Log ind

Hvordan sikrer vi egne styrkers kognitive robusthed?

#

I krig bruges påvirkningsaktiviteter til at nedbryde modstanderens kampmoral. Det gjaldt for Djengis Khan, da han hærgede over stepperne. Det gjaldt under anden verdenskrig. Det gælder også den dag i dag. Men hvad gør man i Forsvaret for at beskytte egne styrkers kognitive robusthed mod ekstern påvirkning af soldaterne, når denne ikke kun finder sted i fjerne missioner, men også på hjemlig grund?

Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet.

I Forsvaret er der et – tiltrængt – fornyet fokus på militær sikkerhed. På samme vis bør følge et tilsvarende fornyet fokus på kognitiv robusthed. Kognitiv robusthed skal her forstås som styrkelse af den psykologiske modstandskraft over for f.eks. påvirkning fra fremmede magter. Under Den Kolde Krig talte man i Danmark om psykologisk forsvar; i Sverige gør man det stadig.1 Sidste år lancerede forsvarsministeren også idéen om at udvikle en håndbog til soldater i netop dette emne,2 men det er næppe gjort med en håndbog alene. Derfor er måske det på tide at støve nogle af de gamle begreber af i en moderne dansk kontekst.

Gennem bl.a. min undervisning på Forsvarsakademiet slår det mig ofte, at det, jeg i denne artikel betegner som kognitiv robusthed oftere og oftere bliver et diskussionsområde. Det vil sige; jeg oplever en stor interesse for at diskutere, hvordan vi håndterer kognitiv robusthed i Forsvaret, men færre konkrete svar på, hvordan det egentlig gøres. Det er heller ikke noget enkelt spørgsmål, ligesom der formentlig ikke findes enkle svar. Mit ærinde her er derfor ikke at servere en løsning, men at adressere et emne, der ofte synes overset. Dette til trods for, at begreber som desinformation og fake news fylder meget i mediebilledet. Danmark som stat har allerede taget forskellige skridt for at adressere denne udfordring; blandt andet i form af de initiativer, der blev igangsat med den forrige regerings valghandlingsplan.3 Fokus i denne artikel er imidlertid alene den kognitive robusthed blandt Forsvarets personel.

Påvirkningen sker ude og hjemme

Informationskrig pågår i krig og fred. Det ligger i informationskrigens natur, da den både kan være et element i en konventionel konflikt, en forudgående del af en konventionel konflikt – eller træde helt i stedet for en konventionel konflikt. På sergentskolen lærer de kommende befalingsmænd at sørge for ’sikring 360, til alle sider, til alle tider’. Samme bevidsthed kunne med fordel anvendes for kognitiv robusthed. Ikke for at skabe en paranoid tilgang til omverdenen, men for blandt Forsvarets personel at skabe en bevidsthed om truslen og dermed give øgede muligheder for at agere i forhold til den. ”Kamppladsen er alle vegne,” skrev de to kinesiske officerer Qiao Liang og Wang Xiangsui i deres bog ’Unrestricted Warfare’ fra 1999 og fik mere ret, end de måske vidste dengang.4 For vi er i en tilstand af konstant konkurrence mellem aktører inden for alle magtinstrumenter; det vil sige både, når det gælder militær, information, diplomati og økonomi. Kamppladsen er ikke længere kun dér, hvor soldaterne kæmper, men også hjemme. I overvågningsdata på mobiltelefonen, i virtuelle miljøer som onlinefora og spiluniverser og som algoritmer på YouTube, der fører brugeren i en bestemt retning.

Vender vi blikket mod NATO’s doktriner, anvendes informationsaktiviteter bl.a. til at påvirke en modstanders evne og vilje til at kæmpe. Psykologiske operationer (PsyOps), som er en kernedisciplin blandt informationsaktiviteterne, må ikke være rettet mod egne styrker, egen befolkning eller allieredes styrker. Kigger vi på PsyOps i et historisk perspektiv, anvendtes der under 2. verdenskrig både blandt allierede og modstandere bl.a. flyveblade og højtaleroperationer, som skulle bidrage til demoralisering blandt fjendens soldater. Under den kolde krig var der en konstant opmærksomhed på risikoen for påvirkning og subversive aktiviteter, der kunne påvirke både civilbefolkningens samt personellets forsvarsvilje. Men hvad gør vi i dag for at opbygge eller beskytte robusthed blandt eget personel til at mitigere udefrakommende påvirkning? Har vi i det hele taget redskaberne til det i et informationsmiljø, hvor påvirkningen er allestedsnærværende og konstant?

Den langsigtede indsats for prægning af perception

Påvirkning skal forstås bredere end ’blot’ opslag på sociale medier, memes og videoer på internettet, herunder også i form af begrebet subversion. At subversion kan anskues som påvirkning, skrev oberstløjtnant Per Svensson i Det Krigsvidenskabelige Selskab allerede tilbage i 1976.5 Subversion kan defineres på denne måde:6

Subversion dækker over forsøg fra statslige og ikke-statslige aktører på at underminere Danmarks selvstændighed og Forsvarets modstandskraft. Det kan være forsøg på at mindske medarbejdernes moral og loyalitet og befolkningens tillid til Danmark eller Forsvaret. Metoderne kan variere fra subtile påvirkningskampagner, der er systematiske og nøje anlagt, til chikane eller direkte vold og trusler om vold rettet mod Forsvaret og dets medarbejdere eller familier.

