Log ind

Fæstningsforposter

#

I de senere Aarer, som bekendt, Spergsmaal ved rerende Fästningskrig, blevne behandlede med en stedse voksende Livlighed. Hos os er der saa meget mere Anledning til at følge dette Eksempel, som Forholdene have udviklet sig saaledes, at Fæstningen er en Livssag.

Om det foreliggende Sporgsmaal hersker der meget forskellige Anskuelser, hvilket bunder i dets noje Forbindelse med Fæstningsforsvaret i Almindelighed. Dette sidste afhænger atter af forskellige Forhold, af hvilke de betydeligste er Fæstningens Konstruktion og Terrainets Beskaffenhed samt ikke mindst den kommanderendes individuelle Synsmaade, Karakter. Heraf er Konstruktionen og Terrainet uforanderlige Sterrelser, saa hvis kun de vare bestemmende, kunde man haabe at naa til en absolut ideel Lesning af Sporgsmaalet; i det konkrete Tilfælde maa man naa til Besvarelsen ved at lade den, der i krig skal bare Ansvaret, forestaa Besvarelsen.

Alene heri finder man en lille Antydning af, at det, mere nu end ved de eldre ensartede Fæstninger, ikke saa meget gælder om at opstille almindelige Principper som om at løse særlige Opgaver. Men et er sikkert, nemlig at man ved enhver teoretisk Overvejelse maa fastholde den Grundplan, hvorefter Fæstningen blev anlagt, idet heraf meget vil være givet: man kan f. Eks. ikke anvende en Fæstningsfront, hvis forreste Værker har en hej, til Dels ubeskyttet Strubemur, efter Schumannske Principper, selv om disse under andre Forhold ere anbefalelsesværdige.

Organisationen af Fæstningens Forposter har de sidste Aartier været af stor Betydning og har endnu mere trængt sig i forgrunden efter Indførelsen af det regsvage Krudt, de langtrækkende Geværer, sikkertskydende pansrede kanoner og de elektriske Projektorer.

Anskuelserne fordele sig mellem to Yderpunkter: Forposter som i Feltkrigen - slet ingen Forposter.

Forinden vi tage Standpunkt, ville vi undersøge

Fæstningsforposternes forskellige opgaver: 

at forhindre voldsomt overraskende Angreb paa hele Fastningens Omkreds.

- formindske Chancen for et Bombardement af Fæstningsbyen,

- modsætte sig en snævrere Indeslutning,

- forhindre fjenden i ved Overrumpling at sætte sig i Besiddelse af det til kampbatterierne nedvendige Terrain, - udfinde Angriberens Hensigter, særlig at konstatere Angrebsfronten

- eventuelt dække de fremskudte Stillinger, som Reserver vil besætte finder en regelmessig Belejring eller et voldsomt Angreb, 

- tilslore Kampstillingen,

- skafle Forsvareren Tid til at udfore Armeringsarbejderne, 

- lette Udsendelsen af almindelige Observationsposter, 

- dække Artilleriets Skudobservatorer, 

- forhindre Fjenden i at drage Nytte af de fra Fæstningen ikke indsete Steder og af Morket,

- forhindre Enkeltpersoner, fremsendte for at rekognoscere, alarmere eller udfore delæggelser i Hovedstillingen, i at komme ind til denne, 

- medvirke ved forskellige Bihverv: foretage Rydninger og

- Terrainrekognosceringer, lette egen og besværliggore Fjendens Inddragning af forskellige Levnoilsmidler 0. I. dække de tekniske Tropper, der skulle foretage Odelæggelsen af kommunikationer 0. S. V.

Alle er det Opgaver, der ved at fastholde det storst mulige Forterrain, ved at tvinge ind paa den regelmæssige Belejring, bidrager til at opfylde Fæstningens almindelige Formaal: at vinde Maksimum af Tid.

Det bliver da at afgøre:

Kan disse opgavers Losning undværes, eller kunne de loses ad anden Vej?

Enhver Foranstaltning, der tjener til at favorisere Hovedstillingens kamp, er berettiget - er den Sætning, der forst maa fremfores. Den fordrer intet Bevis.

Man vil se, at alle de anforte Opgaver stile mod dette Maal, dog kun under den Forudsætning, at der ikke derved absorberes for mange af de forhaandenværende kræfter.

Det voldsomme, overraskende Angreber paa en vis Maade Fæstningens farligste Fjende; ikke saadan at forstaa, at det hyppigt vil bryde en fuldt moderne Fæstnings Kraft, men farligt fordi Fæstningens tekniske Soliditet, hele Forberedelsesarbejdet ikke faar saa god Lejlighed til at gore sig gældende. Begivenhederne i Ostasien viser utvivlsomt, at det voldsomme Angreb sammen med store Tab giver ringe Udsigt til Sejr: man vil i fremtiden være mere forsigtig med at anvende det. Men en Belejring tager lang Tid, Transporterne ere enorme, saa man vil være tilbojelig til at troste sig med, at et af kortet Angrebs store Tab i kort Tid dog er at foretrække.

