Log ind

Krigskunsten Revolutioneres

Den moderne informationsteknologi vil medføre store ændringer i militære  operationer. Fremtidig deltagelse i den asymmetriske krigsførelse kan kun ske,  hvis koalitionens enheder er tilsluttet netværk, som eksempelvis ”the Global  Information Grid”. Et stort antal sammenkoblede netværk vil dominere  fremtidens kampplads. Enheder, der ikke er koblet på dette militære ”cyperspace”,  får simpelthen ikke lov til at deltage. De vil være for farlige for sig selv og egne  styrker, og deres effektivitet vil være stærkt begrænset. Danske F‐16 har med  kommunikationssystemet LINK‐16 taget hul på denne udvikling.  

Danske politikere skal beslutte, hvordan det danske forsvar skal indrettes og  hvilken strategi dansk sikkerhedspolitik skal følge i det 21. århundrede. Det er  blevet fremhævet i debatten, at valget står mellem fredsbevarende styrker eller  styrker der også kan udføre fredsskabende operationer. ”Højskole” eller  ”tæskehold”. Målet for dansk sikkerhedspolitik er maksimal indflydelse. Med  Danmarks økonomi, befolkningsgrundlag, høje uddannelsesniveau samt  teknologiske stade, vil en mere koncentreret satsning på højtudviklede,  personelsparsomme enheder til indsættelse i den hårdtslående del af  konfliktspektret give den største indflydelse for ressourcer til rådighed.

Valget er delvist truffet. Gennem mange års investeringer i teknologisk tunge  systemer er skridtet mod anvendelige netværksbaserede enheder ikke langt. Den  danske indsats med F‐16 i Afghanistan og NATO E3A AWACS i USA efter 9/11 har  vist, at vi er ganske godt med.  

 

Et tilbageblik 

Under den kolde krig, hvor en altødelæggende atom‐krig truede, udviklede  Pentagon et kommunikationskoncept, der skulle sikre, at de amerikanske  myndigheder kunne bevare kontakten, selv om store dele af landet var  ødelagt. Det var en konstruktion af mange telefonlinjer og automatiske rutere,  der ad forskellige veje forbandt computere i USA. Universiteter over hele  verden så meget hurtigt mulighederne i dette koncept, og udviklingen af et  verdensomspændende netværk tog fart. Standarder og protokoller for denne  nye hurtige kommunikation blev udviklet og forfinet. The World Wide Web blev i ordets bogstaveligste forstand en realitet og en eksplosiv succes i store  dele af verdenen.  

Den kommercielle udvikling af the World Wide Web var – og er – eksplosiv. Der  er næsten ubegrænset adgang til en uendelig mængde af information. Mange  informationer bliver bearbejdet, omsat til viden og fordelt igen. Bearbejdet  information, økonomiske transaktioner, mm. distribueres med lyset hastighed  over hele jorden og giver anledning til hurtige profitter. En udvikling nettets  konceptuelle opfindere i Pentagon næppe havde forudset.

I dag vender konceptet om the World Wide Web så at sige tilbage til  militæret. Men nu er det andet end blot et kommunikationssystem. Det  betegnes med rette som ”A Revolution in Military Affairs” (RMA)1 og havde sin  første spæde start under Kosovo luftkrigen og den første Golfkrig i 1991.  Operation Enduring Freedom i Afghanistan understregede fordelene ved  massiv, hurtig elektronisk kommunikation, der gav muligheder for en meget  økonomisk, effektiv og fleksibel støtte fra luften2 til de vanskelige  landoperationer. Under den anden Golfkrig kom kapacitetbegrebet langt mere  i fokus, og netværket tillod en tværgående, sikker og langt mere effektiv  udnyttelse af de militære magtmidler. Det var således en fokus på effekten og  momentum frem for en hierarkisk opgavetildeling og løsning.  

 

Netværk - en ny måde at tænke og beslutte på

Fordelene ved automatiske krypterede netværk er åbenlyse. Ved almindelige  radio‐ og telefonkommunikation anvendes ca. 80% af såvel chefernes som  signaltrafikkens opmærksomhed på meldinger om: ”Her er jeg, hvor er du” 3.  Alene en automatisk generering af dynamisk opdaterede situationskort, der  med en meget stor præcision og validitet af de præsenterede data, vil øge enhedernes effektivitet dramatisk. The Revolutionen in Military Affairs er dog  baseret på andre og større fordele ved netværk.  

