XC.
Paa den vestlige Krigsskueplads siod der Natten mellem den 2(>. og 27. April liaarde Artillerikampe Syd for Somme i Fignen Villers- Bretonneux — Hangard og paa hele Fronten Nord for Lys; men de blev ikke fulgt af noget Fodfolksangreb. Der skete dog en Forskydning i det nordlige Kampafsnil, idet Englænderne frivillig rømmede deres længst fremskudte Stillinger i Egnen ved Ypres og gik tilbage til en Linie Sydvest for Langemark-Vestbredden af Steenbeck — Verlorenhock—Hooge—Zillebeke—Voormezcle. Artillerikampen vedvarede den 27. og 28., og T y skerne angreb den 28. ved Voormezcle og Locre; men først den 29. kom der el slorre Angreb paa den nordlige Kampfront efter et forudgaaende meget voldsomt Bombardement. Del blev rettet mod Fronten ved, Nord og Syd for Ypres, og der deltog 15 tyske Divisioner i Kampen. En Tid lykkedes det Tyskerne at trænge igennem i Nærheden af Locre; men henimod Aften greb stærke franske Beserver ind og kastede Tyskerne ud igen. I Egnen mellem La Clytte og Kemmcl maatte Tyskerne endog opgive noget af deres oprindelige Stilling.
Kampen skal have været en af de blodigste i K rigen, og den danner paa en vis Maade Afslutningen af en tysk Operationsperiode paa den nordlige Kampfront. Siden denne Kamp er der ikke foregaaet størreBegivenheder mod Vest. Artillerivirksomheden bar dog stadig været betydelig, dels i Flandern, dels mellem Somme og Oise og dels ved Verdun. Samtidig er Bekognosceringskampenes Antal voksende gennem hele den første Del af Maj. De fleste af dem er uden Interesse, og her skal derfor kun nævnes, at Vestmagterne den 8. og 9. Maj afslog større tyske Angreb mellem La Clytte og Voormezcle, Nord for Kemmel og Nordvest for Albert. Bag Vestfronten arbejdes der imidlertid ivrigt. Talrige tyske Beserver skal i den sidste Tid være ankommet til Belgien og F'rankrig, og Vestmagterne er forberedte paa el nyt stort tysk Angreb. Da Hovedmassen af Tyskernes Beserver stadig er samlede i Sommer egnen, mener man sikkert, at Angrebet ogsaa denne Gang vil blive rettet mod den sydlige Del af Kampfronten, mod Amiens.
Vestmagternes Selvtillid er ingenlunde rokket endnu. Selv om de maaske alter nødsages til al opgive noget Terrain, venter de sikkert al kunne afparere ogsaa det nye Stod og undgaa en Sprængning af deres Front. Tyskernes Sejrsvisbed er ogsaa urokket, i hvert Fabl tilsyneladende. Men det kan nok ske, al det kun er tilsyneladende; tbi det har sikkert vieret den tyske I herledelse og ikke mindre del lyske Folk en betydelig Skuffelse, al den store Foraarsoffensiv ikke bragte noget virkelig haandgribeligt Besultat. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke kan faa fuldt paalidelige Oplysninger om Forholdene i C c il t r a 1 m a g l s 1 a n d e n e ; men meget lyder dog paa, al Vanskelighederne trods all er stigende.
I Tyskland staar man overfor indrepolitiske Kampe i Anledning af Valgretsordningen i Preussen, og Østrig-U nga r n har Vanskeligheder med sine Fremmedfolk. Hertil kommer, at Hjælpen, som Centralmagterne havde liaahet paa fra U k r a i n e, ikke er kommet saa hurtigt eller i saa stort Omfang, som man havde haahct og ventet. Kornleverancen, der skulde omfatte 100.000 t i April. 300,000 t i Maj, 400,000 l i Juni og 200,000 t i Juli i Aar, gaar kun langsomt, og Opdyrkningen af Jorden har mødi Modstand, saa Løfterne for kommende Tider næppe kan indfris. Det kostede den gamle ukrainske Regering Livet; men dermed er Spørgsmaalet ingenlunde løst, og Centralmagternes ret haardhændede Fremfærd mod Øst er ikke egnet til at fremkalde venlige Følelser mod dem i den russiske Befolkning. Centralmagterne har stadig fortsat deres m ilitæ r e O p e r a t i o n e r i U k r a i n e , og for nogen Tid siden naaedc de frem til Rostov.