Forposter er det virksomste Middel til at forhindre et

voldsomt Angreb, idet Horedliniens Besetning under deres Kamp faar Tid til at gore sig rede; var Forposterne der ikke, maatte Besætningerne saa at sige altid hvile i Stillingen med Gevær i Arm og vilde snart være opslidte.

Tænker man sig en Angrebsher kommende frem foran Fiestningen medhavende Belejringsartilleri for at forsege et Bombardement, da er Forposter ogsaa nodvendige, da kun de forhindrer ham i at gaa tæt ind paa en Front, samtidig at holde dennes Sikkerhedsarmering nede og at bombardere Byen.

Under den regelmæssige Belejring knytter Forsvarerens Hovedinteresse sig til at udskyde Angrebsfrontens Etablering og paa det tidligste tidspunkt at erkende, naar dette er sket, erkende hvor Kampbatterierne skulle lægges eller ere lagte. At dette er særdeles vanskeligt, bærer enhver Fæstningshistorie Vidne om. En Ballon- eller Stigeobservator kan maaske se noget, og Spioner muligvis ogsaa noget, men sarlig efter at Felthæren er bleven forsynet med sværere Artilleri, er disse Oplysninger tvivlsomme. Er der nu kraftige Forposter, kraftige dels gennem sig selv, dels gennem Festningsartilleriets Understettelse, som behersker det Terrain hvor Angrebsbatterierne skulle ligge, saa maa Fjenden tiltvinge sig dette Terrain, hvilket ikke maa kunne ske alene med Felthærens Artilleri. Der kommer til at staa en heftig Kamp for at drive Forposterne ud af deres Stillinger : hertil maa Fjenden samle saa store Styrker Artilleri, at han ikke vil kunne gøre det mere end eet Sted, paa Angrebsfronten, der da vil være erkendt. Men Betingelsen er, at Forposterne staa sikkert fast (Opholdsrum), og at Fæstningsartilleriets Understettelse er lige saa sikker.

Selv om man vil erkende, at Artillerikampen ikke er altafgerende, saa maa Forterrainet dog holdes længst muligt for sin egen Skyld: Feltkrigens Fordring om offensivt Forsvar kan ikke helt overferes paa Fæstningskrigen, hvor den haardnakkede Passivitet er mere paa sin Plads, men Offensiven fremtræder her blot under andre Former: Har Fjenden sejret i Artillerikampen, maa han dog have Forterrainet inde. inden han kan træffe Forberedelse til den endelige Storm (Ordet maaske brugt i en noget ændret Betydning end den tidligere). Dette tager Tid, det fjendtlige Artilleri optages deraf - og der er en Chance for vort eget atter at komme lidt til Kræfter.

Tilsleringen af Kampstillingen er her af endnu sterre Betydning end i Feltkrigen. Selv Enkeltpersoner maa forforhindres i at komme ind til Hovedstillingen'). Forudsætte vi nemlig, at Fjenden, for at gennembryde denne, maa odelægge eet eller flere permanente Værker, saa kan dette ske enten ved Artilleri eller ved Sprængning paa nart Hold. Jo større Tid og Bekostning det første fordrer, jo mere vil han sege at udføre det sidste.

Endelig Bihvervene, der særlig falde for i den første Tid, ere af stor Betydning. De maa ikke beslaglægge Forposternes Kræfter, særlig ikke føre til, at deres egne Stillingers Indretning forsinkes, men de opfyldes ogsaa til Dels allerede ved Forposternes blotte Tilstedeværelse. Kommunikationerne, Jærnbaner, Veje, Telefon og Telegraf med deres Kunstkonstruktioner ere af stor Værdi for Fjenden og maa ødelægges, men først i sidste Øjeblik. Af næsten afgørende. Betydning for Forsvaret er det, at der inddrages fra Omegnen det mest mulige af Levnedsmidler, af Transportmidler, af Tommersager og af Sengetøj o. s. v.

Vi se altsaa, at Forposterne, observerende og kæmpende Forposter, er absolut nødvendige for at lose en Mængde særdeles vigtige Opgaver og derfor kan jeg nu træde skarpt op med det specifikke Fæstningsartillerisynspunkt: slet ingen Forposter at anvende, der saavel her hjemme som ogsaa udenlands er kommet til Orde.