Subversive aktiviteter er ikke altid synlige eller erkendte; og de kan være svære at detektere, fordi tidsperspektivet kan være langstrakt. Den langstrakte, gradvise metode kan vise sig stærkere end det hårde slag nu og her i form af prægning af perception over tid.

Den sovjetiske afhopper Yuri Bezmenov talte i et amerikansk interview fra 1984 om en firfaset subversiv kampagne for at ændre perceptionen hos en befolkning med henblik på at undergrave samfundet. Her identificerer han et langsigtet tidsperspektiv, der ikke handler om, hvad folk gør og tænker i nuet, men hvad de tænker om 15-20 år. Vi taler således om en subversiv kampagne målrettet en samfundsændring.7 Interviewet fra 1984 talte naturligvis ind i en koldkrigsvirkelighed, som ikke er den samme som i dag. Det er dog fortsat aktuelt og velkendt, at nogle aktører arbejder med længere tidsperspektiver, end vi typisk selv er vant til.

Fra højtråbende skræmmekampagner til subtile aktiviteter

Under Forsvarets indsættelser i Afghanistan blev psykologisk påvirkning af soldaten italesat i form af f.eks. fjendens propagandamæssige udnyttelse af voldshandlinger eller truende opkald til de pårørende hjemme. Disse former for pres anvendes til alle tider, og i vores moderne verden her i 2020’erne, hvor det hjemlige, det internationale og det operative miljø smelter sammen, sker påvirkningen ikke kun i missionsområderne, men kan lige så vel pågå i det hjemlige miljø. Det skyldes ikke kun, at teknologien har rykket sig, men også at formålet har. Jeg bruger bevidst både ’pres’ og ’påvirkning’ her: I Afghanistan handlede det ikke for Taleban om at overbevise de danske soldater om, hvem der havde ret. Det handlede om at gøre soldaterne og deres pårørende bange. I en mission om ’Enhanced Forward Presence’ (eFP), hvor Danmark har soldater udsendt til Estland,8 gælder det ikke kun om at afskrække soldaterne fra at ville kæmpe mod evt. angribende russiske styrker. For det kommer, formodentligt og forhåbentligt, alligevel ikke til at ske. Det er langt stærkere at skabe tvivl om legitimiteten af selve missionen i Estland og om, hvem der er den egentlige aggressor.

I 2019 viste en amerikansk undersøgelse fra Reagan National Defense Survey et ret slående resultat: I undersøgelsen blev de amerikanske informanter spurgt, hvordan de vurderede en række andre lande, herunder Rusland. Hertil var der en relativt højere andel af husstande med militært personel, der viste sig positive over for Rusland, end husstande uden militært personel. I undersøgelsen svarede næsten halvdelen, 46%, af de adspurgte militære husstande, at de anså Rusland som en form for allieret, mens tallet for ikke-militære hustande var på 28%.9

Der kan være mange faktorer, som spiller ind i den nævnte undersøgelsens resultat; det er for simpelt at påstå, at det alene skyldes x, y eller z. Men undersøgelsen blev udlagt som resultatet af systematisk påvirkning med skjult afsender målrettet militært personel og ikke overraskende udlagt som et alvorligt problem.10 Det er naturligvis helt legitimt at give udtryk for det, som informanterne i ovennævnte undersøgelse gør. Udfordringen ligger i, hvis der bliver for stor divergens mellem trusselsperceptionen hos de militært ansatte og det forsvar, de tjener. Det kan få betydning og være en udfordring for moralen og loyaliteten. Kognitiv robusthed fortjener et øget fokus. For kamppladsen er allevegne.

Fodnoter

1
Se: https://www.msb.se/sv/amnesomraden/msbs-arbete-vid-olyckor-kriser-och-krig/psykologiskt-forsvar/.

2
Se: https://www.berlingske.dk/internationalt/minister-vil-ruste-ansatte-til-udenlandske-trusler-med-haandbog-i.

3
Se: https://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsid=4590e9b6-8327-499f-9d74-19bacbac38e5.

4
Qiao Liang og Wang Xiangsui (1999): Unrestricted Warfare.

5
Se oberstløjtnant Per Svenssons artikel: Subversion som påvirkning? Fra 1976 her: https://www.krigsvidenskab.dk/emne/subversion-en-metode-til-pavirkning.

6
Forsvarets Efterretningstjeneste (2019): Spionage mod Forsvarets ansatte, hentet her: https://fe-ddis.dk/SiteCollectionDocuments/FE/Militaersikkerhed/
AWARENESS%20Spionage%20mod%20ansatte%20i%20Forsvaret.pdf
.

7
Se oberstløjtnant Per Svenssons artikel: Subversion som påvirkning? Fra 1976 her: https://www.krigsvidenskab.dk/emne/subversion-en-metode-til-pavirkning.

8
Se: https://forsvaret.dk/da/opgaver2/internationale-opgaver/estland/.

9
Læs om og resultaterne af undersøgelse fra Reagan National Defense Survey her: https://www.reaganfoundation.org/reagan-institute/centers/peace-through-strength/reagan-institute-national-defense-survey/.

10
Se: www.military.com/daily-news/2020/01/14/3-star-we-must-combat-russian-attempts-influence-troops-online.html; www.voanews.com/usa/pentagon-concerned-russia-cultivating-sympathy-among-us-troops.

Artikel
Publiceret den 29. dec. 2020
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner