for Standardization (MAS), kontreadmiral H.-H.Wesche, redegør i denne artikel for de bestræbelser, der inden for NATO gøres for at gennemføre standardiserede procedurer gældende for medlemslande og for den rolle MAS spiller i dette arbejde.

Inspireret af redaktørens manende nytårsord føler jeg mig kaldet til at indvie en større kreds end mine fortræffelige medarbejdere fra de 3 værns tidligere standardiseringskontorer i, hvad MAS står for, og hvad man der forsøger at udrette. Efter at den, der skriver disse linier, i august 1970 havde overtaget stillingen som Chairman MAS, måtte der selvfølgelig gå en vis tid, inden det blev nogenlunde klart, hvad organisationens formål var, hvad der var nået og hvad de nærmest foreliggende opgaver måtte være. Da dette måske kunne være af interesse for en videre kreds, vil der i det følgende blive gjort rede for de dele af MAS’ virksomhed, der skønnes at være af størst almen interesse for dette tidsskrifts læsere.

Oprindelse, placering og organisation.

I løbet af 1950/51 blev Standing Group i Washington klar over, at det arbejde med at fremme standardisering indenfor NATO, som oprindeligt var pålagt den, kun havde mulighed for at frembringe resultater, hvis der skabtes en særskilt organisation til at udføre det.

Military Agency for Standardization blev derfor bragt til verden, og blev fra da og indtil januar 1970 underbragt i London (Chesham Place). I 1955 skabtes grundlaget for den nuværende organisation, idet den første permanente internationale Chairman blev udpeget: Air Vice Marshal E. M. F. Grundy (UK). Siden i stort set 3-årige perioder, afløst af generaler af hhv. den canadiske, belgiske, græske, hollandske og tyske hær, idet dog to af disse har delt en periode. Chairman såvel for de enkelte værns »Boards« som for MAS, havde indtil 1955 gået på skift årligt blandt de nationale repræsentanter, således at kun stillingerne i sekretariaterne var permanente og internationale, dette fortsatte for »Boards« vedkommende til 1964. MAS, der i de tre »Boards« stadig har fransk repræsentation, er bl. a. af hensyn hertil en selvstændig virksomhed direkte under Military Committee, med fuld ret til direkte kontakt med alle nationale forsvarsministerier indenfor NATO og alle Natokommandoer. Den nuværende organisation, således som den blev skabt i London og siden 1970 har været virksom i Bruxelles - fra sommeren 1971 i Natohovedkvarteret i Evere - er som angivet i nedenstående diagram:

Skærmbillede 2020-04-30 kl. 13.57.38.png

Det bemærkes, at dette diagram angiver arbejdsgang og ikke egentlige kommandolinier, idet Chairman MAS, hvis han er uenig med et »Board«s afgørelse af en sag og ikke gennem »coordination committee«, bestående af ham selv og de tre Board-Chairmen kan nå en for ham acceptabel løsning, må fremsende spørgsmålet til Military Committee’s afgørelse. I øvrigt noget der kun yderst sjældent forekommer. Den internationale del af staben - alle over den vandrette stiplede linie - er for tiden således sammensat, at Chairman MAS er dansk, Chairman Navy Board italiensk, Chairman Army Board tysk og Chairman Air Board belgisk, de tre »chief secretaries« henholdsvis belgisk, engelsk og amerikansk, »secretary MAS« - i virkeligheden en slags stabschef - engelsk og terminologi-koordinatoren amerikansk. Sekretærerne fordeler sig nationsvis med 2 engelske, 3 amerikanske, 2 belgiske, 2 hollandske og 1 canadisk. Ejendommeligt nok eksisterer der ikke som ved de fleste andre Natoetablissementer noget egentligt »bemandingsreglement«, alle stillinger besættes efter indhentede tilbud fra medlemsnationerne, idet dog enkelte nationer ret fast besætter visse stillinger. Der vil imidlertid inden længe blive udfoldet bestræbelser for at få fastere rammer etableret også for det underordnede personel, der dels er militært, dels civilt. Den civile del er selvfølgelig helt på linie - ansættelses- og lønningsmæssigt med alt øvrigt civilt NATOpersonel, mens den militære del fremskaffes på samme måde som officererne. Ialt er der 19 officerer til tjeneste i MAS i internationale stillinger ud af et samlet personel på ca. 75.

MAS hovedprincipper og produkter.

For at give et indtryk af det grundlag MAS arbejder på anføres følgende: Formålet med militær standardisering er at sætte NATOs styrker i stand til at operere sammen på den mest effektive måde.

