Log ind

Meddelelser 1937 - 6

#

Anmeldelse.

„Die deutsche Mobilmachung von 1914“, af Obcrstleutnant a. D., Oberregierungsrat Theobald von Sehdfer. Berliner Monatshefte Nr. 8. August 1936. Quaderverlag, G. m. b. H. Berlin W. 15. Pris BM 0,75. „Vi ligger midt i Europa. Vi har mindst 3 Angrebsfronter. Frankrig har kun sin Østgrænse, Rusland kun sin Vestgrænse, paa hvilken det kan angribes.“ Med disse faa, korte Sætninger har Bismarck i sin berømte Tale den 6/2 1888 tegnet det rette Billede af Tysklands vanskelige strategiske Stilling. Dette passede endnu i 1914, og Oberstløjtnant Schiifer indleder da ogsaa den foreliggende interessante Afhandling med at oprulle ganske det samme Billede for Læseren. En Krig maatte for Tyskland blive en Krig paa to Fronter med to af Verdens stærkeste Militærmagter, hver for sig lige saa stærke som Tyskland, og dette kunde kun sejre, hvis det lykkedes at slaa en af de to Modstandere afgørende, inden den anden gjorde det umuligt. Hertil krævedes et Forspring i Mobiliseringen. „Ud fra disse Synspunkter maa Tysklands Mobilisering og alt, hvad der staar i Sammenhæng dermed, bedømmes.“ „Kun mod Franskmamdene var der Udsigt til at fremtvinge afgørende Kampe, medens Russerne kunde undvige.“ Den Tid, som Russerne behøvede for at sammendrage alle deres Kræfter, gjaldt det om at benytte til Slaget mod Vest. Oberstløjtnant S. nævner her Nødvendigheden af heller ikke at tøve med krigerske Handlinger mod Frankrig — med mindre dette gav „vidtgaaende ubetinget tilforladelige Garantier for at forblive neutralt“. „Hvis Tyskland handlede anderledes, saa gav det Afkald paa den eneste Trumf, ved hvis Hjælp det efter menneskeligt Skøn kunde sejre.“ Da Rusland begyndte at komme til Kræfter efter Krigen i Østasien, blev Mulighederne for at opnaa det nødvendige Forspring i Krigsberedskab mindre og mindre. Det blev mere og mere farligt at forpasse det rigtige Tidspunkt. „Men dermed voksede Faren for at komme til at staa som den skyldige i Udbruddet af den store Krig. Tyskland kom i samme Situation som en Mand, der maa være fattet paa, at man langsomt bagfra lægger Løkken om hans Hals, og hvem man vil bebrejde det, hvis han støder til med det blanke Vaaben, inden Lokken kan tra>kkes til.“

