Log ind

Fremtidens hjemmeværn

#

Af generalmajor Ulf Scheibye, cheffor hjemmeværnet.

Med forsvarsaftalen for år 2000 - 2004 er rammerne for fremtidens hjemmeværn i det nye årtusindskifte udstukket, og aftalen lægger op til nogle af de største strukturforandringer af det nu 51 år gamle hjemmeværn, hvor fleksibilitet og større mobilitet bliver afgørende for hjemmeværnet. Overordnet tegner der sig et billede af et hjemmeværn med en skarpere militær profil, idet hjemmeværnet med forsvarsaftalen skal overtage en række større og mere uddannelseskrævende bevogtnings- og overvågningsopgaver i lokalforsvaret - opgaver, som tidligere er blevet løst af hæren, søværnet og flyvevåbenet. Overtagelsen skal ses i lyset af det tilsvarende større internationale engagement, som det øvrige forsvar er blevet pålagt. De nye opgaver skal løses af en række enheder, som hjemmeværnet skal opstille inden for en ramme på 3.000 mand. Langt hovedparten af hjemmeværnets knap 61.000 medlemmer skal dog fortsætte i velkendte traditionelle overvågnings- og meldefunktioner, hvilket sikrer en fortsat forankring af hjemmeværnets grundlæggende værdigrundlag baseret på en folkelig og frivillig forsvarsvilje. Personligt har jeg en vision om, at det både skal være udfordrende, uddannende og underholdende at være medlem af fremtidens hjemmeværn. Men med de opgaver i lokalforsvaret, som vi nu skal løfte, ser jeg også klare potentialer for, at hjemmeværnets medlemmer kan få indfriet ønsker om både udfordring, uddannelse og underholdning.

Rationaliseringer

Fundamentet for fremtidens hjemmeværn bygger imidlertid også på en række rationaliseringer som en følge af de besparelser, forsvarsaftalen indebærer. I den forbindelse er hjemmeværnets bevilling blevet reduceret fra 670 millioner kroner til 590 millioner kroner i år 2004. Til gengæld har hjemmeværnet fået mulighed for at indkøbe nyt materiel for 290 millioner kroner. Midlerne skal blandt andet sikre en effektiv udrustning af det personel, der inden for 3.000 mandsstyrken skal løse de nye opgaver, begyndende udskiftning af hjemmeværnets håndvåben samt forbedre evnen til at overvåge territoriet - specielt om natten. De overordnede besparelser lægger op til et slankere hjemmeværn med en række organisatoriske strukturændringer til følge. I den forbindelse har hjemmeværnet opstillet 42 centrale projekter, der for hovedpartens vedkommende medfører rationaliseringer, men som også er ensbetydende med udgifter til nye opgaver og organisatoriske ændringer på enkelte felter. Samtidig er der nedsat en sty­regruppe, der skal forestå implementeringen af projekter, der er en følge af forsvarsaftalen for år 2000 - 2004. På personelsiden har hjemmeværnet måttet gennemføre en reduktion af cirka 170 fastansatte. Som en konsekvens heraf har Hjemmevæmskommandoen fra 1. januar 2000 gennemført en ny organisationsstruktur, og tilsvarende ændringer vil ske i det øvrige hjemmeværn. Hjemmeværnets distrikterne blev 1. juli 1999 reduceret fra 35 Hærhjemmevæms- og 7 Flyverhjemmevæmsdistrikter til 23 nye Hær- og 3 nye Flyverhjemmevæmsdistrikter. På underafdelingsniveau sker der for øjeblikket tilsvarende løbende sammenlægninger, og målet er at nedlægge underafdelinger, således at fremtidens underafdelinger i hjemmeværnet gennemsnitligt består af 125 medlemmer. De nuværende hjemmevæmsregioner vil blive lagt sammen med militærregionerne til fem nye lokalforsvarsregioner, der bliver en realitet fra 1. juli 2001. Derudover følger en reducering af depoter og værksteder, antallet af flotiller med fartøjer i Marinehj emme værnet er skåret ned fra 37 til 30, og der vil blive nedlagt 100 luftmeldetåme i Luftmeldekorpset. Endelig har hjemmeværnet fra 1. januar 2000 indført en ny central økonomiforvaltning, og senest 1. januar 2001 skal der gennemføres en ny central personelforvaltning.