Man er naaet hertil, dels ved at forfølge til sine yderste Konsekvenser den delvis berettigede Tanke, at Artilleriet her er et Hovedvaaben, dels ved stærkt at betragte Vanskelighederne ved i Forterrainet at skelne Ven fra Fjende. Fjenden skal, naar der ikke er særlig stor overskydende Besætning, have Lov til uhindret at sætte sig i Besiddelse af det fjærnere Forterrain hver Gang han prover paa at røre ved Hovedmodstandslinien, skal han kastes tilbage af en overvældende Ild! Fæstningen som en Skildpadde i en uigennembrydelig Skal! Hvis Skallen virkelig er uigennembrydelig, saa var Tanken god; men en uhildet Dommer vil let indse det uholdbare i Paastanden: Fjenden faar Lov til i Ro at udsøge sig gode Artilleristandpladse, hvorfra han kan bryde Skallen. Bestaar Hovedforsvarslinien af Panserforter, flankerende mellemliggende brede Pigtraadsspærringer, der er frontalt forsvarede af godt nedgravede Regylgeværskytter, dækkede af Panserskjold eller -Hjælm, saa er Forholdet maaske gunstigst: Panserforterne kan ikke ødelægges paa Grund af deres Soliditet, Pigtraad og Skytter, ikke paa Grund af deres Lidenhed efter utallige Alarmeringer, efter ved sit Feltartilleri at have forhindret Aflesning af Posterne og efter ved overvældende Belejringsbatterier at have hindret Forterne i at bruge sine Kanoner, eller dog have gjort Brugen ret farlig for Fortets senere Kampevne bryder Fjenden en sken Nat glat igennem !

 

Hvilke almindelige Principper bor man lægge til Grund for Fæstningsforposternes Organisation?

Alene af Fæstningens almindelige Opgave, at forsvare Stedet med et Minimum af Kræfter, folger, at der til Forposterne maa anvendes det mindst mulige; hvad der spares her, haves sikkert tilraade i Hovedmodstandslinien eller til eventuelt mobilt Forsvar, samtidig med at der utvivlsomt er en Fare for, at Forpostafdelingerne blive stærkt decimerede under deres Kamp i Forterrainet, saa de kun delvis kunne anvendes senere. Paa den anden Side maa der sættes det nødvendige ind, da Tjenestens forsvarlige Udførelse er en Hovedbetingelse for hele Forsvaret.

Forpostafdelingerne skal fast inddeles til denne Tjeneste og ikke anvendes andet Steds; særlig er Forposterne et, Besætningen i Hovedkampstillingen et andet.

I Feltkrigen leddeles Forposterne i Dybden i tre Led; 

1) iagttager, Feltvagten med Patrouiller og Poster, 

2) bringer en angribende Fjende til Standsning, Forposternes Modstandslinie, Piketterne,

3) kaster Fjenden tilbage, den bevægelige Hovedpost.

Herved er Fodfolkets to Hovedegenskaber, Ilden og Bevægeligheden, fuldt udnyttede.

I Fæstningskrigen maa Princippet være det samme, men modificeret.

Ilden udnyttes fuldt ud, hvorimod Bevægeligheden paa Grund af Forholdene bliver begrændset. Enhver udækket Bevægelse af en samlet Styrke under svækket fjendtlig Artilleriild er udelukket. Hovedpostens Rolle bliver derfor indskrænket, om end ikke bortskaaret - og da enhver Operation, der kan kompromittere den afgerende kamp i Hovedmodstandslinien, maa fordommes, saa vil Hovedreserven eller Dele af den i Almindelighed ikke rykke Forposterne til Hjælp, med mindre man har et kraftoverskud - men til Gengæld træder her Fæstningens Artilleri til med sin Evne til at koncentrere overvældende Ild mod et hvilketsomhelst Sted, sin Ildoffensiv: Forposterne maa organiseres saaledes, at de kraftigst kan understattes af Fæstningsartilleriet samtidig med at de lægges længst muligt frem.

Jo længere Fodfolket skydes frem, jo ringere Understettelse, jo mere nærmer dets Optræden sig Feltkrigens; jo længere tilbage, jo værdifuldere Understettelse, jo mere specifik Fästningskrig.

Forposterne maa strække sig i et kontinuerligt Belte udenom alle angribelige Fronter, Flojene stettes til impassabelt Terrain (der maa være nøje observeret af særlige Styrker, som kunne modsatte sig Overgangsforsog), Hovedvægten lægges ved Kommunikationer og radielle Tilmarchlinier. Findes der nærmere fremskudte Stillinger, gaa Forposterne helt eller delvis udenom disse; er de længere borte, gaa Forposterne bag dem og kunne være svagere.