Principperne for denne standardisering er:

1. Standardisering er frivillig.

2. Der skal ikke standardiseres for standardiseringens skyld.

3. Standardisering er væsentlig, når iværksættelse af operative planer afhænger deraf.

4. Den er ønskelig, når iværksættelse af operative planer og forbedring af økonomi fremmes derved.

5. Den er uønskelig, hvis den hæmmer forskning og fremskridt inden for våbenindustrien.

6. Arbejde på standardisering inden for NATO som helhed må ikke hindre mindre gruppers interne standardisering.

7. At forsøge fuldstændig standardisering, når kun delvis standardisering er praktisk mulig, kan føre til at der slet ingen standardisering opnås.

Opmærksomheden skal specielt henledes på det anførte om, at man ikke skal standardisere for standardiseringens skyld. Det er herved underforstået, som udtrykt andetsteds, at hovedformålet med standardisering skal være at fremme NATOs militære styrkers evne til at samarbejde effektivt. Grundlaget for et sådant samarbejde er en fælles opfattelse af, hvad der skal nås, og hvordan dette sker på bedste måde. For at nå til enighed herom er en fælles udtryksform og fælles definitioner af udtryk en absolut forudsætning. Derfor har terminologi-koordinatoren en så betydningsfuld funktion. På grundlag af indstillinger om udtryk, der anses for ønskelige at få fastlagt inden for NATO, udarbejder han arbejdsgrundlag for en engelsksproget og en fransksproget ekspertgruppe, der på årlige møder tager stilling til de foreslåede definitioner. De der godkendes publiceres i A A P 6: The NATO glossary of military terms and definitions. Ny udgave udsendes hvert år og vil formentlig i fremtiden blive billigere, hvilket vil medvirke til en tiltrængt videre udbredelse. Hovedprodukterne af MASs virksomhed er i øvrigt STANAGs d.v.s. Standardization agreements (standardiseringsoverenskomster) og »Allied publications« (APs).

En STANAG er en overenskomst om at indføre

a. Standard procedurer,

b. Bestemte materielenheder eller våbensystemer eller

c. Bestemte specifikationer.

En STANAG forhandles og diskuteres med nationer og NATOkommandoen. Den ratificeres af nationerne og udsendes derefter af Chairman MAS. Så vidt muligt skal der ved udsendelsen foreligge de bedst mulige oplysninger fra nationerne om til hvilket tidspunkt de agter at sætte den i kraft (implementere den). Den fordeles til nationernes forsvarsministerier og til NATOkommandoer ned til sømilitære kommandoer, armegrupper og taktiske luftstyrkekommandoer (ATAFs). Allierede publikationer kan være af to slags. 1. kategori er rent informative, hovedsagelig Allied Administrative Publications (AAP serien), og fordeles uden videre. 2. kategori, som omfatter langt de fleste, behandler taktiske eller andre operative forhold (herunder øvelser) og sættes først i kraft ved en STANAG. Alle APs fordeles til brugerniveau. Det skal bemærkes, at der inden for det sømilitære område og inden for store dele af kommunikationssektoren er udsendt APs i langt videre omfang end inden for land- og lufttaktikkens felter, men navnlig inden for sidstnævnte pågår for øjeblikket væsentlige arbejder.

Øvrig standardiseringsvirhsomhed i NATO.

Herefter vil det være rigtigt at nævne, at MAS ikke er det eneste organ indenfor NATO, der arbejder med standardisering, men at, uanset hvor STANAGs og APs forberedes og forhandles, er det Chairman MAS, der foretager udsendelser. (Promulgeringen). MAS arbejder i henhold til sine »terms of reference« hovedsageligt indenfor terminologi, operative og logistiske procedurer, taktiske doktriner og desuden indenfor materielområdet, hvor samvirke og fælles operationsegnethed kan fremmes med små enkle midler og modifikationer af eksisterende materiel. For så vidt angår standardisering af øvrigt materiel (fremtidige våbensystemer på kortere og længere sigt m. v.) behandles dette af CNAD (Conference of National Armament Directors) og disses permanente repræsentanter (NADREPs). M.h.t. sekretariatsfunktioner og administration betjenes disse organer af Defence Support Division i den civile NATO stab, (IS), der er NATO-rådets sekretariat. Endvidere standardiseres alt indenfor elektronik- og signaltjeneste af den pågældende afdeling indenfor den internationale militære stab (IM S), der er Militærkomiteens (MCs) sekretariat, mens efterretningsafdelingen indenfor samme stab tager sig af en del af standardiseringen inden for sit speciale. Endelig må nævnes, at den meget vigtige og højst påkrævede standardisering indenfor databehandlingsproblememe for nylig er blevet overtaget af CCJS-afdelingen (Command Control and Information Systems Division) i IMS, men som nævnt promulgeres alle STANAGs, der fremkommer af disse myndigheders arbejde også af MAS, og der foregår p.t. et væsentligt arbejde for at sikre, at der ikke fremtidig skal forekomme dobbeltarbejde.

