Log ind

Maader og Former for Paakaldelse af Artillerihjælp

#

For at begrænse Stoffet -omhandler efterfølgende A rtikel kun Forholdene inden fo r et Fodfolksregiments Ramme med en Artilleriafdeling underlagt eller som S tøtteartilleri, og tager i Hovedsagen kun Sigte paa de Skydninger, der udføres til direkte Støtte for Regimentet. Da Bestræbelserne i første Række maa gaa ud paa at gøre Paakaldelserne simple og enkle og saa vidt m uligt uafhængige af Kampformen, er der i det efterfølgende kun skelnet mellem Forsvar og Angreb de Steder, hvor Paakaldelsesformerne ikke er almen anvendelige.

De Artilleriskydninger, der kan tænkes udløst umiddelbart gennem Paakaldelse fra Fodfolket, og som i den her omhandlede Forbindelse fortrin svis har Betydning, vil omfatte:

a) Spærreildsskydninger.

b) Andre forberedte Skydninger.

Hvor Fodfolket udover disse Skydninger har Ønsker om at faa Maal beskudt a f A rtille rie t, sender det Anm odning om saadanne Skydninger, der dog først skal forberedes, efter at Anmodningen er naaet frem til A rtillerie t. Foruden ovennævnte Skydninger udfører A rtille rie t Skydninger efter Selvsyn. Allerede de knappe Meddelelsesmidler tvinger til en Begrænsning a f Forbindelsessystemet mellem Fodfolket og A r ­ tilleriet, saaledes at det i Almindelighed ikke vil være m uligt at oprette direkte og sikre Forbindelser (udover Lyssignaler*)) mellem Batailloneme og A rtille rie t, men kun mellem Fodfolksregimentet og Artilleriafdelingen. Ved Hjælp a f det til Raadighed værende Meddelelsesmateriel og -personel skal Paakaldelsessystemet ordnes, saaledes at A rtille rie ts Fordringer om tilstræ kkelige Oplysninger kan ske Fyldest, sam tidig med at Paakaldelserne paa hurtigste og sikreste Maade kan passere gennem Fodfolket til A rtille rie t.

a. Spærreildsskydninger.

Anvendes Spærreildsskydninger i Angrebet (rullende Spærreild, jfr. Feltreglement I. B., Punkt 35), vil de være tidsregulerede og som Regel befalet a f den højere Fører, saaledes at der normalt ikke behøves nogen direkte Paakaldelse fra Fodfolket. Derimod kan en successiv Beskydning a f Terrainom raader, naar Angrebet f. Eks. er inddelt i Spring, i visse Tilfæ lde i Følge Skydningernes Natur karakteriseres som en Slags Spærreild, der kan paakaldes, standses eller lægges frem ved simple Lyssignaler efter samme P rin cip som nævnt i det efterfølgende fo r Forsvaret. Spærreildsskydningerne (fast Spærreild) forberedes her tæt foran vigtigere eller særligt udsatte Dele a f Hovedkamplinien, om m uligt tillig e ogsaa enkelte Steder i Forpostterrainet; de danner et fast Led i den samlede Ildplan og skal supplere Maskingeværernes og Fodfolkets tunge Hjælpevaabens Ild.

