Log ind

Fra Udlandet 1931 - 3

#

FRANKRIG.

Forbedring u f Stokes-Morteren. S kud vidd e og T ræ ffe - sik k e rh e d a f den i den fra n s k e (engelske og am e rikan ske) H æ r in d fø r te M o r te r e r ved F o rb e d rin g e r a f S k a rp e t og L a d n in g e n bleven b e tyd elig fo rh ø je t . K r u d tla d n in g e n tilla d e r nu en B e k a s tn in g in d til 2000 M . mod 800 tid lig e re . S k a rp e t h a r fa a e t 8 V in g e r i Stedet fo r 4 tid lig e re . Væ g ten a f den fo rb ed red e M o r te r beløber sig- til 59 kg. Den kan deles i tre Dele: U n d e rs telle t, R ø re t og M a alein s trum e n te rn e . S k a rp e t v e je r -'!,2 k g og h a r en K ru d tla d n in g paa 400 g r. M a n h a r fo rs ø g t at ud vid e S ku d vidd en til 2400 m, men er h id til kun naae t t il 2300. Den fra n s k e H æ r v il saaledes f o r F rem tid e n a f F o d fo lk s s k y ts have den 37 m m -K anon og den nu fo rb e d red e M o r te r .

A ll g . s. M .

Anmeldelser.

Finlands forsvarsmakt, uclg. a f Felix Jonasson. 416 Sider i Kvartform at med over 500 Illustrationer. Werner Soderstrôm Osakeyhtiôs Forlag. Borgå 1931. Pris i Shirtingsbind 160, i halvfransk Bind 200 Fmk. Dette Pragtværk, der er redigeret under Medvirken a f den finske Generalstab og Skyddskårernes Hovedstab, er udgivet bl. a. for at gøre Almenheden fortrolig med Virksomheden indenfor det finske Forsvarsvæsen, og det Indtryk, man gennem Bogen faar a f denne Virksomhed, viser, saavel i Redegørelsen for Værnets Historie og Organisation som i det overvældende Antal fortrinlig t udførte Illustrationer, hvilket Kæmpearbejde der er gjort for at skabe Finland et kra ftigt Forsvar. Billederne fremstiller Uddannelsen, Vaabnene, Manøvrerne, kort sagt hele det daglige Liv ved Afdelingerne i Garnisonen og under Øvelserne, ved hvilke der aabenbart gøres alt for at skabe en virkelig feltmæssig og fuldtud moderne taktisk Optræden. Bogens Tekst giver en klar Frem stilling a f Værnets Udvikling. Indtil 1809 dannede den finske Hær en integrerende Del a f den svenske, organiseret ganske som denne. Da Finland kom under russisk Herredømme, opløstes de finske Afdelinger for dog ret snart efter at genoprettes lidt efter lidt. Ved Alexander I’s Død raadede Finland saaledes over 3 Brigader Skarpskytter. Kejser Nicolaus skiftede ganske Politik med Hensyn til Finland, opløste dets Hær med Undtagelse af en Gardebataillon og en hvervet Bataillon, indførte imssisk Kommandosprog og lagde russiske Garnisoner i Landet. Under Krim krigen, da Faren for en engelsk-fransk Landgang i Finske Bugt blev overhængende, genoprettedes imidlertid den finske Hær paa Grundlag a f den gamle svenske Roteinddeling, som aldi’ig var sat ud a f K ra ft, selv om den ikke havde været anvendt siden 1809. E fter Krigen opløstes denne Hær atter, og forst i 1881 skabtes paany en national finsk Hær — 8 Batailloner — paa Grundlag a f almindelig Værnepligt, en Hær, som opløstes, da den russiske Undertrykkelsespolitik satte ind i Begyndelsen a f dette Aarhundrede. Russiske Tropper besatte Landet, rede til at undertrykke ethvert Oprørsforsøg. Saaledes var Situationen, da Verdenskrigen brød ud. Finske Aktivister fik da dannet en Troppeafdeling omfattende alle Vaabenarter, ved hvilken man vilde uddanne Førere fo r den paatænkte Rejsning og Frihedskamp for Finland. Denne A f ­ deling indgik i den preussiske Hær som Jægerbataillon No. 27. 1 1917 dannedes, saaledes som senere skal omtales, de fø rste kommunale Skyddskår, der under Frihedskrigen erklæredes for at være Regeringens egne Tropper, og som traadte under Kommando a f General Mannerheim. Ved Siden a f Skyddskårerne hvervedes Mandskab til en Del Afdelinger, og endelig i 1918 grundlagdes den nuværende finske Stridsmagt paa den gamle Værnepligtslov. Hæren blev herved bragt op til 3 Jægerbrigader, 2 Grenaderregimenter og 10 Skyddskårregimenter foruden A rtille ri m. m., og efterhaanden som Landet generobredes, øgedes Hæren med nye Afdelinger. E fter Krigen organiseredes den endeligt ved Hjælp a f tyske Instruktører, en ny Værnepligtslov vedtoges, Skoler aabnedes, Kampvogne og Flyvemaskiner anskaffedes, og Kystartilleriet udvikledes, saaledes at Finland nu raader over en Hær paa 3 Divisioner, 1 Jægerbrigade, 1 Kavalleribrigade, 5 Flyvereskadrer, 3 Kystartilleriregimenter m. m. foruden Grænsebevogtningsafdelinger og Skyddskår.

