Log ind

Hvad vil forsvaret (Forsvarskommandoen) med Det Kongelige Garnisonsbibliotek

#

Af forskningsbibliotekar, major Jørgen Larsen, leder af bibliotekets Tidsskrifts-afdeling, p.t. elev på Danmarks Biblioteksskoles FODuddannelse, 2. del.

Indledning

Beretninger om Det Kongelige Garnisonsbiblioteks virke har tidligere været optaget i Militært Tidsskrift, i 1957 (sep.nr.) ved kaptajn Johs. W. Gordon Norrie og i 1985 (okt.) ved oberstløjtnant Frank Pedersen. Anledningen for sidstnævnte var bibliotekets 200. årsdag, hvor Pedersen introducerede udgivelse af jubilæumsskriftet. Indholdet var fra begge forfatteres side af retrospektiv karakter og giver et ganske godt og interessant billede af bibliotekets udvikling. Man nikker genkendende til problemer opstået ved nyordninger for hærens biblioteksvæsen, militærlitteraturens vækst, voksende interesse for militærhistorie, pladsmangel i hyldemeter, - altsammen forhold der skulle bearbejdes af den lejlighedsvis knappe bemanding. Skulle mønsteret følges med omtale kun på runde dage, kommer vi ind i næste århundrede. Men bibliotekssektoren, omfattende Biblioteks-, Dokumentations- og Informationsområderne (BDI), ændres i disse år så radikalt, at hvad der var opfattelse af biblioteksvirket i går, måske ikke strækker til i morgen. Ændringerne opleves især inden for kommunikations- og informationsteknologien. Det kan derfor være vanskeligt at være beslutningstager og bevilgende myndighed, hvor denne har med et bibliotek at gøre. Forsvarets tre værnsbiblioteker har status som nationale forskningsbiblioteker, hvilket pålægger dem som hovedopgave betjening af videnskabelig forskning og uddannelse inden for deres respektive fagspektre. Deres virksomhed omfatter udlån af bøger, tidsskrifter og andet biblioteksmateriale. Endvidere bør bibliotekerne stå til rådighed med videregående dokumentations- og referenceservice samt give adgang til fakta såvel som fuldtekst databaser i ind- og udland (I). Sammen med Marinens Biblotek og Flyvevåbnets Bibliotek udgør Det Kongelige Garnisonsbibliotek hovedfagbibliotek for militærvidenskab i relation til det danske biblioteksvæsen. Jeg vil i det fortsatte fokusere på Garnisonsbiblioteket, - ikke som ved de tidligere beretninger kun tilbageskuende, men ud fra dagens faktiske forhold mere fremadrettet.

Direktiv og opgaveanvisning for Det Kongelige Garnisons-bibliotek

Opgaveanvisning for Garnisonsbiblioteket er indeholdt i Forsvarschefens Instruks til bibliotekets chef, i årlige produktionsmål og tildelt budgetramme samt i bemandingsreglementet. Dets opgaver (beskrevet i handleform) kan fordeles på bibliotekstyper som

a. Forskningsbibliotek: Forestår udlånsvirksomhed til myndigheder, militære som civile, institutioner m.fl. samt til enkeltpersoner, som optages som lånere ved biblioteket.

b. Hovedfagbibliotek: Opretholder og udbygger en faglig litteratursamling (ind- som udenlands) af bøger, tidsskrifter og kort af værnsfælles karakter samt af sikkerhedspolitiske forhold.

c. Hovedbibliotek: Udøver støtte i form af bibliotekstjeneste til institutionsbibliotekerne (filialer) ved Forsvarsakademiet (FAK) og Hærens Officersskole (HO).

d. Fagbibliotek: Indhenter og bearbejder historiske informationer m.v. vedrørende hærens myndigheder og enheder. (Udføres ved HMA (se næste afsnit).) Opretholder og udbygger en videnskabelig almen landmilitærfaglig og historisk litteratursamling af bøger og tidsskrifter, militærhistoriske kort samt samlinger af såvel gamle som nye hærreglementer. Bistår forsvarets myndigheder og enheder i sagsbehandling vedrørende dansk krigs- og hærhistorie, herunder traditionspleje samt i heraldik og emblematik, x) Rådgiver og vejleder myndigheder og enkeltpersoner i benyttelse af bibliotekets referencesamling vedrørende arkivalier, der måtte ligge uden for Rigsarkivets regi. Varetager restaurerings- og konserveringsarbejder for forsvarets biblioteker i forbindelse med bevarelse af ældre og værdifulde bøger.

