Log ind

Frederiksberg Slots Indretning i 1868

#

til Brug for Officersskolen og de væsentligste Byggearbejder paa Slottet i de forløbne 75 Aar.

(Foredrag ved Officersskolens 75 Aars Jubilæum den 1/5 1943).

Efter Enkedronning Marie Sophie Frederikkes Død den 21. Marts 1852 blev Slottet ikke mere benyttet som Bolig for Kongehuset. Der blev efterhaanden indrettet Lejligheder til enkelte Privatpersoner, bl. a. Orla Lehmann. Digteren G. Hauch var dog allerede flyttet ind i 1848, og i Sommeren 1852 fik bl. a. Teaterchefen, Digteren J. L. Heiberg og Johanne Louise Heiberg stillet nogle Gemakker til Raadighed som Sommerlejlighed. Fra 1853 fik Militæretaten Tilladelse til at disponere over en Del Lokaler i Sidebygningernes Stue- og Mezzaninetage til Brug som Lazaret for Øjensygdomme. I Januar 1857 fik Frimurerlogen stillet 10 Gemakker i den østlige Del af Hovedbygningens Beletage til Raadighed. Tilladelsen blev i 1862 udvidet til yderligere at omfatte 4 Gemakker. Det fremgaar af de Beskrivelser, der i Aarene 1864—68 fremkommer om Slottets Tilstand, at der efter 1852 kun er anvendt det strengt nødvendige til Slottets indvendige og udvendige Vedligeholdelse. I 1864 nedsattes en Kommission til at undersøge, om Slottet maatte egne sig til Anvendelse til Invalidestiftelse. Kommissionens Betænkning gik imidlertid imod Gennemførelsen af denne Plan. Samme Efteraar fremkom Krigsministeriet med Planen om at anbringe den militære Højskole paa Slottet. Ved denne Lejlighed foreslog Slottets tilsynshavende, kgl. Bygningsinspektør, Professor F. Meldahl, at Slottet i saa Tilfælde blev underlagt et særlig kyndigt Tilsyn, „da — som Professoren skriver — som bekendt Militæretatens Ingeniører ikke faar den Udvikling, der hører til, for paa rette Maade at værne om den Art af Arbejder.“ Professoren foreslog som kyndigt Tilsyn Etatsraad J. J. A. Worsaae. Forslaget blev dog ikke gjort til Genstand for Behandling, men henlagdes.

Undersøgelserne om Højskolens Anbringelse trak imidlertid ud, og den militære Højskole flyttede i Sommeren 1865 midlertidig ind i den af Landkadetakademiet forhen benyttede Bygning paa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. I Foraaret 1866 fremkom Professor F. Meldahl, i Tilslutning til Planen om en ændret Benyttelse af Slottet, med en Beregning over Omkostningerne ved Istandsættelsen af Slottet ved en eventuel Udlejning af samme ved Indretning af 18 Boliger i Hoved- og Sidebygningerne og 14 Boliger i Lakajbygningen. Kirken og Rosen skulde dog forblive uberørte af Indretningen. Efter Vedtagelsen af Loven af 6/7 1867 om Hærens Ordning anmodede Krigsministeriet imidlertid den 2/9 1867 Chefen for den militære Højskole — Oberst J. F. M. Ernst — om i Forening med Chefen for Københavns og Citadellet Frederikshavns Fortifikation — Oberst J. G. Linde — at undersøge, hvorvidt Frederiksberg Slot maatte egne sig til Indretning til Officersskolens Brug samt eventuelt at udarbejde Forslag desangaaende ledsaget af Overslag over Bekostningen. Den 19/10 1867 fremsendtes Indberetningen ledsaget med Forslag og Overslag over Bekostningen ved Officersskolens Indretning paa Frederiksberg Slot til et Beløb af 88.000 Rigsdaler.

