Log ind

INTACS: Et eksempel på kommunikationsplanlægning

#

Major T. Hansen, Hærens Materielkommandos Kommunikationssektion, beskriver her en ny amerikansk kommunikationsplan.

Indledning

Fra tidligere tiders melderyttere og brevduer til vore dages komputerstyrede kommunikationssystemer ligger en lang udvikling. Denne består af en række større og mindre ændringer af bestående signalsystemer, som er blevet tilpasset ændrede krav, forårsaget af enten nye doktriner og ændrede organisationer eller fremkomst af ny teknik. I denne trinvise udvikling er vækstens retning blevet bestemt af den til enhver tid gældende doktrin, teknik og økonomi. Og uanset at man gennem lejlighedsvise rationaliseringer har søgt at nedskære transmissionstider og øge kapacitet, må det slås fast, at et system fremkommet på denne måde ikke kan være et så hensigtsmæssigt instrument, teknisk, brugermæssigt og økonomisk, som hvis det var et til lejligheden konstrueret system. På et eller andet tidspunkt vil balancepunktet være nået, hvor en videre udbygning af det bestående ikke længere bør finde sted, men hvor et nyt system baseret på nugældende krav og teknik må overvejes.

Videre baggrund

Ovenstående er almindelig kendt og erkendt. Et blik ud over landets grænser viser, at forskellige lande konstruerer større, samlede kommunikationssystemer på livet løs. Det har ikke været hensigten med nærværende at give en oversigt over disse. Summarisk kan siges, at fællestræk ved disse under konstruktion værende systemer er, at de alle er digitale knudepunktssystemer, at de påregnes taget i brug i perioden 1980 til 1990 (cirka), og at de hver for sig dækker kommunikationsbehovet ved enheder fra brigade/division op ad. Når jeg har valgt at indsnævre beskrivelsen til en kort gennemgang af den amerikanske måde at takle det i indledningen nævnte problem på skyldes det, at ud over deres under konstruktion værende digitale systemer til division og opad (kaldet TRITAC), har amerikanerne netop anlagt en helhedsbetragtning og anskuet kommunikation fra enkeltmand og opad, som ét stort samlet system. Yderligere grund til at vælge amerikanernes løsningsmetodik kan være deres tekniske og økonomiske overlegenhed, samt ikke mindst den kendsgerning, at vel ingen er afhængige af effektive kommunikationssystemer, som netop amerikanerne med deres mange engagementer overalt på kloden. Denne afhængighed giver sig i øvrigt udslag i den vægt, der lægges på kommunikation. COMMAND, CONTROL and COMMUNICATION hedder altid i amerikanske fagkredse C3, og ingen ville her finde vores eget FØRING og KONTROL dækkende. Kun i sammenhæng får de tre delelementer den rigtige betydning. Det er også værd at notere sig, at selv om USA er et rigt land med store økonomiske resourcer, så er disse ikke ubegrænsede. Netop i disse år ændres problemstillingen fra »Hvad er teknisk muligt« til »Hvad er økonomisk muligt« (Brig. Gen. Van C. Doubleday Director Command Control and Communication US A F ): »Our principle concern is not technical but economic. We will need the wisest leaders to judge not what can be done but rather what is worthy of doing«. Signal MAJ/JUN 1976). At denne erkendelse har fundet sted, og at også et af verdens største og mægtigste forsvar sætter økonomi i højsædet ved valg af løsninger, skulle umiddelbart gøre det nemmere for os, som længe har levet under disse betingelser, at lytte til hvad amerikanerne anser for gode og fornuftige løsninger. Også indenfor C3.

INTACS

Omkring 1970 erkendte amerikanerne, at knopskydningsudviklingen indenfor signaltjenesten måtte bringes til ophør, da de mange hver for sig udmærkede forslag til nye systemer og udbygning af bestående, set med helhedsbriller, ville være dårlig økonomi. I 1971 påbegyndtes i hæren det arbejde, der skulle resultere i opbygningen af et system fra bunden, hvor intet, det være sig eksisterende materiel, gældende procedurer eller personelnormer, blev taget for givet. Rygraden i dette arbejde var et studie kaldet Integrated Tactical Communications System Study (INTACS) og sideløbende og koordineret hermed Communications System Engineering and Control Study (SYSCON) og Communications System Requirements Study (COMSR).

