(Fortsættelse).*)
*) Se M. T. Nr. 12, 15, 20/1925 og 7/1926.
I sidste Artikel bebudedes Genoptagelsen af Operationerne ved Foraarets Begyndelse. Som det vil være bekendt gennem Dagspressen, blev der pludselig omkring Midten af April indledet Fredsforhandlinger. De a f Spanierne og Franskmændene i Forening fremsatte Betingelser var meget haarde og betød i Virkeligheden en fuldstændig Underkastelse a f Rifkabylerne. Yderligere var knyttet et Forlangende om Abd-el-Krims Afsættelse og Forvisning fra Marokko, en Forholdsregel Franskmændene har anvendt i tidligere lignende T ilfælde, man erindre blot Abd-el-Kader, Prinsen af Annam og Dronningen a f Madagaskar. Med den Erfaring for Øje, som Franskmændene er i Besiddelse af, naar Talen er om Forhandling med Arabere, maatte man formode, at de Allierede forud havde sikret sig et vist Grundlag. For dem, der har fulgt Begivenhederne paa nærmere Hold, kom det derfor som en Overraskelse, at Forhandlingerne ikke førte til noget som helst Resultat. De marokkanske Delegerede gik ikke ind paa en eneste a f de fremsatte Betingelser, men opnaaede ved deres snilde Forhalingspolitik at trække Tiden ud i 3 Uger. Saa brast de Allieredes Taalmodighed, de stillede et Ultimatum, som, hvis det ikke blev besvaret tilfredsstillende inden 6’ Maj, vilde medføre Fjendtlighedernes Paabegyndelse den 7’.
Svaret var utilfredsstillende, de Allierede havde kun opnaaet at spilde en for Operationerne særdeles gunstig Tid. i Juli og August bliver Varmen uudholdelig. Under Forhandlingerne havde der været Vaabenhvile, men begge Parter havde tru ffet ivrige Forberedelser til Kampens Optagelse. De Allierede var afskaarne fra at sende Rekognosceringsflyvere ind over Rifgebetet, men havde ved Hjælp a f Kikkerter i klart V e jr observeret en stærk Virksomhed hos Rifkabylerne. Straks den 7’ om Morgenen gik et stort Antal Rekognoscerings- og Bombardementsflyvere over Fronten. Igennem Lu ftfotogra fier konstaterede man Forsvarsanlæg, bestaaende a f 3 Stillinger efter hinanden, hver atter med flere Skyttegravsanlæg. Paa hele Fronten har Rifkabylerne konstrueret Hulrum nogle km bag forreste Linie for at unddrage Besætningen den fjendtlige Ild. Hele Systemet er fuldt moderne, saaledes som Tyskerne og Franskmændene anvendte det henimod Slutningen a f Verdenskrigen. Stærkest fremtræder Befæstningsanlægene i Terrainet S. Oo- S. 0. for Targuist, en By ca. 30— 40 km S. S. V. for A jdir, der er Abd-el-Krims Hovedkvarter, og S. f. Chechouen, den vigtigste By i Djebala. Overalt er de faa Veje og Frem rykningslinier forberedte til Sprængning eller spærrede ved nedstyrtede Klippeblokke eller Træstammer. Under saadanne Omstændigheder bliver Anvendelsen a f A rtille ri og Tanks meget vanskelig. Naar dertil kommer, at Fjenden kun sjældent frembyder større Maal, vanskeliggøres Artilleriforberedelsen meget, og Angriberen henvises til sit Fodfolk. Men herved bliver atter Rifkabylerne, hvis stærke Side netop Fodfolket er, en mere jævnbyrdig Modstander, der yderligere begunstiges a f det klippefulde og vanskeligt tilgængelige Bjærglandskab, hvis højeste Punkter naar op til ca. 1300 m og hvor hver en tænkelig Fremrykningslinie er rigeligt flankeret a f Skyttegrave. Her yder Flyverne uvurderlig Nytte, idet ingen Frem rykning finder Sted, før Terrainet er grundigt rekognosceret og alle de derværende Maal udpegede. Herved spares Franskmændene for mange Tab, og Flyvertjenesten kan udføres saa nogenlunde uhindret, da R i fkabylerne efter Sigende kun er i Besiddelse af et Par enkelte Flyvemaskiner, som formodentlig er taget fra Spanierne og forøvrigt ikke er meget værd. Umiddelbart efter Vaabenhvilens Ophør fandt Frem rykningen Sted over hele Fronten, men kraftigst N. f. Kifane i det østlige og øst for Ouessane i det vestlige Marokke. Paa førstnævnte Sted gik Spanierne frem fra Kertfloden med Front mod Vest’ medens Franskmændene rykkede frem dels mod Nord og dels mod Vest paa Spaniernes venstre Fløj. Fo r at formindske Tabene saa meget som muligt, foretoges det første Angreb om Aftenen den 7’. De stillede Maal naaedes uden nævneværdige Tab, idet de A llierede rykkede 2— 4 km frem, men næste Morgen foretog regulære Riftropper, antagelig under Ledelse af Abd-el-Krims Broder, et voldsomt Kontraangreb, der blev afslaaet ved et a f en marokkansk Bataillon foretaget Bajonetangreb. Rifternes Kontraangreb blev indledet med Artilleriskydning bl. a. a f en Antitank-Kanon, som tog de franske Tanks under Behandling, dog uden at tilføje dem nogen Skade.
Chefen for den østlige Del a f den franske Front er General Marty, der har 3 Divisioner under sig. Under Kampen lykkedes det højre Fløjdivision at faa fast Føling med 3 spanske Kompagnier, saaledes at Forbindelsen mellem de Allierede nu er retableret. Det vil maaske erindres, at det henimod Slutningen af Kampene forrige Aar gennem en Rytterdivision lykkedes at opnaa en saadan Forbindelse, men da Terrainet, hvortil D ivisionen var fremskudt, var meget uvejsomt og Provianteringen meget besværlig, maatte man atter trække den tilbage. Efter flere Dages Kampe staar de spån sk-f ran ske Tropper nu fra Middelhavet mod Syd i en Bue vestpaa ca. 25 km N. f. Kifane og har paa dette Sted alle de Højder inde, der behersker Rifbjergenes Affald mod Nord. De er nu i Stand til at fortsætte Fremrykningen enten mod Targuist eller mod A jdir. Ved A jd ir har Spanierne yderligere udvidet deres Basis, idet deres Forposter er skudt ca. 17 km frem fra Udskibningsstedet i Alkucemasbugten. Paa den øvrige Del a f Fronten har Franskmændene ligeledes gjort Fremskridt, dog ikke saa væsentlige, som paa den østlige Del. Øst for Ouezzane har flere Stammer overgivet sig. Fo r Tiden har Franskmændene standset Frem rykningen for at forberede sig til det næste Spring fremad. Tiden anvendes til at hvile ud og til at forbedre Kommunikationsmidlerne i de erobrede Dele.
Sluttet den 20/5 1926.
C. Fock.
