Log ind

Forsyning ad luftvejen

#

En atomkrigs fuldstændige ødelæggelse af vej- og jernbanenet vil stille den traditionelle forsyningsfremforing ad landværts ka­ naler over for uoverstigelige hindringer. Hvor havet eller floder giver mulighed derfor, vil fremforing ad søvejen kunne udføres som en delvis erstatning, men da tilstrækkelig hurtig forsynings­ fremføring på denne måde kun sjældent vil være mulig, vil denne løsning ikke være fyldestgørende. Fremføring af forsyninger ad luftvejen synes alene at være svaret på dilemmaet.

Nedenfor skal nærmere redegøres for opbygningen af det i England anvendte system for fremføring af forsyninger ad luft­ vejen.

Royal Air Force havde oprindelig ansvaret for luftforsynings­ tjenesten, men ved slutningen af anden verdenskrig havde Royal Army Service Corps (svarende til forsyningstropperne herhjemme) overtaget det fulde ansvar herfor, idet denne ansvarsfordeling fore­ kom at være mere hensigtsmæssig. Transportmaskiner til løsning af opgaverne stilles til rådighed af Transport Command. RASC er således ansvarlig for fremføring af alle forsyninger rekvireret af hæren, til militære opgaver eller til modstandsgrupper i under­ trykte lande.

Forsyningerne kan leveres på følgende måder:

— udlades fra landede fly,
— nedkastes med faldskærm eller
— nedkastes ved frit fald.

Til bestridelse af luftforsyningstjenesten uddanner RASC sær­ lige luftforsyningskompagnier. Et kompagnis ansvar kan inddeles i fire hovedgrupper:

1. Kompagniet har ansvaret for pakning og magasinering af containers, der anvendes til forsyningsnedkastninger. Pakning af containers er et særligt problem, idet den pak­ kede container så vidt muligt skal have en ganske bestemt vægt. Hvis den er for let, spildes flyets lastekapacitet, og end­ videre vil containeren, hvor det drejer sig om nedkastning med faldskærm, drive bort fra nedkastezonen. Endelig vil der være fare for, at containeren eller dens delvis udfoldede fald­ skærm under nedkastningen rammer flyets haleplan som følge af den kraftige påvirkning af slipstrømmen. Hvis containeren er for tung, kan faldskærmen flænge, og faldhastigheden der­ ved øges så meget, at ladningen knuses mod jorden.
Der anvendes følgende typer containers:

  • —  Pannier, der har udseende af en almindelig kurvekuffert. Den kan bære op til 450 pounds og er derfor for tung til at nedkaste med håndkraft, hvorfor der til denne type containers benyttes særlige rullebaner, der er fastmonteret i flyets gulv.

  • —  Bomberums-containeren. Denne var oprindelig beregnet til frit fald, hvorfor der i den ene ende er monteret en metal- perkussionsliætte. Containeren, der bl. a. anvendtes til for­ syning af de danske modstandsgrupper under besættelsen, er en cylindrisk beholder af plademetal, hængslet sammen i to dele. Den måler 1,5 m i længden. Dens bæreevne er ca. 400 pounds. Den er sa’rdeles velegnet til forsyningsned­ kastning til modstandsgrupper i besatte lande, da contai­ neren kan anbringes på et hvilket som helst fly med uni- versal-bomberum.

    — SEAC-sækken anvendes især i det Fjerne Østen (Burma). Sa'kken er fremstillet af lærred og kan hære lidt under 200 pounds. Den lette emballage giver mulighed for at medføre stor nyttelast i flyet. Nedkastningen foregår ved ma­ nuel betjening (ved brug af et vippebræt). Frit-falds-containeren. Denne forefindes i mange typer, men finder normalt kun anvendelse, hvor det drejer sig om me­ get robuste forsyninger, f. eks. drikkevand eller benzin. improviserede containers bruges, hvor de gængse typer con­ tainers ikke kan finde anvendelse som følge af for lille et rumfang. Dette kan f. eks. gøre sig gældende ved ned­ kastning af visse motordele. Nedkastningen kan efter om­stændigheder foregå med eller uden brug af faldskærm.

  • 2. Kompagniet bar endvidere ansvaret for lastning af fly med containers.

