Log ind

Fra Udlandet 1933 - 1

#

Beskyttelse af Observationsballoner. Forsvaret a f Observationsballoner, dette værdifulde Hjælpemiddel for Føreren og for A rtilleriet, er et vanskeligt Problem, som det imidlertid er nødvendig at løse, hvis man ikke meget snart, allerede fra Operationernes Begyndelse, skal se et a f vore bedste Organer til Efterretningstjenesten og til Ledelse a f Ilden forsvinde. Hvem er ikke under den sidste K rig blevet slaaet a f Ballonernes Saarbarhed og den ringe Virkning a f de Forsvarsmidler, der var stillet til deres Raadighed? Det var ikke sjældent, at man i de virksomme Sektorer paa Fronten daglig blev Vidne til Ildebrand og Nedstyrtning a f Observationsballonerne, foraarsagede af fjendtlige Flyvere. Forsvarsmidlerne har, selv om de har gjort Fremskridt i de senere Aar, ikke kunnet følge Trop med de Fremskridt, som Flyvevæsenet opviser. Det synes, saaledes som Situationen er for Tiden, at Observationsballonen, hvis Vigtighed ingen kan bestride, foreløbigt er et let Bytte for en virksom og dristig Flyver. Kaptajn Delmas har i „Revue des Forces aériennes" beskæftiget sig med dette Problem og har i sin A rtikel behandlet følgende Spørgsmaal: 1. En Ballons Angrebstaktik ved Hjælp a f Jagere. 2. Forsvarsproblemet ved Mitrailleuse paa Jorden. 3. Den forønskede Uddannelse for at gøre dette Forsvar virksomt. Under Krigen anvendte Tyskerne i Almindelighed til Beskyttelse af deres Balloner Revolverkanoner og Mitrailleuse!' i Forholdet 2 Revolverkanoner til 6 Mitrailleuse!' pr. Ballonsektion. Eventuelt kunde Jagerne samvirke med dette Forsvar. Idet Forfatteren ligeledes holder paa Anvendelsen a f Mitrailleuser, foreslaar han følgende Forbedringer, som snarest maa realiseres: 1. Forbedring a f Materiellet. Opfindelse a f en ikke brandbar Ballon, hvis Virkeliggørelse vil ændre Forsvarssystemet radikalt. 2. Øvelser i Ballonernes Angrebstaktik med det Formaal at lette Markforsvarets Taktik og Organisation. 3. Oprettelsen a f en Specialskole, hvor Befalingsmændene faar en grundig Undervisning, som de udbreder videre i de Specialistafdelinger, der oprettes til Forsvar a f Balloner. 4. Anvendelse a f Vaaben, der samvirker med dette Forsvar, Beskyttelsesballoner, der forhindrer Flyvere i at nærme sig Observationsballonen, Luftvæ rnsartilleri, der forstærker Ilden fra Mitrailleuserne paa Jo rden, og endelig Tildeling til Ballonen paa et Tidspunkt, hvor Observationen fra den er af særlig Vigtighed (Udledelse paa lange Afstande, Observation a f Kamppladsen og det bagved liggende Terrain ...) a f een eller flere Jagere, hvis Opgave det er at angribe de fjendtlige Flyvere, der søger at trænge frem til Ballonen. Dette Spørgsmaal synes at frembyde en særlig Interesse for A rtille ­ riet, som ofte har Brug for Observationsballonen ved Ildledelsen og Kontrollen med Virkningsskydningen.

Revue d’art.

Anmeldelser.