Netværket vil indeholde ”near real time” informationer fra alle sensorer  tilsluttet nettet. Dette betyder, at med en meget lille forsinkelse (fra under 0,5  sekunder til måske op til 12 sekunder, afhængig af prioritet og system4) kan alle  få samme information som sensoren. Bredt fordelte informationer, der  omsættes til viden5 på systemerne hos nettets brugere, giver mulighed for en  hurtig indsættelse af de til rådighed værende kapaciteter. Dette sker på tværs  af enhedsgrænser, platforme og traditionelle operationsmønstre. Det er til  enhver tid opnåelse af den ønskede effekt i målet, der tæller.  

Som eksempel på begyndelsen på denne nye form for krigsførelse kan  følgende refereres fra Operation Iraqi Freedom (OIF): ”Most fighters and  bombers in OIF had some type of datalink. The specific technologies varied. LINK  16 was the gold standard. The Navy had incorporated its own links in its strike  fighters. Bombers had platform‐unique systems. Air National guards aircraft  equipped links also could take on real‐time data. “Smart” tankers had a  communications package that allowed them to pass on time‐critical information  to strike aircraft taking on fuel. The effect of datalinks was enormous.”….” At the  heart of the network lay the Combined Air Operation Centre (CAOC). It was “fed”  its data through massive T‐1 lines. A T‐1 line is a high‐capacity, fiberoptic cable  capable of carrying more than 1.5 billion bits of data per second. The CAOC was  linked to the outside world through more than 100 of these enormous data pipes.”  ..”Commanders therefore had a constant real‐time picture of aircraft locations,  which allowed them to redirect strikers and support aircraft as needed. The  information architecture also made it possible to handle the digital “take” from  ISR6 platforms or strike aircraft and pursue new targets in near real time.”7  

Denne form for integrerede netværk gav amerikanerne mulighed for den 7.  april 2003 at bombe Saddam Husseins tilholdssted 45 minutter efter den første  efterretningsinformation var modtaget. Saddam havde dog forladt bygningen  10 minutter før bomberne ramte.8 B‐1B flyet bombede med støtte af F‐16 og  elektronisk krigsførelses fly 12 minutter efter ordremodtagelse. 
 

Denne nye form for hurtig indsættelse er benævnt ”en kultur‐ændring”.  Eksempel fra OIF beskrives således: “The impact of this CAOC culture change  was felt most powerfully by members of the Republican Guard.” … “Republican  Guard units near Najef evidently believed that the sandstorm somehow shielded  them from detection, and, instead of dispersing, they concentrated their forces. It  was a bad move; the Guard crammed so many T‐72 tanks into a small area that  four precision‐guided bombs destroyed 30 of them in one blow.”9

Danske F‐16 blev i Afghanistan ledet af den samme CAOC som i eksemplet  ovenfor. Det var normalt, at nye opgaver blev udstukket, mens flyene var i  luften, og selv komplekse støtteoperationer blev iværksat i ”near real time”.

Denne form for netværksbaseret styrkeindsættelse er blevet benævnt  ”Swarming” eller ”Network Enabled C4ISR”10. Netværket udvikles til at være  det automatisk synkroniserende og selvinitierende udførende gennem de  gældende Rules of Engagement. Beslutningstagere på højere niveauer får i  langt højere grad en overvågningsrolle. Styringen vil her mere få form af en  ”Knowledge Management” funktion via netværket.11  

Amerikanerne planlægger på at have ”the Global Information Grid”  implementeret omkring 2020. Det vil være en evolutionær proces, idet der  gradvis udbygges med eksisterende netværk. LINK 16 vil således være et  centralt delelement i mange år frem ‐ også efter 2020. De amerikanske planer  er baseret på US DoD Directive 81000.1 af 19. september 2001, hvor også  definitionen fremgår.12 Det skal noteres, at Pentagon forudser ”the GIG provides interfaces to coalition, allied, and non‐DoD users and systems”,  hvilket understreger dette overordnede netværks centrale rolle.

 

Evolution eller revolution? 