Forposterne maa kunne yde alvorlig Modstand og derfor være stærkt forskanst. Værkerne maa have Hulrum, der kunne modstaa selv enkelte Træffere af Belejringspjecer. De maa lægges og konstrueres saaledes, at lastningens Artilleri virksomt kan tage dem under Ild, naar de cre remmede; Hulrummene forberedes til Sprængning. Endvidere maa Værkerne være omgivne af stærkt, lukket Hindringsbælte.

Tjenesten er ens Dag og Nat, om Natten dog foroget Aarvaagenhed og en saadan Aktivitet, at Forposttjenesten bliver lige saa udmattende for Fjenden, som for os.

Forposterne maa ikke frivillig trække sig tilbage ved Morkets Frembrud, da de næste Morgen næppe atter vil kunne sætte sig i Besiddelse af Terrainet. Trænger Fjenden om Natten gennem et Mellemrum, maa de forblive i deres Stillinger for næste Morgen at medvirke til at fordrive ham.

I Tide maa der i en passende Afstand (ca. 500 m) bag den oprindelige Stilling dannes Optagelsesstillinger, saa at Forposterne, efter at være drevne tilbage, atter her kunne optage deres Virksomhed.

Ved saaledes stadig at forberede Stillinger længere tilbage bliver det muligt at yde et langvarigt Forsvar. Den sidste Stilling bor dog ikke ligge Hovedkampstillingen nærmere end 4-500 m, da man ellers løber Fare for at blive kastet pêle-mêle med Angriberen ind paa denne.

Til Slut gaar Forposterne op i Hovedstillingens Besætning, men søger stedse at holde nogle Poster fremme.

Forpostsystemet.

Ved at holde sig nøje til det foranstaaende, kan man tænke sig Forpostsystemet skematisk fremstillet omstaaende. Jo mere ensartet Terrainet er, jo mere nærmer det virkelige Billede sig til det her fremstillede. Findes der indicerede Fremrykningslinier, maa det modificeres, enten ved at tage mindre Afstande mellem Feltvagterne eller ved at slaa flere sammen. I Skov maa Hovedposten være forholdsvis stor. Hvor det falder sammen med Hovedmodstandsliniens

Inddeling i Afsnit, udlægges en fuld Bataillon, saaledes at Opstillingen bliver bataillosnvis-flejvis, hvorved det bedste Sammenspil opnaas; i modsat Fald udlægger hvert Afsnit et eller to Piketter og eventuelt en Hovedpost.

Foruden Fodfolket findes ogsaa Ryttere, Cyklister, Ingeniorer, Rekylgeværskytter, maaske nogle hurtigskydende Kanoner i Feltlavetter eller i transportable Pansertaarne paa særlig vigtige Punkter.

Naar man nærmer sig udefra ind mod Fæstningen træffer man forst Piketternes Cyklister patrouillerende ad Vejene, Rytterpatrouiller paa gunstige Oversigtspunkter, Udkigsposter paa naturlige Observationspunkter (Kirker, Moller, Træer).

Nærmere inde kommer Feltvagtens Patrouiller, Udkigsposter (ca. 500 m fra Kæden), og endelig Afspærringskæden med foranliggende Pigtraadsspærring.

Pigtraadsbæltet bor ligge omtrent 25 m foran Posterne og geres saa kraftigt som Omstændighederne tillade, allerede en enkelt Pælerække er til megen Nytte; det skal være kontinuerligt med enkelte let lukkelige Gennemgange samt med indlagt Klokkesignal eller lign.

Kæden bestaar af Dobbeltposter, opstillet med 80 m's Afstand. Hver Post staar i et brendlignende Skyttehul med Laag (se senere om Konstruktioner). De bevogte Terrainet fremad og til Siden uden at forlade deres Standplads, saaledes at Feltvagten kan skyde ud over deres Hoveder med mindst muligt Varsel. Om Dagen er vel et Par Poster tilstrækkeligt til Terrainets lagttagelse, men naar Angriberen er paa nærmere Hold, ber Skyttehullerne stedse være besatte for at der herfra kan ydes den første Modstand.

Ca. 200 m bag Midten af sin Vedetkæde kommer Feltvagten (1 Deling +2 Rekylgeværer), der danner Forpostsystemets Observations- og Kampenhed, idet Forposternes Modstand er henlagt til Feltvagtlinien.

Feltvagten lægges paa den fra Fjenden vendende Skraaning, saa at Vedetkæden kommer til at ligge paa eller lidt bag Kreten; Feltvagten helst ved en radiel Ledelinie udefra. Ved at gere Feltvagten til Enhed har man opnaaet den, af Hensyn til Samvirken med Fæstningsartilleriet, utvivlsomme Fordel, at dette kan lægge sine Nedslag over Angriberen uden at afvente Feltvagtens Tilbagegang.