Den nuværende, belgiske Generalstabschefs Krigserindringer. (General Galet: „S. M. le roi Albert, commandant en chef devant l’invasion allemande“ . Paris. Lib rairie Plon. 1931). Belgiens nuværende Generalstabschef, Generalløjtnant Galet, er født i 1870. Han blev Sekondløjtnant i 1892, blev ansat i A rtille rie t, anvendtes derpaa i Aarenes Løb til en meget afvexlende Tjeneste i Geleddet, i Generalstaben, som Læ rer ved Krigsskolen og i Kongens Adjutantstab og blev i 1925 udnævnt til Chef fo r Generalstaben. I 1891— 92 gennemgik han sammen med daværende P rin s Albert Officerskolen, og dette Bekendtskab udvikledes gennem Aarene til et Fortrolighedsog Tillidsforhold , der i 1912 medførte, at Kongen knyttede Galet — den Gang Kaptajn — tjenstligt til sig som sin „O rdonnansofficer“ — saaledes lod den ret beskedne, o fficielle Betegnelse — , men reelt som sin nærmeste, militære Raadgiver. I de fire K rigsaar forblev Galet uafbrudt i denne Stilling. „I min Egenskab a f „Conseiller m ilitaire“ havde jeg under hele Krigen den Æ re at leve ved Monarkens Side, bo i hans K varter, indtage mine M aaltider ved hans Bord, flere Gange daglig udvexle Synspunkter med ham om den militære og politiske Situation, dele hans Bekym ringer og Forhaabninger og, i Samarbejde med ham, undersøge Midlerne til at overvinde Vanskeligheder og afværge Ulykker“ (Side 112). Den Forhaandsviden og det operative Overblik, den begavede og kundskabsrige Fo rfa tter herved erhvervede sig, har, i Forbindelse med senere, omfattende A rkivstudier baade i og udenfor Belgien, bidraget til at gøre hans Bog, hvortil Kongen har skrevet Forordet, til et ualmindeligt interessant Værk, som, særlig hvad belgisk Forsvarsberedskab og Krigsførelse i 1914 angaar, klarer mangt og meget, der hid til har været mer eller mindre dunkelt. Som Bogens Titel angiver, er det centrale i Galets Skildring selve Kongen, Overgeneralen ikke blot a f Navn, men fuldtud a f Gavn, og den vel underbyggede, usnobbede Redegørelse fo r Kong Alberts kloge og utrættelige Virke og ansvarsmodige Færd under yderst vanskelige, fra Tid til anden til K rise tilspidsede Forhold, efterlader hos Læseren et meget stærkt Indtryk af, at ,,Le Roi Soldat“ er en a f Historiens store, heroiske Skikkelser. Ogsaa Dronningen omtales med oprigtig Beundring og taknemlig Æ rbødighed, llu n var Kongens Lige i personligt Mod og satte under hele Krigen sin menneskekærlige Energi ind paa at forbedre Sanitetstjenesten, bringe de saarede L in ­ dring og Trøst og de kæmpende Opmuntring. „Men udover denne velgørende Virksomhed a f mere almindelig Karakter øvede Dronningen en ualmindelig lykkelig Indflydelse paa Kongen og paa os alle, navnlig i de haarde Dage, som snart skulde følge. Hun bevarede stedse Tilliden til Frem tiden og mistede aldrig sit gode Humør; og hvor mørk Situationen end var og den kommende Tid syntes at være, kunde hun altid finde netop de opmuntrende Ord, som indgød os Mod og tilforte os ny Styrke“ (Side 240). Foruden at gøre Rede fo r de militæ r-politiske Forholds U dvikling i Belgien i Aarene fo r Verdenskrigen, behandler Memoirerne Krigsbegivenhederne i Belgien i 1914, altsaa i store Træk: den belgiske Hærs M obilisering og Opmarch, Overfaldet paa Liège (5/8), Felthærens Tilbagegang fra Gette (18/8), først bag Dyle, derpaa til Antwerpens ydre Fortrække, Naniurs Forsvar og Fald (20— 23/8), de to Ud fald fra Antwerpen (25— 26/8 og 11— 13/9), Antwerpens Forsvar og Fald (27/9 — 10/10), Felthærens Undvigen (6— 7/10) fra Antwerpen mod Vest fo r at soge Forening med de allierede Tropper og endelig Slaget ved Yser (18/10— 1/11). Galets uforbeholdne Paavisning a f Krigsberedskabets M angler og Hærens daarlige Tilstand bringer fyldestgørende Fo rklaring paa, at Belgien, trods dets vældige Befæstningsanlæg og dets, talmæssig set, ikke ubetydelige Hær, ikke formaaede at yde større Modstand mod den tyske Invasion og særlig mod det dristige — fo r ikke at sige dumdristige — Overfald paa Liège. Først nogle faa, maaske unødvendige, orienterende Bemærkninger om Belgiens permanente Befæstninger i 1914. Disse