I Tilslutning til Spørgsinaalet om Tofrontkrigen nævner Forfatteren ogsaa Østrig-Ungarn, der jo havde til Opgave at da:kke Ryggen mod Øst. Den store Generalstab havde i 1913 udtalt, at den østrig-ungarske Hær ikke vilde kunne bringe den fornødne Aflastning, naar den samtidig skulde kæmpe paa Balkan, og det er derfor ikke Bagklogskab, naar Generalstabschefen, General Moltke, i Efteraaret 1914 udtalte, at hvis han var blevet hørt i Forvejen, da vilde han have advaret mod at give Forbundsfællen frie Hænder til et Foretagende, der kunde udvikle sig til den store Krig. Forfatteren nævner imidlertid ogsaa Faren ved en russisk Mobilisering alene mod Østrig-Ungarn. „Blev Forbundsfællen slaaet ned, før Sejren i Vest var vundet, da var Ruslands Overmagt saa knusende, at ethvert Haab om at klare sig i Krigen svandt ogsaa for Tyskland. Saa snart altsaa en russisk Mobilisering, selv om den kun var rettet mod Østrig-Ungarn, tog et saadant Omfang, at Habsburgernes Hær kunde blive slaaet til Jorden, da maatte ogsaa Tyskland mobilisere.“ Den Besked, som det tyske Diplomati havde givet Rusland, var imidlertid alt andet end klar. Saaledes lod Rigskansleren den 26. Juli den tyske Gesandt i St. Petersborg meddele den russiske Udenrigsminister, at „forberedende militære Forholdsregler fra Ruslands Side, som paa nogen Maade var rettet mod os, vilde tvinge os til Mobilisering; men dette betød Krig.“ Samme Aften sagde Udenrigsminister v. Jagow til den franske Gesandt, at en russisk Mobilisering „kun ved den østrigske Grænse“ eller „kun i Syd“ ikke vilde faa Tyskland til at mobilisere. Disse Udtalelser kunde Rusland med en vis Ret opfatte saaledes, at en russisk Mobilisering, der kun var rettet mod Østrig, ikke vilde blive fulgt af en tysk Mobilisering og altsaa ikke rummede Fare for en Krig med Tyskland. „Det var militære Tilsagn, som visselig ikke stemmede med den tyske Generals labschefs Opfattelse.“ En delvis russisk Mobilisering — der forøvrigt efter General Dobrorolskis*) Udtalelser var en Umulighed — vilde næppe kunne skelnes fra den fuldstændige, idet de Kræfter, som var bestemt mod Østrig-Ungarn, omfattede hele Militærdistrikterne Kiew, Odcssa og Kasan, samt Moskwa (-^ 1 Korps), den sydlige Del af Militærdistriktet Warschau, et kaukasisk Korps (og evt. endda et Korps af Militærdistriktet Wilna). „Rusland kunde i Landets Indre udstrække Mobiliseringen betydeligt ud over de nævnte 4 Militærdistrikter, uden at dette kunde erkendes af Tyskland.“ Da den russiske Gesandt den 29. Juli officielt meddelte, at Militærdistrikterne Kiew, Odcssa, Moskwa og Kasan blev mobiliserede, hævdede den tyske Rigskansler, at dette ikke nødvendiggjorde en tysk Mobilisering. England vilde nemlig, sagde ban, ikke kunne stille sig paa Ruslands Side, hvis delte Land stod som Angriberen. „Hvis det faktisk lykkedes Rigskansleren at holde England udenfor — hvilket ogsaa kunde øve Indflydelse paa Italiens Holdning — saa kunde tlet alligevel tages med i Købet, hvis egen Mobilisering skete noget senere end den russiske og østrigske.“ Dette Ræsonnement var vanskeligt at modsige, og General Moltke tog da ogsaa kun meget svagt Afstand, medens Krigsministeren, General Falkenhayn, tav. Den tyske Generalstabschef kunde dog ikke blive ved med roligt at se paa, at Rusland forøgede sit Forspring, selv om dets Mobilisering kun var rcllet mod Østrig-Ungarn. Tilmed tøvede Habsburgerriget selv — i Haabet om at kunne begramse Krigen til Ralkan — med militære Foranstaltninger mod Rusland og svækkede endda sin Stilling over for dette Land ved at binde flere og flere af sine Tropper paa Balkan. General Moltke fandt Situationen kritisk, hvis ikke Østrig straks besvarede Ruslands Mobilisering med selv at mobilisere. „Hver Times Forsinkelse forværrede Situationen, da Rusland vandt Forspring.“ Ganske samme Opfattelse havde Kejseren. Rigskansler v. BethmannHolweg modsatte sig imidlertid stadig yderligere militære Foranstaltninger til Lands, og den 30. Juli gik derfor hen med „endeløse Forhandlinger“. „Derunder har aahenhart Opfattelserne flere Gange vaklct.“

1) Chef for M obiliseringsafdelingen (i Mil. T idsskr. 198/1930 fejlagtigt anført O perationsafdelingen).

Først den 31. l'aldt Afgørelsen. Om Formiddagen blev man i Berlin bekendt med Østrigs Beslutning om at gennemføre Krigen med Serbien og kun samle A-Gruppen i Galicien; og da der kort efter indløb en Række Beviser for, at Rusland mobiliserede ogsaa mod Tyskland, befalede Kejseren Kl. 13 „Zustand der drohenden Kriegsgefahr“. Denne Foranstaltning betød vel endnu ikke Krig, men den maalte — hvis Rusland ikke straks standsede sin Mobilisering — meget hurtigt blive fulgt af Mobiliseringen, der betød „den uundgaaelige Krig“. I de næste 24 Timer fulgte den kendte Udveksling af Telegrammer mellem Kejser og Czar, der endte med Czarens Forslag om, at begge Regenter skulde love, at deres Mobilisering ikke betød Krig. „Det var et uopfyldeligt Krav, som vilde have bragt Tyskland i en militært haablos Situation, thi Rusland havde Tallet, Tyskland Hurtigheden for ig.“

Den 1. August Kl. 17 underskrev Kejser Wilhelm Mobiliseringsordren med den 2. August som første Mobiliseringsdag; og samme Aften erklærede Tyskland Rusland Krig.

Den tysk-russiske Krise og dens Forlob danner Kernen i Oberstløjtnant Schåfers Afhandling, og det gør den utvivlsomt med Rette, thi Rusland var det alt afgørende for de tyske militære Myndigheder. Af denne Krises Udvikling afhang for dem Spørgsmaalet Krig eller Fred. Var Krigen mod Rusland forst en Kendsgerning, saa maatte Resten, Krigen med Frankrig og Belgien og den dermed følgende Mobilisering og Opmarch følge ganske af sig selv. Siden den 31/3 1914 havde Tyskland kun een Opmarchplan, nemlig med Hovedkræfterne mod Vest.