En særlig Omtale i Værket faar Skyddskåroryanisatianni. Denne kan for saa vidt udlede sin Oprindelse fra den svenske Tid, hvor Finlands Indbyggere ofte selv maatte overtage Beskyttelsen af Rigets østlige Grænse. Under Verdenskrigen dannedes hemmelige finske Foreninger, som under Navn a f Sportsforeninger eller Brandkorps forberedte sig til Selvstændighedskampen, og under den russiske Revolution i 1917 voksede disse Foreninger, Skyddskår, til Værn for Liv og Ejendom. Oprindelig fik de Tilgang fra alle Samfundsklasser, men da Bolchevikerne tog Magten, sluttede Arbejderne sig til disse og dannede den røde Garde, hvis Voldsomheder paa den anden Side bidrog til Skyddskårernes Vækst. I 1918 optog Skyddskårerne Kampen med den røde Garde. Ogsaa efter Frihedskampens lykkelige A fslutning viste det sig nødvendigt at bevare Skyddskårerne. De blev i 1919 direkte underlagt Krigsministeren som en selvstændig Organisation, et stort lovfæstet frivillig t Korps med egen Ledelse, til hvis Raadighed staar militære Instruktører. Medlemmerne aflægger Skyddskåred til Republikens Præsident. Skyddskårerne omfatter alle Vaabenarter saavelsom en Marineafdeling. Uddannelsen finder Sted ved periodiske Indkaldelser, og undertiden afholdes store, samlede Manøvrer. Befalingsmændene uddannes paa Kursus og i Skoler. En særlig Del a f Virksomheden omfatter Ungdommens forberedende militære Uddannelse. Samtidig med Skyddskår dannedes Kvindeforeninger, der senere efter Runebergs Digt i „Fån rik Ståls sågnar“ fik Navnet Lottu-Svård Foreninger, og hvis Medlemmer som Kogersker, Sygeplejersker og Kontorister deltog i Frihedskampen. A t Bevægelsen hvilede paa et sundt Grundlag og var dreven a f dyb Fædrelandskærlighed, viser saavel den store Tilgang — omtrent 34,000 Medlemmer — , Foreningen straks fik, og dens stadige Vækst, som Ordlyden a f det første Punkt i dens Program: „Højnelse a f Folkets Forsvarsvillie og Skyddskårernes moralske Duelighed.“ Med berettiget Stolthed skriver Udgiveren a f „Finlands Forsvarsmakt“ i Bogens Forord: „Det vackraste uttrycket for vårt folks fosterlandskårlek år den kraftiga forsvarsvilja, som genom tiderna livat detsamma — “ .

J.