bestod a f den store Centralfæ stning Antwerpen og de mindre Fæ stninger Liège og Namur ved Meuse, hvor der, omtrent midtvejs mellem de to Byer, yderligere fandtes et Spærrefort ved Huy. Den ydre Fortrække ved Antwerpen, ialt 27 Fo rter og Mellemværker, var anlagt 1906— 1914 og ansaas fø r Krigen, da man udenfor Tyskland endnu ikke kendte noget til de 42 cm Morterer, fo r meget moderne. Derimod var Lièges 12 og Namurs 9 Forter, der stammede fra 1888— 1892, noget forældede. Hverken ved Liège eller Namur fandtes Sikkerhedsenceinte; Forterne var i artilleristisk Henseende godt placerede, men Næ rforsvaret var mangelfuldt, idet Forterne ikke var i Stand til at beherske alle de dybt indskaarne Dale og Slugter i tilstræ kkelig Grad, hvorfor en Angriber paa mange Steder gennem Mellemrummene kunde nærme sig Værkerne paa klods Hold, skjult og dækket. Det var, som det vil erindres, netop dette sidste, der skete ved Overfaldet paa Liège. Fæ stninger og Forter er im idlertid kun Støttepunkter for Operationerne, og den logiske Følge a f Befæstningsanlægene ved Meuse synes derfor at maatte være, at den belgiske Felthær, overfor et tysk Angreb, blev koncentreret bag denne Flod. „Saaledes opstillet vilde Hæren fuld t ud have udnyttet den befæstede S tilling ved Meuse med dens Støttepunkter og K anoner; Hærens til den hollandske Grænse støttede, venstre Flanke vilde have været ukrænkelig, dens a f den vældige, vaade Grav, Meuse, beskyttede Fron t næsten uangribelig uden umaadelige Forberedelser og stor, numerisk Overlegenhed, dens højre Flanke, endelig, vanskelig at omgaa, dels paa Grund a f Menses fo r Forsvaret gunstige Retning mod Sydvest, dels paa Grund a f Namurs Nærhed“ (Side 109). Kong Albert, der allerede ved sin Tronbestigelse i December 1909 havde forudset en forestaaende K rig mellem de riv a liserende Stormagtsgrupper og derfor ved alle Lejligheder søgte at forbedre Belgiens Forsvar, var en iv rig Tilhænger a f MeuseOpmarchen, men det ene A a r hengik efter det andet, uden at Forarbejderne var endt. Hovedaarsagen til dette Smøleri var, efter hvad Galet oplyser, Kompetencestrid mellem K rig sm inisteriet og Generalstaben i Forbindelse med F rik tion og Planløshed i Arbejdet indenfor sidstnævnte Institution. Der var brugt Dynger a f Papir, men Resultaterne var udeblevet. Saa sent som i de første Dage a f Juni 1914, da baade Kongen og Regeringen ansaa K rigsfaren fo r overhængende og insisterede paa, at i hvert Fald Operationsplanen overfor den nærliggende Mulighed, et tysk Angreb, snarest blev fuld fort, synes den belgiske Generalstabschef, Generalløjtnant de Selliers de Moranville, som Galet kritiserer meget haardt, at have ment, at Sagen ikke hastede, thi da Souschefen, Oberst de Ryckel, den 2. Juni vilde referere, hvorledes Forholdene laa, og forelagde de Selliers visse Aktstykker vedrorende Koncentrationen mod Meuse, ytrede Generalstabschefen, at det kunde han senere, til Oktober, se paa; ,,i Ø jeblikket maatte han beskæftige sig med de store Manøvrer“ (Side 50). Det lyder utroligt, men er dog utvivlsom t den nøgne, historiske Sandhed. Da saa — i Slutningen a f Ju li — Belgiens Skæbnetime kom, existerede der overhovedet ikke endelige Planer fo r Felthærens Transporter, Koncentration og Operationer under de forskellige Krigseventualiteter ( Tyskland— Frank rig— England), men kun ufuldstændige Udkast og Overflod a f nedskrevne Overvejelser. De fornødne Bestemmelser matte derfor i sidste Ø jeblik improviseres med det Resultat, at Felthæren blev samlet bag Gette-Linien med en Division frem skudt 40— 50 km østligere til Liège og en til Namur. Ved denne skæbnesvangre, a f Generalstaben trufne Beslutning var den til Imødegaaelse a f et tysk Angreb særdeles velegnede Meuse-Linie opgivet, Liège og Namur prisgivne fo r Overmagten og Nederlaget saa godt som sikkert. Hvor ganske anderledes havde Situationen ikke været, om hele den belgiske Felthæ r havde optaget Kam ­ pen i den stærke S tilling ved Meuse og her modsat sig v. Emmichs med kun c. 40.000 Mand udførte Angreb paa Liège. E fter menneskelig Beregning vilde det