Internationalt engagement

Udfordringen for hjemmeværnet her i det nye årtusinde bliver så afgjort løsningen af de nye krævende opgaver, der vil stille større uddannelsesmæssige krav til hjemmeværnet. Samtidig forventer jeg, at hjemmeværnet fremover også vil få et større internationalt engagement, ved at hjemmeværnets frivillige i større udstrækning kan få tilbud om at deltage i internationale missioner for eksempel i Bosnien eller Kosovo. Hjemmeværnet har således en række medlemmer med civile kvalifikationer, som der er brug for i det øvrige forsvar. Samtidig kan de gennem deres uddannelse i hjemmeværnet være kvalificerede til udsendelse. Derudover giver forsvarsaftalen mulighed for, at hjemmeværnets fastansatte officerer nu også kan beordres ud i international tjeneste, idet de fastansatte officerer bliver stillet over for samme krav som det øvrige personel i forsvaret. Hjemmeværnet vil samtidig fortsætte det store engagement i forhold til det civile samfund, hvor hjemmeværnet sidste år ydede sammenlagt godt 164.000 mandtimer. Assistancen omfatter blandt andet trafikregulering, søredning, miljøovervågning, stormflodsberedskab og fyrværkeridemonstrationer. Endelig vil vi fortsætte en igangværende forstærket image- og hverveindsats med det formål at øge medlemstilgangen til hjemmeværnet, skabe større synlighed og samtidig bidrage til, at omverdenen får et mere tidssvarende og nuanceret billede af hjemmeværnet.

Samarbejde

På baggrund af forsvarsaftalen for 2000 - 2004 er Forsvarskommandoen og Hjemmevæmskommandoen sammen med de tre operative kommandoer blevet enige om, hvilke nye opgaver, hjemmeværnet i fremtiden skal løse i det lokale forsvar. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at hjemmeværnets overvågning af land-, sø-, og luftterritoriet fortsat er en grundlæggende og afgørende opgave, som ikke kan erstattes af andre dele af forsvaret, ligesom hjemmeværnets bidrag til sikring af de lokale samfund og mindre objekter løses bedst og billigst af hjemmeværnet. Hæren har prioriteret følgende kapaciteter, som hjemmeværnet bør råde over:

• Bevogtningskompagnier/-delinger.

• Motoriserede overvågningsdelinger.

• Dele af stabe og stabskompagnier.

• Dele af ingeniørenheder, herunder ammunitionsrydning.

• Udrykkekompagnier.

• Trafikkontorer.

• Dele af regionalfaglige installationer.

For søværnets vedkommende er det fastsat i forsvarsforliget, at hjemmeværnet i fremtiden skal overtage alle bevogtnings- og nærforsvarsopgaver, som hidtil er løst af mobiliserede enheder. For flyvevåbnets vedkommende skal hjemmeværnet bidrage yderligere til nærforsvaret af flyvestationer og anlæg.

Vægt på enhedsuddannelse

De fleste nye opgaver fordrer som et gennemgående træk, at hjemmeværnet skal lægge yderligere vægt på enhedsuddannelsen, så enhederne kan kæmpe i større taktiske rammer end i dag. Hjemmeværnet har udarbejdet fornyede retningslinier for enhedsuddannelse af delinger, så der bliver et ensartet grundlag for uddannelsen, som er påbegyndt i april 2000. Helt konkret betyder det, at hjemmeværnets kamp fra ’’modstandssteder”, som bygger på ildoverfald med en umiddelbart følgende frigørelse og tilbagegang, skal ændres til ’’kamp fra stilling”, som enten kan være ildoverfald og tilbagegang eller en hårdere ført kamp, eventuelt ’’fastholdelse”, med større risiko for egne tab. Samtidigt vil hjemmeværnet anvende den terminologi, som er gældende i hærens taktiske reglementer, og samarbejdet mellem Hærens Kampskole og Hjemmevæmsskolen vil blive udbygget.