Man har villet godtgore, at Delingen var for lille som Enhed af den Grund, at der til at bestride den omfangsrige Tjeneste kun var een Officer dette kan dog ikke tiltrædes, idet Delingsforeren, naar Tjenesten blot faar Tid til i nogen Grad at konsolidere sig, kan skaffe sig enhver Hjælp hos en intelligent Underofficer eller menig.

Feltvagten har Stade i et stærkt forskanset, omtrent halvcirkelformet af Pigtraad omgivet Forpostværk (herom senere) med særlig indrettede Standpladse til Rekylgeværskytterne, i Midten og paa begge Fløjene.

Regner vi hvert Rekylgevær lig 10 almindelige Geværer (man er gaaet saa vidt at regne det lig Deling) raader Feltvagten i Kamp over 70 Geværer à 100 Patroner, der med 1% Træfning mod et frontalt Fodfolksangreb giver 70 Mandukampdygtige, hvoraf følger, at der skal mindst 1 Kompagni til at betvinge Feltvagten, hvilket er ret overensstemmende med Krigserfaring.

De to Nabofeltvagter, Mellemrum 500 m, ville imidlertid bringe en omtrent lige saa kraftig Hjælp, saa man tilnærmelsesvis kan regne 3 Kompagnier nødvendige for at gennembryde en isoleret Feltvagtlinie. Derved er vi allerede naaet op til en saa stor Styrke, at Fæstningsartilleriet med Udsigt til Træfning kan gribe ind.

Ca. 500 m bag Feltvagterne kommer Pikettet, 1 Deling Fodfolk med nogle Cyklister, Ryttere og Ingeniører, anbragt i et Forpostværk som Feltvagternes. Da disse sidste ere immobile, maa Pikettet ved Angreb være mobilt, altsaa rykke Feltvagtlinien til Understøttelse ad skjulte Veje, uden dog at slutte sig til en Feltvagt, men ved at besætte Skyttegrave, lagte i den Hensigt paa passende Steder og med samme ydre Udseende som Værkerne.

Gores der Regning paa Pikettets rettidige Understøttelse, maa Angriberen anvende 1 Bataillon for at forcere Forpostlinien.

Om Natten virker Pikettet bedst, hvis Fjenden har forceret Feltvagtlinien, ved at stode samlet med Bajonet.

Ca. 500 m bag Piketterne og 1-1/2 km foran Hovedmodstandslinien ligger 1 Kompagni som Hovedpost. Naar der tages Hensyn til Bataillonens (Forpostgruppens) hele Udstrækning, 4500 m, og til Afstanden fra Feltvagterne, 1000 m, saa er Chancen for, at Hovedposten i rette Tid kommer til frontal Hjælp, kun ringe. Men ydermere kan man ikke paaregne, at Kompagniet kan bevæge sig længere Strækninger frem og til Siden i det af Fjendens sværere Artilleri beskudte Terrain, hvorfor Hovedpostens almindelige Opgave lægges over paa Fæstningsartilleriet (Ildoffensiv), og Kompagniet kun holdes i Beredskab for at kaste sig i Flanken paa den Angriber, hvem det muligen er lykkedes at forcere Feltvagtlinien.

Denne skitserende Fremstilling har navnlig haft Dagsforhold for Øje; men i Fæstningskrigen sover Fodfolket om Dagen og maavaage om Natten. Altsaa maa Systemet særlig være beregnet paa Natten. Dette er ogsaa Tilfaeldet.

Begynde vi atter udefra, træffe vi forst Piketternes Cyklister og Rytterudkigsposter afleste af Lytteposteringer særlig ved Kommunikationsknudepunkter. Feltvagten har Lytteposter ved radielle Bevægelsesliner, anbragte saaledes, at de ikke maskere Ilden. Alle Gennemgange gennem Pigtraadslinien holdes sikkert lukkede og aabnes kun ved hver enkelt Anledning, under lagttagelse af stor forsigtighed.

Med Hensyn til Postlinien er det vel tvivlsomt, om Posten fra sin Standplads med Sikkerhed kan erkende Klipningsforsog paa de 40 m, der er til hver side. Indrettes Pigtraadshegnet imidlertid med et Klokkesignal, der melder ved enhver Beroring, og særlig hvis hver Post har en lille Lysbombe til sin Raadighed, hvilken han kan kaste ud, naar han skonner der er virkelig Fare, saa er man ret godt sikret. En storre Styrke vil det aldrig lykkes at komme gennem Linien uden at være hert.

Forholdene ved de øvrige Led bereres under Afsnit Kamp.

