Log ind

Fra udlandet 1943 - 5

#

TYSKLAND .

„ H a m b u rg er F rem d en b la tt" fo r 2 4 /3 1943 b r in g e r en A rtik e l a f L ø jtn a n t D r. Z elln er: „H vord an kæ m per T a a g etro p p ern e? " H an m ed d eler, a t d e tte V a ab en h a r væ ret i A n v en d else sid en S om ­ m eren 1942 og g jo r t s ig frem ra g en d e bekendt. P a a G rund a f d e ts o v erle g n e Ild k r a ft er d et isæ r e g n e t til a t nedkæ m pe fo rb ered te S tillin g e r , lig e so m d e t sta d ig t h a r v æ ret s a t in d i A fv æ rg ek a m p en e s B ræ n d p u n k ter. T a a g etro p p e rn e s H oved vaab en er M in ek asteren , a f h vilk e d e h a r 2, en m ed M ellem k alib er o g en m ed sto rt K alib er. D e h a r b e g g e en b ety d e lig Ild k r a ft. E t M in ek a ste rb a tte ri kan b e læ g g e et b e ste m t M aalo m ra a d e m ed et u lig e stø rre A n ta l G ra n a ter end et B a tte r i a f alm . S k y ts in d en fo r sa m m e Tid. E t sto r t A n ta l P ro je k tile r v il fa ld e n æ sten sa m tid ig t p aa d e t b e la g te T erra in o m ra a d e, o g d er v il sa a god t som ik k e væ re S ted er in d en fo r d e t, d er ik k e e r un d er Ild p a a G rund a f G ra n a tern es sto re D eto n a tio n s- o g S p ræ n g sty k k ev irk n in g . T a a g etro p p e rn e s M in ek a ste re h a r tr e S la g s A m m u n itio n , n em lig T a a g e-, S p ræ n g- o g B r a n d g r a n a ter. T a a g e g r a n a te r n e s A n v en d e lse til S lø rin g o g B læ n d in g er b em æ rk elsesv æ rd ig d erv ed , a t T a a g em u ren , p a a G rund a f M in ek a stern es sto re S k u d h a stig h ed , k an sk ab es i d en k o r te ste T id ved A fg iv e ls e a f n o g le S a lv e r, h v o r e fte r den m aa n æ res gen n em en la n g so m S k yd n in g.

V ed b eh æ n d ig A n v en d else a f T a a g en , er d et m u lig t a t le tte eg e t F o d fo lk s F rem ry k n in g m od en fje n d tlig S tillin g , sa a d e t m ed r in g e T ab s ta a r k la r til a t b ry d e ind i denne, lig e so m d en u n d er T ilb a g eg a n g le tte r F r ig ø r e lse n f r a M od stan d eren . D en d irek te B e sk y d n in g m ed en k elte T a a g e g r a n a te r h a r o g sa a v ist s ig som e t g o d t V æ m m od K am p v o g n sa n greb , lig g e r T a a g en g o d t, m is te r d e deres U d sy n , ta b er O rien terin g en o g k a n ik k e a fg iv e s ig te t Ild, o g F o d fo lk e ts P a n se r tilin te tg ø r e lssfo lk o g P io n e rer kan d a a rb ejd e s ig fr e m o g ø d elæ gg e K am p vogn en e. E t sn æ v ert S a m a rb ejd e m ellem F o d fo lk o g T a a g etro p p e r er nødv en d ig t. D e t il O b servation o g F o rb in d else m ed F o d fo lk e t fre m se n d te O ffic e r e r h a r R ad iotrop m ed, o g M o rterern es Ild o g T a a g e k an da læ g ­ g e s e fte r B eh ov. F o r fa tte r e n o m ta ler, a t m an un d er V in ter en s K am p e ik k e h a r k u n ­ n e t fr e m s k a ffe det n ød ven d ige A n ta l M in ek a ste re o v e r h e le F ro n ten . T a a g etro p p e rn e m a a tte d e r fo r o v erg aa til b e v æ g e lig K a m p fø r in g ; d e er le t b e v æ g e lig e, d a d e h a r r in g e V æ gt, o g kan tra n sp o rtere s p a a e th v e r t S la g s te r r a in g a a e n d e K øretøj. D en n e B ev æ g elig h ed , d e r tilla d e r h y p p ig S tillin g sv e k slin g , m u lig g ø r en a f V a a b n e ts S æ regen h ed er, d e ts o v erra sk en d e O ptræ den. G odt u d d an n ed e S o ld a ter a f V a a b n e t k a n b r in g e M in ek a ste rn e i S tillin g i L øb et a f m e g e t k o r t T id, o g F jen d en o v er ra sk e s a f d en u fo ru d ­ se te Ild o g e r ik k e k la r t il M odvirken. I V in ter en s A fv æ rg ek a m p e h a r V a ab n et o fte v æ ret sa t in d som F o d fo lk .