    At udføre denne tjeneste uden spild af arbejdskraft eller tid er ingenlunde nogen let opgave. Ikke alene har et fly en ganske bestemt lastekapacitet for en given flyvestrækning, men forskellige sektioner af flyets gulv har forskellig bæreevne.

    Selv om lastens vægt ligger inden for den tilladelige græn­ se, vil en dårlig placering kunne få katastrofale følger — for at imødegå dette, skal lastens placering beregnes i forhold til flyets balancepunkt.

    Endelig skal lasten sikres med bånd eller lænker, således at den ikke kan forskubbe sig.

    3. Kompagniet er ansvarlig for losning af landede fly. Skal forsyningerne leveres med faldskærm, forestår kompagniet ned­kastningen. Nedkastning kan udføres på følgende måder:

    — Anvendelse af rullebaner. Dette er en hurtig fremgangsmåde, men den vil kun kunne finde anvendelse over større nedkaste­ zoner. Nedkastningen vil tage lang tid, hvis lasten er af en sådan størrelse, at der må foretages flere tilflyvninger.

  • - Brug af bomberums-containers. Denne nedkastningsform kræ­ ver forholdvis store nedkastezoner. Fremgangsmåden er kun egnet ved mindre forsyningslevering, da flyets lastekapacitet af containers er ret begrænset.

    Manuel nedkastning og nedkastning ved hjælp af rullebaner udføres af særligt dertil uddannet mandskab. Holdene til hver enkelt fly består kun af få mand, for derved at kunne anven­ de en større del af flvets lastekapacitet til de forsyninger, der skal fremføres. Mandskabet er udrustet med faldskærm, svøm- mevest (kun ved flyvning over vand), sikkerhedsbælte, slø­ ringsbluse, pistol, kniv og skudsikker vest samt hjelm.

    4. Endelig er luftforsyningskompagniet ansvarlig for pakning af faldskærme til forsyningsnedkastning.

    Klargøring og nedkastning af tungt materiel påhviler ikke RASC, men RAOC (Royal Army Ordnance Corps). Ved hjælp af særlige platforme, forsynet med faldskærme, kan nedkastes såvel storre m otorkøretøjer som kanoner m. v.

    En nedkastezone for en dagsoperation vil sædvanligvis have følgende udseende:

  • Skærmbillede 2021-07-27 kl. 15.38.03.png

  • Ved større operationer er RASC ansvarlig for rekognoscering og afmærkning af nedkastezonen, indsamling af de nedkastede forsyninger og faldskærme, samt etablering af de faglige installa­ tioner i forbindelse med nedkastezonen.

    De krav, der må stilles til en nedkastezone, vil være følgende:

  • — En flad, åben strækning, der måler 200X1000 vards.

  • —  Om muligt beliggende imod den fremherskende vindretning.

  • —  Ingen forhindringer over 200 fod indenfor en mile fra begge ender af zonen.

  • —  Om muligt en let kendelig terrængenstand i nærheden for at lette pilotens landkending.

  • —  Gode muligheder for korsel til og fra nedkastezonen.

  • — Et signalblus under „T“, 100 yards bag og på linie med dette; ved anvendelsen af „ W “ , da 100 yards bag dette.

    — En røgdåse, denne anbringes således, at røgen ikke dækker „ T “ eller kodebogstavet. Den antændes få minutter, før flyet forventes.

    En nedkastezone for en natoperation vil have følgende udse­ende (se næste side).

  • —  „ T “ dannes af lamper, der kun spreder lyset 180°. Afstanden mellem lamperne er 20 yards.

  • —  Lamperne over „ T “ angiver flyveretningen og længden af ned­kastezonen. Begrænsningen af zonen gives tillige ved en lampe placeret 2

  • — 300 yards til venstre for den sidste „midter­ lampe“ .

    — Kodelvs med særlig farve placeres 200—300 yards til venstre for „T“.

    — evt. kan anvendes morselampe, der sender kodebogstav.

    Såvel om dagen som om natten anvendes en særlig radio, der anbringes 100 yards foran „T“. Radioen sender signaler til flyet med oplysning om retning og afstand til nedkastezonen samt end­ videre meddelelse om det pågældende kodebogstav.

  • —Et passende område indenfor Yi mile til etablering af et ud­ leveringsområde.
    Ingen træer, vandlob eller andre terrænhindringer i vindsiden, der kan hindre bjergningen af forsyninger, der driver med vinden.
    Selve afmærkningen af nedkastezonen for en dagsoperation vil bestå af følgende:
    — Bogstavet „ T “ , bestående af 6 signalflager.
    — En stoppebom bestående af 2 signalflager.
    — Grænsemærker i siden, bestående af et passende antal signal­flager. Benyttes kun, hvor dette er nødvendigt.
    — Et kodebogstav 200— 300 yards til venstre for „ T “ .
    — Hvis nedkastezonen ikke ligger imod vindretningen, anbringes et „W“ af signalflager under „T“, 100 yards bag og på linie med dette. „W“ angiver, at der ikke er korrigeret for vind­ retningen.

  •  

    Skærmbillede 2021-07-27 kl. 15.41.12.png

     

    Herudover kan anvendes følgende særlige signaler til flyet:

  • grønt lys: klar til at modtage.
    hvidt lys: vent , modtagelsen m idlertidig udsat.
    rødt lys: aflysning, kan ikke modtage.

    Hvis der ikke rådes over signallampe, kan signalflager anven­ således:
    korrekt udlagt „T“: klar til at modtage.
    „ T “ ændret til to parallelliggende barrer på tværs af flyveret­ ningen: vent, modtagelsen m idlertidig udsat.

    „T“ ændret til „X“: aflysning, kan ikke modtage.

    Følgende installationer m. v. vil normalt være nødvendige ved en forsyningsmodtagelse på højere plan.
    — Nedkastekommandostation, beliggende i kanten af nedka­stezonen, hvorfra modtagelsen og borttransporten af forsynin­gerne kan kontrolleres.
    —• Observatører, der er ansvarlige for observation af faldskærme, der driver med vinden.

Beredskabsområde, beliggende nær nedkastezonen, hvor perso­ nel og køretøjer kan bolde klar til at. køre ind på nedkaste­ zonen og bjerge forsyningerne.
Sorteringsplads, beliggende mellem nedkastezonen og udleve­ ringsområdet. Her sorteres de modtagne containers i forsy­ ningstyper, faldskærmene aftages, og forsyningerne (stadig i containers) transporteres derpå til udleveringsområdet.

Udleveringsområde, beliggende 1/4 mile fra nedkastezonen. Den eneste forskel mellem dette område og et almindeligt ud­ leveringsområde (f. eks. for ammunition eller drivmidler) er den, at forsyningerne er oplagt i containers. Området opdeles i sektioner for hver kategori forsyninger. Der etableres trafik­ kontrol, ind- og udkørselskontrol samt venteplads for de for­ brugende enheders afhentende vogne.

Når transportmaskinerne går ind over nedkastezonen flyves med lavest mulig hastighed: Under anden verdenskrig var den laveste nedkastningshastighed 150 fod/sek, og med denne hastighed kræves der en høj træningsstandard af personellet for at sikre, at lasten kommer inden for afgrænsningen af nedkastezonen. Hertil kommer, at situationen ofte kan være betydelig kompliceret på grund af fjendtlige fly eller luftskyts.

For at sikre en akkurat nedkastning kastes forsyningerne fra 400—600 fods højde, afhængig af den anvendte type faldskærm. Ved frit-faldscontainers kastes fra en højde af 50 fod.

Til slut skal omtales de faktorer, der influerer på mulighe-, derne for gennemførelsen af forsyningsfremføring ad luftvejen.
— Forspringsfremføringen er stærkt afhængig af vejrforholdene. — Fjendtlig overlegenhed i luften vil kunne hindre enhver form

for flyvning med transportmaskiner. For at fremføre forsy­ ninger under sådanne omstændigheder, må der derfor etable­ res temporær luftoverlegenhed i det pågældende område.

—Stærkt fjendtligt luftværnsartilleri i nærheden af nedkastezo­ nen vil kunne fremkalde betydelige tab på de lavtflyvende og langsomtgående maskiner, der forbereder sig til nedkastning.

— Rådighed over fly specielt indrettet med henblik på nedkast­ ning af forsyninger.

— Ved landing med fly kræves, når det drejer sig om større transportmaskiner, en cementhane. Mindre maskiner kan klare landingen på flad græsmark.

— Selve systemet er uhyre kostbart.

H. Reinwald