9. ORGANISATION.
Artilleriets talmæssige Udvikling gennem Tiderne er en Genspejling af Teknikkens Udvikling. Den illustreres ved følgende Data:
I Trediveaarskrigen 2 — 3 Kanoner pr. 1000 Mand
1870 tysk Side 3 - 4 - - - -
fransk - 2 - 3 - - - -
1914 tysk Side 6 - 7 - - - -
fransk - 4 - 5 - - - -
1918 tysk Side ca 10 - - - -
fransk - - 13 - - - -
Tallene fra 1918 kan ganske vist ikke tages som Norm for en Felthærs Udrustning, da mange af K a nonerne var gamle Bøsser, der kun kunde anvendes i Stillingskrigen; men Tallene vidner dog om den Vægt, der blev tillagt Artilleriet. De procentvise Tab ved A rtille riild peger i samme Retning. Ifølge Revue d’infanterie, 15’ Septbr. 1921, havde Artilleriet og Haandgranaterne tilsammen følgende procentvise Andel i samtlige tilføjede Saar:
1870— 71 og 1904— 05 fra 8,5 til 25 %,
1914— 18 fra 51,7 til 78 %.
Tallene varierer naturligvis stærkt med Krigsførelsens Art, idet Fæstnings- og Stillingskrigen giver Artilleriet en større Rolle end Bevægelseskrigen; men det er dog værd at bemærke, at 56 % a f de Saar, der tilfø jedes 4’ og 5’ franske Armé saa sent som i September og November 1918, var foraarsagede af Artilleriild. Efter disse Bemærkninger om Styrkeforhold og Virkning skal fremsættes nogle Oplysninger om de Tanker, der er fremme angaaende Artilleriets Organisation. E fte r Freden i Versailles har Tyskland organiseret sine Divisioner med 9 Batailloner Fodfolk og 3 lette Artilleria fdelinger a 2 Kanon- og 1 Haubitsbatteri. Men da denne Ordning er paatvunget, er den ikke noget Udtryk for tysk Opfattelse af, hvorledes en Division bør se ud. Større Interesse i saa Henseende har et Eksempel paa Side 270 i „Führung und Gefecht", hvor man har angivet Organisationen af en tænkt, moderne Division (ikke svarende til fransk Organisation) paa 3 Fodfolksregimenter a 3 Batailloner + 1 Fodfolksbatteri + 1 Minekasterkompagni samt et Divisionsartilleri bestaaende af:
a) 1 let Feltartilleriregiment å 3 Afdelinger å 2 Kanon- og 1 Haubitsbatteri,
b) 1 tungt Feltartilleriregiment å
1 hestetrukket 15 cm Haubitsafdeling,
1 motorbaaret lOVt cm Haubitsafd. og
1 motortrukket Afdeling å
2 101/2 cm Kanonbatterier og
1 21 cm Morterbatteri,
c) 1 Luftværnsafdeling a 4 Batterier, ialt ved Divisionen 22 Batterier, d. v. s. 9 å 10 Kanoner pr. 1000 Mand.
Det franske Division s artilleri er nu paa 9 lette Kanon- og 6 tunge Haubitsbatterier; men General H err stiller paa Side 247 o. flg. i sin tidligere omtalte Bog, „ L ’artillerie", Krav om følgende Artilleri: I Divisionen å 9 Batailloner:
3 Ledsagebatterier å 6 Piecer paa Motorlavet, betjent af Artilleriet, samt et Divisionsartilleri paa 2 lette Feltkanonafdelinger, 2 lette Felthaubitsafdelinger og 1 lO1/^ cm Kanonafdeling, alle Afdelinger å 3 Batterier.
I Korpsartilleriet:
1 hestetrukket Regiment, sammensat som Divisionsartilleriet, og
1 motortrukket Regiment paa
3 Afdelinger 15 cm Haubitser og
3 Afdelinger 15 cm Kanoner;
desuden et efter Forholdene vekslende Arméartilleri, Artillerireserve m. m. Det er imidlertid ikke nok at have tilstrækkeligt Skyts. Det er nu engang saaledes, at det er Projektilet, der er Artilleriets Vaaben. Saa ligetil det te end kan synes, er det en Kendsgerning, at man let fæster hele Opmærksomheden ved Materiellet og overser Betydningen af at have tilstrækkelig Ammunition. — Skytset er jo ingen Ting værd, naar man ikke har noget at komme i det. Hvor megen Ammution man bør have klar ved Mobilisering er afhængig a f mange Forhold, bl. a. af, i hvor høj Grad Industriens Mobilisering er forberedt; men selv med gode Betingelser for Supplering a f Beholdningerne efter Fredsbrud kan det Krav, General Langlois opstillede allerede før Verdenskrigen — 3000 Skud pr. let Feltkanon rede ved Mobilisering — kun betragtes som et forsvarligt Minimum nu til Dags. T il et K rav paa 3000 Skud pr. let Feltkanon bør svare 1500 Skud pr. tung Piece.