Til Indledning anførtes: „Det stod fra første Øjeblik klart for os, at Slottet med sine frie sunde Beliggenhed maatte kunne afgive et fortrinligt Sted for den paatænkte Officersskole, saafremt dets Lokaliteter lod sig afbenytte uden alt for store Bygningsforanstaltninger, og at det hele Etablissements smukke Ydre og elegante og hyggelige indre Udstyring maatte kunne indvirke gunstigt paa den Tone, der maa ønskes paa en Uddannelsesanstalt for Officerer. Samtidig med Indretningen maa Slottet imidlertid underkastes en gennemgribende Istandsættelse, saavel den indre Bygning som paa Tag og Fag, saafremt Krigsbestyrelsen ikke skal udsættes for faa Aar efter Bygningens Overtagelse at maatte anvende uforholdsmæssige store Bekostninger paa Etablissementets aarlige Vedligeholdelse.“ Med Hensyn til Slotskirken bemærkes: Da Kirken er saa tarvelig udstyret, at kun de nøgne Vægge bliver tilbage, naar Prædikestolen, Maleriet over Alteret samt Loftsmaleriet og Marmorgulvet borttages, har vi ikke taget i Betænkning at anvise Laboratoriet Plads i samme, hvortil Lokalet fortrinligt egner sig, da det er særdeles lyst, meget højt og fordelagtigt beliggende med Hensyn til den Brug, man kan gøre af de omliggende Lokaler. Det foreslaas at anvende det ved Siden af liggende Badeværelse (Dronning Caroline Mathildes) til Svovlbrinte Lokale og de oven over værende Kabinetter til Værelser for Læreren i Kemi. Endelig foreslaas indrettet et Observatorium med Kuppel af 8’ Diameter og 9’ Højde paa Platformen over Hovedbygningens Midteparti. Under Hensyn til den ringe Bebyggelse i Omegnen blev denne anset velegnet til Afholdelsen af Felttjenesteøvelser. De foreslaaede Bygningsforandringer indskrænker sig iøvrigt til de allernødvendigste, hvorved hele den smukt dekorerede indre Udsmykning kan bevares uforandret, saa Omkostningerne vilde blive de mindst mulige. I Tilslutning til det ovenfor anførte omfatter Forslaget derfor: 1) Nedbrydning af Kirkens Pulpiturer, Prædikestol, Flisegulvets Erstatning med Bræddegulv, 2) Udførelse af 2 nye Hovedtrapper gennem de 8 Etager af Hovedbygningens Fløje og Anbringelsen af det nævnte Observatorium, 8) Hvidtning af Gibslofterne, 4) Hovedreparation af 288 Vindueskarme med Rammer og Ruder i Hovedbygningen og tilsvarende Arbejde paa 136 Vinduer i Tilbygningerne, 5) Restaurering af Paneler, Døre og Vægge, 6) Fuldstændiggørelse af den i 1862 paabegyndte Gasinstallation, 7) Opførelse paa Grunden Vest for Slottet ved Zoologisk Have ud mod Hovedlandevejen af et Eksercér-, Gymnastik- og Ridehus og en Stald til 20 Heste samt 8) Opbrydning af Brolægningen i Slotsgaarden og dennes Makadamisering med Murbrokker og Grus. Til disse Arbejder slutter sig Reparationen af Bygningerne paa Tag og Fag. Bygningsforandringerne anslaas til ialt 83.000 Rdl. Efter Modtagelsen af denne Indberetning lod Krigsministeriet i Begyndelsen af 1868 foretage en Undersøgelse af, om Elevskolen eller Skydeskolen for Haandvaaben maatte kunne anbringes paa Slottet sammen med Officersskolen. Resultatet af denne Undersøgelse blev, at Hærens Elevskole ogsaa vilde kunne underbringes paa Slottet, og at Merudgiften herved vilde beløbe sig til 7000 Rigsdaler.