Derfra synes de al ville trænge ind i Kubandistriktet for at kunne faa Tag i dette frugtbare Lands Korn og Kvæg. I Nordkaukasus frygter man i hvert Fald derfor, og Befolkningen skal organisere sig til Modstand mod en tysk Invasion. Forholdet til S t o r rusland er ogsaa langtfra godt. Tyskerne presser paa for at faa opfyldt sine vidtgaaende økonomiske Krav øjeblikkelig, og der gaar Rygter om, al de har krævet at besætte Moskva og andre Ryer i Storrusland. Man faar kort sagt det Indtryk, at det viser sig særdeles vanskeligt for Centralmagterne at drage de store økonomiske Fordele, som de ventede sig af Ruslands Nederlag, saa fuldstændigt og hurtigt som ønskeligt al' Hensyn til deres Folkeernæring. Tiderne er derfor sikkert svære i Tyskland og Østrig-Ungarn, og som Følge deraf sættes der paany Rygter i Omløb om Fredsfølere fra Centralm ag te rne s Side. Først forlød det, at Østrig-Ungarn skulde søge at paavirke Italien; men dette vandt ikke ret megen T iltro. Senere paaslaas, at Professor Quidde fra München har søgt at faa en i Genf bosiddende Amerikaner, Heron, til at sende Præsident Wilson el tysk Fredsforslag, der lovede Elsass-Lolhringen Autonomi og Indrømmelser mod Øst. Dette Rygte er blevet dementeret kraftigt fra lysk Side, men rigtignok paa en saadan Maade, at det synes, som om Professor Quidde har fremsat Forslaget for egen Regning. Men hvorledes del nu end hænger sammen med disse Fredsfølere, staar det dog fast, at Vestmagterne vedblivende er ganske utilbøjelige til al lytte til Tale om en Forstaaelsesfred, og Visheden om, at denne Kamp maa kæmpes og vil blive kæmpet til sin bitre Afslutning, er stadig stigende. . Det, der piner Vestmagterne mest for Tiden, er Undervandskrigen. Skibsbygningerne kan ikke holde Skridt med Tabene, og Kampen mod Undervandsbaadene synes ikke at skulle blive fuldt virksom. Deres Arbejde bliver dog stadig vanskeligere og vanskeligere, og omfattende Spærringer af den nordlige Del af Nordsøen og Angrebene paa Zeebrugge og Ostende har sikkert lagt Undervandsbaadene alvorlige Hindringer i Vejen. Ved Zeebrugge er Spærringerne endnu ikke fjernede, og ved Ostende sænkede Englænderne den 9. Maj en gammel Krydser i Ilavneindløbet, saaledes al 2/3 af Sejlløbet er blokeret og Indog Udsejlingen derved er blevet vanskeliggjort i høj Grad.