FRA ANDRE TIDSSKRIFTER.

T id s s k r if t f o r S p v æ se n N r. 3: „ N o g le O p ly sn in g er ved r. S lø rin g og d en s A n v en d else i K rigen " a f K om .k ap t. K jølsen . K u n g l. K r ig s v e te n s k a p s -A k a d e m ie n s H a n d lin g a r o ch T id s k r if t N r. 1: „ A k tu ella v a rn p lik tsfrå g o r " a f B . H a sse lr o t. „ A llier a d str a te g i" a f C. H . F a lk m a n . „ S k o g sb ran d u r ta k tisk syn p u n k t" . „ F ö rb a n d su tb ild n in g i fo r sv a rsstrid " a f R . L eu h u sen . „ A m fib isk a p ro fetier" a f H . (H æ ren s M o to r ise r in g ). S v e n s k I n te n d e n tu r T id s k r if t N r. 1— 2: „D en m ilitä r a ex p ed itio n stjä n stu tre d n in g e n " a f E . A . T id s k r if t i F o r tif ik a tio n N r. 6: „ D et sch w eizisk a b e fä stn in g ssy ste m e t" a f L . a f P eterse n s. „ U tlö sn in g sv illk o r fö r str id sv a g n sm in a a v tr ä /4 2 " a f K ap t. N . E d én s. D e u ts c h e W e h r N r . 7 : „ S tü tzp u n k te im S eek rig" a f K on.ad m . G adow . „P etsam o" a f M . A . „ K r ie g sw ic h tig e R o h sto ffv ork o m m en a n d e r M ittelm eerk ü ste A fr ik a s" a f P . R . N r. 8: „ D er O ffiz ie r im g ro ssd eu tsch en R eich" (fo r tsæ tte s) a f K a p t. H . F lem m in g . „ D er ja p a n is c h e S ieg eszu g " a f K on.adm . G adow . „ D ie b o lsch e w istisc h e O ffe n siv an d er S ü d fron t" a f O blt. A . v. O lberg. „ D ie E n tw ick elu n g der F lu g z eu g fa h r w e rk e" a f H . o g B . v. R öm er. N r. 9: „ D er S tra sse n b a u in d er U . d. S. S. R." a f W . A . B ille sh o ff. N r. 10: „ D ie K ä m p fe in T u n esien " . „ D ie Z ie le d er so ld a tisch en E rzieh u n g " a f K ap t. H . F lem m in g .