Deres Beliggenhed, An tal og Varighed fastsættes a f Regimentet (efter nærmere A ftale med A rtilleria fdelingen), som Regel paa Grundlag a f indsendte Anmodninger fra (eller F o rhandling med) Bataillonerne. Som Følge a f Spærreildens Natur og Beliggenhed maa den kunne udløses med det hurtigste Paakaldelsesmiddel, der gaar direkte til A rtille rie t, altsaa med Lyssignaler. Paahaldelsen (Udløsningen) tilfalder normalt Kompagnicheferne i 1’ Linie (eller Forposterne), men hvis en Skydning har særlig Betydning, kan det være hensigtsmæssigt først at lade Udløsningen ske ved Bataillonen (eventuelt Regimentet). F o r hver Skydning bør man befale, fra hvilket bestemt Sted Lyssignalet skal opsendes, og hvilken Enhed der maa opsende det. Delingsførerne i forreste Linie maa almindeligvis vide, hvor der er forberedt Spærreild tæt foran eller umiddelbart til Siden a f Delingens Front, saaledes at de kan anmode Kompagniet (gennem Ordonnans, simple Tegn ell. lign.) om at faa den udløst. Den almindeligste Maade at anvende Lyssignalerne paa er den, at Kompagnierne i 1’ Linie alle har et fælles Signal til Udløsning a f Spærreilden; paa tilsvarende Maade kan man ogsaa lade Bataillonerne faa ens Signal til de Skydninger, som udløses direkte fra disse. Dette System, der har staaet sin Prøve i Verdenskrigen og nu synes at blive anvendt i de fleste Lande, fordrer, at A r tilleriets Observatører er grundigt instrueret og indøvet, saaledes at de med Sikkerhed kan afgøre, hvorfra et Lyssignal er opsendt, og hvilken Skydning dette refererer sig til. Naar et Signal skal gives med Lyskugler, Raketter eller lignende, opsender man norm alt flere a f den fastsatte Slags umiddelbart efter hinanden, fo r at sikre sig, at Signalet bliver forstaaet (flere Lyskugler eller Raketter a f samme Slags efter hinanden bør derfor ikke anvendes som særligt Signal). Da Lyssignalerne alligevel kan svigte, er det hensigtsmæssigt, at Skydningerne ogsaa kan paakaldes paa en hurtig og simpel Maade ved Telefon eller (og) Blink. Skydningerne kan bl. a. derfor ofte benævnes med forskellige Bogstaver, Tal eller Navne, saaledes at dette blot telefoneres eller blinkes. I saa Fald bør Paakaldelsen, hvis intet andet er befalet, ske gennem Regimentet (f. Eks. fra Kompagni til Bataillon og herfra til Regimentet), der derpaa rekvirerer Skydningen direkte ved Afdelingen eller gennem Forbindelsesofficeren (afhænger af, hvor Afdelingschefen opholder sig ), idet det dog fo r en Sikkerheds Skyld antagelig burde være obligatorisk, at Paakaldelse ogsaa sendes gennem Telefon eller Blink, sam tidig med at Lyssignalet opsendes. Da Paakaldelse gennem Regimentet im idlertid kan tage uforholdsmæssig lang Tid, er det et Spørgsmaal, om man ikke paa anden Maade kan faa den hurtigere igennem. Den simpleste Maade er form entlig at lade Batailloner og Kompagnier paakalde direkte til nærmeste Artilleriobservationsstade eller -kommandostation. Det vil derfor ofte være ønskeligt, at Bataillonernes og Kompagniernes Kommandostationer vælges under Hensyn hertil, saaledes at man ved et intim t Samarbejde søger at forkorte den her nævnte Forbindelsesvej ved at nærme de to Vaabens Kommando- og Observationsstationer til hinanden. Fo r Regimentets Vedkommende kan der være Tale om at vælge Kom ­ mandostation paa det Sted, hvor Afdelingschefen bedst kommanderer sin A fdeling. A rtille rie t kan ogsaa ved at frem skynde Observatører eventuelt helt frem til eller tæt ved de fo rreste Linie r søge at gøre sit til at knytte Forbindelsen fastere; Observatørerne kan derved ogsaa bedre følge Fodfolkets Kamp ved Selvsyn. Saafremt man vil benytte oven fo r nævnte Maade, bør den være undersøgt i Forvejen og sat i System, saaledes at Kompagnier og Batailloner nøje ved, til hvilken A rtilleriobservations- eller Kommandostation de kan henvende sig og paa h vilken Maade (Meddelelsesmiddel).

b. Andre forberedte Skydninger.

Saafremt Regimentet mener, at det vil være hensigtsmæssigt at have forberedt enkelte Skydninger i Forterrainet mod visse særlige Omraader eller Terraingenstande, kan det lade A rtilleria fdelingen forberede disse i Forvejen; man kan derved m uligvis vinde en Del Tid ved selve Paakaldelsen og spare Artilleriet for en Del Forberedelser under Kampen, saaledes at disse Skydninger kan falde allerede kort Tid efter, at Maalet er erkendt. For at undgaa fo r megen Kom plicering og fo r at spare paa Ammunitionen bør det dog være et meget begrænset A n tal Skydninger, der' forberedes, og ikke Skydninger, der lige saa godt kan udføres a f Fodfolkets tunge Hjælpevaaben.