Organisation og bemanding (II)

De nævnte opgaver har affødt en organisation opstillet efter objektprincippet med Bog- og Reglementsafdelingen (2), Tidsskriftsafdelingen og Kortafdelingen (hver med 1) samt Hærens Militærhistoriske Arbejder (HMA) (1). Organisationen er flad med afdelingerne sideordnet direkte under chefen. Hvor afdelingerne har en udadrettet produktion, opleves Bibliografen (1) og Administrationsafdelingen (1) mere som stabsfunktioner. Tallene i parantes angiver årsværk for pensionerede officerer. Hvor deltidsansættelse måtte forekomme, bør vacance føre til ansættelse af flere medarbejdere. Der synes ikke af faglige grunde at være anledning til at ændre bibliotekets organisation eller bemanding; tværtimod taler opgavernes omfang for en fastholdelse. Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø påpeger da også i sin artikel: Anvendelse af krigshistorie i undervisningen' (Mil. tidsskr. 1996-4), at personalet ved de tre værnsbiblioteker alene af tidsmæssige årsager ikke kan sætte sig grundigt ind i materialets (litteraturens) indhold og foretage en dybtgående vurdering og afgrænsning. Jeg er enig heri, hvad dette angår doktrinudvikling, men erindrer om forskningsresultater baseret på primærkilder opnået ved HMA på andre områder hørende under krigshistorie.

Faciliteter

Garnisonsbibliotet har gennem tiderne ført en omflakkende tilværelse for endelig i 1969 at flytte ind i sit nuværende domicil i det restaurerede Søndre Magasin i Kastellet. Frank Pedersen afslutter jubilæumsskriftet med

'Det kgl. Garnisonsbibliotek er i dag et moderne bibliotek i omgivelser, hvor ungt og gammelt forenes på smukkeste måde, og hvor biblioteket håber nu at have fundet sit blivende sted .''

En af årsagerne til den beskrevne omflakkende tilværelse skal ses i den lejlighedsvis opståede pladsmangel. Dette kunne også gøre sig gældende i dag, idet Garnisonsbiblioteket som hovedfagbibliotek fo r militærvidenskab har forpligtelse til inden for sit definerede fag- og emneområde at anskaffe udenlands litteratur i videre omfang end et hvilket som helst andet dansk forskningsbiblio-tek. Dertil kommer uafladeligt nationale udgivelser; men også donationer i form af enkelte værker eller ligefrem større bogsamlinger samt overtagelse af dødsboer forekommer jævnt hen. Bibliotekets ledelse er opmærksom på forholdet og foretager derfor en meget omfattende og kompetent bestandsevaluering, hvor ikke-fagrelevant litteratur nødvendigvis må udskilles og afhændes.