tyske Overfald da være blevet pure afslaaet, og dette Nederlag ved Fjendtlighedernes Aabning vilde uden Tvivl have haft ganske uberegnelige Følger fo r hele den tyske Felttogsplans Gennemførelse. T il disse Forsømmelser vedrørende Forberedelserne a f Hærens strategiske Opmarch sluttede sig visse uheldige, krigsm inisterielle Foranstaltninger, der virkede desorganiserende paa Krigsinstrum entets hele Struktur og derved yderligere svækkede F orsvarsberedskabet. Kongens stadige Bestræbelser fo r at forstærke Forsvaret og vistnok ogsaa et a f Frank rig og England udøvet Tryk, som Galet dog ikke meddeler noget om, havde henimod Slutningen a f 1913 givet til Resultat, at de belgiske Kam re vedtog en ny Hærordning, hvorefter Antallet a f Divisioner blev forøget fra 4 til 6 og det aarlige Rekrutkontingent til 33.000, d. v. s. fo rdoblet. Nu er det jo indlysende, at en saadan Hærudvidelse ikke kan foretages i samme Ø jeblik, Loven er vedtaget, men maa gennemføres lid t efter lidt, efterhaanden som Rammerne er skaffet til Veje og den større Mandskabsstyrke uddannet. Men den civile Krigsm inister, der iøvrigt interesserede sig meget fo r Hærens Udvikling, greb, umiddelbart efter at Kongen havde underskrevet Loven, ind paa en højst uheldig Maade, idet han tra f Bestemmelse om en øjeblikkelig Dublering a f Regimenterne og Overførelse til Felthæren a f 7 Aargange M ilits. Følgerne heraf viste sig næsten katastrofale, da Krigen udorød et halvt Aarstid senere. Felthærens Styrke var ganske vist bragt op til 117.000 Mand, men hvad Arméen havde vundet talmæssig set, havde den mistet i Sammenhold og Manøvreevne : en løs, usammenhængende Menneskemasse, uensartet uddannet, fo r en Del sammensat af fo r gammelt Mandskab og udstyret med altfor faa Befalingsmænd, som Mandskabet som Regel ikke kendte og derfor ikke havde T illid til — altsaa en Hær, der næsten kan betegnes som desorganiseret. I Begyndelsen a f Krigen lod, saaledes som Galet klart paaviser, Disciplinen — Hærens Grundpille — meget tilbage at ønske. Dette var dog ikke forbavsende, thi allerede i Fredstid var det galt fa t i saa Henseende. Man høre t. Ex., hvad Lièges tapre Forsvarer, General Leman, indberettede i Foraaret 1914, efter at han havde overtaget Kommandoen over 3. Division : „I Liège blev jeg forblø ffet over Garnisonens elendige Holdning. 1 Byen drev snavsede, uordentlig klædte Soldater omkring; naar de fik Øje paa en O fficer, søgte de at smutte væk fo r at undgaa at hilse, og naar de blev overraskede, jaskede de hu rtig t en skødesløs Hilsen a f og tilkendegav tydeligt, hvor ubehageligt det fald t dem at skulle give den befalede Honnør ... O fficererne paatalte ikke disse Forseelser“ (Side 24). Heller ikke O fficerskorpsets Viden og Kunnen stod paa et tilfredsstillende Standpunkt. General Leman har atter Ordet: „Jeg har haft Lejlighed til nærmere at undersøge O fficerernes Kundskaber. Naar en Brøkdel, højst en Tredjedel undtages, havde Fodfolkets O fficerer hverken Forstaaelse a f Skydereglementet eller Exercerreglementet. De kunde ganske vist de fleste Paragrafer i disse Fo rsk rifte r udenad, men uden at have tilegnet sig dem. O fficererne er derfor lidet egnede til at uddanne Soldater“ (Side 25). Stod det daarligt til med Linietropperne, var naturligvis Fæstningstroppernes Tilstand værre endnu : „Det var en Y n k “ , skriver General Leman, „at se det gamle Militsm andskab ... der hverken kunde marchere eller betjene et Gevær. E r det ikke næsten en Forbrydelse at overlade Forsvaret a f en Grænsefæstning, som kan angribes 24 Tim er efter Udløbet a f Ultimatumet, til Tropper, der ikke har haft Tid til at blive organiserede i virkelige Krigsenheder?