Hvis det anses fo r hensigtsmæssigt, kan Regimentet (særlig i Forsvar) lade Bataillonem e i forreste Linie fremsætte maadeholdne Ønsker om at faa saadanne Skydninger fo rberedt. E fte r Forhandling med A fdelingen bestemmer Regimentet derefter Skydningernes Maalomraader og Varighed. Under Angreb kan enkelte a f disse Skydninger muligvis paakaldes ved Lyssignaler, men i Forsvaret vil disse være optaget bl. a. til Spærreildsskydninger, saaledes at man i Hovedsagen er henvist til at lade dem paakalde særlig gennem Telefon og Blink, idet der blot telefoneres eller blinkes den paagældende Skydnings Navn (Tal eller Bogstav). A f praktiske Grunde vil det være ønskeligt at give eventuelle Spærreildsskydninger Bogstaver og de andre forberedte Skydninger Tal eller omvendt, saaledes at Betegnelsen er fo rskellig. Hvis Pcmkaldelsen ikke sker med Lyssignaler, maa den gaa gennem Bataillon til Regiment, der derefter aftaler med og befaler det fornødne til A rtille rie t, der i Almindelighed selv bestemmer Skydemaade og Pro jektilsort. Kun i særlig faretruende Situationer bør Kompagnier og Batailloner paakalde direkte til A rtille rie ts Observations- og Kommandostationer. Den paakaldende Myndighed maa, forinden den rekvirerer Ilden, være klar over, at der, (naar der ikke anvendes Lyssignalm idler), let vil kunne gaa ca. 10— 20 Minutter fra det Ø jeblik, Bataillonen modtager Anmodningen, til Ilden kan fa lde. Hvis Fodfolksregimentschefen, som tidligere anført, vælger Kommandostation ved eller i umiddelbar Nærhed a f A rtille riafdelingens Chef, kan der antagelig spares nogen Tid. Forinden en Paakaldelse sendes videre a f Bataillon og Regiment, vil den blive vurderet og eventuelt (særlig i Angreb) suppleret med kortfattede, klare Oplysninger, som den først paakaldende Myndighed enten ikke har nævnt eller maaske ik ­ ke har ha ft fornøden Kendskab til. Derimod vil man ved disse Skydninger næppe give A r tilleriet de fyldige Oplysninger, som en Paakaldelse a f en ikke forberedt Skydning bør indeholde; gjorde man det, vilde det i fo r høj Grad gaa ud over den Fordel, man søger at opnaa, ved at have forberedt Skydningerne, saaledes at de kan falde saa hurtigt som muligt, efter at Maalene er erkendt.

c. Ikke forberedte Skydninger, der under Kampen rekvireres af Fodfolket.