Alligevel skulde Spørgsmaalet Frankrig ogsaa give Anledning til et Sammenstød mellem Kansler og Generalstabschef. Tyskland havde den 31. Juli tilstillet Frankrig et Ultimatum, som det ikke ventede — og heller ikke kunde vente — at faa besvaret imødekommende. Da indløb der fra den tyske Gesandt i London en Meddelelse om, at det inaaske endnu vilde være muligt at holde Frankrig neutralt. Kejser og Kansler greb med Glæde denne Mulighed — og nu fulgte sent paa Eftermiddagen den 1. August det kendte Mode med den heftige Meningsudveksling, hvor General Moltkc erklærede, at Opmarchen mod Vest nu ikke mere kunde standses, uden at det maatte medføre en fuldstændig Forvirring; og Kejseren vilde paa Østfronten i Stedet for en slagfærdig Hær faa „einen wiisten Haufen ungeordneler bewaffneter Mcnschen ohne Vcrpflcgung“. Generalens Hovedgrund til at modsætte sig Kejserens og Kanslerens Ønske om at ændre den allerede begyndte Opmarch synes dog at have været, „at det for os maatte føre til en Katastrofe, hvis vi med et mobilt Frankrig i Ryggen var marscheret ind i Rusland med hele vor Armé.“ I alt Fald sejrede Gencralstabschefen ogsaa denne Gang, og desuden viste Londonncrgesandtens Meddelelse sig hurtigt at være en Fejltagelse. De militære Foranstaltninger anføres fra den 27. Juli Dag for Dag. De kunde alt efter Krigsfarens Størrelse svare til „Politische Spannung“, „Drohende Kriegsgefahr“ og „Mobilmachung“. Endvidere gøres Rede for Opmarch og Jernbanetransporter — hvilke sidste deltes i Mobiliserings- og Krigstransporter — samt Foranstaltninger til Sikring af Marchen gennem Belgien (Erobringen af Lüttich) og Sikring af Luxemburgs Jernbaner. En skematisk Oversigt viser Styrke og Sammensætning af den tyske Hær paa Freds- og Krigsfod i 1914. Oberstløjtnant Schäfer afholder sig fra alle hadefulde Beskyldninger. Han forsvarer de tyske militære Myndigheders Optræden uden at angribe andre. Han ligger her paa Linie med Major Frantz’s Fremstilling af Ruslands Mobilisering*). Det virker tiltalende — og tillidvækkende — at læse de to Officerers nøgterne og saglige Fremstillinger af de ansvarlige militære Myndigheders Overvejelser og Handlinger i Dagene umiddelbart før den store Krig.

W. E. O. Lawaelz.

Ledige Legater.

Del grevelige Danneniandske Slift. Kn U nderstotlelse paa 800 Kr. om Aaret er ledig. U nderstøttelsen kan søges af uform uende kvindelige Slæ gtninge af F red erik W ilhelm Greve af D annem and og hans li H ustruer samt af Dotre af danske O fficerer. Det er en Betingelse, at vedkom m ende ikke er eller h a r væ ret gift, at hun er konfirm eret, foræ ldreløs eller i det m indste faderløs, og at vedkom m ende ikke h ar en aarlig Indtæ gt af over 1500 Kr. Hvis vedkom m endes M oder lever, maa denne ikke have m ere i aarlig Indtæ gt til sig og sine Born end 2000 Kr. til hver Person. A nsøgninger, der ikke skrives paa sæ rlig Blanket, indeholdende de fornødne O plysninger, indsendes inden d. 1. D ecem ber 1937 til Stiftets A dm inistrator, B yretsdom m er Greve O. Schulin, .lægerhusel, F rederiksdal pr. Lyngby. A nsøgninger, indgivet i 1930, behover ikke at fornyes.

*) jfr. Mil. T idsskr. 1930, Side 497.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

A . Foredragssammenkomst i December 1937: O ff ic e rs fo re n in g e n s L o k a le r: M a n d a g d en 13. D ec em b er 1937 K l. 2 0: R itm e s te r F. B. A lten: „ P A N S E R V O G N E " . B . S e ls k a b e ts B e s ty re ls e h a r v e d ta g e t, a t F o r f a t t e : h o n o r a r e t f o r A r t i k ­ le r o p ta g e t i „ M ilitæ r t T id s s k r if t" fo rh ø je s f r a 3,50 K r. ti l 4,50 K r. p r. ca. 2000 B o g s ta v e r. C. E f t e r D e t k rig s v id e n s k a b e lig e S e lsk a b s F o re d ra g s s a m m e n k o m s te r s e rv e r e s S o u p e r — 4 S n itte r , 01 o g K a f f e — f o r en P r is a f 2 K r. p r. p e rs ., D rik k e p e n g e ik k e ib e re g n e t.