„ Taschenbuch der Tanks, Ausgabe 1930. (Strassen panzer,• neue Tanks, Panzerzüge) von Dr. Techn. F ritz Heigl. J. F. Lehmanns Verlag. München. Pris Mk. 15.“ I 1926 udkom den første „Taschenbuch der Tanks“ , og allerede Aaret efter suppleredes den med et „Ergänzungsband 1927“ . Den foreliggende Udgave 1930 er ingenlunde en ny Udgave a f ovennævnte 2 Bøger, den er et Supplement til dem, en A rt 3’ Bind af et helt Værk. Bogen omfatter for Kampvognenes Vedkommende kun de Nykonstruktioner, der er fremkommet siden Udgivelsen af „Ergänzungsband“ i 1927, det grundlæggende maa fremdeles søges i 1’ Bind a f 1926. Denne Samhørighed mellem de 3 Bind (Udgaver) har begrundet Forlagets. Tilbud om samlet Levering a f alle 3 for 25 Mk., medens de ved enkeltvis Køb koster ialt 35 Mk. Samhørigheden kommer ogsaa til Udtryk i den foreliggende Bog, der er inddelt paa ganske samme Maade som de to tidligere Bind, nemlig i tre Hoveddele: 1) Konstruktioner, 2) Beskrivelse a f de enkelte Landes Panservaaben, 3) Taktik og Bekæmpelse. Foruden Kampvogne omhandler Bogen Panserautomobiler og Pansertog, Emner, der ikke er behandlede i de to . første Bind, og som derfor paakalder særlig Interesse. A t disse Em ­ ner, og specielt Panserautomobiler, nu er taget op til Behandling er et Udtryk for den Interesse, man overalt tillægger dette Vaaben. Det vilde være glædeligt, om denne Interesse ogsaa forplantede sig til vor Hær; et Studium af den foreliggende Bog kan i højeste Grad anbefales. Enhver Ilær kan, selv om den ikke selv raader over Panservaaben, komme ud for den Slags Vaaben hos Modstanderen. Det er derfor nødvendigt at raade over de rette Modvaaben — og benytte den rigtige Taktik. Men en Hovedbetingelse for at kunne skabe de rette Modvaaben og den rette Taktik er, at man til Bunds kender Panservaabenet. Hærens Mangel paa Panservaaben er ingen Undskyldning for Uvidenhed paa dette Omraade, og de foreliggende 3 Bind a f „Taschenbuch der Tanks“ danner en saa fortræ ffelig Lærebog (og Haandbog) paa dette specielle Felt, at der her virkelig findes en Mulighed for enhver O fficer til uden større Anstrengelser at sætte sig ind i dette vigtige Sporgsmaal. Det foreliggende 3’ Bind er som sine Forgængere r igt forsynet med Illustrationer (18(1 Billeder og 46 Billedtavler). Det bærer samme Præg a f Grundighed og Nøjagtighed som sine Forgængere. Det er derfor med et vist Vemod, man tager Bogen i Haand, idet dens Forfatter, Skaberen a f hele Værket „Taschenbuch der Tanks“ , Dr. techn. F. Heigl, er afgaaet ved Døden i December 1930. Den bedste Anbefaling, der kan gives det hele Værk, maa ligge i Ønsket om, at det maa lykkes at finde en Afløser, der kan fore Værket videre ad den saa godt paabegyndte Vej.

E. H.

Klehmrt: Tsingtau. Rückblick auf die Geschichte, besonders der Belagerung und des Falles der Festung, mit kritischen Betrachtungen. Verlag: Georg Bath, Berlin S. W. 61. Preis 3 Rm. Da Tyskland i 1897 tog Kiautschou Omraadet i Besiddelse, var Bevæggrundene hertil ikke blot af militær, men navnlig a f handelspolitisk Art. Dette sidstnævnte Hensyn blev ogsaa afgørende for Valget a f Stedet for Havneanlæg m. v., medens de militære Krav angaaende de gunstigste Betingelser for Fo rsvaret traadte mere i Baggrunden. Ligesaa fremtraadte det for en Tysker, men vel mindre for os, ejendommelige Forhold, at der ved Anlæget a f Fæstningsværker ikke blev spurgt om, hvad der var nødvendigt, men kun forlangt, at Udgiften skulde holdes indenfor en efter Omstændighederne ret beskeden Ramme. Følgen heraf maatte naturligvis blive, at Befæstningen kom til at lide a f væsentlige Mangler, navnlig var for Kystbefæstningens Vedkommende Antallet a f tunge Batterier for ringe og deres indbyrdes Understøttelse utilstrækkelig. Landfronten dannedes a f en ca. 5 km lang Pigtraadshindring, bag hvilken 5 Fodfolksværker med mere eller mindre permanent anlagte Flankeringskonstruktioner og skudsikre Rum samt med et rigeligt Udstyr a f Maskingeværer. A rtilleriet paa Landfronten var ret talrigt, men savnede i væsentlig Grad Krumbaneskyts, ligesom Ammunitionsforsyningen var meget ringe. Besætningen, der ved Fredsbruddet forøgedes fra Flaaden og med et uventet stort Antal hjemsendte værnepligtige, der opholdt sig i Østasien, kom herved til ialt at beløbe sig til ca. 4000 Mand. Det japanske Ultimatum blev først udsendt den 16 8 1914, hvorved man i Tsingtau fik forholdsvis god Tid til Udførelse af Arme ringsarbejder m. m. Den 2/9 landsattes fra 26 Transportskibe og uden Modstand en forstærket lnf. Div. ca. 150 km fra Tsingtau, men først den 18 9 udskibedes Belejringsskytset under Beskyttelse a f en kombineret A fdeling ca 35 km fra Fæstningen og paa den modsatte Side af Halvøen. Den 26 9 begyndte Fremrykningen i to Kolonner, smaa fremskudte tyske Styrker kastedes, den 28. var Fæstningen indesluttet, men hele Oktober Maaned gik med, inden det japanske A rtille ri var rede til at aabne Ilden. Indtil da kæmpede Fodfolket sig uden Artilleristøtte ind til ca. 800 m Afstand, Dag og Nat beskudt a f Forsvarerens Artilleri. Japanerne led naturligvis paa denne Maade store Tab og rnaatte til Forstærkning a f Angrebsstyrken landsætte endnu en Brigade Fodfolk. Den 31/10 aabnede endelig det japanske A rtille ri Ilden og med saa stor Voldsomhed, at Fæstningens Modstandskraft hurtig blev fuldstændig brudt, saa meget mere som det tyske A rtille ri i Hovedsagen havde opbrugt sin Ammunition. Den 7 11 brød Japanerne gennem Forsvarslinien, hvorefter Fæstningen overgav sig. De tyske Tab beløb sig til ialt ca. 900 Mand, medens Tabene for Japanerne, vel navnlig som Følge af, at Fodfolket i saa lang Tid havde kæmpet uden Artilleristøtte, kom op paa ca. 5500 Mand. Kampen om Tsingtau har for os særlig Interesse ved at vise, hvor vanskelig (lennemførelsen a f et Landgangsforetagende er. Det er fra visse Sider saa ofte blevet paastaaet, at vort Forsvar a f Sjælland og den mangelfulde Fæstning i 1914 vilde have været betydningsløst. Tsingtau viser, at en langt svagere Fæstning med en ret faatallig Besætning, der var ude af Stand til at optage Kampen ved Kysten, voldte en Angriber med for saa vidt ubegrænsede Magtmidler Vanskelighed nok, og at A n ­ grebet krævede 2\'.> Maaned til sin Gennemførelse. Ligesom der imidlertid ved Anlæget a f Fæstningsværkerne var vist stor Dygtighed med Hensyn til Terrainets Udnyttelse, er der ingen Tvivl om, at den tyske Besætning bestod a f første Klasses Tropper, og at dette har været en afgørende Aarsag for Japanerne til at gaa metodisk til Værks og uanset Tabene til ikke at sætte A rtillerie t ind, for det hele var rede, maa vist anses for givet. Ogsaa dette er værd at lægge Mærke t il ; thi det fremhæver Betydningen af Hærens Kvalitet, et Forhold, der netop nu efter Verdenskrigen spiller saa stor en Rolle. Oberst Klehmets Bog frembyder ved sin nøgterne og saglige Frem stilling stor Interesse, ligesom hans kritiske Bemærkninger, navnlig med Hensyn til Kampen i Fæstningens Forterrain, har almengyldigt Værd.

J.

Boganskaffelser.

DET KGL. GARNISONSBIBLIOTEK.

Marts 1931.

Geeilt: Deux études de tactique appliquée d’infanterie. Paris 1930. — M in i s t è r e de Ut gu e r re : Instruction sur la protection contre les gaz de combat (à l ’usage des officiers). Paris 1931. — Vladimirtsov, B. Y .: The life of Chingis-Khan. London 1930. — Lame, H .: Genghis Khan. The emperor of ail men. London 1929. — Fock: Mémoires pour servir à l ’historié de la guerre de 1914— 18. I— IL Paris 1931. — Pala t: La part de Foch dans la victoire. Paris 1930. — Dougull, TL. Me . : The group mind. London 1927. — C h u r c hill , IV. S .: M y early life. London 1930. — Général ***: La crise au commandement unique, le conflit Clemenceau, Foch, Haig, Pétain. Paris 1931. — Internationale Frauenliga fü r Frieden und F re iheit: Die modernen Kriegesmethoden und der Schutz der Zivilbevölkerung. Stuttg. u. A. — Henriques, A .: Ja, Tiden gaar. Kbh. 1931. — H a se k , J . : Den gode Soldat Svejks Eventyr under Verdenskrigen. III. Kbh. 1931. — Ihihlerup, V.: Ordbog over det danske Sprog. XII. Kbh. 1931. — Jeuren, J. V.: Form og Sjæl. Kbh. 1931. — v. Etjben, A . : Stamtavle over Slægten Stockfleth. Kbh. 1929. — M inis tè re de la guerre: Instruction technique et annexe à l ’usage des unités d’auto-mitrailleuses et des pelotons automobiles, des groupes de reconnaissance. Paris 1931. — Bela ge , F . : La tragédie des Dardanelles. Paris 1931. — de Jouet'ntl, B .: Vie de Zola. Paris 1931. — Linder, E .: Om Kavalleriet. Stkhlm. 1930. — Reichen rchiv : Der Weltkrieg 1914— 18. Kriegsrüstung und Kriegswirthschaft. I + A n ­ lagen. Berlin 1930. — Larousse du XXe siècle en six volumes. I. Pa ris 1928.

April 1931.

Jünger, E . & Junior, R.: D a s A n tlit z des W eltk rie g e s . — H ie r s p rich t de r F ein d . S chlu szband . B e rl. u. A . — (I s t r u p , J . : D e t nye T y r k i. K b h . 1931. — Strachey, L.: Em in e n t v ic to ria n s . Lon d on 1929. — Kantoroivicz, H .: D e r G eis t der englischen P o litik und das Gespenst der E in k r e is u n g D eu tschland s . B e rlin 1929. — Trotzki, L.: G e schich te der ru ssis ch en Revolution. Berlin 1.11'il. — Reglement for Trainet. III. Kbh. 19:11. — Bacon, R.: Le scandale de la bataille du Jutland. Paris 1929. — Larousse du XX e siècle en six volumes. II— III. Paris 1929/30. — Persliini/, J. J.: M y experiences in the world war. I— IL New York 1931. — r. Mante/i: Kartenbild des Herbstfeldzuges 1914 im Osten. Berlin 1931. — r. Biiloie, B.: Denkwürdigkeiten. IV. Berlin 1931. — Fischer, K .: Muster fü r Divisionsbefehle. Berlin 1931.

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.

Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø.

Meddek-lse fra Fællesstyrelsev .' Fo renin ;ii ns aarlii/e FecUrsmode afholdtes den 25. A p ril 1931 i O f ficersforeningens Lokaler i København under Forsæde af Formanden, Ge- .neralmajor Nprresø, der — forinden Forhandlingerne paabegyndtes — holdt en kort Mindetale over de i det forløbne A ar af løde Medlemmer. Formanden aflagde en kort