Krigsministeriet bestemte derfor under 29/4 1868, at Officersskolen skulde anbringes paa Frederiksberg Slot. Undervisningen begyndte herefter officielt den 2/5 med Parol paa Slottet den 4/5 1868. Der blev derefter bevilget 65.000 Rdl. til Indretning af Slottet for Officersskolen i Forening med Elevskolen, idet der dels blev foretaget nogle Ændringer i det udarbejdede Forslag, dels blev Opførelsen af Ridehus og Eksercerhus udskudt indtil videre. Forud for Gennemførelsen af Planen lod Krigsministeriet denne forelægge for Professorerne Meldahl og Worsaae, der i Forbindelse med Chefen, Oberst Linde, udtalte: „at den forelagte Plan viser, at der ved Distributionen er taget særligt Hensyn til Bevaringen af Slottets smukt dekorerede Lokaler og med faa Undtagelser (f. Eks. Kirken) skaffet disse en Anvendelse, der vil tilstede, at berørte Loftsog Vægdekorationer kunne forblive, som de er. Biblioteket er saaledes tænkt anbragt i Rosen og Tegne- og Klasseværelserne i de smukke Lokaler i Hovedbygningens 1. Etage. Laboratoriet henlægges til Udbygningerne, og Kirken omdannes til Militærskolens større Festsal m. m.“ Det henstilledes til Slut, at følgende Gemakker blev bevarede: 1) Frederik IV’s private Værelse, som endnu er conserveret i sin oprindelige, ejendommelige Dekoration, 2) Badeværelset med Forværelse og 3) det højst ejendommeligt dekorerede Lokale fra Dronning Sophie Magdalenes Tid. Indretningen af Skolen skred imidlertid kun langsomt frem, dels da Udflytningen af Lejlighederne ikke kunde afsluttes til Flyttedagen, dels da Arbejderne maatte udføres langsomt og forsigtigt. Distriktet indstillede saaledes, at stort set kun Nybygningerne blev udbudt i Liciation, medens de øvrige Arbejder blev udført efter Akkord. Det anførtes bl. a .: „Alle Arbejder foretages med megen Varsomhed, saaledes maa til Eksempel den yderste Grad af Forsigtighed iagttages ved Omlægningen af Gulvene i Attiken, da der ingen Indskud findes, og Loftsmalerierne og Stukarbejdeme er anbragt umiddelbart paa Forskallingen. Saa meget som muligt af disse Arbejder bør bortaccorderes til paalidelige Mestre, der ville paatage sig Medansvaret for, at ingensomhelst unødvendig Ødelæggelse finder Sted.“ — Det er meget glædeligt at kunne konstatere, hvorledes de militære Bygningsmyndigheder fra første Færd i høj Grad har taget Hensyn til Slottets historiske Værdi, idet det jo maa erindres, at Slottet ikke som saadant blev overladt Krigsministeriet. Inden Byggearbejderne blev paabegyndt, blev der bl. a. afleveret 7 Loftsmalerier, 20 Dørmalerier, 11 Kamin- og Vægspejle, 7 Marmorkaminer, 2 Parketgulve, 2 Silketapeter, 1 Gyldenlæderstapet og en Del Paneler, Dørindfatninger og malede Tapeter. Fra Kirken blev yderligere bl. a. fjernet: Altertavlen, Alterbordet (Marmorplade og Marmortrin), 1 Orgel i Træskære rarbej de med Fod og Tilbehør, Piberne indlagte med Elfenben, de øverste Registre besatte med 19 smaa Sølvløvehoveder og paa begge Sider 12 smaa Sølvløvehoveder samt 28 perlemalede Stolestader paa Gulvet.

