Den økonomiske ramme og organisationen af Forsvaret fastlægges normalt i Danmark gennem brede politiske forsvarsforlig, der forhandles på plads med baggrund i solide militære anbefalinger. Uvisheden om opfanget af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 krisen på nuværende tidspunkt vil givetvis gøre diskussioner om den fremtidige Hær vanskelige, da nationale rammer og prioriteter formentlig skal redefineres. Men jeg forsøger alligevel.
Nærværende artikel tager ikke stilling til de overordnede forsvarspolitiske prioriteter i rammen af den nationale strategi. Jeg vil i stedet forsøge, at beskrive hvilke elementer der vil være afgørende for, om Hæren også om 10-15 år vil råde over relevante styrker, der kan indsættes i alle typer operationer.
Jeg har skrevet i Hærens Årsbefalings ’Commanders Intent’, at Hæren er en krigsorganisation, og at forberedelse til kamp mod en symmetrisk modstander nu igen har prioritet i kapacitetsudvikling og træning. Det vil også være det fremtidige udgangspunkt, idet indsættelse i nationale operationer og internationale stabiliseringsoperationer i al væsentlighed ikke kræver yderligere kompetencer – snarere færre end kampoperationerne. Men uanset materielstatus vil den enkelte soldat og fører, samt dennes uddannelse og evne til at handle i kampsituationen altid være afgørende for Hæren. Derfor er evnen til at rekruttere og fastholde personel også vores aktuelt største udfordring. Samtidig er der en nedre grænse for hvor langt man kan skære Hæren i Manpower og erstatte ”hænder” med avanceret teknologi og materiel.
Hæren kommer stærkt ud af det nuværende forlig for perioden 2018-2023. 1. Brigade er naturligvis central i denne forbindelse. Den er endnu ikke ’bygget’ helt færdig, og der forestår stadig udvikling på en række punkter. Mange anskaffelser er i gang og meget nyt materiel ruller i disse dage ind gennem hovedporten ved de enkelte garnisoner såsom opdaterede kampvogne, artilleri, tunge morterer, pansrede mandskabsvogne og ditto patruljekøretøjer, ny lastvognsflåde og ikke mindst integreres Hærens Taktiske Kommunikation, som bl.a. vil sikre et tidssvarende ’Battle Management System’. Senere i forliget kommer forhåbentligt nye føringskøretøjer, dele af et luftværnssystem og nye panserværnsmissiler. Og så skulle alt jo være godt – men det er kun en start!
Der er mange kloge tænketanke og forskere, der beskæftiger sig med udfordringerne for det fremtidige forsvar. Grundlæggende har vi i Danmark valgt at lægge os tæt op ad NATO anbefalinger, herunder opfylder Hæren i nærværende forlig de styrkemål, som NATO har defineret. NATO har i dokumentet ’Strategic Foresight Analysis’ (uklassificeret) bl.a. beskrevet de globale mega-trends, som man forudser, vil være rammen for udviklingen af de væbnede styrker frem til 2035. De afledte specifikke operative krav, ligeledes frem til 2035, er nærmere beskrevet i dokumentet ’Framework for Future Alliance Operations’ (uklassificeret), hvor det overordnet konkluderes, at de fremtidige styrker skal være;
- Credible – troværdige i kampkraft og rådighed,
- Networked - forbundet i alle domæner,
- Aware – have rådighed over (dækkende) efterretningsbillede i alle domæner,
- Agile – hurtige i tilpasning til nye situationer,
- Resilient – råde over robust logistik og systemer med stor overlevelsesevne.
Tilsvarende analyser under den kolde krig ville formentlig have haft et vist sammenfald i terminologi omkring krav til de fremtidige styrker, hvorfor jeg kort lige vil runde de enkelte områder.