Paakaldelse a f ovennævnte Skydninger er et vanskeligt Problem baade fo r Fodfolket og A rtille rie t, bl. a. fo rdi der gør sig to, i nogen Grad modstridende, Forhold gældende; paa den ene Side skal A rtille rie t have tilstræ kkelig fyldige Oplysninger, og paa den anden Side maa det ikke tage fo r lang Tid fra det Ø jeblik, Maalet er erkendt, til Paakaldelsen kan være ved A rtille rie t. Det gælder derfor om at finde en saadan Form fo r Paakaldelserne, at disse sam tidig med at give A rtille rie t de fo rnødne fyldige Oplysninger, hurtigt kan passere gennem Fo rbindelseslinierne. De Fordringer, der maa stilles til Oplysningerne til A rtilleriet, er særlig om talt i en A rtik el a f Kaptajn Kirkeb jerg i „M ilitæ rt Tid s sk rift“ N r. 6/1931; de kan maaske synes store, men man maa i Hovedsagen bøje sig derfor, bl. a. fordi K rig serfaringerne taler deres tydelige Sprog. V i herhjemme kan dog ikke uden videre anvende udenlandske Forskrifter, men maa tillempe Paakaldelsesmaaden og -formen efter vore Meddelelsesmidlers A r t og Mængde, hvilket som tidligere nævnt bl. a. bevirker, at vi inden fo r et Fodfolksregim ent i Almindelighed maa lade Paakaldelserne gaa ind til Regimentet .Selv om vi fik flere Meddelelsesmidler, f. Eks. flere Blinkstationer, mindre, traadløse Apparater o. 1., bør denne A rt Paakaldelser dog principmæ ssigt alligevel gaa til Regimentet, saaledes at dette har A rtille riild en fast i sin Haand. En anden Ting er, at man gennem et mere udstrakt Meddelelsesnet og et større Observatørpersonel hurtigere og bedre kan oplyse. A rtille rie t om — og dette bedre selv se — de skiftende Situationer. Man kan derved ogsaa, f. Eks. i Krisem omenter, hurtigere faa de Paakaldelser igennem, der dog kun undtagelsesvis bør sendes direkte fra Kompagni eller B a taillon til A rtille rie ts Kommando- og Observationsstationer. Paakaldelserne maa ikke k ritiklø st sendes videre fra Bataillon og Regiment. Det kan tværtimod være a f afgørende Betydning, at der ved disse Myndigheder finder en Vurdering Sted a f de indgaaede Paakaldelser bl. a under Hensyn til, at Fodfolket maa vise et ikke ringe Maadehold i sine Ønsker overfo r A rtille rie t. Ved Bataillonen undersøges det, om Fodfolkets tunge Hjælpevaaben eller Maskingeværer maaske kan overtage Ildstøtten, om det iøvrig t er hensigtsmæssigt at lade Paakaldelsen gaa videre, om Tiden tillader det o. 1. H vis Bataillonen sender Paakaldelsen videre, kan det, særlig under Angreb, være ønskeligt at supplere denne med yderligere Oplysninger f. Eks. om den taktiske Situation. Paa samme Maade maa Regimentet, som raader over Afdelingens Ild, sortere, vurdere, udskyde eventuelt supplere Paakaldelserne — og derpaa aftale med A rtille rie t, alt under Hensyn til hele den foreliggende Situation. Den, der i første Instans sender Paakaldelsen, maa lægge særlig Vægt paa Maalets Kortlæggelse og Angivelse a f egen forreste Linie samt i nogen Grad kunne skønne om, hvorlænge det vil vare, inden A rtille riild en kan falde. Som almindelig Regel maa man antagelig regne med mindst V'i Time fra det Øjeblik, Bataillonen har Paakaldelsen i Hænde. Den Tid, der vil gaa, inden Bataillonen har Paakaldelsen, vil antagelig variere fra 10— 30 Minutter. Den, der afsender Paakaldelsen og vælger Meddelelsesmiddel, kan i den fo religgende Situation dog bedst skønne om, hvorlænge dette varer. De efterfølgende Form er tager kun Sigte paa at vise nogle Eksempler og fremhæve visse Retningslinier.

Opgivelse af Maalets Plads.

Opgivelsen maa være saaledes affattet, at A rtille rie t uden Besvær a f nogen A rt kan kortlægge Maalet. Maalets Plads kan eksempelvis opgives paa følgende Maad er: 

a. Ældre Metode. Ved at opgive Maalet i Forhold til Terraingenstande, f. Eks. 2 fj. Maskingeværer i Hegnhjørnet 500 m N. fo r Enggaard.

b. Ved Ensnummerering a f visse Punkter i Terrainet (Højder, Gaarde, Trægrupper o. 1.) paa Fodfolkets og A rtille rie ts Kort, f. Eks. „F jend tlig t Fod folk i Slugten 300 m S. fo r 38“ .

c. Ved polære Koordinater med Hjælp a f Kortmaal. Ved polære Koordinater angives Maalets Plads ved Vinklen fra en befalet N ullinie (med Nulpunkt) i Forbindelse med Afstanden til Maalet.