.1 Finland har de Røde lidt et afgørende Nederlag. Efter et 5 Dages Slag mellem Lahti og Tavastehuse, hvorunder tyske og hvide Tropper omringede de Røde helt, maalte disse sidste strække Gevær efter blodige Tab. Der blev laget 20,000 Fanger og erobret 50 Kanoner, 200 Maskingeværer og Tusinder af Heste og Køretøjer. Endelig faldt de Rødes sidste faste Stilling i Finland den 4. Maj, idet Frederikshamn blev erobret af de Hvide denne Dag. De Røde havde fortsat med deres Plyndringer til det sidste, og store Værdier er blevet bortført eller ødelagt af dem. Forholdene i Finland synes i det hele taget al være ret fortvivlede, og navnlig møder Folkeernæringen meget store Vanskeligheder, som del vil blive svært at overvinde. De militære Begivenheder i Evropa træder for Tiden noget tilbage for de politiske. Foran er allerede nævnt de indre Brydninger, som er ved at vokse frem i Centralmagtslandene. Samtidig er d e t irske Spørgsmaal traadt ind i en Fase, der rummer skæbnesvangre Muligheder. Truslen om at indføre tvungen Værnepligt i Irland truede med al bringe Landet i fuldt Oprør, og den britiske Regering kunde kun afværge alvorlige Uroligheder ved at udskyde Udskrivningslovens Vedtagelse. Derved vandt man Tid, saa det første Røre fik Lejlighed til af sætte sig noget, og senere er Formanden for del irske Konvent fremkommet med el Forslag, der efter hans Mening kan bringe Spørgsmaalet ud af Uføret. Han mener, at man bør give Irland Ilomerule og straks udnævne et repræsentativt Eksekutivudvalg af Irer til at danne et Parlament. Dette Udvalg vil da stille Fo rslag om frivillig Indrullering. og del irske Folk vil da hurtigl vise Verden sin virkelige Holdning overfor K rigen. og at der ingen Tyskvenner findes i Irland. Fo rslaget er aabenbart meget velment; men det er dog tvivlsomt, om Sagen dermed kan løses. Den største politiske Begivenhed er F r e d e n med Rumænien, som blev sluttet i Bukarest den 8. Maj. Ved denne Fred er Rumænien kommet af med Dobrudscha, af hvilket Bulgarien faar den sydlige, Centralmagterne den nordlige Del, og har maattet afstaa (HK) km2 Land lil (Jslrig og 5000 km2 Land lil Ungarn i Grænseegnene. Del er imidlertid det mindste af, hvad Rumænien maa bøde. Dens Omraade rømmes først senere. Indtil delte sker, maa de føde Rosætningslropperne. ligesom de maa betale alt, hvad lyske og oslrig-nngarske Tropper har rekvireret eller tyske øg oslrig-nngarske Interesser har lidt af Tal) under del foreganende Felttog. Tyske Givilembedsmænd tilforordnes de rumænske Ministre før, søm del hedder, al lette Civilslyrelscns Overgang til de rumænske Myndigheder. Alle rumænske Pelroleumsmarker, der er Slatsejendom. overdrages el tysk-østrigsk Selskab eller el af disse Magier udpeget Selskab for .'!() Aar under sandanne Betingelser, at Overdragelsen, hvis det ønskes fra Cenlralmaglsside, skal forkenges lil 00 Aar. Samtidig gives der delle Selskab Mulighed for eflerhaanden ogsaa al erhverve alle private Petroleumsl'eller. Petroleumshandlen gøres til Statsmonopol, og Monopolrellen udøves af en Finansgruppe, der udpeges af Centralmagterne.
Endelig har disse ikke indskrænket sig lil al baandlægge Rumæniens materielle Udviklingsmuligheder. De har ogsaa sikret sig afgørende Indflydelse paa de aandelige, idet der med Ostrig-Ungarn er sluttet en Overenskomst, hvorefter rumænske Skolebøger og andel Undervisningsmateriel bringes under østrigungarsk Konlrol, saa der er skabt sløre Muligheder før en cenlralmaglsvenlig Propaganda blandt den opvoksende Ungdom. Freden er blevet fremhævet som Eksemplet paa en ægte Forslaaelsesfred; men jo mere man kerer den al kende, des mere bliver del klart, al for rumænsk materiel Velfærd og rumænsk national Aand giver den i hvert Fald ikke meget Spillerum. Uden for Evropa har Englænderne forisat deres Forsøg paa i Palæstina at tramge frem Ost for Jordan; men disse Forsøg er totalt strandede under ret svære Tab. Derimod har de haft ret betydelig Fremgang i Mesopotamien. I Slutningen af April begyndte de at marchere mod Nord Ost for Tigris langs Vejen, der fra Bagdad gaar over K. i fri. Iverkuk til Mosul. Den 27. uanede de K i fri. 1(10 km Nord for Bagdad, log Byen og kastede Tyrkerne tilbage i Retning mod Iverkuk. 1 de følgende Dage fortsatte de Forfølgningen, øg den 7. Maj besatte de Iverkuk, der ligger 270 km Nørd for Ragdad og 190 km Syd for Mosul. Fremrykningen har slør Indflydelse paa Forholdene i del østlige Persien, og Tyrkernes Slilling i Mesopotamien er samtidig blevet svækket megel.
Den 13/5 1918. s. v. l.