Fra de operative kommandoers side har der været stor interesse i at få del i de hjemmevæmsenheder, som skal påtage sig en længerevarende uddannelse, og som er begrænset til 3.000 medlemmer. Forsvarskommandoen har bestemt, at de cirka 2.700 skal opstilles i Hærhj emme værnet, cirka 100 i Marinehj emme værnet og cirka 200 i Flyverhjemmevæmet.

Længere uddannelsestid

Hjemmevæmskommandoen har foreløbigt besluttet at opstille følgende enhedstyper, der vil kræve en aftale om længere årlig uddannelsestid end 24 timer:

Hærhjemmevæmet:

• Hjemmevæmsinfanteridelinger og -kompagnier.

• Patruljedelinger og et patruljekompagni.

• Motoriserede hjemmevæmsinfanteridelinger og -kompagnier.

• Motoriserede overvågningsdelinger.

• Pionerdelinger og ammunitionsrydningssektioner.

Marinehjemmeværnet:

• Motoriserede bevogtnings- og nærforsvarsdelinger

Flyverhjemmevæmet:

• Bevogtningsgrupper og nærforsvarsdelinger.

Opstillingen af de nye enheder vil i Hærhjemmevæmet blive placeret i områdekompagnieme, som samtidigt skal være større end i dag. Dermed bliver der i hvert kompagni mange muligheder for at vælge aktivitetsniveau.

Infanteridelinger

Fra 1. april skal hvert af hjemmeværnets distrikter begynde at opstille en infanterideling. Opstillingsgrundlaget for enheder i Marinehj emmeværnet og Flyverhjemmevæmet er ved at blive fastlagt. Delingernes primære opgaver bliver at bevogte og sikre infrastrukturen i Danmark, herunder brofæster, lufthavne, informationssamfundets knudepunkter med videre. I den periode det øvrige forsvar opbygger sin kapacitet, kan infanteridelingeme indsættes til støtte for og sikring af mobilisering med videre. Det er helt afgørende, at enhederne kan indsættes situationsbestemt. Herunder skal flere delinger kunne indgå i rammen af et kompagni eller i et lokalforsvarsafsnit.

Motoriserede overvågningsdelinger

Der- vil blive stillet særligt store uddannelsesmæssige krav til de medlemmerne, der skal indgå i de motoriserede overvågningsdelinger, motoriserede hjemmevæmsinfanteridelinger samt i patruljedelingeme. Organisationen og bevæbningen af de motoriserede overvågningsdelinger vil blive tilnærmet hærens lette spejderenheder, og overvågningsenhedeme vil blive anvendt som sikringsled og til overvågning af større landområder eller objekter. Delingerne skal også kunne underlægges hærenheder, der opererer i lokalforsvarsregionens område. De motoriserede overvågningsdelinger og de motoriserede infanteridelinger vil indgå som dispositionsenheder under lokalforsvarsregionen. Hjemmeværnskommandoen skønner, at der vil blive mindst en motoriseret overvågningsdeling pr. lokalforsvarsregion.

Offensive operationer

I forhold til de øvrige enheder vil det kræve en bedre fysik og yderligere uddannelse at gennemføre offensive operationer. Derfor stilles der større fysiske krav til hjemmeværnets patruljer og motoriserede infanterienheder end til øvrige, og deres uddannelse vil blive tilpasset de nye opgaver så som rensning - også af bygninger, nedkæmpelse af mindre isolerede enheder med videre.

Rydningshold

Som led i de nye opgaver opretter hjemmeværnet også enheder, der kan deltage i ammunitionsrydning. Dette er et stærkt specialiseret felt, som, vil kræve et indgående kendskab til ammunitionstyper med videre. Medlemmerne skal uddannes til at rydde ueksploderet ammunition. Pionerdelingeme skal kunne udlægge panserminefelter, lave hindringer og ødelæggelser, mindre vejreparationer og så videre. Det vil blive nærmere vurderet, om der i hæren er materiel øremærket til disse opgaver i lokalforsvaret.