N aar Maalet er kortlagt, lægges Kortmaalets Spids i Nulpunktet, og Kortmaalets ene Side lægges langs N u llin ien. Afstanden til Maalet fra Nulpunktet aflæses paa Kortmaalet, hvorefter Vinklen i Stregen mellem N ullinien og Linien Nulpunkt-Maal aflæses. Der maa sam tidig opgives, om Maalet ligger til højre eller venstre fo r Nullinien, f. Eks. „2 fjendtlige M orterer 3200, 450 t. v.“ . Saafrem t der ikke er befalet Nullinie, eller man a f praktiske Grunde (f. Eks. Vinkelafstanden) vil benytte en anden N ullinie, maa dette anføres. Som Nulpunkt kan der i saa Tilfæ lde blive Tale om at anvende Standpladsen, saafrem t denne kan kortlægges. Paa ovenstaaende Eksempel maa N ullinien i sak Fald tilføjes, f. E k s .: N ullinie Tem Ke. — Oldrup Mejeri.

d. Kortets Kvadratur, f. Eks. „Stærk fjend tlig Fodfolksbesættelse i Linien

23 N 73/87 — 23 N 95/82“ .

Saafrem t man raader over K o rt i 1 :20,000, og hvis Maalet nøjagtig kan stedfæstes, vil det ofte fo r visse Punkters Vedkommende være hensigtsmæssigt at opgive disse med 10 ms Nøjagtighed. H e rtil kan f. Eks. anvendes V in k ­ len paa de nye Kortm aal eller en løs Vinkel, hvorved man kan maale i Hundreder og skønne i Tiere, f. Eks. „F jen d tlig Fodfolkskanon 23 N 237/348“ .

e. Maalet er ikke kortlagt. Vinklen mellem Linierne Standplads — Maal og Standplads — en fremtrædende Terraingenstand maales med Kortm aal, Kikkert, Fingrene eller Maalestok.*) Afstanden maales eller bedømmes. f. Eks. „2 fjendtlige Maskingeværer ses fra Skovgaard 780 Streger t. v. fo r Tr. St. 201, 2100 m.“ Den her nævnte Maade har særlig Betydning fo r Delingsførere ved Rekylgeværkompagnierne, der under Feltforhold ikke har K o rt i 1 :40,000, men kun K o rtmaal. Der kan derfor blive Tale om, at Kompagnichefen omsætter en eventuelt Paakaldelse enten til polære Koordinater eller til Kortets Kvadratur, saafrem t den overhovedet sendes videre til Batl.

f. Skitser o. l.

Skærmbillede 2020-10-22 kl. 13.53.23.png

Skærmbillede 2020-10-22 kl. 13.53.30.png

Hertil kan bl. a. anvendes ovenfor viste Kalkemeldingsblad fra de nye Meldingsblokbøger.

Valg a f Meddelelsesmiddel spiller en ikke ringe Rolle, og det maa i hvert enkelt Tilfæ lde kort overvejes, hvad man kan og vil benytte i den foreliggende Situation, saaledes at Paakaldelsen naar hurtigst frem i den rigtige Form . Skitsemæssige Paakaldelser sendes med Ordonnans eller gennem Relaislinie; øvrige enten paa samme Maade eller gennem Telefon og Blink. Telefonen er i de fleste Tilfæ lde at foretrække. E r der ikke Telefon, eller svigter denne, maa man overveje, om B lin k er hurtigere end Ordonnans, idet man dog maa erindre, at kun over længere Strækninger gaa Blinkforbindelse — og endda kun relativt korte Meddelelser — hurtigere end Ordonnans. Ved udstrakt Brug a f Forkortelser kan dog Signaltiden formindskes en Del, selv om man næppe gennem B lin k kan give Paakaldelserne en saadan Form , at de giver særlig fyldige Oplysninger til A rtille rie t. Det kan i saa Tilfæ lde være nødvendigt ad anden Vej at supplere Paakaldelsen. Der skal i denne Forbindelse peges paa, at A rtilleria fdelingen meget ofte bør have Situationsoversigter fra Regimentet. Herved opnaas bl. a., at Regimentet i flere Tilfæ lde kan undgaa at give supplerende Oplysninger paa selve Paakaldelserne.

Paakaldelsernes fulde Ordlyd.

Nedenstaaende Eksempler viser, hvorledes hele Ordlyden ved Paakaldelsen kan formes.

pr. Blink. i Forsvar: A 0 M a) 2 M T R b) 23 K 735/869 i Angreb: I R F c) A 0 M a) M S R d) 22 H 658/793 Kl. 10.

pr. Telefon eller Meldingsblanket

Forsvar. 6’ Bataillons Forposter er kastede bag Hovedkamplinien. Fjendtlige Fodfolksstyrker synes at samle bag Hegnet 18 M 73/87 — 18 M 65/91. A 0 M snarest.

