Anmeldelse.
Generalløjtnant Nikolaus Nikolajewitsch Grev Golowin: The Russian Arm y in the World W ar (published fo r the Carnegie endowment fo r international peace by yale university press) New Haven Connecticut 1931. Forfatteren var fø r Krigen Lærer paa det russiske K rig sakademi, under Krigen bl. a. Generalkvartermester ved 9. og senere Stabschef ved 7. Armé og paa den rumænske Front. Han har derfor et grundigt personligt Kendskab til det foreliggende Emne. Desuden har General Golowin raadet over et enestaaende Kildemateriale, som han fo r en Del fik til Raadighed, da han i Efteraaret 1917 som Delegeret sendtes til de A llieredes Hovedkvarter i Frankrig. Han har benyttet den efterhaanden meget omfattende russiske Emigrant- og Sovjetlitteratur. Sidstnævnte omfatter bl. a. de a f gamle Czar-Officerer (Zaiontschkowsky, Klembowski m. fl.) i den russiske krigshistoriske Kommission udarbejdede Værker1 om Krigen. Som en a f sine værdifuldeste Kilder nævner G. selv „Den russiske Hærs Bevæbning og Ammunitionsforsyning i 1914— 18“ , Moskva 1922, udarbejdet a f den fremragende Artillerigeneral Manikowski, der fra 1915 til 1917 stod i Spidsen for A rtille ridepartementet. Fo r Forsyningstjenestens, Mobiliseringens og Jernbanetjenestens Vedkommende har G. benyttet tilsvarende Værker a f Cheferne fo r de paagældende Tjenestegrene (Generalerne Lukomski, Dobrorolski og Ronzhin). G. er herved blevet i Stand til at give en Række meget værdifulde og saa statistiske Oplysninger, som samlet næppe kan faas andre Steder, og hans Bog er derfor et fremragende Bidrag til Forstaaelse a f Krigen paa Østfronten. General Golowin gør grundigt op med Legenden om den russiske Damptromle, der aldrig har eksisteret. Rusland raadede vel over et vældigt Menneskemateriale, men det var i 1914 ganske ude a f Stand til at bevæbne, forsyne, uddanne og føre disse Masser. E fter Krigen med Japan og Revolutionen maatte Landet praktisk talt skabe en ny Hær. Pengemangel bevirkede, at dette Arbejde først kunde paabegyndes i 1910, og i Fredstid under vanskelige Forhold reorganiserer man ikke en Hær paa 4 Aar. Det er en Fe jl at tro, at Manglerne skyldtes Korruption og „russiske Forhold“ (et meget misbrugt Slagord). Russerne naaede i de 4 Aar at stille en Felthær paa Benene, der i Udrustning vel stod betydeligt tilbage for den tyske og franske, men over den østrigske — og det maa siges at være ganske godt præsteret. Men de Foranstaltninger, som var nødvendige for at opretholde Hærens Bevæbning og Forsyninger under en længere Krig og følge med i Krigsteknikkens vældige Udvikling, blev ikke trufne. G. bemærker her meget rigtigt, at dette var en Fejl, som Russerne ikke var ene om.