Teknologisk udvikling

Traditionelt som ved alle andre biblioteker har Garnisonbiblioteket formidlet data, information og viden ved registrering, klassifikation, søgning (nysøgning som genfinding) ved brug af kortkatalogen inden teknologien fik sit indpas. Om end noget tøvende for ikke at ryge ud i fejlinvesteringer engagerede biblioteket sig i udviklingen og er i dag så småt dels på vej ind i DANBIB (III) og dels ved at etablere sig på Internet. En homepage er her under oprettelse. Men som velkendt andre steder går anskaffelse, uddannelse og færdighed ikke altid i takt. En loyal benyttelse af forsvarets egen edb-service fra det lokale støtteelement har dertil for ofte sat bibliotekets egen superbruger i vanskeligheder på grund af pres på elementet, og måske dets ukendskab til edb uden for normalområdet. Professionalismen er endnu ikke nået på det teknologiske område. Biblioteket råder over en bogsamling på ca. 185.000 bind, hvortil kommer tidsskriftssamlingen på 1.100 titler (1.000.000 enheder) og samlingen afkort på ca. 6.000 enheder. Rundt regnet en sjettedel af den samlede bestand er registreret på edb, idet der samtidig med registreringen udarbejdes abstracts (resumé) for det litterære indhold. Overførslen fra kortkatalogen til edb-registret er et større projekt og arbejdet hermed afsluttes ikke i dette årtusinde. Den kun mindre edb-registerede del af bestanden gør, at biblioteket endnu ikke har anskaffet terminaler til lånere og besøgendes egensøgning, hvorved personalet ellers kunne udnytte tiden til andet arbejde. Egensøgning er velkendt andre steder, eks.vis på Det kongelige Bibliotek og snart sagt på de fleste folkebiblioteker. En tilkobling af institutionsbiblioterne ved FAK og HO kunne tilsvarende spare nogen tid, men er ikke formål i sig selv, thi elever på akademi og skoler skal i uddannelsesøj emed selv kunne gennemføre litteratursøgning.

Personaleforhold

Ved forskningsbiblioteker ansættes i funktionen som forskningsbibliotekar medarbejdere med relateret videregående uddannelse og med efterfølgende 'postgraduate' uddannelse ved Danmarks Biblioteksskole. Uddannelsen til Forskningsbibliotekar D.B. ved skolen regnes for et længerevarende studie ækvivalerende ét årsværk. Uddannelsen betegnes Forskningsbibliotekar- og Dokumentalistuddannelse (FOD). 'Forskningsbibliotekar' er en professionsbetegnelse for personer, der på baggrund af en videregående uddannelse ansættes i biblioteker til at varetage arbejdsfunktioner inden for BDI-området. 'Dokumentalist' er tilsvarende professionsbetegnelse knyttet til personer, der varetager edb-baserede litteratur- og informationssøgning. FOD-uddannelsen udbydes på grundlag af Kulturministeriets bekendt-gørelse nr. 173 af 16 mar. 1992 og er i henhold til skolens udsagn mere pro-blemløsningsorienteret end tidligere uddannelser. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med andre uddannelser i samfundet. Inden optagelse på uddannelsen forudsættes det, at de studerende har gennemgået en praktisk introduktion til BDI-sektoren på egen arbejdsplads, har erhvervet elementære kundskaber om edb samt at vedkommende har orienteret sig i den BDI-faglige litteratur, jf. læsevejledning. Uddannelsen ved Biblioteksskolen omfatter Del I, Del II samt studierejse og speciale, hvor Del I er struktureret i 5 moduler á hver 1 uges varighed med følgende temaer:

Tema 1: Forskningsbibliotekernes organisatoriske, økonomiske og administrative forhold.

Tema 2: Udnyttelse af manuelle og elektroniske informationssystemer.

Tema 3: Registreringsteori. Opbygning og design af databaser.

Tema 4: Materialevalg og bestandsevaluering.

Tema 5: Forskning.

Del I afsluttes med skriftlig og mundtlig eksamen. Del II består af valgfrie kurser svarende sammenlagt til ca. 150 t. undervisning. For 1996 omfatter kursusudbuddene:

Tema 1: Avanceret registrering- og genfindingsteori.

Tema 2: Bibliometri og statistik.

Tema 3: Informationsteknologiske aspekter af informationssøgning og -håndtering.

Tema 4: Kvalitetsstyring.

Tema 5: Videnskabsteoretiske aspekter af BDI.

Tema 6: Sprogvidenskabelig bidrag til BDI-arbejdet.

