Der er i de senere måneder sagt og skrevet en hel del om det danske flyvevåben, og da det ofte har været svært selv for det til flyvevåbnet knyttede personel at skille klinten fra hveden og derved nå frem til et korrekt billede af flyvevåbnets øjeblikke­ lige situation, er det forståeligt, hvis en sådan usikkerhed er endnu mere fremherskende inden for vore øvrige værn.

Flyvevåbnets omdømme har lidt mere end rimeligt under den stedfundne gennemgang af forholdene, ikke mindst fordi spørgs­ målet — i lighed med tidligere dansk praksis — har været gjort til kastebold såvel i politiske kredse som i pressen, og det har ikke bidraget til at klare begreberne, at personelle, materielle og organisatoriske forhold er blevet blandet sammen også i tilfælde, hvor der ikke bestod nogen sammenhæng mellem disse områder. Hertil kommer, at en række tilfældigt sammenfaldende omstæn­ digheder i hele perioden har rettet søgelyset mod flyvevåbnet, sidst de i april måned stedfundne overflyvninger.

Formålet med dette indlæg indskrænker sig til at præcisere, hvad der idag kan forventes af flyvevåbnet, såfremt Danmark i den nærmeste fremtid atter overflyves af ukendte luftfartøjer.

Flyvevåbnet har fastlagt forskellige grader af beredskab, ræk­ kende fra krigstilstand til almindeligt fredsberedskab, og da der ikke for flyverkommandoen foreligger efterretninger, der betinger et forhøjet beredskab, ligesom der ikke fra forsvarsministeriets eller forsvarschefens side er udgivet særlige ordrer i så henseende, er flyvevåbnet i dag i almindeligt fredsberedskab.

De nærmere bestemmelser for denne beredskabsform er natur­ ligvis fortrolige og kan derfor ikke gengives her, men det er en kendsgerning, at jet-fly, der alle er stationeret på jydske flyve­ stationer, uden for den egentlige tjenestetid ikke vil kunne gribe ind over f. eks. København med kortere varsel end 1 til 1 1/2 time. Dette er selvsagt uden værdi over for kortvarige krænkelser, og det er derfor af betydning at redegøre for den virksomhed, der er påkrævet for at dirigere jagere i stilling til imødegåelse af territorialkrænkelser.

Ud over det til betjening af luftfartøjerne fornødne mandskab — piloter og teknikere — må i virkeligheden praktisk taget hele kontrol- og varslingstjenesten, eftersøgnings- og redningstjenesten samt flyvestationens flyvekontroltjeneste alarmeres og bringes på post. Dette gælder lige fuldt, hvad enten der bringes 2 eller 20 fly i luften. Personellet til bestridelse af ovennævnte funktioner må besidde en høj uddannelsesstandard.

Da flyvevåbnets opbygning ikke er fuldført, rådes der kun over et begrænset antal fuldt operative piloter, og skal der træf­ fes forboldsregler til øjeblikkelig imødegåelse af territorialkræn­ kelse, må disse fåtallige piloter bestride en døgntjeneste året igen­nem.

Piloterne er imidlertid uundværlige som instruktører for at bringe flyvevåbnets resterende flyvere frem til den fornødne standard.

Kontrol- og varslingstjenesten, som er nødvendig for at iværk­ sætte afvisninger, er som bekendt endnu ikke færdigudbygget og vil kun i særlige tilfælde være i stand til at give et passende for­ varsel. Hertil kommer, at personelsituationen kun i ringe udstræk­ ning tillader, at kommandocentraler, fixerstationer m. m. holdes besat uden for den normale tjenestetid, idet sådanne krav ville nødvendiggøre, at alt rutineret personel måtte tages bort fra ud­ dannelsen og dermed forsinke denne.

Ovennævnte betragtninger bærer også på flyvevåbnets øvrige specialistkategorier, og det vil heraf fremgå, at man står overfor valget mellem enten i videste udstrækning at gennemføre uddan­ nelsesarbejdet og derved opbygge og konsolidere flyvevåbnet eller ved en kraftanstrengelse og gennem en væsentlig forsinkelse af opbygningen at skabe et højere beredskab. Dette beredskab kan iøvrigt på nuværende tidspunkt kun gennemføres i kortere perio­ der og kun under meget hårdhændet udnyttelse af det til rådig­ hed værende personel.

Flyvevåbnet er naturligvis forberedt på til enhver tid at over­ gå til et højere beredskab, såfremt situationen kræver det, men under de nuværende omstændigheder har man ikke anset det for nødvendigt at bringe de betydelige ofre, et sådant beredskab uvæ­ gerligt vil kræve på bekostning af opbygningen.

Sluttelig er der anledning til at præcisere, at flyvevåbnet ikke i dag har en hensigtsmæssig forholdsordre, idet det ikke forekom­ mer forsvarligt at sende piloter ud med ordre til først at åbne ild efter et eventuelt angreb. Såfremt ukendte maskiner har krigs­ mæssige opgaver, vil disse sandsynligvis være løst på dette tids­punkt.

Det er mit håb, at disse få linier vil tjene til at klarlægge, at der i dag ikke kan kræves øjeblikkelige foranstaltninger af flyve­ våbnet ved gentagen overflyvning under det nuværende beredskab.

J. Horskjær.