Naar Fjenden har lagt sin Indeslutningslinie tæt ind mod Forposterne, de to Vedetkæder nogle faa Hundrede Meter fra hinanden, sker der ingen anden Indskrænkning, end at Patrouiller etc. foran Pigtraaden bortfalder. Rytteri bliver delvis uanvendeligt. Cyklister bruges til forbindelse mellem Piketter indbyrdes og med Fæstningen.

Værkerne ville snart blive udsatte for en saadan Beskydning, at Mandskabet, med Undtagelse af de nodvendige Forbindelsesposter, man være i Opholdsrummene: Vodet - posterne kunne muligvis endog ikke blive afloste om Dagen, med mindre det er lykkedes at fremstille sman forbindelses. veje, beregnede til Krybning, hen til Feltvagten. Piketterne man soge at fra Forbindelsesveje af storre Dimensioner til deres Skydestillinger.

I det hele taget bliver de til Forpostafdelingerne stillede Krav meget store, hvilket dog ikke maa fore til, at man anser Losningen af Hvervet for umuligt, men til, at man under Uddannelsen soger at gore Tropperne fortrolig med deres Rolle.

Forbindelse.

Det vil være umiddelbart indlysende, at i et Forpostsystem, der i saa hoj Grad er baseret paa gensidig Understottelse, maa kravene til Forbindelsestjenesten blive meget store. Den maa være baseret paa de simpleste og sikreste Midler og altid være dobbelt (Telefon, optisk. Ordonnans), saaledes at den virker under alle Forhold og i ethvert Vejr.

Mellem de længst fremskudte Poster og Fæstningen og mellem denne og Forpostleddene maa man helst anvende Telefon

Da man nu benytter Telefonen saa stærkt i civilt Ojemed, vil man finde en saadan i mange af de storre Gaarde, hos de fleste Handlende og i alle Landsbyer. Ved al Benyttelse af Telefonen i Fæstningskrig maa det fordres, hvad enten det er foran eller bagved Hovedmodstandslinien, at Ledningerne bestaa af isoleret, permanent nedgravet Traad - i hvilken Anledning det er nodvendigt, at man i Fred opnaar, at Telefonselskaberne i Fæstningsomraadet anbringer alle Abonnentledninger paa denne Maade.

Mellem de fremskudte Patrouiller, Poster og Vedetkæden, og mellem denne og Feltvagten anvendes optisk Signalering ved Hjælp af de Midler, Soldaten bærer hos sig (Gevær, Hue, Lommetorklæde) og omfattende kun faa forud aftalte Meldinger. Om Natten anvendes en lille Lygte, Cykellygte, der afvekslende vises og blændes.

Mellem Feltvagterne indbyrdes er Telefon onskelig, suppleret med optisk Signalering: Flag, Semaphor fremstillet af Bræddestykker, Farveplader, Lygter, Trompet. Er Telefonen ikke opnaaelig af Mangel paa Telefonapparater, kan den delvis erstattes med elektrisk Ringeledning.

Feltvagtens Forbindelse med det understettende Fort eller Batteri maa være Telefon – flere Feltragter paa een Hovedledning - suppleret med Signalraketter. Man maa dog være betænkt paa, at Fjenden snart vil lære at alarmere ved selv at opsende saadanne.

Forbindelsen mellem Feltvagt og Piket, mellem dette og Hovedposten sker, foruden ved Poster, paa samme Maade som mellem Feltvagterne.

Ethvert Signal, ligegyldig af hvilken Art, skal afgives saa lange til det er gentaget af Modtageren.

Forskansningsanlæg.

Af saadanne skal som særlig nodvendige nævnes: Pigtraadsbæltet med foranliggende aktivt Hindringsbælte, Foranstaltninger til at dække Posterne mod Skud fra Felt

vagten og mod Granatkardæsker fra eget Artilleri, samt Foranstaltninger for at gøre det muligt for Feltvagten at

hævde sin Stilling, særlig til at modstaa Bekastning fra sværere Pjecer.

Som et væsentligt Led i Bestræbelserne for at hindre Angriberen i at overskride det rimeligvis smalle Pigtrausbuelte indgaar Anbringelsen foran dette af et aktivt Hindringsbelte. Dette kan bestaa af de forskellige slags Miner og Torpedoer, lige fra de store Fladderminer, kraftige, selvvirkende Torpedoer til de smaa Torpedoer, der væsentlig kun virke til Alarmering.

Da Linien er lang, vilde der medgaa en overveldende Mængde Materiel og Arbejde til en intensiv Belægning - hvilket meget godt kan etableres paa enkelte udsatte Steder, samtidig med at man dog bevarer afmærkede Udgangsveje -- men selv en spredt Anvendelse vil indgyde en vis Respekt paa Grund af den skabte Usikkerheid.