R e re tn h u j om Vir', somhedcti i 11)10. Ved „Kjøbenhavns Kreds" har der i Vintermaanederne været afholdt Foredrag a f følgende Foredragsholdere: Premierløjtnant Arne Stevns (17,1). Kaptajn \Y. E. O. Lawaetz (7/2), Kaptajn K. V. Zeltner (21/2), Premierløjtnant E. Swane-Lund (7/3), Oberstløjtnant Jens Johansen (17/10) og Kaptajn Otto Smith (21/11). Desuden er afholdt ordinær Generalforsamling (21/3) og 4 Klubaftener (4/4, 3/10, 7/11 og 5/12). I Soinmerhalvaaret er afholdt Instruktionsskydning med Rekylgevær Of; Pistol 1910 (10/5 og 25/5), Præmieskydning med Pistol 1910 (31/8), Besøg paa Rosenborg-Samlingen (4/5) og hver Fredag Aften Sammenkomst med Salonskydning m. m. i Sommerlokalet paa Frederiksberg. Endelig har Kredsen deltaget i 2 Hold-Konkurrenceskydninger med Pistol 1910 (10/5 og 8/11) efter Indbydelse a f Udvalget for „Kjøbenhavns Garnisons Officerspistolskvdeforeninger". — Ved „Lolland-Falsters Kreds": Ordinær Generalforsamling i Maribo (3/4), Skydning med Pistol 1910 (18/5, 29/5 og 22/0) og Præmieskydning med Pistol 1910 med paafølgeude selskabelig Sammenkomst (29/0). Skydningerne fandt Sted i Lvsemose ved Maribo. Ved ,,F im t s K r e d s " : Foredrag af Oberstløjtnant J. P. Andersen (28/1, ordinær Generalforsamling i Odense med paafølgende Foredrag af Oberst F riis (15/4), Skydning med Pistol 1910 (18/5 og 25 /5), Præmiesskydning med Pistol 1910 ( 1 / 6 ) og Skydning med Gevær 1889 (13/9). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Odense. Ved „1ste jiidske Kreds": Foredrag a f Oberstløjtnant C. P. Bokkenheuser (6/3), ordinær Generalforsamling i Aarhus (27/3), Skydning med Pistol 1910 (18/6, 25/6 og 17/7), Præmieskydning med Pistol 1910 (24 7) og Overværelse a f en Fægtningsøvelse ved 2. jydske Division (27/9). Desuden har Kredsen haft 2 Klubaftener (6/2 og 6/11). Skydningerne fandt Sten paa Hærens Skydebaner ved Aarhus. Ved „2den jtjdske Kreds" : Ordinær Generalforsamling i Aalborg (3/4), Skydning med Pistol 1910 (17/6 og 24/6), Præmieskydning med Pistol 1910 (1/7) og Foredrag a f Telefoningeniør, Løjtnant Jørgensen (17/11). Desuden har Kredsen deltaget i forskellige Møder og Sammenkomster m. m., bl. a. efter Indbydelse a f den stedlige Officersforening (10/2, 18/2, 15/6 og 21/11).

Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Aalborg. Ved „Sgnderjydsk K re d s " : Ordinær Generalforsamling i Sonderborg (17/4), Skydning med Pistol 1910 (1/6 og 29/6) og Præmieskydning med Pistol 1910 og Gevær 1889 (24/8). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Sønderborg. —

S k ydningerne med Hæ rens Pis tol 1910, hvortil Fællesstyrelsen har udarbejdet ensartede Kegler for Kredsene og udsat Ærespræmie og et Antal Flidspræmier, vinder stadig god Tilslu tning i alle Kredse. — Foreningens Æ respræmie for 19.10 vandtes a f K a p ­ ta jn P . D a lb o r g , Odense, a f „ F li e n s K r e d s " med ltili Points . Foreningens Fællesstyrelse har forsynet samtlige Kredse med Am ­ munition uden særlig Betaling. —

V« folie o Medlemmer a f Foreningens Fællesstyrelse, der afg’ik efter Tur, genvalgtes.

Fællesstyreisen bestaar af: Generalmajor M. N. Nørresø, Foreningens Formand, Oberstløjtnant A. R. Holbøll, Foreningens Næstformand, tillige Formand for „Kjøbenhavns Kreds", og J Medlemmer: Kaptajn V. N. E. V. Busch, Foreningens Forretningsfører, Kaptajn E. C. F. W. Kock, a f „Fyens Kreds" og Løjtnant I M. \Y. Friderichsen, Formand for „Lolland-Falsters Kreds". Til Revisor genvalgtes Kaptajn C. R. Kofoed-Jensen. Regnskabet blev forelag t og godkendt.

Skærmbillede 2020-11-27 kl. 12.45.01.png

Skærmbillede 2020-11-27 kl. 12.45.08.png