Log ind

Meddelelser 1936 - 1

#

Anmeldelse.

Kampen om Østersjøen. Sett fra norsk, dansk, svensk og finsk Synspunkt. Tilleggshefte til Norsk Militært Tidsskrift nr. 12. 1935. — 178 Sider. Ved første Øjekast kan det forbavse, at Emnet Kampen om Østersøen optages til Behandling netop fra norsk Side, idet man kunde tro, at Norge ifølge sin Beliggenhed maatte staa udenfor denne Kamp. Og dog har den, som Norsk Militært Tidsskrifts Redaktør udtaler, været af afgørende Betydning for Norges Historie. Dr. philos. Johan Schreiner viser, i hvor høj Grad Østersømagten Hansaforbundet fik Indflydelse paa Norges Skæbne, efterat Riget fra Midten af det 13. Aarhundrede var blevet henvist til Import af Brødkorn og derved kom i økonomisk Afhængighed af Hansaen. Det var denne Afhængighed, siger Dr. Schreiner, som borttog Grundlaget for Norges Selvstændighed. Oberstløjtnant Johannes Schiøtz supplerer Dr. Schreiners Redegørelse med en Oversigt over, hvilken Indflydelse Striden om Østersøen militært set fik for Norge, i Hansatiden ved Krigen til Søs, senere, overfor Sverige, fortrinsvis til Lands. Forf. kommer herved ikke ind paa Detailler eller paa Vexelvirkningen mellem den danske Hærs og den norske Hærs Operationer, men gennemgaar kort de forskellige Krige fra den nordiske Syvaarskrig til den store nordiske Krig, saaledes som de har formet sig for Norges Vedkommende. For Danmark er Emnet behandlet af Orlogskaptajn Kay Jungersen, der giver en Fremstilling af de danske Kongers Forsøg paa at afryste Hausaens Aag, hvorledes dette efterhaanden brydes og definitivt knuses ved Slaget i Svendborgsund 1535. I det 16. Aarhundrede kunde den dansk—norske Konge derefter kalde sig Østersøens Herre, men Herredømmet gled efter Brømsebrofreden 1645 over til Sverige, til det efter den store nordiske Krig for stedse gik tabt for de nordiske Riger. Oberstløjtnant G. Petri giver i et vægtigt Bidrag en interessant Fremstilling af de samme Begivenheder set fra svensk Side. For Sveriges Vedkommende var det i første Omgang Forbindelsen østpaa, der havde Betydning, og fra Østersøprovinserne udvides det svenske Herredømme i Stormagtstiden over Polen til Nordtyskland, helt over til Elben og Weser. Professor Einar W. Juva skildrer endelig Kampen om Nordens Østgrænse fra Middelalderen til Ruslands Erobring af Finland. Et af de skæbnesvangreste Fejlgreb i Nordens Historie, siger Forf., var, at Carl XII ikke hindrede Peter den Store i at skabe en russisk Flaade. Oberstløjtnant Petri hævder herom i sin Afhandling, at Carl XII ikke behøvede at nære nogen Bekymring i Anledning af Peter den Stores Fremgang i Balticum, saa længe han kunde følge den Doktrin om Slaget som Strategiens Maal — som Oberstløjtnanten, ikke helt med Rette, kalder den for Datiden specielt svenske — og rykke ind i Rusland, tvinge Czaren til Slag og, efterat have tilintetgjort hans Hær, nøde ham til at opgive alt, hvad han havde vundet. Slaget blev dog et Poltava, og Finnerne tager næppe fejl, naar de bebrejder Carl XII, at han ikke forud for Indmarchen i Rusland tilbageerobrede Østersøprovinserne og ødelagde den russiske Flaade. Professor Juva viser, hvorledes den russiske Flaade i det følgende Tidsrum blev en stadig Fare for Finland, hvis Kyster den kunde naa før den svenske Flaade fra Stockholm eller Carlskrona, og de Befæstningsanlæg, som planlagdes til Finlands Forsvar, naaede aldrig at blive fuldt gennemførte.

Kampen om Østersøen hedder Bogen. Men er det om Herredømmet paa dette Hav, de mange Aarhundreders Kampe drejer sig? Ja, saa længe Hansaens Magt varede: thi Hansaen var virkelig Herre paa Østersøen, militært og handelsmæssigt. Den udnyttede sin Magt fuldtud, oprettede Faktorier i de nordiske Lande og skabte sig Fordele paa disse Landes Bekostning. Men hverken Danmark eller endnu mindre Sverige har nogensinde behersket Østersøen, og ingen af dem — som ogsaa Oberstløjtnant Petri indrømmer for Sveriges Vedkommende — nogensinde evnet at udnytte et saadant Herredømme handelsmæssigt. Det blev Holllændernes og senere Englændernes Handelsflaader, naar det skønnedes nødvendigt eskorteret af Krigsflaader, der optog Arven efter Hansaen, om end ikke som denne til Undertrykkelse af Østersølandene. Ingen dansk-norsk og ingen svensk Flaade har nogensinde vovet at gøre Hollænderne eller Englænderne Rangen stridig, men de nordiske Lande har kun taget de Fordele, som Ilandelen med Verdensmagterne kunde give. Den dansk-norske og den svenske Flaade kunde holde Farvandet frit for Kapere o. 1. og hver for sig sikre deres Forbindelser over Havet eller søge at gøre hinanden dem stridig, men det var Vestmagterne, der traf den endelige Afgørelse i de nordiske Krige, og den Grænse, som Øresund kom til at danne, formaaede hverken Danmark eller Sverige at flytte. Danmark kunde tage Told i Øresund — dermed var det allerede begyndt i Hansaens Tid og fortsatte dermed til midt i det 19. Aarhundrede —, men Øresundstolden var saaledes ikke afhængig af Østersøherredømmet og opfattedes efterhaanden som en Godtgørelse for Danmarks Pligt til at sørge for Farvandenes Afmærkning m. m. Nej, Striden mellem Danmark og Sverige, i hvilken Norge og Finland maatte deltage, var Striden om Hegemoniet over de nordiske Lande og Østersøens Kyster. Saa længe Sverige — som Oberstløjtnant Petri fremhæver — var indkredset mod N. og V. af de norske Landsdele Herj edalen, Jæmteland og Bohuslen, mod 0. af de danske Besiddelser Estland, Øsel og Gotland, mod S. af de skaanske Provinser, var Sverige svagt. Da det sprængte Ringen, og navnlig da det blev Danmarks Grænseland ogsaa mod Syd, var Danmarks Magtstilling afgørende brudt. Sydgrænsen har altid været og er Danmarks Achilleshæl. Alle Erobringstog mod Danmark er udgaaet fra Syd, og selv om Afgørelsen som i 1700 og 1807 faldt mod Øst, var det fordi vort Forsvar i Øjeblikket var samlet ved Sydgrænsen. Da ogsaa Sveriges Stormagtstid var forbi efter Freden 1720—21, og da dets Stilling var væsentlig svækket S. f. Østersøen, blev England Herre i dette Hav, og man kan vel sige, at det beholdt dette Herredømme, lige til det i Verdenskrigen viste sig ude af Stand til at hævde det.

Den foreliggende Bogs Værdi er dog ikke afhængig af dens Titel. Gennemførelsen af Tanken om en virkelig alsidig Skildring af den nordiske Krigshistorie til 1720 er fortrinligt løst, og Fremstillingen bærer Vidne om Forfatternes Sagkundskab og store Dygtighed. Bogen kan derfor paa det bedste anbefales alle historisk interesserede.

J.

Boganskaffelser.

DET KGL. GARNISONSBIBLIOTEK.

Maj — December 1935.