Arbejdsgangen indenfor MAS.

Hvert af de tre »Boards« i MAS er organiseret som vist på fig. 1, med en Chairman, en »chief secretary« og 3-4 sekretærer, hvis arbejde det er at administrere og fordele den papirstrøm, der skabes af de arbejdsgrupper, paneler og »custodians«, der arbejder for »the Board«, samt de resultater der kommer ud af »the Boards« månedlige møder. Til disse møder kommer repræsentanter fra hvert af de 13 deltagende NATOlande. Det vil bemærkes, at

a. Frankrig stadig deltager i MAS-Boards,‘ men ikke i MAS internationale stab,

b. Belgien repræsenterer Luxemburg i Army- og Air-Board og

c. Island p.gr. af landets militære status ikke deltager.

Landenes repræsentation er i øvrigt meget forskelligt organiseret: USA, Canada, Frankrig og Tyskland samt til dels endnu Tyrkiet har specielle officerer udsendt til NATOs hovedkvarter i Bruxelles (tidligere til London), der virker som deres lands permanente MASrepræsentanter, det vil i de fleste tilfælde sige en repræsentant for hvert værn. Tyrkiet synes at befinde sig i en overgangssituation til den metode, der i øvrigt anvendes af Grækenland, Italien, Norge og Portugal: At lade officerer fra deres MILREPs stab være deres nationale repræsentant ved MASs »Boards«. Endelig lader Belgien, Danmark, England og Holland officerer fra deres forsvarsministerier/værnkommandoer rejse derfra til de månedlige møder. Dette sidste system har den fordel, at de pågældende har større mulighed for at følge de enkelte sagers gang gennem det hjemlige system og stærk indføling med, hvorledes de faktiske muligheder for ratificering og implementering er. De er til gengæld i noget ringere omfang til rådighed for deres »Board«s til at repræsentere disse som observatører ved arbejds­ gruppemøder og øvelser, fordi de i de hjemlige stabe også har andre opgaver. Board-møder afholdes en gang om året uden for NATO-hovedkvarteret i Evere, enten i et af medlemslandenes hovedstad eller i en NATO-kommando, for at holde forsvarsministerier og kommandoer å jour med MASs virksomhed. Indbydelse hertil skal for at de nødvendige budgetmæssige forberedelser kan træffes rettidigt helst være formidlet gennem de nationale »Board«-medlemmer ca. iy2 år i forvejen. Grundlaget for STANAGs og allierede publikationer skabes af arbejdsgrupper (Working parties), (paneler af eksperter) eller »Custodians«. Arbejdsgrupper sammensættes af eksperter indenfor et bestemt militært fagområde eller speciale. Medlemmerne udpeges af nationer og af NATOkommandoer, idet dog kun de førstnævnte har stemmeret, hvis afstemning skulle blive aktuelt. Det er ønskeligt, at nationale repræsentanter møder med et konsolideret 3-værnssynspunkt. At det undertiden kan volde store vanskeligheder at opnå et sådant, behøver kun at antydes. En arbejdsgruppes oprettelse kan skyldes initiativ fra et forsvarsministerium, en NATO-kommando, andre NATO-myndigheder eller organisationer, Militærkomiteen eller MAS selv. Resultaterne af dens arbejde gennemgås kritisk af det pågældende »Board« og rundsendes derefter til kommandoer for kommentarer og til nationerne for kommentarer og hurtigst mulig ratificering. Arbejdsgruppernes retningslinier (terms of reference) er udstedt af det pågældende »Board«, der også udpeger formanden, og det påhviler de enkelte grupper at holde de STANAGs og allierede publikationer som de i henhold hertil er ansvarlige for til dato i forbindelse med de regelmæssige I/2-II/2 årlige møder, der afholdes enten i Evere eller, hvor det af hensyn til formanden og medlemmerne måtte være passende. Normalt vil foruden den sekretær fra MAS, der behandler den pågældende gruppes sager et »Board«-medlem følge forhandlingerne som observatør. For at give et udtryk af omfanget af MASs virksomhed nævnes her nogle af de ca. 55 arbejdsgrupper, der for tiden er virksomme under MAS:

Sømilitære:

Marinetaktisk arbejdsgruppe

Minekrigs arbejdsgruppe

Brændstof og smøreolie arbejdsgruppe.