10. VORT EGET FELTARTILLERI
Den lette Feltkanon M. 1902 er stadig vort lette Feltartilleris eneste Piece. Dens maksimale Skudvidde med ældre Ammunition og nedgravet Svans (Elevation 35°) er 8500 m, men med den nye Brisantgranat M. 1927 af moderne Form opnaas en Skudvidde paa ca. 10000 m uden for stor Spredning. Den nye Brisantgranat er Resultatet a f en længere Forsøgsrække og maa betegnes som et særdeles virkningsfuldt Projektil, der betyder et væsentligt Plus for Feltartilleriet; men Kanonen bliver ikke a f den Grund nogen moderne Piece, og den Tid synes ikke fjern, da man maa tage Spørgsmaalet om en Nyarmering af det lette Feltartilleri op til Behandling. Da vi ikke har nogen let Felthaubits og derfor savner et Middel til at faa god Virkning mod Maal i Skyttegrave og lignende Dækninger, er det Hensigten at fo rsyne Brisantgranat M. 1927 ikke blot med et Øjebliksrør, der fremkalder Eksplosion i Nedslagsøjeblikket, men ogsaa med et Rør af samme Type med Forsinkelse, s aa at man paa de kortere Afstande kan faa Sprængningen til at foregaa efter Opspringet (Ricochetskydning), hvorved Virkningen bliver fordelt over et større Areal, og Sprængstykkerne, der hovedsagelig spredes vinkelret paa Projektilaksen, slaar lodret ned i Skyttegrave, Granathuller, Terrainfolder o. lign. Ricochetskydningen kan ikke ventes anvendt paa Afstande udover 4— 5000 m, og Grænsen for dens A n vendelighed vil altid variere en Del med Terrainets Form og Jordbundens Beskaffenhed. I ujævnt Terrain er Betingelserne for Ricochetskydning saaledes ikke gode, idet nogle Projektiler vil springe op, andre ikke, og i meget blød Jord er Projektilerne tilbøjelige til at blive stikkende. Forsinkelsen kan naturligvis ogsaa anvendes mod Dækninger, der skal ødelægges, men til den Slags Opgaver er Feltkanonen forøvrigt lidet egnet, da dens Kaliber er for lille. Foruden de nævnte Nedslagsrør vil der antagelig til Brisantgranaten blive indført Tidsrør til Brug navnlig ved Indskydning med høje Sprængpunkter. • Naar en Fladbanekanon skal anvendes langt fremme, f. Eks. som Støtteartilleri, kan det ofte være vanskeligt i vort kuperede Terrain at finde Stillinger, uden at der fremkommer døde Vinkler. I den Anledning har man givet Brisantgranatpatronen to Ladningsstørrelser, idet Patronen er indrettet saaledes, at Projektilet kan tages ud af Hylstret, og den store, normale Ladning reduceres ved Fraklipning af et Element, hvorefter Projektilet atter sættes i. Den reducerede Ladning letter Valget af Stilling betydeligt, og den Omstændighed, at den giver kortere Skudvidde end den fulde Ladning, har intet at sige, da man altid paa store Afstande kan bruge fuld Ladning uden Fare for døde Vinkler. For Tiden afholdes Forsøg med ny Instrumentkari er til det lette Feltartilleri til Afløsning a f de forældede Stigekarrer, som daarligt kan rumme og beskytte de mange Instrumenter, Feltartilleriet efterhaanden benytter. Derved forsvinder Observationsstigen til Sorg for nogle, til Glæde for andre. Der har længe været delte Meninger om dens Betydning. Nægtes kan det ikke, at der forekommer Situationer, hvor Stigen er god at have; men de er ret sjældne, og man har derfor fundet det rigtigst at undvære den og udnytte dens Plads og Vægt til andre Ting. Man kan jo ikke medtage alt, hvad man kan faa Brug for. Det er Tanken at tildele hver Afdelingsstab 4, hvert Batteri 2 a f disse lette Køretøjer, hvorved opnaas, at der kan udlægges eller inddrages flere Telefonlinier paa een Gang. Den 10y2 cm Feltkanon a f Schneiders Konstruktion er 48 Kalibre lang, har en Begyndelseshastighed paa 855 m og en Maksimumsskudvidde paa 20000 m med størst Ladning samt en Sideretningsfrihed paa 47" (23 (V1 til hver Sidej inden fo r Lavetten (Splitsvans). A t Skudvidden gaar op til 20 km maa dog ikke fo rlede til at tro, at man i stor Stil kan anvende Kanonen paa den Afstand. Det gælder nemlig for enhver Piece, at den kun undtagelsesvis benyttes paa Maksimumsafstanden, fordi Spredningen her er stor. Endvidere er den største Skudvidde opnaaet med en Ladningsstørrelse, der ligger i Nærheden af, hvad Konstruktionen kan taale, og derfor medfører et stærkt Slid, navnlig paa Riffelgangene. Man maa derfor altid overveje, om et Maal ude ved Grænsen for Skudvidden er tilstrækkelig stort eller tilstrækkelig vigtigt til, at det kan betale sig at beskyde