Log ind

Krisestyring og ny teknologi

#

Af Kommandør Niels Chr. Borck, chef for Operations- og Driftafdelingen i Forsvarsstaben.

Kommandøren var i perioden 1990 til 1993 den første “Director Crisis Management Department” ved NATO SCHOOL (SHAPE), Oberammergau. Som Chef for Studiesektionen ved Forsvarsstaben var kommandøren leder af Forsvarschefens forbindeis es gruppe til regeringen.

Indledning

I Militært Tidsskrift nr. 5 1996 omtaler oberstløjtnant I. J. Bager anvendelsen af ny teknologi i stabstjenesten. Det anføres i indledningen, at forsvarets personel har taget informationsteknologien til sig i en sådan grad, at der reelt er tale om et demonstreret ønske om en informationsteknologisk revolution. Det fremgår, at der eksisterer et meget stort potentiel i den nye teknologi, og at hurtig og sikker informationsformidling hører blandt de nye systemers mange kvaliteter. Et umiddelbart skøn indikerer, at dansk forsvar står særdeles godt rustet til at møde nye informations teknologiske udfordringer. Jeg vil i det følgende diskutere samspillet mellem den nye teknologi og de opgaver, der gemmer sig bag begrebet krisestyring.

Krisens dynamik

Det er karakteristisk for beslutningsprocessen i krisesammenhæng, at fornemmelsen af tidsnød og en overvældende kompleksitet påvirker beslutningstagerne, som ofte vil føle frustration og utålmodighed. Hvad sker der? Vi må vide mere! Hvem er aktørerne? Og som hovedregel kræves hurtig og sikker kommunikation. De sikkerhedspolitiske realiteter stiller krav om kollektiv, samordnet handling, hvor beslutningstagerne må kunne vælge mellem politiske, diplomatiske, økonomiske og militære midler, herunder variationer og kombinationer af virkemidlerne. At gøre det kræver et fleksibelt sind og originale tankesæt og vil, alt andet lige, ofte være en langvarig proces kendetegnet af modstridende hensyn. Erfaringsmæssigt opstår der hurtigt en overophedet proces omfattende blandt andet informationsindsamling relateret til krisens særlige karakter. Vi ved også, at opgaverne omfatter vidt forskellige scenarier. Beslutningstagerne og deres stabe vil søge oplysninger i dokumenter og databaser, og hidtil er processen sket mere eller mindre manuelt, og har omfattet en visuel-manuel proces for at kunne omsætte de foreliggende data til information. Teknologien kan umiddelbart fremme denne proces (datafusionen eller informationsmanagement) og omsætte rå data til information, idet information defineres som data samlet i en organiseret og bearbejdet sammenhæng med det formål at understøtte beslutningsprocessen.

Behov for kommunikation

Listen af mulige aktører er lang og omfatter blandt andre nationerne med deres politiske og militære strukturer, hjælpeorganisationer, medierne, etniske, religiøse og ideologiske grupperinger, for blot at nævne nogle typiske interessenter. Det siger sig selv, at netop samspillet mellem så vidt forskellige faktorer stiller ganske særlige krav til krisestyring, og spørgsmålet er, hvordan teknologien kan hjælpe til at fremme bestræbelserne på at undgå kriser mellem dem, eller i det mindste nedtone omfanget. Analyser viser samstemmende, at der er behov for hurtig, sikker, og redundant kommunikation med den nødvendige kapacitet. En umiddelbar og næppe særlig overraskende konklusion er dermed, at teknologien kan understøtte krisestyringen med sikre informatiksystemer og dermed fremme mulighederne for udveksling af synspunkter og data. Mængden af informationer og dimensionen i informationsspektret fremgår indirekte af følgende skema, hvor jeg har anført mulige ingredienser i en krisestyringsmodel.