En væsentlig Del af dette Inventar blev den 6/2 1869 bragt til Fredensborg Slot, hvor noget af det blev anvendt, Resten blev opmagasineret. En Del af det ikke benyttede — bl. a. Stolestaderne til Kirken og en Del Paneler og malede Tapeter, nogle Dørmalerier og 2 Spejle — blev afgivet i Oktober 1916 til Christiansborg Slots Tegnestue for herfra i Februar 1919 atter at vende tilbage til Frederiksberg Slot, hvor Spejlene og Dørstykkerne nu er anvendt i Chefens Lejlighed, medens Stolestaderne ved Slotskirkens Restaurering blev anbragt paa deres gamle Pladser. Tapetresterne blev 1930 afleverede til Nationalmuseet. Efter Indflytningen beklagede Skolen sig imidlertid allerede i September 1869 over 1) den utilstrækkelige Installation af Gas, 2) den højst utilfredsstillende Udbedring af Pletter m. m. paa Døre, Paneler og Vinduer, 3) den uheldige Besparelse ved Reparation af Gulve, hvorved nye og gamle Reparationer i Forbindelse med Rester af den oprindelige Maling (Fliseudsmykning) af Gulvene gav et højst uheldigt Udseende, 4) Utilstrækkeligheden ved Antallet af de opførte Latriner. Skolen indstillede endelig 5) om at faa lagt Bræddegulv i Stedet for Lergulvet i den ny indrettede Gymnastiksal m. m. Det vil efter det foran anførte forstaas, at Slottet ved Overtagelsen ikke alene var berøvet en ikke uvæsentlig Del af den tidligere Udsmykning og Pragt, men at det ogsaa vedligeholdelsesmæssigt set ikke kom i en fuldt ud tilfredsstillende Stand. Umiddelbart efter Indflytningen tog Officersskolen Spørgsmaalet op om Slottets Sikring i Udebrandstilfælde og foreslog dels Anbringelse af Vandhaner paa Gangene, dels — i Begyndelsen af 1870 — Supplering og Forbedring af Brandredskaberne. Da Reparations- og Ændringsarbejderne i det store og hele var afsluttede, besøgte Kong Christian den IX og Kronprins Frederik den 19/1 1870 for første Gang Officersskolen i dens nye Skikkelse. Allerede i 1871 nærede man Betænkelighed ved at benytte Rosen som Bibliotek. En Undersøgelse af Gulvets Konstruktion viste, at den var anderledes, end de ældre Tegninger lod formode. Ingeniørkorpset foreslog derfor i 1872 at flytte Biblioteket ned i den tidligere Slotskirke og desuden benytte denne som Mødesal. Samtidig foresloges Bjælkelaget i Rosen forstærket. Forslaget til Flytningen af Biblioteket blev tiltraadt, og Arbejdet hermed var afsluttet i Begyndelsen af Aaret 1874. I de følgende Aar søgte Ingeniørkorpset efterhaanden at raade Bod paa den begrænsede Istandsættelse af Slottet ved Overtagelsen, ved Istandsættelse af Gesimser, Vinduer, Karme, Sandstensindfatning og Facaderne paa Hovedbygningen, medens Stuklofterne blev istandsatte (eftergaaede og hvidtede), Murstensbelægningen i Buegangene blev (beklageligvis) dækket med et Betonlag. I 1883 blev en direkte Telefonforbindelse mellem Slottet og Brandstationen i Runddelen udført. I 1904—05 paabegyndte man Installationen af elektrisk Lys i Laboratoriet. W. C. fik Slottet iøvrigt først i 1930 som en af de sidste Bygninger paa Frederiksberg og først efter at Frederiksberg Kommunes tekniske Forvaltning havde meddelt, at Natrenovationskørselen vilde ophøre det paagældende Aar. I 1908—10 hovedistandsattes „Rosen“ og „Pandekagekøkkenet“. Sidstnævnte Rum blev rekonstrueret og restaureret, medens „Rosen“ blev udstyret med Gobelinstapeter og Majolikaovn og Gaskroner, idet Rummet skulde anvendes til Brug for Overkrigsretten. I samme Tidsrum og de følgende Aar udførtes væsentlige Brandsikringsforanstaltninger saasom Forøgelsen af Antallet af Brandhaner og Anbringelse af Rabitzvægge i Loftsetagen.