Credible
Med udgangen af forliget vil vi have en stærk brigade, der i det store hele indeholder den kampkraft, som NATO stiller krav om. Nye kampvogne, nyt artilleri, nye tunge morterer, nye pansrede mandskabsvogne samt nyt panserværn vil gøre vores brigade til en af de bedst udrustede brigader i NATO, hvilket vil bidrage positivt til den samlede afskrækkelse. Men der vil desværre også være huller i forhold til at erklære den som værende en troppeenhed, der indeholder alle de kapaciteter, der gør den i stand til at operere selvstændigt. Det ser nemlig ikke ud til, at vi med de afsatte midler til luftværnsanskaffelsen kommer til at dække hele lufttruslen – fra droner (Unmanned Aerial System (UAS)) over helikoptere til fastvingede fly. Her vil der efterfølgende skulle investeres. Særligt skal vi følge anti-drone udviklingen. Jeg har selv haft lejlighed til at se forskellige systemer, men fælles for dem alle er, at de fortsat er under udvikling, og ofte kun dækker et vist spektrum af den samlede trussel.
Når vi melder brigaden klar med udgangen af 2023, vil den principielt være på et beredskab, der hedder ’op til 180 dage’. Det er det krav, som NATO har stillet, så i den forbindelse opfylder vi forpligtelserne. Men jeg tror, at NATO gentænker disse krav – er krigen forbi, når der er gået et halvt år? Som en tidligere amerikansk forsvarsminister sagde under et møde i NATO-rådet; ’When you have the soldiers, when you have the equipment – what’s the problem of putting them on high readiness?’ For vores vedkommende vil der være store konsekvenser, hvis beredskabet skal øges til eksempelvis 30 eller 60 dage. Det skyldes hovedsageligt forhold omkring logistik og personel;
Logistik
For at holde omkostningerne nede og have så små lagerbeholdninger som muligt anvendes i det danske forsvar de logistiske principper – just in time, just enough. Det betyder, at vi ikke har store lagre, der umiddelbart kan tilgodese, at en brigade i kampklar tilstand skal råde over 30 kampdages forsyninger. Vi har i øjeblikket forsyninger til de få enheder, der indgår i NATO høje beredskaber, og ved aktivering af brigaden (op til 180 dage) er det tanken, at ammunition, reservedele mv. skal indkøbes. Det kan man ikke nå ved de høje beredskaber på 30 eller 60 dage, hvorfor det så vil være nødvendigt at opbygge lagre – det bliver rigtigt dyrt, men til gengæld er det ikke særligt mandskabskrævende.
Personel
Med det nuværende 180 dages beredskab kan soldater fra 1. Brigade og 2. Brigades kapacitetsbataljoner udsendes i vores internationale operationer. Det er vurderingen, at man ved en aktivering inden for 180 dage kan nå at hjemtage personellet og genuddanne dem til deres primære funktion i rammen af 1. Brigade. Det vil ikke være muligt med et 30 dages beredskab og tvivlsomt ved et 60 dages beredskab, hvorfor en accept af disse høje beredskaber vil komme med en større ’personel-regning’, hvis vi ønsker et fortsat internationalt engagement på samme niveau som i dag – dvs. en kontinuerlig udsendelse af ca. 500 soldater fra Hæren.
Networked
Det amerikanske forsvar arbejder med et begreb, der hedder Multi Domain Operations, hvor ambitionen lidt forenklet forklaret er, at man gennem sikre netværk på et givet niveau kan udveksle informationer med andre domæner (land-, luft-, sø-, specialoperationer-, cyber- og space) og trække på kapaciteter fra alle domæner, herunder eksempelvis oplysninger fra fly-sensorer og iværksættelse af cyber-angreb.