W e h r te ch n isch e M o n a ts h e fte N r. 2: „Ü b er die E n tw ick lu n g d er F e ld g esch ü tz- und F la k la fe tte n " a f D ip l.-In g . W . K n ay er. „ D er S ta h lm a n g el d e r V ere in ig ten S ta a ten " a f P ro f. D r. E . S ch u ltze. „ D a s Gold d e r S o w jets" . M a r in e R u n d sc h a u N r. 2: „ D a s E n d e d er fra n z ö sisch en F lo tte in Toulon" a f E . G lod sch ey. „ N a p o leo n und N elso n im K a m p f u m s M itte lm eer" a f O b erljt. D r. W . L oh m ann . „ G ro ssb rita n n ien und d ie eu ro p ä isch en N eeb en m eere in G esch ich te und G egen w art" a f V izead m . L ü tzow . „ D ie S c h iffa h r t in d er E r d ö lv er te ilu n g der U . S. A." a f D r. P . R u p rech t. D ie P a n z e r tr u p p e N r. 1: „ W ie soll ein P an zerverb an d ein e B rü ck e a n g reifen ? " a f O blt. S tr. (fo r ts æ tte s ). „ V o r fa h r t ach ten". M il i tä r w iss e n s c h a ftlic h e M itte ilu n g e n N r. 2: „ W eh rp o litisc h e Ü b ersich t" a f Gm. E . P a sch eh (fo r ts æ tte s ). „V om P a n a m erik a n ism u s zu r S tü tzp u n k t-P o litik " a f D r. W . F lem m in g . D ie W e h r m a c h t N r. 6: „ D ie P a n th er vom W esten ta sch en -K o rp s" a f K rig sk o rresp o n d en tern e C. L a a r o g B. W aske. A llg . sc h w . M ilitä r z e itu n g N r. 2: „ G esch ich te der S o ld a te m ä h r u n g d er m ilitä r isc h w ic h tig ste n V ö lk er E u rop as" a f San .-O b lt. R. B e m o u lli. „ G efec h tsa u sb ild u n g bei d er T rup pe" a f K ap t. E ich in .

Anmeldelser.