Del II afsluttes med udarbejdelse af speciale, hvori den studerende skal demonstrere færdigheder i videnskabelige behandling af BDI-mæssige problemstillinger. Specialet skal fremstå som en kritisk og selvstændig behandling af et for studiet relevant emneområde. Det skal dokumentere kendskab til den relevante BDIfaglige terminologi, teori og metodik samt evne til at anvende denne viden under arbejdet med et afgrænsetbiblioteks- og informationsfagligt emne. Det skal opfylde normer for videnskabeligt arbejde. Garnisonsbiblioteket kunne her stille forslag til emne for specialet. Som nævnt baserer uddannelsens mål og indhold sig på Kulturministeriets bekendtgørelse i 1992. Tidspunktet var imidlertid sammenfaldende med et 'generationsskifte' ved biblioteket, - en majorpukkel om man vil, så biblioteket i dag er svækket ved ikke at have en eneste officer med FOD-uddannelsen. Det er ikke nødvendigt nærmere at uddybe et sådant savn netop i årene for omstilling til ny teknologi og opfølgende udvikling i BDI-sektorens begrebsverden.

Forsvaret har dertil et rekrutteringsproblem blandt egnede emner til FODuddannelsen. Den almindeligt forekommende deltidsansættelse i samfundet med supplerende delpension gør, at arbejdsmarkedet frister afskedigede officerer med tilbud om ansættelse med betydelig højere aflønning. Officerer fmder derfor ikke en ansættelse ved biblioteket med krav om gennemgang af FOD-uddannelsen for attraktiv, når de som deltidsansatte skal investere 11 mdr. af deres egen tid uden nogen form for anerkendelse (økonomisk kompensation). Af hensyn til gavntjeneste ligger studier naturligvis uden for daglig tjenestetid.

Økonomi

De fremførte betragtninger under teknologi og personale er forbundne med tildeling af ressourcer. For teknologiens vedkommende investering i yderligere materiel og ikke mindst i uddannelse af medarbejdere, der skal betjene det. For personaleområdet gælder det, at rekruttering og fastholdelse af egnede emner økonomisk bør gøres mere attraktivt, eksempelvis ved udløsning af et kvalifikationstillæg ved specialets godkendelse. Forsvaret har jo ved den nuværende ordning opsparet en lønsum, som kunne bære kvalifikationstillægget med fordeling over de efterfølgende fem års gavntjeneste.

Hvad vil forsvaret (Forsvarskommandoen) med Det Kongelige Gamisonsbihliotek?

Baggrunden for spørgsmålet er igen den refererede artikel om Anvendelse af Krigshistorie, hvori Hillingsø stiller forslag om bemanding af et krigshistorisk center på Forsvarsakademiet ved udsparing af normer ved andre myndigheder. Jeg er ganske enig i et sådant etablering, thi videnskabelig forskning og uddannelse på akademisk niveau hører nu en gang til på vor højeste læreanstalt og med akademiets tætte samvirke med Forsvarets Forskningstjeneste. Men den allerede ikke besatte- /afgivne delnorm ved biblioteket synes ikke at motivere for yderligere udsparinger, hvis skitserede opgaver skal løses. I den elementære litteratursøgning og rutinemæssige ekspedition af udlån føles manglende uddannede forskningsbibliotekarer ikke særlig mærkbar. Men for at følge med i udviklingen inden for bibliotekssektoren er uddannelse af i det mindste ledelsesgruppen påkrævet, - til opnåelse af kvalitet (ISO 9000-serien) i ledelse, planlægning, analyser og evalueringer, til kvalificeret formulering af langsigtet anskaffelsespolitik med henblik på brugeres egensøgning, databaser for emneområder, udarbejdelse af tesaurus og brugervej ledninger, projektformulering mv

Afslutning

Den meget detaljerede gennemgang af BDI-verdenen kan ved første øjekast forekomme læsere af Militært Tidsskrift at ligge i periferien af traditionelle emneområder. Men en vis orientering synes relevant, thi ved sin interaktion med det danske bibliotekssystem står Garnisonsbiblioteket ofte som første berøringsflade til forsvaret for mange forskere, studerende og unge mennesker generelt. Det modtager personalet overraskende og tilfredse udsagn om i hverdagen. En ikke uvæsentligt “PR” for forsvaret.

Noter

1. Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste nr. 12, 1995.

2. FKO 19428/1988 og organisationsskema dat. NOV 1994.

3. Bibliografisk database for forsknings-, folke- og skolebiblioteker.