E fte r Tyrkiets Krigserklæring var Rusland mere blokeret end Tyskland. G. sammenligner det træffende med et barrikaderet Hus, som man kun kan komme ind i igennem Skorstenen. Landet var tilmed det a f de krigsførende Lande, som daarligst var i Stand til selv at klare Forsyningen med Vaaben, Ammunition m. m. Derfor blev Manglen paa Forudseenhed særlig alvorlig fo r Rusland. Allerede i November 1914 kunde man ikke sende 800,000 uddannede Reservister til Fronten, fordi man ikke havde Vaaben til dem. Paa et Tidspunkt i 1915 var der kun 650,000 Geværer til en Kampstyrke paa 2,000,000 Mand. Erstatningsmandskabet sendtes ubevæbnet til Fronten. „Kun en Del a f Folkene ved Fronten var bevæbnet; Resten ventede paa, at deres Kammerater skulde falde, saa de kunde tage deres Geværer.“ 1 August 1915, da G. var Generalkvartermester ved 9. Armé, fik denne Ordre til, at Kompagnier, der anvendtes til A rtille ribedækning, skulde bevæbnes med langskaftede Økser. I September 1915 maatte samme Armé standse en heldigt paabegyndt Offensiv, da der ikke var mere Ammunition. Golowins Redegørelse fo r det russiske A rtille ri (Side 133 og følgende) fortjener at læses. Man kan ikke alene paa Grundlag a f Bataillonernes A n tal fastslaa, at Rennenkampf og Samssonow tilsammen havde en dobbelt Overmagt over Tyskerne. En Sammenligning a f A r tilleriet giver et helt andet Resultat. G. hævder, at naar Korpsartilleriet medregnes, havde en tysk Division dobbelt saa meget A rtille ri som en russisk. Hvis hans Tal i Tabel 13 er rig tige, da har Tyskerne alle de Steder, hvor de vandt de hurtige afgørende Resultater i Østpreussen 1914, raadet over en 3— 6 dobbelt artilleristisk Overlegenhed. Endnu i 1917 havde Russerne a f svært A rtille ri gennemsnitligt kun halvt saa meget pr. Verst som deres Modstandere. Ammunitionsmangelen gjorde sig allerede i August— September 1914 gældende. Den 8. September telegraferede Storfyrsten til Czaren, at General lwanows Arméer kun raadede over 25 Skud pr. Kanon. Russerne havde ved Krigens Begyndelse 1000 Skud pr. Feltkanon. 1 Foraaret 1915 blev Situationen tragisk i Ordets fulde Betydning. Hvad den russiske Hær maatte gennemgaa i Sommermaanederne, kan ikke beskrives. Det mægtige fjendtlige A r tilleris Trommeild kunde kun besvares med Skud affyrede med lange Intervaller, a f et A rtilleri, der var mange Gange svagere. General Denikins Beskrivelse a f 4. Skyttedivisions heltemodige Il-Dages Kamp i Maj 1915 viser, hvad det russiske Fodfolk maatte og kunde gennemgaa. „Da vort eneste 15 cm Batteri efter at have maattet tie i 3 Dage modtog 50 Granater, blev denne Kendsgerning øjeblikkelig meddelt telefonisk til hvert Regiment og Kompagni, og Folkene hørte det med Befrielse.“ I A fsnittet „The moral of the A rm y“ viser Forfatteren, hvorledes Tropperne ved Fronten trods alt bedst af alle holdt Modet oppe. Generalerne Rylskys og Zujews Udtalelser ej- Vid nesbyrd om den jævne russiske Soldats Heltemod i den fortvivlede Situation. Det var bag Fronten, man tabte Modet, og det var i Grunden ganske naturligt, thi som Krigsministeren, Genral Poliwanow udtalte: „Det vilde sandelig være vanskeligt at vente Begejstring og Selvopofrelse a f Folk, som sendes i Skyttegravene uden Vaaben og med Ordre til at tage deres døde Kammeraters Vaaben/' G. behandler grundigt en Række andre Forhold, f. Eks. Levnedsmiddelforsyningen og Transportvæsenet. Der er ikke Tvivl om, at baade Ammunitionsmangelen og Mangelen paa Transportmidler har været en meget alvorlig Hindring for den russiske Ledelse; og det er derfor uretfærdigt at maale denne med samme Maalestok som den franske, tyske og engelske. Utvivlsomt begik Førerne mange Fejl. Genei'al Russki sagde til Kerenski: „V i er ikke Guder, men Mennesker, og derfor er vi ikke uden Fe jl.