Log ind

Forsvarsligaen

#

For 25 Aar siden viste det sig, at den langvarige Forsvarskommission af 1901 ikke havde formaaet at hæve Forsvarssagen ud af Partistriden. I Følge Kommissionens Betænkning skulde Københavns Landbefæstning nedlægges, og da Neergaard fremsatte sit Forslag om en ny fremskudt Landbefæstning, foraarsagede dette blot en Splittelse indenfor Venstre. Store Dele af Befolkningen var hildet i Mindet om Provisorietiden og havde ingen Forstaaelse af, at Forsvarets Ordning er et nationalt Spørgsmaal af lige Betydning for alle. Kun ved Oplysning kunde man haabe at ændre dette Forhold og skaffe en Løsning paa Saglighedens Grund.

Denne Opgave tog nu afdøde Overretssagfører Carl de Skibsted op, da han den 4. Marts 1909 stiftede Forsvarsligaen med det første Maal at bevare Landbefæstningen, i hvilken Sag han havde hele Hærens og Flaadens Officerskorps bag sig. Officerer sendtes ud til Vælgermøderne, Udflugter til Landbefa-stningen foranstaltedes, og i Foraaret og Sommeren 1909 udfoldede Ligaen i det hele en meget betydelig Oplysnings- og Agitationsvirksomhed, hvilket Arbejde i høj Grad medvirkede til, at det lykkedes ved Hærlovene i 1909 at opnaa et Kompromis, saaledes at Landbefæstningens Nedlæggelse udsattes til 1922, hvorved det udelukkedes, at Tyskland i Verdenskrigen kunde tage Danmark ved et coup de main.

Men ogsaa efter 1909 fortsatte Ligaen sit Oplysningsarbejde om Forsvaret, udsendte Pjecer og afholdt Foredrag og Møder. Virksomheden afbrødes under Verdenskrigen, men genoptoges, da Reaktionen efter Krigen satte sine Spor i den sørgelige Hærlov af 1922. Det gjaldt nu mere end nogensinde før at undgaa at give Agitationen et Præg, som kunde bringe de partipolitiske Lidenskaber frem; man maatte ved et sejgt, taalmodigt og stilfærdigt Arbejde paa langt Sigt lægge an paa at vinde Modstanderne, ikke at overvinde dem. Gennem Udsendelse af Artikler i Dagspressen, ved Pjecer og ved paa forskellig Vis at forsøge at opnaa, at der blev fulgt en bestemt Linie i Forsvarsforhandlingerne, har Ligaen forfulgt sit Maal: „at arbejde for en af Sagkundskaben godkendt Ordning af Danmarks Forsvar“.

Man har søgt at skabe klare og rene Linier, saaledes at Politikerne ikke skulde kunne give det Udseende af, at alt trods de reducerede Midler var nogenlunde i Orden — for i paakommende Tilfælde at skubbe Ansvaret over paa Sagkundskaben. I sine Pjecer søgte Ligaen atter og atter at stille det klart for Befolkningen, at utilstrækkelige økonomiske Midler til Værnet kun vilde give en delvis Løsning af de Opgaver, Forsvaret kræver løste, en Anskuelse, som iøvrigt er bleven fremsat meget tydeligt ved Bemærkningerne til Hærloven 1932, ligesom det er klart for alle, at Flaaden er i Forfald.

I en lille Pjece, Forsvarsligaen har udsendt i Anledning af sin 25-aarige Bestaaen, er gjort Rede for dens ovenfor skitserede Virksomhed med Fremhævelse af dens Stilling ganske udenfor de politiske Partier. Den fastholder som Grundlag for sin Oplysningsvirksomhed: at Værnet skal være et Fredsværn, bag hvilket hele Folket staar, at Begrebet de „tyngende Militærudgifter“ ikke gælder mere, saa vist som Reduktionen af Hærens Budget har forøget Arbejdsløsheden her i Landet med henimod 10,000 Mand, saaledes som paavist af Oberstløjtnant Winkel i Berlingske Tidende, og for det tredje Nødvendigheden af et Luftforsvar og Civilbefolkningens Beskyttelse under et Luftangreb. I sidstnævnte Henseende er der for Krigsvidenskabeligt Selskab særlig Grund til at mindes Ligaens Præmie paa 400 Kr. for en god Løsning af en Opgave vedrørende Luftforsvar.

Ligaens økonomiske Midler er kun smaa, og jo større Midler, den har, desto flere Opgaver kan den selvfølgelig løse. Dens Opfordring til at skaffe nye Medlemmer bør derfor følges af alle, der har sand Forstaaelse af Forsvarsspørgsmaalets Betydning.