Herved optimeres den samlede anvendelse af samtlige kapaciteter i alle domæner, ligesom man fleksibelt kan imødegå en trussel med en passende reaktion, der måske er fra et andet domæne end det, man selv befinder sig i. Igen lidt forenklet – et raketangreb kan eksempelvis hurtigt besvares med et cyber-angreb. Hæren er ved at ’blive bundet sammen’ gennem etablering af Hærens Taktiske Kommunikation og LAN C2IS. Det vil give mulighed for effektiv kommunikation, hurtig ordreformidling og udveksling af efterretninger. Endvidere integreres et ildledelsessystem (THOR), således tiden mellem erkendelse af mål til bekæmpelse med artilleri eller tunge morterer nedsættes betydeligt. Vi har også visse forbindelser til flysiden, men vores planer om et samlet netværk til alle domæner er endnu umodne. Vi er dog nået et godt stykke, og vi vil komme i mål med Hær-siden inden udgangen af 2023. Jeg skal dog nævne, at vi har erkendt, at opbygning og integration af sådanne sikre netværk er en meget kompliceret og dyr proces. Projektstyringen er varetaget fint af FMI, men i Hæren vil jeg sige, at vi aktuelt har nået grænsen for, hvad vi har kapacitet til inden for uddannelse og håndtering af sådanne komplekse systemer. Skal vi mere, skal vi have styrket implementeringsstrukturen. En forsker udtrykte det således;’..new technology increases organizational effectiveness, advanced technology also unintentionally increase organizational complexity’. I forhold til sammenlignelige lande i NATO står vi forholdsvist stærkt, men der vil givet være yderligere udviklingspotentiale inden for udbygning af netværk, hvis ambitionen på sigt er at ’binde alle domæner sammen’ som eksempelvis den amerikanske hær beskriver deres ”Future Network”. Skal vi også på det taktiske niveau – Brigaden – kunne trække bredere på efterretningsdatabaser fra de højeste operative niveauer eller efterretninger fra vort nye F-35 fly, må vi i højere grad kunne håndtere klassificerede oplysninger til niveauet ’NATO -hemmeligt’. Det stiller store krav til sikkerhedsakkrediteringer, opbevaring af materiel osv., men jeg er overbevist om, at vi på taktisk niveau på sigt – inden for de næste forlig – skal udvikle til evnen til ’Multi Domain Operations’.
Aware
I et kampmiljø hvor modstanderen råder over mange indhentningsmidler og langtrækkende våbensystemer, er det afgørende for overlevelsesevnen og evnen til at nedkæmpe modstanderen, at man råder over et opdateret, sammenhængende og dækkende efterretningsbillede. Udviklingen inden for disse områder går meget hurtigt, og især inden for UAS-området ser vi fra år til år stadigt mere effektive - og billigere systemer, der peger på behovet for fleksible og hurtige anskaffelser. Der er afsat penge til nyt materiel til vores ’Electronic Warfare’ kompagni, således vi får anskaffet nyt tidssvarende pejle- og aflytningsmateriel. Der er også en planlagt anskaffelse af en UAS med en taktisk rækkevidde op til 100 km(+). Endvidere kigges der på nye lette opklaringskøretøjer, hvilket alt-i-alt vil opgradere kapaciteten ved vores ISRBTN (Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Bataljon) i brigaden. Fælles for disse anskaffelser er dog, at de først vil tilgå efter 2023 – formentlig frem til 2026. Det skal også nævnes, at vi for tiden gør forsøg med en mini-UAS, der med en rækkevidde ud til et par kilometer, kan give føreren og soldaten på jorden et godt billede af situationen omkring dem her og nu. Fremtiden giver mange muligheder, og udviklingen af sensorer sker eksplosivt. Det er naturligvis en forudsætning, at man har en effektiv efterretningstjeneste og det er tæt forbundet med det tidligere beskrevne omkring netværk.
Agile
Der ligger meget i begrebet ’agile’. Beslutningsprocesserne på det strategiske og operative niveau skal være hurtige, og det arbejdes der på i NATO. Øvelser hvert andet år identificerer på baggrund af realistiske scenarier svagheder ved de etablerede processer og procedurer, og man tilpasser disse, således der skabes en sammenhæng mellem den nødvendige politiske kontrol og de militære krav til hurtig beslutningstagning.
På det taktiske niveau i Hæren vil Hærens Taktiske Kommunikation give førerne et fælles billede af modstanderens og egen situation, og ordrer vil hurtigt kunne formidles til underførere. Vi har således den tekniske understøttelse til at agere agilt på kamppladsen, og det, vi nu skal arbejde med, er ikke at være så omstændelige. Vi ser også her samarbejdspartnere som arbejder med føringsstøttesoftware der, baseret på komplicerede algoritmer, kan understøtte eks. førerens mulighedsanalyser, fremskrive enhedens logistiske behov m.fl. og derved øge beslutningshastigheden. Hurtige enkle manøvrer med stor grad af handlefrihed for underførere i rammen af en overordnet hensigt skal være normen – og det koster kun træning!