Oberst Johannes Schiøtz: Kon g svin g er-av snittets militære historie 164J—181U. Bind li. Tiden 1681—1720. Kongsvinger 1942. I Kommission hos Fabritius & Sønner, Oslo. Skulde større Troppeenheder overskride det brede Skovog Aaparti, som danner Grænsen mellem Norge og Sverige, var de henvist til nogle faa Forbindelseslinier. Blandt disse havde Vejen fra Værmeland over Magnor mod Østerdalen og Giommen særlig Betydning, fordi en svensk Angribe)' ved at benytte den kunde omgaa den norske Hær, som opererede i de i militær Henseende vigtigere Afsnit længere mod Syd, Øst for Christiania Fjord. En Forsvarskrig i det sydlige Norge stillede derfor Krav om Sikring af den nævnte Vej over Magnor, og under Gyldenløv ef ej den (den skaanske Krig) lagdes da en Skanse ved Vinger paa det Sted, hvor Glommen (Glåma) danner et skarpt Knæk mod Vest, og hvor der fandtes et Overgangssted over Elven. Efter Krigen blev i 1680erne denne Skanse ombygget og udvidet til en Fæstning, et Spærrefort, som fik Navnet Kongsvinger. Medens det foreliggende Værks 1. Bind, som udkom for omtrent 20 Aar siden, behandler Vingerskansen under Gyldenløvefejden, er det nu udkomne Bind helliget Kongsvinger før og under Den store nordiske Krig. Det paavises herved, at Fæstningen aldrig har dannet Basis for en større Offensiv — alene af den Grund, at en Fremrykning ind i Værmeland vilde være uden strategisk Betydning. I Overensstemmelse dermed blev under den Offensiv, den norske Hær skulde have udført i 1709 ind i Båhuslen, Opgaven for de Tropper, der var samlet om Kongsvinger, ogsaa af sekundær Art og iøvrigt efter de Instruktioner, der blev givet, uden noget egentligt Formaal overhovedet. Anderledes stillede Forholdet sig i den defensive Krig, som Norge maatte føre, da det i 1716 og 1718 blev Hovedkrigsskuepladsen. Vel blev Kongsvinger ikke angrebet i noget af disse Felttog, men alene dens Tilstedeværelse havde Betydning, i 1716 fordi den hindrede Carl XII i at benytte Vejen over Magnor—Vinger, da Fæstningens Nedkæmpelse vilde udelukke det tilsigtede overraskende Angreb, i 1718 fordi den Modstand, der kunde ventes ved Kongsvinger, afholdt Kongen fra at sende sin nordligste Kolonne den Vej, til Trods for de store Fordele, en Fremrykning her kunde byde ham. Forf. mener iøvrigt, at ogsaa Provianteringsvanskeligheder kan have spillet ind ved Carl XII’s Beslutning. Saavel Begivenhederne i 1716 som i 1718 viser imidlertid ogsaa den Fare, der følger med at have Fæstninger. Som naturligt var, blev Forsvaret knyttet til de Forbindelseslinier, der førte over Grænsen. Fandtes der ved disse kun en let Feltbefæstning eller et Forhug, kunde det ikke volde Overvindelse at drage Forsvarsstyrken bort, naar fjendtlig Fremrykning ikke længere truede ad den paagældende Vej. Men anderledes ved Fæstningen. Denne maatte altid have en vis Sikkerhedsbesætning, og saa længe der endnu var blot en Mulighed for, at den blev angrebet, maatte Sikkerhedsbesætningen være saa stor, at et virksomt Forsvar af Fæstningen kunde gennemføres. For den øverstkommanderende i Distriktet (Kantonen) blev det da let saaledes, at Fæstningen skulde forsvares for dens egen Skyld, og at han blev utilbøjelig til at trække Tropperne bort til Løsning af vigtigere Opgaver. Det blev Fæstningens Forbandelse, at den i Stedet for at frigøre Tropper til operativ Anvendelse netop bandt dem til Stedet. Gang paa Gang viste dette sig ved Kongsvingev, og særlig grelt traadte det frem i 1718, de Overgeneralen, Liitzow, manglede Personlighed til at fremtvinge det fornødne Samarbejde eller endog blot Lydighed mod sine Befalinger. — Det fremgaar iøvrigt af Fremstillingen, at Behandlingen af Afsnittene vedrørende den øverste norske Krigsledelse støtter sig til Forf.s Værk om „Elleveaarskrigen“, af hvilket 1. Bind er udkommet, medens 2. og 8. Bind foreligger i Manuskript. Man vil sikkert, naar disse Bind engang udkommer, deri finde en bl. a. gennem nøje Terrainbeskrivelser, ledsaget af orienterende Skitser over Troppefordeling m. v., nærmere dokumenteret Redegørelse for Forf.s Opfattelse af de øverstkommanderendes Dispositioner. Af særlig Interesse er det at se, hvilken Betydning Forplejningsvanskelighederne har haft for den norske Krigsførelse. Det indkaldte Mandskab maatte, ligesom det i Middelalderen var Tilfældet hos os, selv medføre Forplejning for et vist, nærmere befalet Antal Uger, og i flere Tilfælde maatte Mandskabet atter sendes hjem, naar den medbragte Mad var spist. Ikke alene Tilvejebringelsen, men ogsaa Fremførelse af Forsyningerne kunde hæmme eller endog ganske umuliggøre Operationerne. — Forf. nævner i den Forbindelse, at Forplejningsspørgsmaalet næsten gjorde det til en Ulempe, at der i 1718 sendtes saa mange danske Afdelinger til Norge. — Transporterne skulde foretages af Bønderne, og i Grænseegnene kunde det da ske, at Kvinder og Børn alene maatte sørge for Gaardens Drift, naar det unge Mandskab var indkaldt og Husbonden Døgnet igennem optaget af Skydskørsel. I Forbindelse med alle de Byrder og Ulykker, Krigen medførte, blev herved Befolkningens Ydeevne spændt til Bristepunktet. Ud over Fremstillingen af den Rolle, Kongsvinger og Kongs vingerafsnittet spillede i Krigen, giver Forf. en Redegørelse for hele Fæstningens Historie i den omhandlede Periode. Værket fremtræder i saa Henseende som et Kildeskrift, der sikkert vil have stor Betydning for norske Militærhistorikere. Hvor mange Detailler der skal medtages i et Skrift af den Art, er naturligvis noget af en Skønssag men det synes dog, som der hist og her er taget lidt mere med end strengt nødvendigt. Værket er imidlertid helt igennem præget af stor Grundighed og nøje Kendskab til Stoffet, hvorved det faar sin store Værdi.