“ Men en stor Del af den K ritik over den russiske Ledelse, som er saa almindelig, vil sikkert forstumme, naar man virkelig lærer de Vanskeligheder at kende, som den maatte kæmpe med. General Golowin kan ikke kaldes nogen upartisk Fo rfa tter. Hans Værk om Felttoget i Galicien „La campagne du Grand-due Nicolas au front galicien“ , Paris 1929 er blevet stærkt kritiseret a f østilgske Forfattere, f. Eks. af Konrad Leppa i „Die galizische Schlacht“ (Militarwiss. Mitteil. 1931). Gs K ritik gaar til Tider over alle Grænser, særlig naar det gælder Folk, som har paadraget sig hans Uvilje, som f. Eks. Russki (Gzarens Tronfrasigelse!) og Brussilow, der gjorde det mærkelige Spring fra kejserlig russisk Generaladjutant til Generalinspektør fo r det røde Ai-bejder- og Bondekavalleri. Naar f. Eks. G. bebrejder de to, trods alt højt fortjente Generaler, at de havde glemt Peter den Stores Ord om, at Sejre skal vindes med saa lidt Blod som muligt, saa skyder han ganske over Maalet. Man behøver kun at læse de to Udtalelser, hvormed G. vil bevise sin Paastand. De to Generaler siger kun, at man nu en Gang ikke kan vinde Sejiæ uden Blodsudgydelse, og at et fo r stærkt Pres paa Førerne for at undgaa Tab vil dræbe Initiativet. Skal man bebrejde Russki noget, da bliver det snarest for stor Forsigtighed (Lemberg og Lodz), og vil man dømme Brussilow, der dog vandt stor-e Sejre,*hvad bliver der da a f en Cadorna og en Haig, der ofrede Strømme a f Blod uden Resultat. Selv om der saaledes kan indvendes en Del mod G.s Bog, selv om hans Tal muligvis hist og her kan være ensidigt opstillet, saa indeholder hans Værk dog en sjælden Fylde a f vægtige Oplysninger. Den, der vil lære retfærdigt at bedømme den russiske Hærs Indsats i Vei-denskrigen og ogsaa Grunden til dens ti-agiske Undergang, bør læse Golowin.
W. E. O. Lawaetz.
Ledigt Legat.
A f „I. W. Heymanns og Hustrus Legater for Officersenker" er en Portion a f Huslejelegatet, for Tiden 480 Kr. aarlig, bleven ledig. Ved Officersenker skal forstaas Enker efter Mænd, som enten paa den Tid, de døde, stod som O fficerer i Hæren, eller, dersom de tidligere var afskedigede fra Krigstjenesten, ikke derefter var indtraadt i nogen anden offentlig Bestilling. Enker efter de med O fficerer ligestillede Em bedsmand a f Hæren har ikke Adgang til Legatet. Værdige og trængende Enker efter O fficerer a f Hæren, som faldt i Krigen 1864, har fortrinsvis Adgang til Legatet. Ansøgninger om Legatportionen, der bortgives a f Krigsministeriet, indsendes til dette, ledsagede a f alle fornødne Oplysninger inden den 25/3 1933. Krigsministeriet, Kjøbenhavn, den 8/2 1933.
Selskabet for uformuende Embedsmænds Døtres frie Undervisning,
stiftet 1804, se Statskalenderen for 1932 pag. 576 og Københavns V e jviser for 1932, 2. Bind V pag. 2146. Ansøgninger om Friplad ser for Dfitre a f uformuende kongelige Embedsmænd indsendes inden 10. M arts til Bestyrelsen (Adr. Sagfører H. J. Ancker, Raadhuspladsen 14 A. København V.), hvor Ansøgningsskema udleveres. Her tilstaas Fripladser i N. Zahles Skole ikke alene til Almeenskolen men ogsaa til de sociale Kursus, til Realskoleeksamen, til Faglærerindekursus og til AlmuelærerindeEksamen.
Det krigsvidenskabelige Selskab.
Modeaftener 1932—33 (i Officersforeningens Lokaler, V. Boulevard 20): Manilag den li. M ilits Kl. 20: Foredrag af Kaptajn W. E . O. Lau-oetz: „Den østerrigske O ffensiv i Svd-Polen August 1914." H E R M E D S L U T T E R SÆ S O N E N 1932— 33.
Reserveofficersforeningen.