“ (Side 75). Saasnart den belgiske Hærs Operationer var begyndt, blev naturligvis de omtalte Mangler evidente. General Bertrand, der havde udmærket sig i Spidsen for 11. Brigade, udtalte saaledes den 11/8 til Overgeneralen, Kongen: „Troppernes Angrebsevne er middelmaadig; de er lidet manøvredygtige, fordi de Befalingsmænd, der er kendt a f Mandskabet, er borte (Dubleringen). Man kommer til den Slutning, at det, saaledes som Arm éen nu en Gang er beskaffen, vil være at foretrække at kæmpe rent defensivt og se bort fra alle Modangreb, udført a f større Troppedele“ (Side 114). Napoléon har sagt: „En god Disciplin, en god Uddannelse og en god Organisation skaber en god Arm é“ . Men Belgiens levende Værn var hverken godt disciplineret eller godt uddannet og næsten desorganiseret. H ertil kom yderligere, som paavist ovenfor, at den strategiske Opmarch ikke var forberedt, som den burde have været, og blev udført til et Rum, hvis Beliggenhed ikke gav Mulighed fo r at udnytte den stærke MeuseS tilling med dens Befæstningsanlæg til haardnakket Forsvar. Disse fundamentale Mangler — først og fremmest Forsvarsberedskabet vedrørende — maatte give — og gav faktisk ogsaa — den tyske Invasion næsten f r i Bane. Det vilde føre fo r vid t nærmere at referere Galets instruktive Udredning, der klart belyser det ogsaa her i Danmark aktuelle Emne: Kvantitetshæ r— Kvalitetshær. Hans Bog er en gribende Fortæ lling om, hvorledes Kongen — hyppigt under betydelig Gnidning med baade belgiske og franske Militæ rm yndigheder — med rolig Fasthed bestræbte sig fo r at holde igen med det svage Krigsinstrum ent, han raadede over, og undgaa, at det blev tilintetg jort. Kongens aarvaagne, forudseende Virke, som ogsaa gav sig Udslag i hyppige Inspektioner, kronedes fo r saa vidt med Held, som det den 6.— 7. Oktober lykkedes ham at føre Hovedmassen a f Hæren tilbage fra Antwerpen til Yserstillingen paa de Allieredes N ord flø j, hvor det under de kort efter begyndende, haarde Kampe skulde vise sig, at Belgierne, der ikke magtede de store Angrebsopgaver, kunde forsvare sig energisk og udholdende. Afm archen fra Antwerpen mod Vest blev bl. a. dækket a f belgiske Sikringstropper, som ved Termonde opholdt Tyskerne i fire Dage. Ved Yser krævede Kongen Modstand til det yderste; Yserlinien skulde fastholdes fo r enhver Pris. T il denne almindelige Ordre føjede han nogle meget skrappe Anvisninger, særlig bestemt for Divisionsgeneralerne, som fik stillet øjeblikkelig Fjernelse fra Kommandoen i Udsigt, hvis deres Division begyndte at vige, og som yderligere fik Paalæg om at fordele O fficerer a f deres Stab i 1. Linie, hvor de skulde forblive under Kampen „fo r at genoplive Modet, i Stedet fo r som hid til stadig at klynke“ (Side 324). Den 18. Oktober var den lille belgiske Hær (højst 75.000 Mand), der havde besat en Front paa 38 km og kun støttedes a f en fransk Marinebrigade ved Dixmude, rede til i hurtigt indrettede Feltbefæstningsanlæg at modtage det tyske Angreb, og Slaget ved Yser tog sin Begyndelse. Som bekendt skulde det krigsvante III tyske Reservekorps med en „Ersatzdivision“ nærmest ved Havet anvendes som frem skudt Echelon, altsaa som Hammeren, der skulde slaa Hul i den fjendtlige S tilling og bane IV tyske Arm é Vejen. Men Belgierne stod fo r Ham ­ merslagene og forsvarede med Fortvivlelsens Energi den sidste Strimmel a f deres Fædreland. E fte r en halv Snes Dages voldsomme Kampe var det tyske T ryk im idlertid blevet næsten uudholdeligt, og man greb da til det sidste M idd el: Havsluserne ved Nieuport blev aabnet. En 1— 2 km bred Strøm forvandlede nu i Løbet a f et Pa r Døgn Angrebsterrainet til en Vandørken, og baade IX og det sydligere angribende X X II tyske Reservekorps maatte hurtigt trække sig tilbage fo r den ny Fjende — Naturkræ fterne. Den 1. November var Tyskerne fo rsvundne foran hele den belgiske Front, og „Slaget red Yser er vundet“ . Med disse stolte, men berettigede Ord slutter Galet sin Skildring a f Belgiens Forsvar i 1914. I den belgiske Presse har Galets Bog ikke overalt faaet en gunstig Modtagelse. Dette er im idlertid saare forstaaeligt, thi han blotter hensynsløst de a f belgiske Myndigheder og af mange højtstaaende Enkeltpersoner begaaede Fe jl og Forsyndelser overfor Forsvaret og uddeler iøvrig t ogsaa adskillige drøje Hug til de franske Militærmyndigheder. Men denne u forbeholdne og vistnok i alt væsentligt velmotiverede K ritik frem ­ mer unægtelig Interessen under Gennemlæsningen og virker derhos meget belærende.