Udviklingen i mikroprocessorteknologien betegnes af mange som en  revolution. Gordon E. Moore fremsatte i 1965 en tese om udviklingen i  integrerede kredses kapacitet. En tese der senere har fået betegnelsen:  ”Moore´s lov.” Han spåede korrekt, at mikroprocessorer ville fordoble deres  kapacitet ca. hvert andet år13. I år 1972 havde en 8008 processor 2.500 enheder  monteret, og i år 2000 har en Pentium 4 processor 42 millioner. Denne  udvikling i antallet af enheder medfører en tilsvarende forøgelse af  regnekraften. Den ledende fabrikant af processorer, Intel, regner med, at  denne eksponentielle evolution fortsætter til slutningen af dette årti14.  

Parallelt ‐ og som en funktion af udviklingen i mikroprocessorteknologien ‐  udviklede kommunikationsteknologien sig. Fra den første spæde start med  morse15 kan der i dag ad de samme kobberledninger sendes mere end 50.000  morsetegn per sek. og med fiberoptiske kabel ca. 700 millioner. Ingen med  teknisk indsigt ville i begyndelsen af 1970’erne havde troet, at det  elektromagnetiske spektrum ville kunne rumme den ekstreme volumen af  mobiltelefoni, datanet, radio og TV, der i dag kontinuerligt ekspederes rundt  globalt. De fysiske love gav – efter datidens teknologi og regnemetoder – ikke  båndbredde nok.

Båndbredde er naturligvis også en af de store udfordringer i etableringen af  ”the Global Information Grid”. Amerikanerne planlægger, at ”the Global  Information Grid” bl.a. skal anvende satellitnetværk, hvor satellitterne kommunikerer indbyrdes ved hjælp af laser. Derudover går man to veje for at være  sikker på, at der er kommunikationskapacitet (båndbredde) nok. Dels skal nye teknologier give mere kapacitet på eksisterende frekvenser, dels skal  mængden af duplikeret information automatisk begrænses.  

Teknologisk er der tale om en evolution siden anvendelsen af  mikroprocessorerne og telekommunikationen for alvor tog fart fra midten af  1960érne. For militæret vil der blive tale om en ”Revolution in Military Affairs”,  når det amerikanske forsvar i stadig stigende grad vil kræve af egne styrker og  koalitionspartnere, at de er ”på nettet”. Kapacitetsudnyttelsen, de høje krav til  egne styrkers ”situation awareness” samt sikkerhed vil gennem nettet markant  ændre doktrinen for styrkers indsættelse.16 Dette vil i varierende grad opfattes  som en revolution hos traditionelle militære teoretikere.  

 

Eksisterende netværk 

Dansk forsvar ‐ og luftforsvarsstyrker i særdeleshed – har gennem mange år  opereret i netværkssystemer. Koncepter og kommunikationssystemer blev  udviklet under anden verdenskrig, således at der kunne ske en overordnet  opbygning af et identificeret luftbillede og ordreformidling til  luftforsvarsenhederne17. ”NATO Air Defence Ground Environment” (NADGE)  var et computernetværk etableret under den kolde krig og byggede i høj grad  på disse koncepter. NATO kan på sine radarer følge og elektronisk  kommunikere om fly fra Nordnorge til Tyrkiet. I 1979 blev systemet udbygget  med flybårne radarer (NATO E3A AWACS‐fly), der på samme måde kunne  rapportere ind i netværket 18. NATO´s beslutning den 6. december 1978 om  etablering af NATO E3A styrken blev indledningen til en af NATO største  succeser nogensinde. Som en afledt effekt fik NATO gennem E3A styrken en  netværksbaseret platform, der reelt betød, at flystyrker i NATO i højre grad  end nogen andre styrker, indledte udviklingen mod det, der senere fik  betegnelsen: RMA‐styrker. 

NATO E3A AWACS fly er gennem årene blevet opdateret og moderniseret.  I øjeblikket gennemgår flyene en større modifikation med radar og software,  hvilket gør dem mere avancerede end de tilsvarende amerikanske19. NATO E3A  AWACS blev således anvendt efter den 11. september 2001 til overvågning af  det amerikanske luftrum, under påkaldelse af Washington traktatens artikel 5.  Støtten til amerikanerne kunne kun lade sig gøre, fordi NATO E3A AWACS  anvender kommunikationssystemer, der er kompatible med de amerikanske.  

NADGE er gennem årene blevet opgraderet og vil med tiden blive en del af  NATO netværket Allied Command and Control System (ACCS). Som en del af  dette netværk er LINK 11 det kommunikationssystem, der er NATOs primære  bærer af information. LINK 11 anvendes i bred udstrækning af såvel  Flyvevåbnet som Søværnet. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at der i  Norges og Danmarks bidrag til udviklingen af Joint Strike Fighter, indgår en  integration af denne avancerede fighter i NATO netværket. Et område  virksomheder i Dansk Industri er konkurrencekraftige på og forhåbentlig vil  profitere af.