Reserveofficersforeningen.

F o r e n in g e n : F o r m a n lens K o n to r, S k in d e r g a d e 44, K . T lf. C e n tr. 9751. N æ s tfo rm a n d e n : K a p ta jn S. H a m m e ric h , S k in d e rg . 28, T lf. P a læ 3215. K a s s e r e r e n : K a p t. A . S. M . N ie lse n , E x n e r s v e j 48, K la m p b . T lf. O rd r. 2531 S e k re tæ re n : L ø jtn a n t a f R es. R . C. J ø rg e n s e n , S tr a n d v e j 100, H e lle ru p . T lf. H e lru p G500.

T il den a f R e s e r v e o f fic e r s s e ls k a b e t i Göteborg den 7. November i O m eg n e n a f G ö te b o rg a r r a n g e r e tie F ä l ttä v l in g m ø d te f r a N o rg e 4 D e lta ­ g e re , d e rib la n d t den s v e n s k e M e s te r f r a K o n k u rre n c e n i O slo d en 24. O k ­ to b e r, s a m t f r a S v e rig e d e b e d s te D e lta g e r e i F ä lttä v lin g e n v ed S to c k ­ h olm den 3. O k to b e r. F r a D a n m a r k m ø d te L ø jtn a n te r n e G. W . B r a n t h o g A . H o ff, d e r k la r e d e s ig p æ n t, id e t f ø r s tn æ v n te b le v N r. 3 i P is to ls k y d ­ n in g o g s id s tn æ v n te N r. 6 i a lle 3 K o n k u r re n c e r s a m m e n la g t. — S tæ v n e t s lu tte d e m ed en s tilf u ld o g f o rn ø je lig S o u p e r m ed D a m e r. F r iv il lig t K u r s u s f o r O ff ic e re r a f R e s e rv e n m . fl. a f A rtilleriet p a a S jæ lla n d a a b n e d e som p la n la g t i O v e rv æ re lse a f A rtille ris k y d e s k o le n s C h e f, O b e rs t E . B ille -B ra h e .

H e in r ic h K o c h .

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.

Ahlmanns Allé 4, Hellerup.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". TORSDAG den 2. December Kl. 19 pr. i O ff ic e rs fo re n in g e n s L o k a le r: G u le Æ r t e r m . m ., P a n d e k a g e r, 01, S n a p s , M a d e ira o g K a f f e — 3 K r. 75 Ø re p r. K u v e r t p lu s B e tje n in g . Spilleborde e r f r e m s a t. — Paaklædning: tv a n g f r i. D e lta g e ls e i S p is n in g e n b e d e s a n m e ld t ti l B o g h a n d le r, L ø jtn a n t C h r. F . R ø m e r, S k in d e r g a d e 29 (T elf. 3828 og 6728), e lle r F o r r e tn in g s f ø r e r e n TORSDAG den 16. December Kl. 19,45 S a m m e n k o m s t i O ff ic e r s f o r e ­ n in g e n s L o k a le r. TORSDAG den 6. Januar Kl. 19,45: S a m m e n k o m s t i O ff ic e r s f o r e ­ n in g e n s L o k a le r. TORSDAG den 20. Januar Kl. 19,45 i O ff ic e rs fo re n in g e n s L o k a le r: F o r e d r a g a f M u s æ u m s m s p e k tø r, L ø jtn a n t Arne Hoff : „ T U R N E R I N G E R ." F o r e d r a g e t e r le d s a g e t a f Lysbilleder.

Meddelelse fra „V jyd sk e K reds“.

D a lg a s A v e n u e 46', A a r h u s . T o rs d a g d e n 2 ’ D e c e m b e r K l. 19,30 paa Hotel „Regina" i A arhus: Foredrag af K aptajn J . T . F æ r c h , A arhus: „B ELG IEN UNDER OG E F T E R VERD EN SK RIG EN ." Foredraget er ledsaget af L y s b ille d e r .

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB BESTYRELSEN :

Formand: Oberst F . O. J ø r g e n s e n , Chef for Topografisk Afdeling, Serridslevgade 8, Kjøbenhavn 0.

Sekretæ r: K aptajn J . C . B . L in d e , Dr. Abildgaards Allé 5, Kjøbenhavn V.

KASSERER: KapLijn P . J . D a r r e , Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

MEDLEMSKONTINGENT: indenbys Medlemmer 12 Kr. aarligt. udenbys Medlemmer 8 Kr. aarligt.

Medlemmerne erholder gratis „M ilitæ rt T idsskrift". Indmeldelser modtages af Sekretæ r og K asserer.

Skærmbillede 2020-08-20 kl. 15.31.38.png