K. L. Lasson.

Beretning fra Overbestyrelsen fo r de danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger. 1932. Beretningen giver, ligesom sine Forgængere, et Billede a f Virksomheden inden fo r Foreningerne. Dens væsentligste Elementer er Referater a f Repræsentanternes Møde med Overbestyrelsen, Aarsregnskabet og enkelte skematiske Oversigter. Medlemsantallet har i det forløbne A a r (1/4 1931— 31/3 1932) været

af aktive Medlemmer ................ ca. 34200,

af Juniores .............................. ca. 8100 og

af bidragydende Medlemmer ...... ca. 29300.

Det samlede Antal Medlemmer bliver saaledes ca. 71600, hvilket vil sige en Fremgang paa omtrent 3000 i Forhold til Aaret 1931. Fra Skydningen skal noteres følgende Tal (Tallene i Parentes er fra Aaret 1931) :

7244 (7821) Mænd har øvet Riffelskydning,

5539 (5454) Mænd har øvet Salonskydning.

Ialt er der afgivet 861113 Riffelskud og 1424280 Salonskud, tilsammen 2285393 (tilsvarende i 1931: 1095783 og 1455128, tilsammen 2550911). Medens Skydning med Salongevær saa godt som har bevaret sin S tilling fra 1931, udviser Riffelskydningen en kendelig Tilbagegang saavel i Antal Skytter som i Antal afgivne Skud. Aarsagerne til denne Tilbagegang søges dels i den dyre Ammunition, hvilket næppe er helt rig ­ tigt, da det sam tidig oplyses, at Ammunitionen nu er billigere end fo r 10 A a r siden, dels i at Hærens Finskydningsgevær er ind ført som reglementeret Gevær i Foreningerne. Det er beklageligt, hvis Anvendelsen a f Hærens fortræ ffelige Finskydningsgevær, der har medført en særdeles stærk Stigning i Skydefærdigheden blandt Foreningernes Medlemmer, skulde foraarsage en Nedgang i Deltagelsen i Skydning, særlig, som det anføres, blandt de unge Skytter. Nægtes kan det ikke, at Anskaffelsessummen (ca. 150 K r.) fo r et Finskydningsgevær er ret betydelig og i mange Tilfæ lde overstiger den pekuniære Formanen.

Fo r at fremme Skydelysten hos de unge Skytter har man, næst efter at stille billig Ammunition til deres Raadighed, efter flere afholdte Forsøg ind ført en ny Skive med grovere Inddeling end den hid til benyttede. Man tilsig ter dermed at give de unge Lejlighed til at opnaa Skyderesultater, der ligger saa tæt ved de gamle Koryfæers, at det kan øge deres Selvfølelse som Skytter. Pædagogisk set synes Arrangementet ikke overbevisende, kan nærmest betegnes som et „optisk Bedrag“ ; in ­ konsekvent maa det ogsaa siges at være, at man indfører en grovere Skiveinddeling sam tidig med et nøjagtigere skydende Gevær. Frem tiden vil vise, om den lille M a joritet (15 mod 11), der har tvunget den nye, grovere Skive igennem, vil opnaa Form aalet: at øge Skydelysten, uden sam tidig i betænkelig Grad at mindske Skydedygtigheden. Der er i 1931 afholdt 10 Skydekursus med ialt 270 Deltagere. Paa disse Kursus er uddannet Skydeledere, a f hvilke der dog endnu ikke er et tilstræ kkeligt Antal til Raadighed i alle Foreningerne. Mon iøvrig t ikke Befalingsmænd a f Hæren i større Udstrækning, end det er Tilfældet, burde stille sig til Raadighed som Skydeledere i Skytteforeningerne, saaledes som det udpræget er Tilfæ ldet i vort Naboland, Sverig? Der er i 1931 øvet Gymnastik i 363 Kredse (i 1930: 366 Kredse) saaledes (Tallene i Parentes er fra 1930) :

af 8900 (9771) Mænd,

af 9004 (9648) Kvinder og

af 7395 (6778) Børn.