Resilient
Når vores brigade indsættes i rammen af NATO vil det med det nuværende trusselsbillede med stor sandsynlighed være uden for landets grænser med et krav om, at logistik er et nationalt ansvar, vil en længerevarende indsættelse over blot en måned stille store krav til vores logistiske formåen. I nærværende forlig er det forståelsen, at vores logistiske enheder – 1. Logistikbataljon med vedligeholdelseskompagni fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og de Nationale Støtteelementer, som står for henholdsvis den taktiske og den operative logistik, er underdimensionerede, hvorfor det hele tiden har været tanken, at disse kapaciteter efterfølgende skulle prioriteres. Det drejer sig om alle områder, herunder ikke mindst transport- og sanitetstjeneste. Der er udarbejdet et dansk logistisk koncept baseret på NATO krav, der fastlægger de kvantitative krav, hvilket så efterfølgende skal udmøntes i konkrete anskaffelser og yderligere struktur, læs flere enheder!
Vejen frem
Den 13. marts i år skød vi det sidste skud med M109. Artilleripjecen blev taget i drift i 1964, så med lidt opdateringer virkede pjecen som det primære ildstøttemiddel i Hæren i over 50 år. Vi anskaffer meget nyt materiel i denne tid, hvilket medfører, at der ikke vil ske udskiftninger af de større kampafgørende våbensystemer i hvert tilfælde de næste 25-30 år. Så selv om mange forskere og ikke mindst forsvarsindustrien taler om autonome våbensystemer, ’robotics’ og selvkørende lastvogne osv., vil jeg hævde, at vi de næste mange år og i hvert tilfælde frem til 2035 fortsat vil bygge vores kampkraft omkring kampvogn LEO 2 A7, infanterikampkøretøjet CV90, pansret mandskabsvogn PIR V, artilleripjecen CAESAR, tung morter KARDOM, osv. – evt. med nødvendige opdateringer. Opgaven i de næste par forlig vil så være at optimere denne kampkraft gennem robust logistik, en effektiv efterretningstjeneste og redundante netværk. Hertil kommer diskussionen omkring ’elefanten i rummet ’ – beredskabet. Hvor ambitiøse og hvor relevante skal vi være i en NATO-sammenhæng? Jeg har med vilje ikke nævnt simulation til uddannelsesstøtte. Her vil jeg henvise til brigadegeneral Henrik Lyhnes nylige artikel på nærværende site om emnet.
Det er min overbevisning, at vi skal udvikle os i rammen af NATO’s styrkemål. Udviklingen af de nye styrkemål starter i år. Vi har i Hæren planer for at leve op til de nuværende mål, og grundlæggende vil de kommende mål i den nye styrkemålsproces følge kravene som tidligere beskrevet. Spørgsmålet vil være, om NATO vil kræve mere og således stille yderligere krav til Danmark. Det er tidligere fra NATO blevet stipuleret, at man overvejede, at Danmark skulle stille en ’Heavy Brigade’ i stedet for den nuværende ’Medium Brigade’. Forskellen er i grove træk, at der stilles krav om fire manøvreenheder (bataljoner), herunder rådighed over kampvogne i de enkelte panserinfanteribataljoner og rådighed over en panserbataljon. For Danmark kunne dette bl.a. medføre oprettelse af yderligere en panserbataljon med ekstra 40-50 kampvogne.
Det nuværende forsvarsforlig medførte en omfattende reorganisering af vores udviklingsstruktur. Skolerne blev nedlagt, og ansvaret for studie- og udviklingsvirksomheden blev flyttet til NIV 1 - Forsvarskommandoen. Vi er ved at finde vores ben i den nye struktur, men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det har haft nogle omkostninger og fortsat kræver ekstra fokus - samt tid til koordinering. Mange kræfter er naturligt lagt i den kortsigtede udvikling – kapacitetsudviklingsplaner – medens de mere langsigtede tanker, som udmøntes i udviklingsskitsen, ikke er helt på plads. Vi har således ikke på nuværende tidspunkt et konsolideret bud på, hvorledes Forsvaret som helhed bør kunne udvikle sig. Det skal nok komme på plads, og jeg er sikker på, at vi nok skal have en god skitse, når de politiske forhandlinger om det næste forlig snart begynder.
Indtil videre kan nærværende indlæg tjene til lidt refleksion og gerne diskussion. En ting er dog sikkert – vi kan sagtens bruge penge, men spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi bruger dem, der er, på den bedste måde. Uanset COVID-19 konsekvenserne!