P a lé o lo g u e , M .: Guillaume II et Nicolas II. Paris 1935. — A u b r y , O .: Sainte-Héléne I-II. P aris 1935. — E itiu m n s b e r g e r , L . R . v .: Der Kam pfwagenkrieg. Münch. 1934. — H o e tz s c h , O .: Die internationalen Beziehungen im Zeitalter des Im perialismus. Reihe II. 7’ Bd. (P Halbbd.). Berl. 1935. — J o h a n s e n , J .: Danm ark—Norges Deltagelse i den store nordiske Krig. Sønderjyllands Befrielse. Kbh. 1935. — C o n ta m in , L . & F r ib o u r g , P . : Ce qu’il fau t savoir de l’aviation m ilitaire. Paris 1935. — K raks blaa Bog 1935. Kbh. 1935. — K a m p , A . & P o u lse n , A . J .: Danske i Udlandet. Kbh. 1935. — G o u lé v itc h : La role de la Russie dans la guerre mondiale. P aris 1934. — H ä g g , E . : Under Sejl. En Skildring fra Sejlskibenes Tid. Kbh. 1935. — L u d - e n d o r ff: Unbotmäszigkeit im K r ie g e . Münch. 1935. — S a m m e : Tannenberg. Münch, u. A. — S a m m e : Wie der W eltkrieg 1914 „gem acht" wurde. Münch. 1934. — S a m m e : Dirne Kriegsgeschichte vor dem Gericht des W eltkrieges. Münch, u. A. — L a w r e n c e , T . E .: Seven pillars of wisdom a trium ph. Lond. 1935. — E s k ild s e n og T h y m a n n : Lærebog for Flyvepersonel. Kbh. 1935. — H o e tz s c h , O .: Die internationalen Beziehungen im Zeitalter des Im perialismus. Reihe II. 7’ Bd. (2’ Halbbd.). Berl. 1935. — D a n m a r k s H æ r . II. Kbh. 1935. — F o r s v a r s d e p a r te m e n te t: Betänkande med Forslag till Ordnande av Sveriges Försvarsväsende. I-VI. Sthlm. 1935. — B o ltz e , A .: Das Nachtgefecht. Berl. 1936. — R e ic h s k r ie g s - m in is te r iu m : Gefechtskalender des deutschen Heeres im W eltkriege 1914 — 18. Berl. 1935. — Z im m e r m a n n , H . : Die englische Kavallerie in F rankreich im März und April 1918. Berl. 1935. — D fissin g & H a n s e n : Dansk Tidsskrift-Index 1934. Kbh. 1935. — V e jla g e r , J . : 533 Mindesmærker for Genforeningen. Kolding 1934. — G é r in : Le combat des petites unités. 2’ Serie. P aris 1935. — H e ig l: Taschenbuch der Tanks. II. Münch. 1935. — B o d e n h o ff, W .: Den gamle Kam merherre. Kbh. 1935. — B a u e r L .: Leopold II. Kbh. 1935. — H a n s e n , J . J .: Større danske Landbrug. VII. Kbh. 1935. — C h r is te n s e n , A .: H eltedigtning og Fortæ llingslitteratur hos Ira ­ nerne i Oldtiden. (U niversitetets F estsk rift). Kbh. 1935. — H a s lu n d -C h r is te n s e n , H .: Zajagan. Kbh. 1935. — H u b e : Der Infanterist. I-II. Berl. 1934/35. — M fille r, E .: Femten A ar fra Freden. Kbh. 1935. — N e e r g a a r d , N .: Erindringer. 1854—94. Kbh. 1935. — B o k k e n h e u s e r , C .: 1’ Regiment Kbh. 1935. — M a n g in , E .: Les chasseurs dans la bataille de France. P aris 1935. — C o o p er, D .: Haig. I. Lond. 1935. — E n g e ls to ft, P . & D a h l, S .: Dansk biografisk Leksikon. VII. Kbh. 1935. — F a r a g o L .: Abessinien. Kbh. 1935. — B u g n e t, C .: Mangin. Paris 1934. — B u e h a n , J .: Kong Georgs England 1910—35. Kbh. 1935. — B o u c h a c o u r t: Essai sur la Psychologie de l ’infanterie. Paris 1933. — B r a llio n : Essai sur l’instruction militaire. Paris 1935. — L o r illa r d : Ruses de guerre et contre—ruses. Paris 1935. — R g g a a r d , O. A .: Mellem Tyrker og Kurder. Kbh. 1935. — H a h n e , H .: Das vorgeschichtliche Europa. Lpz. 1935. — N y s tr ø m , E .: Lyngby Sogn i Fortid og Nutid. Kbh. 1934. — S te p h a n ie v o n B e lg ie n : Ich sollte K aiserin werden. Lpz. 1935. — H a r in g to n , C .: Plum er of Messines. Lond. 1935. — K r a r u p N ie ls e n , A .: Marco Polos Rejser. Kbh. 1935. — K erns, G .: K atharina den Store. Kbh. 1935. — H is to r y o f th e g r e a t w a r : The w ar in the air. V. Oxford 1935. — H is to r y o f th e g r e a t w a r : M ilitary operations. Macedonia. II. Lond. 1935. — A ln o r , K .: Schleswig-Holsteins Erbe und Sendung. Berl. 1935. — A r e tz , G .: M arie Louise. Wien 1936. — Accessionskatalog 1934. Kbh. 1935. — C a sa n o v a de S e in g a lt, J . : Mémoires. XII. P aris 1935. — T h o m se n , O .: Menneskets Blodtyper som biologisk Fæ ­ nomen. (F estskrift fra Kbh.s U niversitet). Kbh. 1935. — T r o lle , A .: Beretning om M /S „Thor"s Havundersøgelsestogt 1934. Kbh. 1935. — L lo y d G eo rg e, D .: Erindringer. Kbh. 1935. — P a lé o lo g u e , M .: Un grand tournant de la politique mondiale 1904—06. P aris 1934. — T o p sp e -J e n se n , T . A . & M a r q u a r d , E .: Officerer i den llansk-N orske Søetat 1660— 1814 og den danske Søetat 1814—1932. I-II. Kbh. 1935. — D e lb r ü c k , H . : Geschichte der Kriegskunst. VII. Berlin 1936. — F ie b e g e r , G. L : Elements of strategy. N. York 1917. — H a u g n e r , C. C .: Nakskov Købstads Historie. II. Kbh. 1935. — S ik o r s k i, W .: La guerre moderne. Paris 1935.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