T. Bjerge: Lyslære. (Einar Munksgaard, 1948. 148 Sider, 160 Fig. Pris Kr. 11,00). Denne Bog er beregnet til at anvendes som Lærebog ved Undervisningen i Fysik ved Danmarks tekniske Højskole og i Hærens Officersskoles Specialklasser, men indeholder tillige i let overskuelig Form en Oversigt over alle de vigtigste Problemer inden for Lvslæren.

Bogens første Afsnit, Lysmaaling, giver, idet det tager sit Udgangspunkt i Forbindelsen mellem Lysstrøm og Arbejdshastighed (Effekt), en udmærket klar Fremstilling af dette ellers ofte meget uoverskuelige behandlede Stof. I Bogens næste Afsnit, Geometrisk Optik, genfinder man for det første med Glæde en Fremstilling af den klassiske geometriske Optik vedrørende Spejl og „uendelig tynde Linier“, et Stof, som der — paa Grund af dets begrænsede Gyldighedsomraade — i de senere Aar har været en vis Tendens til at skyde til Side, men som efter Anmelderens Mening er nødvendigt, dels fordi Forstaaelsen af disse Forhold danner Forudsætningen for at kunne arbejde med de videregaaende Problemer inden for den geometriske Optik, dels fordi det nævnte begrænsede Gyldighedsomraade alligevel er saa overordentligt vigtigt. Derudover — og som det vigtigste — indeholder dette Afsnit en Fremstilling af alle væsentlige Problemer vedrørende Afbildning ved optiske Systemer af „endelig Tykkelse“, saaledes som de forekommer i Praksis (herunder de forekommende forskellige „Afbildningsfejl“, — uden Kendskab til disse kan man daarligt vurdere Brochurer vedrørende diverse Konstruktioner fra de forskellige optiske Firmaer) ; — et Stof, man hidtil har maattet søge i udenlandske Lærebøger. I tredie Afsnit, Lysets fysiske Egenskaber, gives — efter en kort Omtale af de vigtigste af de Metoder, der har haft Betydning til Bestemmelse af Lysets Hastighed — en Oversigt over de Fænomener, Interferens, Bøjning og Polarisation, der er betinget af Lysets Bølgenatur. Afsnittet sluttes med de vigtigste Data vedrørende Lysets Gennemgang gennem Stoffer, Absorbtion, Spredning og Dispersion, samt vedrørende Forholdene ved de forskellige Former for Refleksion. Afsnit 4, Optiske Instrumenter, har især Interesse fra et militært Synspunkt ved foruden en grundig Gennemgang af de optiske Instrumenters Teori at give en Omtale af de vigtigste militære af disse, Reliefkikkerten, Periskopet, Panoramakikkerten, Afstandsmaaleren, systematisk indarbejdet i det almene Stof. Endelig afsluttes Bogen med Afsnittet, Lysudsendelse, efter at have berørt de Synspunkter for Udsendelsen af Stoffernes Liniespektre, der anlægges i den klassiske Bohr’ske Teori, at give en klar Oversigt over de Love, Kirchhoffs Lov, Plancks Straalingslov, Wiens Forskydningslov, der gælder for den -— ogsaa i teknisk Henseende betydningsfulde — „Temperaturstraaling“, der udsendes fra glødende Legemer. Bogen udfylder et Savn, idet der — som ovenfor nævnt -— i dansk fysisk Litteratur hidtil ikke har foreligget en sammenhængende Fremstilling af alt det her omhandlede Stof. Bogens kortfattede Form vil sikkert især for den militære Læser ubetinget være en Fordel, da man derved hurtigt finder de Fakta, der søges. For den , der paa et enkelt Omraade skulde have Brug for at gaa mere i Dybden, henviser Litteraturfortegnelsen til de — iøvrigt ikke særligt talrige — udenlandske Værker, hvor man hidtil har maattet søge sine Oplysninger.

Niels Wieth-Knudsen.