Krigsministeriet har under 2/2 1933 godkendt Foreningens Love, saaledes som disse vedtoges den 29/11 f. A., med Tilføjende, at det er en Forudsætning for Godkendelsen, at kun de til Tjeneste i Reserven staaende O fficerer a f (i Nummer i) Reserven har Adgang til at deltage i A fstem ninger om Spørgsmaal, der gøres til Genstand for Forhandling med A d ministrationen. Foreningen har tilladt sig at opkræve Kontingentet for Januar K vartal direkte hos Forstærkningsofficererne og en Uel andre Medlemmer, hvis Stamafdeling Bestyrelsen ikke var tilstrækkelig klar over. Det konstateredes ved denne Lejlighed, at den Afgang, som mulig kunde befrygtes paa Grund a f de ændrede Forhold, var ganske forsvindende. Bestyrelsen bringer Medlemmerne en Tak for deres Trofasthed. Ved Velvilje fra Vaabeninspektoratets Side er Spørgsmaalet om Rytterofficerernes særlige Uddannelse allerede bragt til den ønskede Løsning for Hovedstadens Vedkommende; for Provinsens Vedkommende er en tilsvarende Ordning under Overvejelse. Bestyrelsen vil forsøge at samle i hvert Fald Medlemmerne paa Sjælland i Officersforeningens Foredragssal Onsdag den 5. A p ril 19.13 Kl. 20 til et Foredrag a f Oberst O. de Fine Skibsted om Gasangreb fra Luften. Kammerater a f Reserven og Forstærkningen, der ikke er Medlemmer af Foreningen, er velkomne. Deltagerne i de frivillig e Kursus vil blive indbudte. E fte r Foredraget Smørrebrød og kammeratligt Samvær. (Paaklædning: Uniform eller Smoking). Den ordinære Generalforsamling er bekendtgjort i Berlingske Tidende for 23. Februar og afholdes i Officersforeningen Fredag den 2U. M arts Kl. 20 med Dagsorden sm angivet i Lovenes § 6, Pkt. 4). Der er ikke tilgaaet Formanden Forslag a f den i Lovenes § 6, Pkt. 2) omhandlede Art.
Heinrich Koch.
Meddelelse fra O. R . & H .
Officerernes Ridesportsforening og- Hesteforsikring' afholder ordinær Generalforsamling Fredag den 24’ Marts d. A. Kl. 20 i Officerskasinoet paa Gardehusarkasernen med følgende
DAGSORDEN: 1) Bestyrelsen aflægger Beretning om Foreningens Virksomhed i 1932.
2) Bestyrelsen forelægger det reviderede Regnskab for 1932 til Godkendelse.
3) Valg a f Bestyrelsesmedlemmer. E fte r Tu r afgaar Kaptajn C. J. la Cour-Petersen og Kaptajnløjtnant P. Riis Lassen.
4) Valg af Revisorer. De nuværende Revisorer er Ritmester E. M. E. Schaumburg og Kaptajn F. L. Hvalkof.
5) Eventuelt.
P. B. V.
Olaf Pontoppidan, Formand.
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.
Odensegaele 17, Kjøbenhavn Ø.
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". Fredag den 3. M a rts Kl. 7% E ftm .: Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 17. M arts K l. 7ZA Eftm .: O R D IN Æ R G E N E R A L F O R S A M L IN G . Uddrag a f Kredsens Regnskab for 1932 , revideret Medlemsliste og Dagsorden for Generalforsamlingen er fremlagt Mødeaftenen d. 3. Marts. Fredag den 7. A p ril Kl. 7% Eftm .: Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 21. A p ril Kl. 7% E ftm . i Officersforeningens Lokaler: Foredrag a f Kaptajnløjtnant E . C. H. V i f fe r t : „Paa Jernbane udstikning i Lilleasien." Foredraget er ledsaget a f Lysbilleder.
Meddelelse fra 1ste jydske Kreds. Dalgas Avenue 46, Aarhus. Torsdag den 9. M arts K L 7V2 E ftm . (Datoen er ændret fra 7. til 9. p. Gr. a f Byraadsvalget den 7.) paa Hotel „Regina" i A a rh u s): Foredrag af Oberstløjtn. L . T. Kongstorp: „Samvirke mellem. Fod folk og A rtille ri." Onsdag den 22. M a rts Kl. 7 Eftm . paa Hotel „Regina" i Aarhus: Ordinær Generalforsamling. — E fte r Generalforsamlingen (ca. Kl. 8) Fællesspisning: Koldt Bord, 01 og K a ffe å 1 K r. 50 Øre pr. Kuvert.
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB:
B E S T Y R E L S E N :
Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
Sekretær: Kaptajn T. K. Thygesen" , Fuldmægtig i Krigsministeriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.
K A S S E R E R : Kaptajn a f Generalstaben G. Gullaksen, Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
M I L I T Æ R T T I D S S K R I F T: Redaktør: S. Fasanvej 39 Kjøbenhavn F., Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Julius Blomsgade 6. Kjøbenhavn L., Telf. Taga 2111 y. Heydes Bogtrykkeri, Pilestræde 8, kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.