Skærmbillede 2020-03-03 kl. 14.34.00.png

Informationsindhentning

Det er oplagt, at hvert enkelt element i modellen i sig bærer informationer og data, som beslutningstagerne må forholde sig til. Informationsindhentning er dermed et centralt anliggende og data skal kategoriseres, klassificeres, bearbejdes og forelægges i en form, der tillader sortering og anvendelse. Når krisen spidser til, vil strømmen af informationer som hovedregel også tiltage og dermed volumen af tilgængelige data. Samtidig med, at datastrømmen tiltager får beslutningstagerne erfaringsmæssigt stadig mere vanskeligt ved at bevare overblikket med tilsvarende risiko for at begå fejl Spørgsmålet melder sig her, hvordan teknologien kan hjælpe med til at kontrollere og håndtere strømmen af data eller modsat, om den utilsigtet vil sløre billedet ved at formidle alt for mange informationer? Parallelt med informationerne vedrørende krisen skal gældende procedurer og økonomiske og politiske begrænsninger tages i betragtning. Endelig tilkommer kravet om at beskrive den indbyrdes interaktion mellem de aktuelle faktorer og mekanismer. Hvordan er virkningen af en beslutning på kort sigt? På mellemlangt sigt og på langt sigt? Vil en foranstaltning, som på kort sigt er attraktiv, også på langt sigt tjene formål?

National informatik strategi

Dansk forsvar bliver stadig mere afhængig af informationsteknologi (IT) og de administrative og operative opgaver løses i stigende omfang ved anvendelse af moderne, elektroniske hjælpemidler. I konsekvens heraf har Forsvarsministeriet udsendt Forsvarets overordnede IT-strategi, som er opbygget på otte normgivende principper for den fremtidige anvendelse og anskaffelse af informationsteknologi. Principperne i IT-strategien er udsendt som cirkulære i Kundgørelse for Forsvaret B.2-13 den 20. december 1996. Strategien omfatter krav om gnidningsløs og sikker udveksling af oplysninger, hvilket tilgodeser de overordnede krav til informationsudveksling også i krisestyringssammenhæng. Målet er over en årrække at gennemføre en teknologisk konvergering således, at alle applikationssystemer i nødvendigt omfang indbyrdes kan udveksle data, hvilket selvsagt også er meget hensigtsmæssigt i sammenhæng med krisestyring.

IT-strategien baserer sig på følgende principper:

1.: Ensartet arkitektur.

2.: Fælles teknologisk infrastruktur.

3.: Data distribueres fra den naturlige kilde.

4.: Fællesskab afløser autonome systemer.

5.: Sikkerhedsgodkendte standardprodukter anvendes.

6.: Informatiksystemerne udvikles og vedligeholdes efter evolutionære principper.

7.: Sikkerhed i overensstemmelse med nationale- og NATO bestemmelser.

8.: Veldefineret ansvarsfordeling etableres mellem berørte interessenter.

Det kan dermed konstateres, at der foreligger en koncernfælles IT-strategi hvis indhold umiddelbart understøtter de brugerkrav, som en teknologisk understøttet krisestyringskoncept betinger. Ved indgangen til 1997 er ledelses- og koordinationsstrukturen for informatikvirksomheden i forsvaret fuldt igangsat. I forbindelse med artiklens emne påkalder arbejdet på projektsiden med Forsvarets Integrerede Informatiknetværk ( FIIN) sig stor opmærksomhed, og FIIN vil, når infrastrukturen er fuldt udbygget, kunne anvendes som et meget moderne krisestyringsnetværk.

Ledelsesinformation

Forsvarets øverste ledelse (FØL) vil, som omtalt af oberstløjtnant Bager, få tilgang til Forsvarskommandoens ledelsesinformationssystem (FKO LIS). Dette system vil blive integreret i Dansk Forsvars Management og Ressourcestyringssystem (DeMars) og kan i fredstid levere grundlag for beslutninger af policy-mæssig karakter med henblik på direktivgivning til kommandomyndighederne. LIS leverer samtidig et opdateret situationsbillede for det regionale område og dækker særligt udpegede områder af interesse i forbindelse med danske styrker indsat i internationale operationer. I krise leverer systemet, udover fredstidsopgaverne, også grundlaget for føring af danske styrker indtil kommandooverdragelse. LIS skal endvidere beskrive status for beredskabsopbygningen og levere grundlag for forsvarets samarbejde med øvrige totalforsvarskomponenter. Endelig skal LIS kunne levere informationsgrundlag for FØL anbefalinger til regeringen i forbindelse med krisestyring. LIS vil få sine oplysninger fra en række andre systemer, således værnenes kommando-, kontrol - og informationssystemer, dedikerede efterretningssystemer og meteorologisystemer. Endvidere skal systemet kunne håndtere manuelle input baseret på indkomne informationer via signalnettet, fax, telefon eller E-post. På baggrund af de bredt anlagte funktionsområder for LIS vil Forsvarschefen kunne formulere en situationsvurdering og dertil knytte de nødvendige direktiver og ordrer, ligesom rådgivning til de politiske beslutningstagere vil kunne formidles på det bedst mulige grundlag. Bruger-grænsefladen må være enkel og logisk opbygget med kort svartid for overordnede data. Det fremgår, at LIS vil udgøre et vigtigt grundlag for forsvarets indsats i krisestyringssammenhæng.