Tilbagegangen blandt de voksne Deltagere opvejes ganske vist ikke helt a f Tilgangen blandt de unge, men denne Tilgang er absolut glædelig og lover godt fo r Frem tiden. T il Uddannelse a f Gymnastikledere har der været afholdt forskellige Kursus bl. a. 2 meget stærkt besøgte Kursus paa Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der er i 1931 øvet Idræt i 116 (87) Kredse med ialt 4062 (3254) Deltagere. Fremgangen i 1931 paa dette nye Felt a f Foreningernes Virksomhed er saaledes fortsat. Medvirkende hertil har sikkert været Idrætskursus afholdt paa Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Iøvrigt indeholder Beretningen Referat a f Repræsentantmødet, der blev afholdt i Ollerup den 23/7 1932, samt Omtale a f Foreningernes Blad: Dansk Idræt, hvilket Blad bør holdes (Kontingent 4 K r. aarlig) a f enhver, der har Interesse fo r Fo reningernes Arbejde, idet det paa en nøgtern Maade giver Meddelelse om Foreningernes Liv og Virksomhed.

R.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

Mødeaflener 1932— 33 (i Officersforeningens Lokaler, V. Boulevard 20). Mandag den 9. Januar Kl. 20: Foredrag a f Oberstløjtnant C. C. J. Førslev: „Djingiskhan, Verdens største Feltherre." Mandag den 23. Januar Kl. 20: Foredrag a f Oberst I. Carstensen: „Regeringer foran Fredsbrud (Politiker og Hærfører)."

Reserveofficersforeningen.

Foreningen afholdt sin 2den extraordinære Generalforsamling Tirsdag den 29’ November 1932 i Officersforeningens Lokaler. T il Dirigent valgtes Kaptajn O. Duus. Den fungerende Formand, Kaptajn P. Hammerich, aflagde Beretning om det siden sidste Generalforsamling passerede. Da der havde verseret Rygter om yderligere Opsigelser a f Underafdelingschefer a f Reserven i Artilleriet, og Foreningen i den Anledning havde faaet flere Forespørgsler fra Medlemmer, havde Bestyrelsen spurgt desangaaende i Ministeriet. Man kunde her ikke afkræfte Rygterne, selv om nye Opsigelser ikke synes umiddelbart forestaaende. Det maa derefter anses for muligt, at der før eller senere paa Grund a f Forholdenes U dvikling vil finde en yderligere, mindre Reduktion Sted i A rtilleriet, idet der i dette Vaaben ikke efter den nugældende Hærlovs Ikrafttræden blev skaaret ned til Bunds. Med rimelig Hensyntagen til de for Tu r til Avancement staaende vil en eventuel Reduktion formentlig komme til at foregaa lempeligt. I de andre Vaaben blev Reduktionen foretaget til Bunds straks, hvorfor der dér intet yderligere vil ske. Spørgsmaalet om Løjtnanters Udnævnelse direkte til Kaptajn af Forstærkningen maa indtil videre opgives, idet Ministeriet ikke vil — og i Henhold til Loven ikke kan — gaa med til Karakterisering under nogen Form. Angaaende Spørgsmaalet om samme Rettigheder med Hensyn til fri Læge og Medicin for O fficerer i Forstærkningen som for O fficerer i Reserven har Ministeriet meddelt Foreningen, at disse Rettigheder ikke vil kunne ydes den førstnævnte Kategori. Vedrørende de frivillig e Kursus vil saadanne blive sat i Gang ved A rtilleriet, muligvis til Dels i Forbindelse med det paa Officerskolen allerede paabegyndte Kursus for Fodfolket (Meddelelse herom er tilgaaet Artilleriofficererne). Kursus paa Officerskolen ledes i A a r for Undervisningens Vedkommende a f Oberstløjtnant E. Gørtz. Frem tidig vil hele den frivillig e Uddannelse sortere direkte under Generalkommandoen. Imidlertid haaber Foreningen fremdeles at kunne hjælpe med i denne Sag, og det henstilles til Medlemmerne i størst mulig Udstrækning at slutte sig til disse Kursus og at paavirke Kammerater til at gøre det samme. Endelig opfordrede den fungerende Formand Medlemmerne til at agitere for ny Tilgang til Foreningen. Hvis Bestyrelsens Lovændringsforslag vedtoges, vilde der blive Mulighed for stor Tilgang. Og det Kontingent, vor Forening har fastsat, ligger langt under, hvad der enkelte andre Steder ydes til den faglige Organisation. Der fandt derefter en Diskussion Sted om Bestyrelsens Forslag til Æ ndringer i de gældende Love og om det a f Kaptajn Oppermann m. fl. fremsatte Lovforslag. Ved den paafølgende Afstemning blev Bestyrelsens Forslag vedtaget med stor Majoritet. Man gik derefter over til V alg a f ny Formand. Kaptajn H. E. E. Koch blev valgt til Foreningens Formand. Ligeledes valgtes de foreslaaede Kandidater til Bestyrelsen til E r ­ statning for de i Henhold til den nye Hærlov afgaaede. Nyvalgte blev: Kaptajn K. N. Liitchen-Lehn, Kaptajn L. T. C. H. H. Jard og Løjtnant H. L. J. Bang.