Hovedelementerne i studierne var:

- dimensionering af signalforbindelser,

- signalmidlernes art, herunder ny teknik,

- system implementering.

DIMENSIONERING

Kommandomyndigheder må døgnet igennem være i elektrisk kontakt med underlagte enheder for at kunne udøve deres beføjelser. Dette medfører, at den givne organisations opbygning i hovedtræk angiver, hvilke signalforbindelser, der skal etableres. Art og kapacitet må imidlertid fastlægges ved analyser. I COMSR gennemførtes en sådan ved, at alt kommunikationsbehov for enhver enhed fra deling til arme blev kortlagt. Herunder behov for såvel mundtlig som skreven kommunikation. Og endvidere behov for signalmidler til overførsel af klassificerede oplysninger/informationer. Behovet blev opgjort i antal minutter og antal signaler/samtaler. Det samlede materiale blev databehandlet og amerikanerne anfører, at uden en sådan systematisk behandling ville det have været umuligt at dimensionere rigtigt.

SIGNALMIDLER

For overskuelighedens skyld er beskrivelsen delt op i transmissionsudstyr og terminaludstyr, idet der ved terminaludstyr forstås det udstyr, der sidder på »enderne« af transmissionsudstyr.

Transmissionsudstyr

Her siger amerikanerne, at de ikke ser tekniske gennembrud inden for overskuelig fremtid, og at det i brug værende materiel med visse modifikationer vil kunne anvendes tilfredsstillende ved »future requirement«. Men her må vi så blot se i øjnene, at amerikanerne har udviklet og er udstyret med moderne radiokædeudstyr til overførsel af digitale informationer, med time division digitale multiplexere, med troposcatterudstyr til feltbrug, med sattellitudsyr til feltbrug (AN/MSC-59 monteret i traileren til en jeep giver 6 eller 12 kanaler), med moderne HF-radioudstyr, med moderne VHF radioudstyr. Vores situation er en anden.

Terminaludstyr

Her vil automatic switching være en dominerende faktor i den nærmeste fremtid. Såvel inden for mundtlig som skreven kommunikation. I TRITAC programmet er udviklet AN/TTC-39., der giver begge muligheder på divisionstrin (og opad) og ved Marine Corps er udviklet en lille bærbar automatcentraltype til 30-90 abonnenter, der er fuldt ruggedized. (Denne central indgår i øvrigt blandt de centraler, vi overvejer at anskaffe). Udvikling af disse automatcentraler tillader integration af data og fjernskriversystemer, øger transmissionshastigheden og reducerer fejl og krav til betjeningsmandskabet. En anden dominereden faktor er datamationen og den taktiske brug af samme. Informationsmængden vil kunne behandles i tidsrammer, der gør det muligt at drage nytte af den. Fjernskriverens overlevelsesmuligheder drages i tvivl og i forsøg på at reducere den tid, der går til at omsætte tanke og tale til skrift, kommer feltmæssigt facsimile og display udstyr stærkt ind i billedet. Den fremtidige telefon vil være en trykknaptelefon med secure voice faciliteter.

 

SYSTEM IMPLEMENTERING

Selvfølgelig er det muligt at designe et system helt uden hensyntagen til det eksisterende materiel. Ligs så selvfølgeligt er det, at inmplementering af et sådant system må finde sted over en årrække for at tilgodese ibrugværende materiels levetid. Amerikanerne slår derfor fast, at en del af system-konstruktionen netop er at fastlægge i detaljer den anskaffelse/ udfasningsplan, der skal føre til målet. En nærmere beskrivelse af studierne findes i US Government report AD-A21 015/GA.

KONKLUSION

Meningen med ovennævnte beskrivelse har været, ud over det rent informerende, at trække frem, at velstående landes forsvar bruger mange kræfter på at lave helhedsplaner for fremtidens kommunikationssystemer. Og at en del af sådanne helhedsplaner er anskaffelses/udfasningsplaner, der skal tilsikre at anskaffelser, som nok i øjeblikket kan forekomme velmotiverede, teknisk som operativt, men som ikke hører hjemme i lielhedsplaneme, ikke gennemføres. Ovenstående må også væré gældende i et »fattigt« land, specielt i en tid hvor det svirrer med begreber som FIX, NICS, WITS (eller er det VITS) og CCIS af forskelligt tilsnit.

T. Hansen, kommunikatør