det. Desuden maa man være klar over, at Maksimums skudvidden kan variere med Vind og Ve jr op til en halv Snes Procent over og under det normale. Vor 101/a cm Kanton er ret tung, 5000 kg i Skudstilling, 500 kg mere med Forstilling; men dette er en naturlig Følge af, at Kanonen skulde være langtrækkende. Kanonens Eksistensberettigelse ligger ikke i Projektil vægten, ejheller i Bevægeligheden, men i Rækkeevnen, og saa maa de andre Hensyn vige — saa langt som Kanonens Karakter a f Feltkanon tillader det. De største Betænkeligheder vakte Broernes Bæreevne, men i saa Henseende er vi heldigt stillet her i Landet, idet vore Vejtromler er tunge, hvilket virker tilbage paa Broerne. Sognekommunerne faar ikke T ilskud til deres Vejvæsen, med mindre deres Broer kan bære 5000 kg; ellers kan Amtets Tromler nemlig ikke passere dem. Sognene er altsaa selv interesserede i at gøre deres Broer stærke; men de er naturligvis helst fri for den tunge Tra fik, og det er derfor meget almindeligt at se Paaskriften „2000 kg" paa en Sognebro, der kan bære adskilligt mere. Jeg har flere Gange — maaske med lidt Hjertebanken — passeret saadanne Broer med 5 Tons Kanoner uden særlige Foranstaltninger. Hvert tungt Batteri har desuden Planker og Klodser til Forstærkning a f mindre Broer, hvis det skulde vise sig nødvendigt. A f 15 cm Felthaubitser har vi to Fabrikater, de svenske fra Bofors og de nye franske fra Schneider. Boforshaubitserne blev til paa Slutningen af K r igen og er derfor noget præget a f at stamme fra et Tidspunkt, hvor Udviklingen endnu var i fuld Gang. Rækkevidden staar som Følge deraf ikke helt Maal med Efterkrigstidens Frembringelser, og Splitsvansen er ikke anvendt; men bortset herfra er Modellen saa god, som man kan ønske sig den. Schneiderhaubitserne er fuldt moderne, Model 1929. De er 22 Kalibre lange og repræsenterer det nyeste i enhver Henseende paa denne Skytsarts Omraade: Rækkevidde 15000 m, Sideretningsfrihed inden for Splitsvansen 40" (20 til hver Side), Piecevægt 5000 kg, med Forstilling 500 mere. Baade den 101// cm Kanon og den nye Haubits er saaledes indrettet, at Kanonrøret før Kørsel trækkes fra „Skudstilling" til „Kørestilling", hvorved Forstillingshjulene kommer til at bære en større Del af Vægten. Delt Transport (Rør for sig og Lavet for sig), som vi oprindelig havde ved den svenske Haubits, er undgaaet. Alt vort tunge Feltartilleri er motortrukket og a ffjedret. Der har været prøvet forskellige Vogn- og Traktortyper som Trækmiddel for Skytset, og Afgørelsen af, hvilken Type der skal foretrækkes, synes nær forestaaende, men da den ikke er falden endnu, skal der ikke her gaas nærmere ind paa Sagen.
Paa Skydeteknikkcri.s Omraade er det takket være Artilleriskydeskolens Oprettelse lykkedes at komme godt med, saa at vi sikkert i det store og hele maa siges at staa paa Højde med Tidens K rav i Henseende til Skydefærdighed. Med Henblik paa den videnskabelige Ballast kunde man derimod ønske en noget længere Uddannelse i Officersskolens Specialklasse. Vejrtroppe er organiseret ved hvert Feltartilleriregiment; Lyd- og Pejletroppe er paa Forsøgsstadiet. Med Hensyn til Lydmaalingen meddeler vor Ekspeit paa dette Omraade, Kaptajn Boysen, at den sandsynlige Maalefejl ved de i 1928 foretagne ret omfattende Forsøg var ca. 0,9 % af Afstanden, og han mener, at Resultaterne vil forbedres noget ved fortsatte Forsøg. Den Gavn, vi kan faa a f Lydtroppe i Bevægelseskrigen, vil bl. a. afhænge af, hvor lang Tid der levnes Troppen til forberedende Arbejder, efter at Mikrofonstationernes Pladser er bestemt. Kan et fjendtligt Batteris Standplads angives omtrentligt inden for et snævrere Omraade, f. Eks. en Kvadrntkilcmeter, mener man under gunstige Forhold at kunne bestemme dets Plads saa nøje, som Lydmaaling gør det muligt, vade i Løbet af en lille Timestid efter Mikrofonstationernes Etablering. I Praksis kommer der dog let Friktion, saa man gør vel nok bedst i at regne med noget længere Tider. Skal Lydtroppen kunne stedfæste Maal over et større Areal, f. Eks. bag hele en fjendtlig Divisions Front, kræves 6— 8 Timers Forberedelse; men derefter kan de enkelte Maal hurtigt stedfæstes under Forudsætning af, at Vindstyrken ikke overstiger ca, 8 m./'Sek., og at de forskellige Betleriers Knald kam holdes saa meget ude fra hverandre, at de kan identificeres.
Erik Raabye.