Landmilitære:

Taktisk arbejdsgruppe

Logistisk arbejdsgruppe

Ammunitionsombytteligheds arbejdsgruppe.

Luftmilitære:

Taktisk (i samarb. med de to andre værn) arbejdsgruppe

Doktrinær (») arbejdsgruppe

»Cross servicing« («) arbejdsgruppe.

Man kan opsummere et »Board«s hovedopgaver således:

a. Vurdere standardiseringsforslag og fastlægge begrænsninger for disse.

b. Oprette arbejdsgrupper og paneler og træffe aftaler med »Custodians«. Udgive »Terms of reference« for førstnævnte og gennemse og godkende deres resultater.

c. gennemføre konsultationer med NATO-kommandoer. (Brugerne).

d. Opnå national godkendelse af udkast til STANAGs og allierede publikationer og foranstalte deres udsendelse (Promulgation) gennem Chairman MAS.

e. Holde kontrol med STANAGS nationale og NATO ikrafttrædelsestidspunkter efter deres udsendelse.

f. Revidere og å jourføre STANAGs og allierede publikationer, eller rettere føre kontrol med, at arbejdsgrupper og »Custodians« gør dette.

g. Lade sig repræsentere ved arbejdsgruppers og panelers virke.

h. Følge øvelsesvirksomhed indenfor NATO for at holde sig orienteret om standardiseringsbehov.

Det årlige arbejdsprogram for MAS vil i fremtiden sammen med en rapport om det forløbne års resultater blive indsendt til Militærkomiteen til godkendelse, efter at der først er indhentet kommentarer til programmet fra de tre store NATO-kommandoer.

Resultater og problemer.

For tiden er MAS direkte ansvarlig for ca. 75 allierede publikationer og ca. 600 STANAGs. Herigennem er bl. a. så godt som al søtaktik og de til grund for denne liggende doktriner standardiseret ligesom praktisk taget al militær fremstilling af sø- og landkort. Gennem benævnelserne på de ovenfor nævnte arbejdsgrupper fås et indtryk af, hvad der for tiden arbejdes med, men det må indrømmes, at arbejdet langt fra er problemfrit.

Således kan det nævnes, at det har vist sig umuligt at få »standardiseret«, defineret, et så relativt simpelt begreb som en pilots flyvetimer på grund af vidt forskellig opfattelse blandt de forskellige nationer af fra hvornår og til hvornår de skal beregnes. På alle områder, hvor økonomien spiller ind, vil man let komme til kort. Et andet problem er tidsfaktoren i forbindelse med den endelige færdiggørelse af en STANAG. At denne kan blive af betydelig størrelse skyldes mange årsager, de vigtigste udover den nævnte økonomiske er forskelle i nationale militære forhold og især oversættelsesproblemer, idet mange medlemsnationer er nødt til at have godkendte oversættelser fra de to officielle NATO-sprog for overhovedet at kunne behandle et udkast til en STANAG i deres nationale stabe. Når derefter det endelige dokument er udsendt, skal det igen oversættes før ratificering og iværksættelse kan finde sted. Det forsøges for tiden at få gennemført, at i hvert fald ratificering kan foretages på baggrund af den foreløbige oversættelse, men det må erkendes, at dette ikke er nogen ideel løsning. Det skal yderligere bemærkes, at det kan forekomme, at første forsøg på oversættelse af de ofte særdeles tekniske dokumenter efter sagsbehandlernes skøn er meningsløs og uanvendelig, således at yderligere forsinkelse kommer til. Selvom en STANAG er ratificeret og promulgeret kan der, særlig hvis økonomiske forhold spiller ind gå lang tid inden den kan sættes i kraft inden for hele NATO. Det er et naturligt resultat af den frivillige standardiseringsproces, at den kun skrider fremad med den hastighed der angives af den langsomst reagerende nation.