Under Flyvevåbnets deltagelse i Operation Allied Force i Kosovo og  Operation Enduring Freedom i Afghanistan blev det hurtigt klart, at var man  ikke på de netværk, der fordeler Air Task Order, Special Instructions, mm.; er  man ikke i stand til at deltage. Mængden af information samt det faktum, at  almindelige secure faxkopier eller anden form for ”paper‐snail‐mail” kunne  være ufuldstændige eller manglede seneste opdatering, begrænser deres brug.  Eksisterende NATO netværk og ”gateways” til dele af de amerikanske netværk  løste dog hurtigt dette problem.  

Dansk forsvar er endvidere blevet afhængig af det centraliserede logistiske  netværk i DeMars. Uagtet hvor en dansk enhed sættes ind, vil en  længerevarende afbrydelse fra opdateringer i DeMars, alvorligt begrænse  enhedens mulighed for indsættelse.  

Denne kortfattede gennemgang af dansk forsvars netværk er langt fra  udtømmende, men skal blot tjene som illustration af, at netværk ikke er en  revolutionerende nyhed. Derimod vil den kommende krævede volumen,  sammenkobling og hurtighed i datakommunikation medføre store ændringer i  doktriner og dermed i den taktiske styrkeindsættelse.  

 

Afslutning 

Dansk forsvar anvender i dag netværk i varierende omfang til at understøtte  operationer. På grundlag af den teknologiske udvikling, der primært er forceret  frem som følge af den kommercielle anvendelse af internettet, vil militære  operationer markant ændre karakter. Netværket vil blive det centrale element i  indsættelse af militære styrker, der som følge af den forøgede fleksibilitet,  præcision og mobilitet vil kunne reduceres i størrelse i forhold til traditionel  indsættelse. Udvikling mod RMA styrker er således drevet af såvel et  ”technologi pull” som et ”economic push”.  

Danmark er i international sammenhæng en befolkningsmæssig lille  nation, der har et højt uddannelsesniveau og en god teknologisk industriel  base20. Samtidig har Danmark siden 199121 ønsket at føre en udenrigspolitisk  profil, der tilsikrer maksimal indflydelse i internationale fora. Udsendelse af  militære enheder til verdens brændpunkter spiller en central rolle i denne  politik.22  

Det rejser naturligvis spørgsmålet: Er deltagelse i RMA valget mellem at  udvikle forsvaret til alene fredsbevarende operationer, eller skal vi fortsat være  med i koalitioners spidse ende med enheder, der skaber fred. Er det et valg  mellem ”højskole” eller ”tæskehold?”23. En indsats i fredsskabende operationer  giver normalt stor indflydelse (”Willing to do the killing”), ligesom det er lettere  at forme en ”exit‐strategi” end ved de tilsvarende fredsbevarende operationer,  der har en tendens til at trække ud. Risikoen for danske soldater ved de to  former for operation må efter erfaringerne i Afghanistan og Irak vurderes at  være ens (måske endog med en lille fordel til de fredsskabende).  

Valget er indirekte truffet gennem mange års udvikling, træning og  investering i et forsvar, der ikke er langt fra at kunne indgå fuldgyldigt i  amerikansk eller engelsk ledede fredsskabende operationer. Samtidigt vil en  koncentreret dansk satsning og målretning mod personelsparsomme,  højteknologiske RMA styrker være en fordel i såvel rekrutterings øjemed som i  udviklingen af den danske industrielle base. Den danske deltagelse i Joint  Strike Fighter projektet kan således tolkes som et resultat af dette valg.

 

Referencer

1."The best known definition of RMA is the one provided by Dr. Andrew  Marshall, Director of the Office of Net Assessment, U.S. DoD, who defined it as  '…a major change in the nature of warfare brought about by the innovative  application of new technologies which, combined with dramatic changes in  military doctrine and operational and organizational concepts, fundamentally  alters the character and conduct of military operations'.”  [http://www.disinfopedia.org/wiki.phtml?title=Revolution_in_military_affairs]  

2 Kun ca. 15% af de taskede sorties var preplanned. Resten blev tasket i luften.  Stratiske bombefly som B‐52, B1 og B2 blev nu anvendt taktisk som Close Air  Support.