FOREDRAGS SAMMENKOMST I 1935—36 i Officersforeningens Lokaler,

Vester Boulevard.

Mandag den 10/2 19-16 K l. 20: Oberst af Generalstaben H . A . R o lsted : „De svenske F elttjen estep ve lse r i Sk-aane i E fte r a a r e t 19-15.“ K aptajn C. P . T h o m s e n s Foredrag: „ E t le t m o to r is e r e t B a tte r is S i k ­ r in g og hele F o rhold, so m Led- i k o m b in e re d e — sp e c ie lt le tb e v æ g e lig e — S t y r k e r a f a lle V a a b e n “, hvortil Det krigsvidenskabelige Selskab er indbudt, vil ifølge Meddelelse fra A rtilleriofficersforeningen i Stedet for som tidligere anført blive afholdt M a n d a g d e n 16. M a r ts 19-16 K l. 20.

Reserveofficersforeningen.

Foreningen: Form andens Kontor, Skindergade 44, K., Telf. Central 9751. Næstform anden: K apt. S. Hammerich, Skinderg. 28, Tlf. Palæ 3215. Kassereren.: K apt. A. S. M. Nielsen, Exnersv. 48, Klampb., Tlf. Ordr. 2531. Sekretæ ren: Kapt. A. V. Rasmussen, Kløverv. 10, Lyngby, Tlf. Lyngby 1532

Den 4’ Jan u ar overbragte Formanden F o r s v a r s m in is te r e n Foreningens N ytaarsønsker, som M inisteren gengældte; derefter aflagde Form anden Besøg hos K rigsm inisteriets D irektør m. fl. — Samme Dag overbragte Form anden d e n k o m m a n d e r e n d e G e n e ra l Foreningens N ytaarsønsker og aflagde Besøg hos Generalstabschefen, Chefen for Kommandoafdelingen m. fl. Foreningen h ar som sædvanlig vekslet N ytaarsønsker med Svenska Arméns Reservofficersforbund og Foreningen af Søofficerer i Reserven. Fredag den 7’ F ebruar Kl. 20 afholder OBERST EBBE GØRTZ F o r e ­ d r a g i Officersforeningens Selskabslokaler for Deltagere i de frivillige Officerskursus om Efteraarsøvelserne i 1935. Reserveofficersforeningens Medlemmer er velkomne. — E fter Foredraget serveres 3 Stk. Smørrebrød, 01 og K affe for Kr. 3,50 pr. K uvert exel. Drikkepenge. Paaklædning: U niform eller Smoking. Tilmelding til Smørrebrødsbordet sker til K aptajn O. M. Duus, Frederiksberg Allé 36, Tlf. Vester 4143, snai’est og senest den 2’ F ebruar 1936, fra hvilket Tidspunkt Tilmeldingen er bindende. ORDINÆ R GENERALFORSAM LING afholdes Torsdag den 12’ M arts 1936 Kl. 20 i Krigsspillokalerne i Københavns Officersforening. — Dagsorden som angivet i Lovenes § 6, Pkt. 4). Der var den 23. Ja n u a r ikke tilgaaet Form anden Forslag af den i Lovenes § 6, Pkt. 2) omhandlede A rt.

