Log ind

Flyveres Anvendelse III

#

(fortsat fra Side 127).

III

Besvarelse af Opgave 2.

Divisionens Instruktion til Eskadrillechefen er givet i Divisionskommandoens Kvarter. E fte r at Eskadrillechefen er kommen tilbage til sin Eskadrille, er der 2 Hovedopgaver, som han skal tilrettelægge for den 1/7: Befalingerne, der skal udgives fo r Rekognosceringerne den følgende Dag, Rekognoscering a f og Valg a f Flyveplads eller Flyvepladser S. f. Vejleaa, hertil kommer Ordningen a f Forbindelsen med Divisionen, som i Løbet a f den 1/7 og 2/7 marcherer frem til Terrainet Bredsten— Vejle— Højen. Befalingerne til Rekognoscenterne udgives paa den Maade, at Eskadrillechefen kalder sine Flyvere, Observatører og Kommandoofficianten sammen, meddeler dem:

Efterretningerne om Fjenden,

Divisionens Hensigt,

Eskadrillens Opgaver.

befaler: Besætninger og Maskiner, der skal sætes ind paa de 2

Opgaver,

Starttid,

Fører for Patrouillerne og disses Opgaver,

Hvor Meldingerne skal afgives og hvorledes,

Omtrentlig Tidspunkt for Tilbagekomst.

Kommandoofficianten instruerer senere efter Eskadrillechefens Anvisning det øvrige Personel. T il denne Befaling skal jeg knytte følgende Oplysninger: Eskadrillens flyvende Personel er normalt inddelt i faste Besætninger, da Krigserfaringerne har vist, at et intim t Samarbejde mellem Fører og Observatør er a f den største Betydning for en heldig Løsning a f en stillet Opgave. Divisionen har opgivet Starttid for Rekognosceringernes Paabegyndelse; ligesom Divisionen befaler dette for Rytteriets Rekognosceringer, bor den gøre det for Flyvernes. Divisionen er den, der bedst er i Stand til at afveje pro et contra. — Der er en Forskel paa Rytteriet og Flyverne, som, naar den er fremsat, er indlysende, men det er ikke altid, at man alligevel er opmærksom paa den. Starter Rytterpatrouillerne fra Egnen omkring Kolding den 30/6 om Eftm., kan de først efter et Ridt paa 80 km være paa Linien Ringkøbing— Herning. — Starter en Flyver fra Kolding den 1/7 Kl. 6,30, kan han ca. 27 Minutter efter være paa Linien Ringkøbing— Herning. Rytterpatrouillerne kan, naar de er naaet frem, forblive i Føling med de fj. Styrker og sende Meldinger, saalænge de har Ordonnanser, Flyveren kan kun i meget begrænset Tid blive i Nærheden af en fj. Styrke. Tidspunktet for Start maa derfor afpasses saaledes, at Flyverne har rimelig Udsigt til at træffe de fj. Styrker i en for Melding om dem gunstig Situation.

Hvem der skal være Fører for Patrouillerne er et internt Spørgsmaal i Eskadrillen. Opgaverne fra Myndighedernes Side skal stilles klart og præcis, og Opgavernes Antal inden for samme Flyvning maa begrænses. De vigtigste Opgaver skal løses først, Opgaver a f sekundær Betydning maa vente. Flyverne kan tilvejebringe Oplysninger om, hvorvidt et Terrainafsnit er indrettet til Forsvar, om flyvepladsers Beliggenhed, om Trafikken paa Jernbanerne, om Troppers, Trains og Tros’ March paa Vejene, om hvorledes eget A rtilleris Ild falder, om det fj. A rtilleris Placering, om større Troppestyrkers Samling m. v., men en Flyvers Melding om, at intet fjendtligt er set i et Terrainomraade, er ikke ensbetydende med, at der ingen fjendtlige Styrker er i det paagældende Omraade. Meldingerne kan afgives til Divisionen pr. Radio eller skriftlig t ved Nedkastning i Meldingsposer. 1 den foreliggende Situation, hvor de fj. Styrker er ved at bryde op i den ene eller anden Retning, og hvor Afstanden i Forhold til Flyvemaskinens Hastighed er ringe, og hvor de fj. Styrker sættes i March fra deres Udgangsomraader ad Veje, som i adskillige Timer ikke kan forlades, er skriftlig Melding at foretrække for Radiomelding. Som for andre Meldinger gælder ogsaa for Flyvernes, at en Melding ledsaget af en raa Skitse, er den bedste Meldingsform. Meldingerne nedkastes paa Divisionens Ivonnnandostation. E fter Landing affatter Observatøren snarest en skriftlig Beretning om Rekognosceringen bilagt med Kopier a f nedkastede Meldinger. Tidspunktet for Tilbagekomst kan kun fastsættes omtrentligt, og kan opgives fo r at bortfjerne en Uro, forinden denne berettiget kan opstaa.

A t Divisionen, naar den gaar frem til Egnen om Vejle-Aaa, vil have sin Eskadrille med sig, er naturligt. Som Hovedregel gælder: ingen Basisflyveplads — Hovedflyveplads — nærmere paa egne Linier end 20 km. En Hovedflyveplads flyttes kun i store Spring — saa vidt muligt ikke under 50 km. Den Vanskelighed, som Eskadrillechefen staar over for, er at finde en passende Plads i det af Divisionen ønskede Omraade. Tiden omkring 1’ Juli er meget ugunstig for at finde egnede Pladser, thi normalt er Græsset ikke slaaet, eller i hvert Fald ikke kort ind, andre Marker staar fulde a f Korn; K a rtoffelmarker, Roemarker o. 1. er fuldkommen uanvendelige som Landingspladser. Divisionen har haft dette for Øje ved at forlange Oplysning om nødvendig Arbejdskra ft til Regulering a f den eller de Landingspladser, som foreslaaes. Eskadrillechefen beslutter den 1/7 Kl. 6,00 at lade en Maskine ført a f en ældre rutineret Flyver afflyve Terrainet V in ­ ding— Vejle— N. Vilstrup— Højen for at skaffe sig et hurtigt Overblik over, hvor egnede Landingsarealer findes. Naar Maskinen er kommen tilbage, lader han eventuelt Detailrekognosceringer foretage pr. Automobil og vil antagelig ved Middagstid, altsaa i Lobet a f 6 Timer, kunne bringe Divisionen de ønskede Forslag. Der gaaes ud fra, at det i Terrainet omkring Højer vil være muligt at finde Plads egnet til Hovedflyveplads.

Spørgsmaal 3. Hvoriedes ordnes Eskadrillens Flyvning, og hvorledes ordnes Forbindelsen med Divisionen.

H. O. Hansen.