Posterne maa dækkes bagud, da man ikke tor gore Reyning paa at faa dem trukket rettidig tilbage, fordi hverken Feltragten eller Artilleriet kan vente med at abne Ilden, til det er konstateret, at Tilbagegangen er sket for alles Vedkommende. Ofte seger man at afgere Sagen ved at give nogle almindelige Bestemmelser om at vige ud til Siden, soge Dækning i en Terrainfold o. 1. Posterne ville snart mærke deres usikre Stilling, hvilket frembringer en let forstaaelig Nervositet: Tanken om egen Sikkerhed optager en stor Del af Mandens kapacitet.

For hver Vedetpost bor dannes en 2 m dyb, bræddebeklædt Brond med 1.6 m + 0,8 m. | Hojden 1 ,4 lades et Banket staaende. Jorden lægges bagud i en Halvcirkel i Hejden 0,3 m.

Over Skyttehullet skal kunne trækkes et Laag af Planker eller bedre af Staal, saaledes at Posten kan lade Fjenden passere hen over sin Standplads uden at blive opdaget.

Feltragtværket er i en Afstand af 50 m helt omsluttet af et 6 m bredt Pigtraadsbælte.

Det bestaar af en foroven 3 m bred Gray med 0,3 m hojt Brystværn til begge sider. Dette gaar fladt over i Terrainet og fremkommer egentlig kun fordi den udgravede Jord lettest bortskaffes ved et spredes udenom Graven.

Graven er bojet omtrent i en Halvcirkel; lldlinielængde fremad 60 m: Dybden 3 m.

Paa Midten og ved hver Side dannes ved nedrammede Pale et Stade for Rekylgeværer (Skjold).

Værket skal indeholde Hulrum, der kan modstan enkelte Træflere at sværere Kasteskyts, til ca. 40 Mand. For at skaffe den kraftige Modstandsevne maa enten anvendes Beton eller Järn, idet der af Hensyn til Bekostningen her ses bort fra transportabelt Panser, flyttelige Opholdsrum..

Et Rum af Beton kræver 3-4 Ugers Anlægstid, og da man nodvendigvis ikke maa regne at have denne Tid disponibel for Angrebet kommer, maa man beslutte sig til allerede i Fred at foretage Anlæget. Dette er i et og alt at foretrække bortset fra, at det giver Fjenden Mulighed for allerede i Fredstid at konstatere deres Beliggenhed og Indretning.

Viger man tilbage for Omkostningerne ved at bygge i Fred, maa man træfle Forberedelser til at kunne bygge Rummene sammen med Sikkerhedsarmeringsarbejderne. Det Materiale, der mest tilbyder sig, er kasserede Järnbane- og Sporvejsskinner, som i flere hinanden krydsende Lag kan yde ret tilfredsstillende Dækning. Der bor da dannes ? Rum à 20 Mand. Den storste Hindring for denne Tankes praktiske Udforelse er Transporten af Materialet i den lovrig efter Transportmidler saa "begærlige Sikkerhedsarmeringsperiode. For at komme ud over dette maa man allerede i Fred udlægge det nodvendige Materiale i den ved hvert Sted nermeste Lokalitet.

Endelig maa man være betænkt paa at kunne odelagge Opholdsrummet, hvis Feltvagten er drevet bort fra Værket, inden Rummet er odelagt af Beskydning - hvilket iovrigt ikke bor kunne ske. Man kan gaa to Veje, enten at forberede det til Sprængning, eller ved at danne Nedgangsrampen i Skudretningen fra det nærmeste permanente Batteri til Opholdsrummet gore dettes Dækningsevne illusorisk.

Lys.

Da utvivlsomt de fleste Foretagender mod Forposterne vil finde Sted om Natten, maa man tage alle overkommelige tekniske Hjelpemidler til Belysning i sin Tjeneste. Dette er særlig nodvendigt, om end ikke nogen absolut Fordring, hvor der, som her, er megen Tale om Natskydning.

De sikreste Lysmidler er de mere umiddelbare, direkte anvendte, f. Eks. Antændelse af Halm- eller Brændebaal, hvilket dog i Reglen kun kan funktionere een Gang i samme Nat; naar Posterne ere forsynede med Lyskugler, som antændes ved Udkastningen, har man heri en nogenlunde sikker Chance for at konstatere om og hvormange Angribere, der er i en Posts Omraade.

Med den store tekniske Udvikling af de elektriske Belysningsmidler, som man nu er naaet til, har man dog endnu ikke faaet oplyldt de Forventninger, der i sin tid blev stillet, og det fordí Taage, Regn, Aftendis danner Grændse.