Forskningstjenesten og Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) råder over en række faciliteter og betydelig know how, som efter min opfattelse skal medinddrages i udmøntningen af et nationalt koncept for krisestyring, herunder opbygning af et integreret netværk af SITCENTRE. En analyse af de grundlæggende præmisser for krisestyring viser, at en lang række emner er studie-relevante og følgelig bør underkastes en akademisk videnskabelig behandling, der eksempelvis kan omfatte følgende:

Grundlæggende momenter:

- Definition og fastlæggelse af essensen i en krise.

- Krisens årsager

- Krisens struktur

- Modsætninger og tendenser

- Krisens deformation

Løsninger:

- Politiske løsninger

- Diplomatiske løsninger

- Økonomiske løsninger

- Militære løsninger

Mekanismernes elementer:

- International lov

- Individuel lov

- Fredsbevarende styrker

- NGOs

- Fredsbevægelser

- Forhold mellem internationale aktører f.eks. NATO, WEU, EU, FN og OSCE

- Forholdet til RUSLAND

- Politiske regimer og deres ledere

- Niveau af tillid

Denne opremsning af krisestyringsrelaterede faktorer er ikke udtømmende, men mere end antyder kompleksiteten i krisestyringsopgaverne. Forskning, der dækker sådanne områder, vil kunne bidrage med en systematisk behandling og muliggøre en hensigtsmæssig strukturering af foreliggende data og sikre, at de ordnes i en operativ tilgængelig sammenhæng. Teknologisk bør FOFT og FE efter min opfattelse være rustet med kraftfulde ressourcer, hvormed forskning og dataindsamling kan gennemføres. FOFT fysiske beliggenhed dør om dør med Forsvarsakademiet tilsiger, at en sådan datakraft også kan udnyttes i undervisningsbrug eller understøtte krisestyringsøvelser og reelle kriser. Såfremt den nødvendige sikkerhed kan etableres, bør FFT og FE derfor tilsluttes FIIN og indgå i netværket. Analysearbejdet kan efterfølgende anvendes som grundlag for computersimulering af potentielle kriser (hotspots), hvilket i givet fald efter min opfattelse udgør et andet vigtigt opgavesæt for FOFT og FE. Forsvarets Forskningsanstalt i Sverige og tilsvarende institutioner i blandt andet Tyskland og Østrig, har i en årrække eksperimenteret med computerassisteret krisestyring og der findes tilgængelige modeller på markedet. Via en sådan simulering kan der tilvejebringes nye indgangsvinkler til forståelse og håndtering af krisen hvis den skulle komme, men hertil kommer, at resultaterne samtidig vil kunne indgå i den forebyggende krisehåndtering og medvirke til, at krisen ikke udvikler sig.

Opgaver for et situationscenter

Et situationscenter (SITCENTER) er det sted, hvor informationsstrømmen samles og understøtter krisestyringsprocessen. NATO HQ råder over en sådan facilitet, som har til opgave inden for det totale NATO kommunikationssystem at tilvejebringe de nødvendige faciliteter til at sikre konsultationsprocessens aktiviteter. Hovedopgaven er dermed at garantere en kontinuerlig udveksling af informationer mellem NATO HQ, hovedstæderne og de militære myndigheder. Centret moniterer samtidig politiske, militære og økonomiske sammenhænge af interesse for NATO. I rollen som informationsformidler råder centret over computerfaciliteter, alle dokumenter, rapporter, kort og referencebøger, som er nødvendige for at understøtte konsultations- og krisestyringsopgaver.