Bevogtning for søværnet og flyvevåbnet

Hjemmeværnet skal fremover overtage bevogtning og nærforsvar af søværnets installationer, flådestationer, mobile enheder med videre. De mange mindre installationer som for eksempel kystudkigsposter og ubemandede radarstationer vil blive objekter, der skal bevogtes af områdekompagnieme. Ved flådestationerne, kystmissilbatterierne og søværnets mobile logistikenheder skal der kunne opstilles delinger og kompagnier.

Søværnet har i de senere år anskaffet meget moderne materiel til sine bevogtnings- og nærforsvarsenheder, som vil blive stillet til rådighed for hjemmeværnet. Til at støtte flyvevåbenets nærforsvarsstyrke vil der blive oprettet et antal Survival To Operate-eskadriller, som bliver samlet af de nuværende flyvestations- og tjenestestedseskadriller. Udrustningen til at løse de nye opgaver vil til dels blive stillet til rådighed af flyvevåbnet.

Førerne

En væsentlig forudsætning for at de nye enheder kan blive uddannet og ført forsvarligt er dygtige og kompetente førere. Der er allerede nu en betydelig interesse blandt hjemmeværnets befalingsmænd for at påtage sig en yderligere uddannelse for at lære de nye håndværk. Der vil blive lagt stor vægt på, at den betydelige viden og kapacitet, der findes blandt reserveofficerer, bliver udnyttet maksimalt. Hjemmeværnet vil kunne tilbyde nogle aktivitetsmuligheder i de nye infanterienheder, patruljer med videre, som kun sjældent vil eksistere i enhederne i mobiliseringsstyrken i fremtiden.

Ny enhedsuddannelse

Som et led i forsvarsforliget har hjemmeværnet fået tildelt midler til uddannelse af de medlemmer, som skal indgå i de nye enheder inden for 3.000 mands-rammen. På den baggrund har Hjemmevæmsskolen afsluttet første trin med at udarbejde nye uddannelser, herunder revidere de eksisterende enhedsuddannelser. Der foreligger således et nyt system til uddannelse af hjemmeværnets enheder, begyndende med ’’Enhedsuddannelse for hjemmevæmsgrupper”. Formålet er at styrke enhedsuddannelsen og dermed skabe forudsætninger for det videre arbejde med udvikling af nye fører- og enhedsuddannelser for infanterigrupper og -delinger med flere. Det vil i videst muligt omfang blive tilstræbt at gennemføre indlæring/repetition af enkeltmandsfærdigheder, når det falder naturligt ind i forbindelse med enhedsuddannelsen og herunder enhedens opgaveløsning. Samtidig skal den tid, hvor hjemmevæmsmedlemmet opholder sig i et klasseværelse begrænses til et minimum. Det nye enhedsuddannelsessystem er blevet forenklet på flere områder i forhold til tidligere, og systemet lægger op til en mere ensartet gennemførelse, idet der nu foreligger et egentligt direktiv for enhedsuddannelsen. Systemet indeholder også en højere grad af fleksibilitet, idet øvelseslederen - afhængig af enhedens uddannelsesniveau - får flere muligheder for at ’’komme i gang” med enhedsuddannelsen. Endelig vil man i højere grad gøre brug af konkurrenceelementet som motivationsfaktor i selve uddannelse.

Sammenfattende lægges der i fremtidens hjemmeværn op til større mobilitet og fleksibilitet af hjemmeværnets enheder gennem en bredere uddannelse og en større geografisk og mere situationsbestemt anvendelse af enhederne.

Grundlaget for fremtiden sikret

I talen om alt det nye kan det synes som om de gamle dyder i hjemmeværnet glemmes. Det må under ingen omstændigheder ske. Hjemmeværnet skal fortsat være en frivillig, folkelig militær organisation, som gennem sin brede fundering i Danmarks befolkning er et udtryk for forsvarsviljen. De mange aktivitetsmuligheder, som hjemmeværnet tilbyder, skal netop give mulighed for, at mange kan yde deres bidrag gennem et livslangt forløb. Dette er med forsvarsforliget blevet sikret og udbygget. Jeg se derfor nu et grundlag for hjemmeværnets fremtidige virke, der kan holde adskillige forligsperioder ud i fremtiden.