Til Revisorer valgtes: Kaptajn C F. Løkkegaard og Kaptajn O. Duus. T til Revisorsuppleant: Kaptajn K. W olff. Under „Eventuelt" gav Generalforsamlingen sin Tilslutning til, at Foreningens afgaaede mangeaarige Formand, Oberstløjtnant O. H. Winkel, fik overrakt en Sølv-Cigarkasse i Lighed med, hvad der tidligere har fundet Sted indenfor Foreningen. Oberstløjtnanten har modtaget Gaven. E fte r Generalforsamlingen har Bestyrelsen konstitueret sig med Kaptajn H. E. E. Koch som Formand, Kaptajn S. Hammerich som Næstformand og Løjtnant P. Mørkeberg som Sekretær. H — ch,

Foreningens Adresse er fremtidig: GI. Kongevej 3, 2. Sal, Telefon C. 15949. Bestyrelsen modtager fremdeles gerne Forespørgsler fra Medlemmer og optager gerne sk riftlig Drøftelse a f Problemer a f Interesse for Medlemmer i Provinsen.

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.

Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". Fredag den 6. Januar 19-13 Kl. 7% Eftm , Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 20. Januar Kl. 73A E ftm . i Officersforeningens Lokaler: Foredrag af Løjtnant H. H. Nielsen: " I Flyvemaskine over Østgrønland. Foredraget er ledsaget a f Lysbilleder. Fredag den 3. Februar Kl, 73A E f t m. ' Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 17. Februar Kl. 7% E ftm . i Officersforeningens Lokaler: Foredrag a f Kaptajn Otto Srnith: „Danske Faner" — „Om Dannebrog jeg ved ..... ". Foredraget er ledsaget a f Lysbilleder. Notits. A f Hensyn til Omkostningerne ved Opkrævning a f Medlemskontingent bedes dette saa vidt muligt indsendt (8 K r. aarlig; Medlemmer a f Fugleskydningsklubben + 4 Kr.), eventuelt bedes det tilladt, at Beløbet opkræves aarlig. Ved Indsendelse a f Beløbet pr. Indbetalingskort til Foreningens Postgirokonto Nr. 206 er Portoen 5 Øre. Postvæsenets Kvittering bedes opbevaret, saa det kun bliver nødvendig at sende særlig Kvittering paa udtrykkelig Forlangende. Meddelelse fra 1ste jydske Kreds. Dalgas Avenue 46, Aarhus. Torsdag den 12. Januar Kl. 8. E ftm .: Maanedlig Sammenkomst paa Hotel „Regina" i Aarhus. — Spilleborde er fremsat.

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB:

BESTYRELSEN:

Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

Sekretær: Kaptajn T. K. Thygesen“ , Fuldmægtig i Krigsministeriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.

KASSERER: Kaptajn af Generalstaben G. Gullaksen, Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

MILITÆRT TIDSSKRIFT:

Redaktør: S. Fasanve j 39, Kjøbenhavn F., Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Julius Blomsgade 6, Kjøbenhavn L., Telf. Taga 2111 v. Annonce-Ekspedition: Pilestræde 8, Kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.