Nationale SITCENTRE

Regeringens krisestyringsorganisation vil i givet fald blive etableret i faciliteter beliggende i udenrigsministeriet. Samtidig råder regeringen over 2 anlæg, hvor vitale dele af statsadministrationen kan videreføre regeringens opgaver og holde kontakten til vore allierede. Den teknologiske formåen bør i sagens natur være på det bedst mulige niveau. Forsvaret råder over et antal SITCENTRE med forskelligt teknologisk stade, men der er endnu ikke tilgang til et fællesdefineret, procesorienteret system hvilende i en overordnet koncept. Det rådige udstyr kendetegnes ved høj grad af autonomi, rimeligt teknologisk stade, men kun begrænset grad af interface med andre SITCENTRE. Hjemmeværnets tilsvarende faciliteter er i princippet meget enkle og bruger i begrænset omfang moderne teknologi. Forsvarsministeriet opbygger for øjeblikket et SITCENTER og FE har tilsvarende opbygget en facilitet. I totalforsvarssammenhæng råder politiet og beredskabsstyrelsen over situationsfaciliteter, men de er i princippet autonome og der foreligger ikke et overordnet, fællesbrugerorienteret koncept. Sammenfattende råder nationen over et forskelligartet kompleks af SITCENTRE, med varierende teknologisk stade og begrænset mulighed for IT-understøttet udveksling af data. Det fremgår imidlertid at teknologien, der skal anvendes til en systemopbygning, er tilgængelig og under hurtig implementering i forsvaret.

Teknologiens våger

Hvorledes skal de teknologiske muligheder nu bedst muligt udnyttes for at understøtte beslutningsprocessen i forbindelse med krisestyring? I denne sammenhæng er det nødvendigt, at de myndigheder og personer, der til sin tid skal bruge de nye systemer, sikres indflydelse på den endelige udformning af brugerfladen.

Risikoen for “information - fatigue” er til stede, men den kan afværges ved omhyggeligt at måle muligheder mod behov. Det er derfor obligatorisk også at se lidt nærmere på de eventuelle negative sider af den fagre nye teknologi og spørgsmålet om, hvad teknologien ikke skal eller kan gøre, presser sig på. Mange kender formentlig følelsen af, at stablen af sager i indskuffen synes at vokse dag for dag, flere og flere informationer, data og diagrammer lægges frem - ofte langt flere end det er praktisk muligt at læse igennem, endsige at huske og forstå. Man taler om “information overload” og lægevidenskaben kortlægger for tiden den tilhørende medicinske kondition under overskriften “information fatigue syndrome”. Konsekvenserne omfatter bl.a. paralysering af ànalyseprocessen med umiddelbar negativ effekt på beslutningsprocessen til følge. Undersøgelser bekræfter, at “information fatigue” medfører, at vigtige beslutninger udsættes og beslutningstagernes overblik sløres af ”informations-støj”. Forudsigelserne om, at informationsteknologien ville introducere det papirløse kontor forekommer vildt overdrevne, og dagens beslutningstagere risikerer simpelthen at drukne i mere eller mindre rå data, der ikke er omsat til håndterbare, overskuelige informationer. Konsekvensen er “informations-stress”, hvor beslutningstagerne råder over alt for mange informationer samtidig med, at de arbejder i kapløb med tiden.

Status

Det fremgår, at der nationalt i forsvaret er satset særdeles målrettet på IT-området, og der foreligger velbeskrevne tekniske retningslinier. På den anden side er det min opfattelse, at der endnu mangler en tilsvarende, fuldt udbygget forståelse for, hvorledes vi navigerer uden om informatikkens våger og undgår at falde i. Vi må derfor udvikle en intellektuel koncept, der beskriver hvordan de store mængder data ønskes præsenteret og anvendt. Koncepten må beskytte beslutningstagerne og sikre, at den immaterielle proces, herunder erfaringsdannelsen, der er en forudsætning for, at de rigtige beslutninger kan træffes, også gives de rigtige omstændigheder for udvikling. Teknologien skal blandt andet anvendes til at analysere de enkelte krisestyringsfaktorer og den indbyrdes interaktion. Teknologien skal udnyttes til at give overblik, ro og bedre tid og teknologien skal bruges med det formål, at det menneskelige intellekt gives de bedst mulige konditioner for at nyttiggøre det, som teknologien blandt andet ikke kan give os: Intelligens, abstraktionsevne, dømmekraft og sidst, men ikke mindst, talent til at træffe de rigtige beslutninger.