Angreb. T Bataillon er standset i Linien 20 N 26/39 — 20 N 29/38. Genoptager Frem rykningen Kl. 8,30 mod foreløbigt Maal. Fjendens forreste Linie 20 N 69/78 — 20 N 53/26 A 0 M nedgravet Maskingeværer i Omraadet 20 N 69/78 — 20 N 59/76 100 Meters Dybde. F j. Fodfolkskanon 23 N 607/752.

pr. Meldingskalkeblanket.

Paa den foranstaaende Kalke er det som vist lettest at indtegne det Maal eller Omraade, man vil have beskudt. I en Fo rkla ring paa Kalken maa der saa tilføjes Oplysninger om, hvornaar Ilden skal falde, eventuelt med en supplerende Oplysning om Maalets nærmere Beskaffenhed, f. Eks. nedgravet ell. lign.

Da Paakaldelserne ved ikke forberedt A rtille riild har særlig Interesse, er det foranstaaende resumeret nedenfor:

1) Paakaldelserne sendes norm alt ad Kommandovejen til Regimentet.

2) De sendes gennem Telefon, Ordonnans, i Nødsfald Blink,

3) Bataillon og Regiment vurderer, udskyder, eventuelt supplerer Paakaldelseme.

4) Rgmt. sender hyppigt Situationsoversigter til A rt. A fd .

5) Paakaldelseme bør i Almindelighed give Oplysning om Maalets Plads og A rt, Situationen paa egen Side (forreste L inie) og hos Fjenden, eventuelt Tidspunkt eller Tegn fo r Ildens Aabning.

6) Skydemaade og Pro jektilsort bestemmes normalt a f A r tilleriet selv.

d. Skydninger efter Artilleriets Selvsyn.

Selv om disse Skydninger repræsenterer en meget stor Part, maaske Hovedparten, a f A rtille rie ts Skydninger, skal de ikke gøres til Genstand fo r nærmere Omtale, da det ikke er Skydninger, der paakaldes a f Fodfolket, selv om Regimentet i visse Tilfæ lde kan have givet enkelte Direktiver fo r disse. Der skal blot peges paa, at jo flere Observatører (evt. fremskudte eller tæt ved Fodfolkets Kommandostationer) — jo bedre F o rbindelse til Fodfolket — jo bedre Muligheder fo r A rtille rie ts Selvsyn. H vis den taktiske Situation tillader det, kan der, særlig i uoverskueligt Terrain, blive Tale om at presse A rtillerie t tættere op til dets Observationslinie, saaledes at Forbindelsen K anon— Observation herved forkortes, medens man til Gengæld kan faa i hvert Fald M ateriel til overs til flere fremskudte Observatører.

Maaden, hvorpaa Paakaldelseme og Udløsningerne skal ordnes, bør finde Udtryk gennem Regimentets Befalinger, der eksempelvis kan omfatte følgende:

Fo r Spærreildskydninger (Forsvar).

Skydningernes Omraader og Bogstav o. 1., hvilke Lyssignaler der bruges til Paakaldelseme, Opsendelsessted og -myndighed, Skydningens Varighed, Paakaldelsesmaaden ved andre Meddelelsesmidler f. Eks ved Telefon og Blink, og hvem Paakaldelsen i saa Tilfæ lde skal sendes til (Rgmt. eller (og) direkte til Art.s Ob.s og Kommandostationer).

Andre forberedte Skydninger.

Skydningernes Omraader og Bogstav (Tal ell. lign.), Skydningens Varighed, Paakaldelsesmaade gennem Telefon og Blink.

(Under Angreb eventuelle Lyssignalers Opsendelsessted m. v.). T il hvem sendes Paakaldelserne (normalt til Regimentet).

Ikke forberedte Skydninger.

Paakaldelsen sker normalt til Regimentet. O-Linie til Brug ved polære Koordinater kan anføres.

Fælles Signaler. F. Eks. fo r „Eget A rtille ri skyder paa os“ , „Læg A rtille ­ riilden frem “ o. l.

Batailloner og Kompagnier maa paa tilsvarende Maade i deres Befalinger optage det fornødne, saaledes at de forskellige Førere — fra Delingsførere og opefter — er klar over, hvorledes Systemet er ordnet og virker.

P. M. Norup.