Det kunde imidlertid ikke undgaas, at den stadige Brug af Gas og Kakkelovne i høj Grad forringede de meget smukke Stuklofter og Loftsmalerier. Først naar Slottet var forsynet med elektrisk Belysning, og Centralvarme var installeret, subsidiært Kakkelovnene enten anbragt i Nicherne eller som Varmeovne (Kamingrise) anbragt i Kaminerne, vilde en grundig Reparation af Stuklofterne og af Loftsmalerierne svare Regning. Omkring 1920 var Tilstanden af de omtalte Udsmykninger en saadan, at en Hovedrestaurering maatte anses for paakrævet nødvendig. 2’ Bygningsdistrikt, der siden 1867 havde haft den direkte Ledelse af Slottets Tilsyn og Vedligeholdelse, havde paa dette Tidsrum lige foretaget en delvis Restaurering af Riddersalen. En gennem det særlige Bygningssyn i Efteraaret 1921 indhentet Udtalelse om en paatænkt Restaurering af de stærkt medtagne og gennemhullede Loft- og Dørmalerier af Konservator S. Rønne viste, at der til denne nødvendige Restaurering krævedes ca. 11.000 Kr. En underhaands Henvendelse til de overordnede Myndigheder gav til Resultat, at man — grundet paa de vanskelige økonomiske Forhold, der var raadende paa dette Tidspunkt -— ikke kunde forvente at faa stillet særlige Midler til Raadighed til Gennemførelsen af dette Arbejde. Da en Indstilling om særlige Midler til Fuldførelsen af den elektriske Installation som Erstatning for den skæmmende, ødelæggende og utidssvarende Gasbelysning gav det beklagelige Resultat, at man blev henvist til at lade denne Fuldførelse foretage, efterhaanden som de i Forvejen knebne Vedligeholdelsesmidler maatte tillade det, fandt Distriktet omkring Midten af 20’erne det for fuldt ud forsvarligt indtil videre i de kommende Aar at udskyde enkelte ogsaa nødvendige, almindelige Bygningsvedligeholdelsesarbejder og for de derved disponible Midler at paabegynde en Restaurering af de mest medtagne Stuklofter, der derved vilde blive reddede for yderligere større Ødelæggelse. En medvirkende Aarsag til, at Distriktet fastholdt denne Arbejdsplan, blev en Oplysning, som kgl. Bygningsinspektør Magdahl Nielsen fremkom med ved Afleveringen til Indenrigsministeriet af de Lokaler, som Krigsministeriet indtil 1926 raadede over paa Kronborg Slot. Bygnngsinspektøren bemærkede ved denne Lejlighed til Distriktschefen, at det næste Slot, som formentlig maatte overgaa til Indenrigsministeriet, var Frederiksberg Slot, da Krigsministeriet ikke havde været i Stand til at holde Slottet i en passende Stand. De knebne Midler tillod imidlertid kun en langsom Fremadskriden af Arbejdet, der blev væsentligt forøget derved, at der viste sig Mulighed for at faa flyttet Skolens Bibliotek fra Slotskirken til andre, mindre værdifulde Rum. Da Hærens Officersskole tiltraadte den af Distriktet i den Anledning udarbejdede Plan til en ændret Benyttelse af nogle Lokaler og til en Hovedistandsættelse af Kirken, blev Arbejdet med Restaureringen selvsagt navnlig sat ind her. Under dette Arbejde fremkom Planer om en Rekonstruktion af Kirken i Forbindelse med en offentlig Brug af denne, saaledes at Udgiften ved Rekonstruktionen skulde betales af Frederiksberg Menighedsraad. Disse Arbejder gav endelig Anledning til, at Finansudvalget den 19/1 1928 ønskede at besigtige Slottet. Da Finansudvalgets Besøg under Forsvarsminister Brorsons Ledelse i afgørende Grad ændrede Bevillingsmyndighedernes Forstaaelse af Betydningen af at holde Slottet i en forsvarlig Stand, skal det anføres, at Udvalgets Formand var Folketingsmand Pinholt, og at de Medlemmer, der gav Møde paa Slottet, var Folketingsmændene Niels Andresen, N. C. Christensen, Dahlgaard, Hauge, Axel Jensen, Korsgaard, Kyed, Olufsen, Pitzner, Laur. Rasmussen og Friis Skotte. Ved Besøget godkendtes de trufne Dispositioner, og Finansudvalget ønskede fremsat Forslag til Afhjælpning af de væsentligste resterende Mangler. Distriktet blev ved Fremsendelsen af sit Forslag paa det bedste støttet af Udtalelser fra det særlige Bygningssyn, der den Gang bestod af Direktør Mackeprang, Departementschef Graae, Stadsarkitekt Ilolsøe og Dr. Lorentzen. Der blev herefter for 1928—29 og de 3 følgende Finansaar stillet ekstraordinært ialt 52.400 Kr. til Distriktets Raadighed til Udførelsen af følgende Arbejder:

— Restaurering af 21 Loftsmalerier, 22 Dørstykker og 3 Vægmalerier,

— Restaurering af 22 Stuklofter,

— Lysinstallation i Hovedbygningen,

— Omlægning af den sydlige Slotstrappe,

— Ændring af Lærerværelset (Marskalstuen).

Til Restaurering af Slotskirken vilde et omtrent tilsvarende Beløb medgaa, men dette vilde, som foran nævnt, blive afholdt af Frederiksberg Sogns Menighedsraad. Under Arbejdet med Restaureringen af Lofter m. m. fremkom imidlertid nye Opgaver, idet der bl. a. viste sig Mulighed for Tilbagelevering og Opstilling af nogle af de i 1869 til Fredensborg Slot afgivne Marmorkaminer, idet en nøjere Undersøgelse af dette Slots Magasiner viste, at Marmorkaminerne endnu fandtes i saa godt som brugbar Stand. Gennemførelsen af disse Opgaver medførte en ny ekstraordinær Bevilling i 1982—83 paa 16.250 Kr. Til Restaurering af Malerierne, der dels paa Grund af Ælde var stærkt forringede, dels efter Gasinstallation og af anden Aarsag var fulde af Huller, der i nogen Grad samlede sig omkring de mere kødfulde Dele paa Guderne, Gudinderne og Amorinerne, skal kun anføres, at disse blev voksede paa nyt Lærred, og Lofterne over Malerierne blev forsynede med Puds iblandet vandstandsende Midler. Stuklofterne blev sikrede og befriede for de gamle Lag Kalk, hvorved de smukke Detailler atter kom frem sammen med de oprindelig graa, gule og røde Farver paa Stukmotiver og Baand, Farver, der saa smukt fremhæver Kompositionen i Stukdekorationerne. Takket være de knebne Vedligeholdelsesmidler laa den oprindelige Udsmykning af Træværket fra Frederik IV’s Tid saa godt som uskadt under de senere Tiders mange Lag Maling. Afdækningen af Træværket er blevet udført paa de fleste Paneler, Vinduespartier og Dørpartier i Slottets Hovedbygning. De afdækkede Marmoreringer er udført i dristige Farvesammensætninger og med meget smukke Mønstre og maa betragtes som nogle af de bedste Eksempler paa den Tids kunstneriske Udsmykning, Marmoreringen mangler vel Støtte i Væggenes Gyldenlæder og Silketapeter, men dels har deres Fremkomst megen historisk Værdi, dels er Lokalerne nu lettere at vedligeholde med denne Udsmykning end med den tidligere anvendte ensfarvede Maling. Ved Anbringelse af 12 Marmorkaminer, heraf 5 tilbageleveret fra Fredensborg og 1, forsynet med Fr. IV’s Monogram, fra Københavns Bymuseum, er opnaaet en dekorativ Forbedring og en væsentlig Formindskelse af Stuklofternes Forringelse ved Rummenes Opvarmning. Det skal i denne Forbindelse bemærkes, at der i de restaurerede Rum kun er gaaet saa langt tilbage, som man uden at forringe de bevarede Udsmykninger har ment det forsvarligt. Slottet rummer derfor nu Udsmykninger fra de forskellige Epoker i Slottets Historie — Frederik IV, Christian VI, Christian VII og Frederik VI —, nemlig Kirken, „Rosen“, Dronning Sophie Magdalenes