Heinrich Koch.

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.

Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds".

T O R S D A G d e n 6. F e b n ta r K l. 19,45. Sammenkomst i O fficersforeringens Lokaler. T O R S D A G d e n 20. F e b r u a r K l. 19.45 i Officersforeningens Vaabensal: Foredrag af K aptajn af Generalstaben G. G u lla k s e n : „ I n d ti'y k a f et S tu d ie o p h o ld r e d d e t e n g e lsk e F o d fo lk s r e g im e n t „ T h e B l u f f s “ i S o m m e r e n 19-15“. T O R S D A G d e n 5. M a r ts K l. 1 9 .4 5 : Sammenkomst i Officersforeningens Lokaler. T O R S D A G d e n 19. M a r ts K l. 19.45 i Officersforeningens Vaabensal: ORDINÆ R GENERALFORSAM LING. U ddrag af Kredsens Regnskab for 1935, revideret Medlemsliste og Dagsorden for Generalforsam lingen er frem lagt Mødeaftenerne den 20. F ebruar og 5. M arts. NOTITS. A f Hensyn til Omkostningerne ved Opkrævningen a f Medlemskontingent bedes dette saa vidt m uligt h id s e n d t (8 Kr. aarlig ; Medlemmer af Fugleskydningsklubben + 4 K r.), eventuelt bedes det tilladt, at Beløbet opkræves aarligt. Ved Indbetaling pr. I n d b e ta lin g s k o r t til Foreningens P o s tk o n to N r . 206 er Portoen 10 Øre. Postvæsenets K vittering bedes opbevaret, saa det kun bliver nødvendigt at sende sæ r lig K vittering paa u d tr y k k e lig F o rlangende.

Meddelelse fra „1 jydske Kreds".

Dalgas Avenue 46, A arhus. T o r s d a g den 6. F e b r u a r K l. 1 9 : Sammenkomst paa Hotel „Regina" i Aarhus. Spisning (Gule Æ rte r, Flæsk og Pølse sam t Pandekager, 1 Glas M adeira og Kaffe) å 3 Kr. 75 Øre pr. Couvert; derefter Kortspil. — Deltagelse i Spisningen anmeldes til Forretningsføreren (Tlf. 2808).

Meddelelse fra „2 jydske Kreds".

Kastetvej 35, Aalborg. Officersforeningen i Aalborg h ar indbudt Kredsens Medlemmer til F r e d a g den. 7. F e b r u a r K l. 20, i Lokalerne N ie ls E b b e s e n s g a d e 5, at overvære et Foredrag af K aptajn O. IT. R a s m u s s e n : „ F o r b in d e ls e s v a n s k e lig ­ h e d e r v e d m o d e rn e K a m p i a a b en M a r k , b e ly s t re d et E k s e m p e l f r a V e r ­ d e n s k r ig e n " — og F r e d a g d en 21. F e b r u a r K l. c:i. 21 (efter Garnisonsofficersforeningens Generalforsam ling) : Sammenkomst med Kortspil.

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB

BESTYRELSEN :

Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

Sekretær: Kaptajn J. C. R . Linde, Krigsm inisteriet, Slotsholmsgade 10, Kjøbenhavn K.

KASSERER: Kaptajn af Generalstaben G. G u lla k se n , Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

MILITÆRT TIDSSKRIFT:

Redaktør: Blidahpark 8, Charlottenlund. Telf. H elrup 4201. Ekspedition: K aptajn G. G u lla k s e n , Proviantgaarden, Kbh. K. Telf. 16014. Annonceekspedition: Dr. Tværgade 4, Telf. 11932. Heydes Bogtrykkeri, Læderstræde 15, Kjøbenhavn K., Telf. 6522.