3 LM Ericsson briefing i DIA 6 MAJ 2004 baseret på svenske erfaringer.

4 Baseret på LINK 16  

5 Informationer omsættes til viden gennem systematisering, fordeling og  anvendelse (”Create, share and apply”)

6 Intellegence, Surveillance and Reconnaissance  

7 ”Gulf War II, Air and Space Power Lead the Way” af Dr. Rebecca Grants, The  Air Force Association, 2003, pp. 26‐27.  

8 Ibid p. 34

9 Ibid p. 21

10 Konference I USA januar 2003 refereret af Svend Bergstein i Militært Tidskrift  nr. 1 april 2004. C4ISR = Command, Control, Communications, Computers,  Intellegence, Surveillance and Reconnaissance.  

11 OB L.R. Møller har i Militært Tidskrift Nummer 3, oktober 2003 side 369 ff  beskrevet Den Militære Revolution mere indgående med lignende eksempler.  Han har dog ikke inkluderet initiativer vedrørende ”The Global Information  Grid”, og beskriver kun perifert den udvikling, der har været inden for Air  Power, herunder danske systemers (F‐16, NEC CCIS, DeHawk) nuværende  forholdsvis høje teknologiske niveau.  

12US DoD Directive 81000.1 definerer The Global Information Grid: “The  globally interconnected, end‐to‐end set of information capabilities, associated  processes, and personnel for collecting, processing, storing, disseminating and  managing information on demand to warfighters, policy makers, and support  personnel. The GIG includes all owned and leased communications and  computing systems and services, software (including applications), data, security services, and other associated services necessary to achieve  Information Superiority. It also includes National Security Systems as defined  in section 5142 of the Clinger‐Cohen Act of 1996 (reference (b)). The GIG  supports all Department of Defense, National Security, and related Intelligence  Community missions and functions (strategic, operational, tactical, and  business), in war and in peace. The GIG provides capabilities from all operating  locations (bases, posts, camps, stations, facilities, mobile platforms, and  deployed sites). The GIG provides interfaces to coalition, allied, and non‐DoD  users and systems.”  

13 ”Cramming more components onto integrated circuits” af Gordon E. Moore,  Electronics, Volume 38, number 8. April 19, 1965.  

14 www.intel.com/research/silicon/mororeslaw.htm  

15 Morsekode er en 2 bits kommunikation. Prik, streg og pause.

16 Alberts, Garstka og Stein påpeger i sin bog: ”Network Centric Warfare” CCRP  1999 p 3, at én af myterne omkring NCW er, ”NCW will change the nature of  warfare”. Forfatterne påpeger, at for krigsførelsens principper vil alene  princippet om ”mass and maneuver need to be somewhat reinterpreted to  reflect the massing of effects, not forces”.

17 For en mere udførlig beskrivelse af denne udvikling se: “Der Luftnachrichten  Dienst in Denmark 9 April 1940 – 7 July 1945 Volume 1, Post ”Post Mortem” af  OB M Svejgaard, GYGES Publishing Company, 2002.  

18 ”Politics of Comprimise: NATO and AWACS” af Arnold Lee Tessmer.  National Defence University Press, Washington DC, 1988

19 Ibid. NAPMA Management Director, M. Erl´s statement i indledning af bog.  ”The NATO E‐3A fleet will enter the new millennium with updated systems to  retain force effectiveness and be fully interoperable with the United Kingdom,  French and United States AWACS aircraft. Further, nine enhancements are  under development, which will make the NATO E‐3A aircraft the most capable  fleet worldwide.”

20 År 2004 forventes at blive det år, hvor IT eksporten (software og hardware)  fra Danmark bliver større end landbrugseksporten.  

21 Olfert Fishers udsendelse til Golfen, hvilket markerede et markant skift i  dansk sikkerheds‐ og udenrigspolitik.  

22 ”De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik”, Udenrigsministeriet,  august 2003. Det anføres heri: ”Det danske forsvar skal være specialiseret i at  levere en række nærmere definerede indsatsklare og deployerbare militære  kapaciteter af høj kvalitet til deltagelse i det fulde opgavespektrum.”

23 ”Globale udfordringer og danske dilemmaer – Sikkerheds og forsvarspolitik i  det 21. århundrede” af Mikkel Vedby Rasmussen. Atlantsammenslutningen  maj 2004. P.12: Tæskehold eller højskole opstilles som et dansk dilemma.