Thekøkken, Dronning Caroline Mathildes Badeværelse, det kinesiske Værelse og Riddersalen. En særlig Mærkedag i Slottets Historie blev Genindvielsen af Fr. IV’s Slotskapel af Biskop Ostenfeldt den 24/1 1932 i Overværelse af Hans Majestæt Kongen og Hendes Majestæt Dronningen, Deres kongelige Højheder Prins Valdemar, Prins Harald, Prins Gustav og Hans Højhed Prins Viggo. Efter Genindvielsen er det midlertidige Harmonium, takket være en af Kirkens Velyndere, blevet erstattet med et Orgel i barok Stil. Orglets Midterparti prydes med en forgyldt Sol med Straalekransmotiv, og til Minde om Genindvielsen er de to Sidepartiers gennembrudte Billedskærerarbejde kronede med Hans Majestæt Kongens og Hendes Majestæt Dronningens Spejlmonogrammer. Af andre Restaureringsarbejder skal endvidere anføres, at de gamle bevarede Lygtestativer er blevet indrettede til Belysning, at de i de to Mellembygningers (østre og vestre Portbygning) i 1868 anbragte Aftrædelsesrum er fjernede og de gamle Buer aabnede saaledes, at Portbygningerne atter har faaet deres oprindelige Udseende, at Sandstensudsmykningerne paa Hovedbygningens Facade mod Slotsgaarden i 1934—35 er blevet hovedreparerede, at Pudsen samtidig paa Størstedelen af Slottets Facade er blevet fornyet, og endelig at den omkring 1880 foretagne Reparation ved et Cementlag over Murstensbelægningen i Buegangene er blevet fjernet, og en ny Klinkebelægning i det oprindelige Mønster er blevet udført. I de seneste Aar er endvidere den indre Udsmykning i den bevarede Del af den gamle Stald blevet afdækket og restaureret. Samtidig er saavel Undervisningslokalerne og Samlingsstuerne for samtlige Klasser blevet restaurerede og forsynede med nyt Inventar. I 1938—40 er der blevet anbragt automatisk Brandalarm i samtlige Lokaler paa Slottet. Endelig er i Efteraaret 1942 den i 1869 indrettede Gymnastiksal blevet grundig og smukt forbedret og hovedistandsat og forsynet med moderne Luftopvarmningsanlæg. Det vil herefter ses, at Slottet efter de seneste ca. 20 Aars Restaureringsarbejder vedligeholdelsesmæssigt set nu er i en langt bedre Stand, end det var i 1868, og at det brugsmæssigt set er blevet vtesentligt forbedret, selv om man endnu maatte mene, at der mangler et tidssvarende Idrætsanlæg, og at Skolen trænger til et større og bedre Ridehus. Det har været Bygningstjenesten en meget tilfredsstillende Opgave at bringe disse Arbejder til Udførelse, men det maa samtidig betones, at Bygningstjenesten gennem Aarene har fundet udmærket Støtte og Forstaaelse ved Arbejdernes Gennemførelse af Cheferne for Hærens Officersskole. Det maa haabes, at Slottet endnu i mange Aar maa huse denne Skole, og at de unge Elever, omgivet af Fortidens smukke og historisk interessante Minder, her kan dygtiggøre sig til det Kald, de har ment var det bedste, de kunde vælge.

Niels Maare.