Hvorvidt MAS i sin nuværende form fortsat vil være i stand til både at holde allerede udført arbejde til dato, hvad der er en absolut forudsætning for dettes varige værdi, og påtage sig de mange ny opgaver, der trænger sig på, vil meget afhænge af i hvilket omfang det vil være muligt at rydde ud i mindre værdifuldt materiale og overføre de livskraftige sager til »Custodians«. Med de næsten overalt inden for NATO forekommende indskrænkninger og besparelsesbestræbelser kan det sikkert blive vanskeligt at få nationer og kommandoer til at påtage sig sådanne opgaver. For os, der står midt i arbejdet, er det imidlertid af stor værdi og til stor opmuntring, at både aktuelle NATO-studier og de overordnede NATO-kommandoer i den seneste tid har understreget betydningen af vidtgående standardisering indenfor mangfoldige områder, og kommandoerne har i gerning, specielt ved støtte til oprettelsen af og virksomheden i arbejdsgrupper givet MASs virksomhed den støtte uden hvilken arbejdet ikke kan gennemføres til praktisk anvendelige resultater. MAS er et service-organ og det er derfor rimeligt, at det er kunderne (kommandoerne), der tager initiativet til at få løst de opgaver, der fra deres synspunkt skønnes mest påtrængende. MAS råder ikke over de eksperter og den sagkundskab, der kan frembringe resultaterne. Den må komme fra nationerne og kommandoerne. For så vidt angår de mindre NATO-nationers interesse i at deltage i standardiseringsbestræbelserne på alle fronter, kan det ikke siges tydeligt nok, at det er i arbejdsgrupper og paneler* at der er størst mulighed for at gøre indflydelse gældende, og at arbejdet inden for disse i de fleste tilfælde foregår på en sådan måde, at der kan tages hensyn til alle velbegrundede nationale særstandpunkter og erfaringer. Så snart problemerne kommer op på »Board«-niveau, bliver det straks lidt vanskeligere, men også her er det af største vigtighed at være med for at kunne følge og eventuelt præge udviklingen, kunne orientere interesserede hjemlige myndigheder og på deres vegne fremføre nationale særstandpunkter med behørig vægt. Når først en STANAG eller allieret publikation er færdigbehandlet og udsendt til ratificering, er det kun muligt at få særstandpunkter indføjet gennem de forbehold, der helst skal undgås, da de ofte vil gøre en STANAGs værdi nok så tvivlsom. De penge der gives ud til deltagelse i MASs virksomhed, hovedsageligt rejseomkostninger, vil nemt tjene sig selv ind mange gange. MAS benytter i sin »standardbriefing« et eksempel på, at der fra dansk side blev protesteret mod nedlæggelse af den arbejdsgruppe, der beskæftigede sig med kampdragter m. v., skønt den i sin 10-årige levetid kun havde produceret 1 STANAG. Man havde nemlig gennem mødedeltagelse modtaget oplysninger, der havde medført besparelser på 1 million kr.! Problemer indenfor forsvaret er stort set de samme alle steder, men det er kun, når man taler indgående med andre i samme speciale om emner indenfor dette, at man får det bekræftet på en sådan måde, at man får praktisk udbytte deraf. MAS-arbejdet byder på mange muligheder for noget sådant. Hvorvidt man fra dansk side vil være interesseret i fortsat at besætte nogen af de internationale stillinger i MAS kan ingen vel sige. Det vil formentlig aldrig kunne blive til skade for Danmarks udbytte af standardiseringsarbejdet, og det er opmuntrende at kunne konstatere, at vi m.h.t. deltagelse i en international militær organisations arbejde i hvert fald indtil 1970 har været repræsenteret på rimelig vis i forhold til landets interesser. Det må dog understreges, at denne vurdering først og fremmest gælder deltagelse i »Board«-arbejdet. M.h.t. indsats i arbejdsgrupperne har denne været mere svingende, fra det helt eminente til totalt manglende deltagelse. Der skal her kun henvises til, hvad der ovenfor er nævnt om vigtigheden af deltagelse i dette arbejde. For MAS er det selvfølgelig kontakten til nationerne gennem » Board« - medlemmerne, der er det primære; når en arbejdsgruppe blot gennemfører sit arbejde, er det for MAS af mindre betydning, hvem der har deltaget deri. Det er Chairman MASs hovedopgave at holde sammen på de 3 »Board«s virksomhed og at prøve at styre denne gennem koordineringskomiteen, samt at opretholde forbindelse med NATO-kommandoer og nationale myndigheder og øge disses kendskab til og interesse for MASs virksomhed i en sådan grad, at de impulser udefra, uden hvilke MAS ingen eksistensberettigelse har, fremkommer i rimelig og tilstrækkelig mængde. Det er som et led i de sidstnævnte bestræbelser, at denne artikel er skrevet.