Efter talrige Forsag med elektriske Projektorer er man naaet til at opsætte nogle faa almindelige Regler for deres Brug:

De maa ikke bruges for tidlig, da de derved vise Fjenden Vej. Brugen som Segelys ud over 5600 m er umulig, selv med fremskudte Observatorer, da endog Kolonner ved passende Fremrykningsmetoder naa ind.

Saavel Projekter som Maskine og Lokomobil ere ret saarbare. Det for Forposterne bedst anvendelige synes at være en lille Projekter efter tysk Bevogtningssystem: Projektoren, en stor Lygte med Linse, bæres og dirigeres af een Mand. Den kan skydes ind flere Steder pair en elektrisk Ledning. Under Hensyn til at man ved Feltvagten kan nojes med at se klart indtil 3 --400 m, kan den udvikles til at blive anvendelig her. Den faar en lille Diameter, bliver forst vist ved Alarmering fra Posterne og er derfor kun lidt saarbar. En meget væsentlig Indvending mod dens Brug er Manglen pan elektrisk Strom. Vil man gaa til i Fredstid at anlægge elektriske kraftstationer ved Fæstningen, kommer man ud over dette Sporgsmaal; hvis ikke, mai man nojes med at bruge den paa de Fronter, hvor der findes civile Lysanlæg.

Store, kraftige Projektorer, 90 cm, staaende i Hovedmodstandslinien, kunne i klart vejr gore nogen Nytte, naar de bruges paa rette Maade og fremfor alt ikke belyse egne Tropper. Den Feltvagtkommander, der ønsker Lys, bliver sat i telefonisk Forbindelse med Projektoren og opgiver noje hvorimod der skal rettes. Projektoren drejes blendet ind paa den tilsvarende Delkreds med den nodvendige Elevation, og Lyset vises saa i et Ojeblik. Lyset kan beordres til andre Punkter, men bor stedse benyttes glimtvis. Opdages noget mistænkeligt, bor Lyset ikke vedblivende rettes herimod, men slukkes og lidt efter at vises samme sted.

Det kan iovrigt ikke noksom tilraades ikke at stille for store Fordringer til Projektorer opstillet paa lang Afstand.

Kamp.

Forposternes Optræden under kamp er allerede antydet ved den foregaaende Udvikling, saa der nu kun staar tilbage at berore enkelte Forhold.

Indtil for faa Aar siden anvendte man overalt Forposterne paa en ganske anden Maade end her fremfort: De skulde ikke indlade sig i virkelig kamp, men blot forebygge, at de bagvedvarende permanente Anlæg bleve overrumplede; deres Ild blev hovedsagelig afgivet for at avertere: de maatte hurtigst vige tilbage for ikke at maskere - alt i alt en Anvendelse, der kun daarlig stod i forhold til den herved bundne store Del af Fæstningens Kampkraft.

Forposterne ber nu -- og Forandringen maa tilskrives de forandrede Kampmidler og derved forandrede almindelige Principper for Festningskrigen - yde haardnakket Modstand i Bevidstheden om, at det engang tabte Terrain ikke mere vindes tilbage, eller dog kun efter store Tab. Forposterne maa stole pail sig selv saalænge, indtil Fæstningsartilleriet kan træde i Virksomhed: Understettelse af bevægelige Tropper kan de, som angivet, kun sjældnere gore Regning paa. Bekastning med sværere Pjecer maa ikke kunne drive dem bort, dertil maa fordres et fodfolksangreb.

Bliver Forposterne kastede tilbage, maa de genoptage Tjenesten i dertil forberedte Stillinger (stærke Skyttegrave), saaledes at hele Forterrainet skridtvis forsvares, Efter hvert saadant Tilbageslag indsendes en Melding med Skitse af den ny Stillings nøjagtige Beliggenhed, hvilken straks tilgaar det nærmest understøttende Fort.

Alle Foretagender fra Angriberens Side af nogen Betydning vil ske om Natten herfra dog undtaget hans Brug af indirekte, sværere Batterier, idet disse, paa Grund af det rogsvage Krudt, vanskeligere kortlægges om Dagen end om Natten efter Glimt. Derfor maa Feltvagtens Natskydning forberedes saaledes, at hele Styrken kan beskyde enhver Strækning af Pigtraadshegnet. Denne Forberedelse sker lettest og formentlig sikrest ved om Dagen at indrette to vandrette Lægterammer paa Brystværnskronen saaledes, at et Gevær, lagt hen over dem med Haandbøjlen støttet til den bagerste og trykket fast af venstre Haand anbragt paa Piben foran Laasen, har den rette Elevation. Sideretningen gives ved at rette mod den skydende Post eller mod de af dennes Lysbombe oplyste Angribere, i heldigste Tilfælde hans Klippere, som muligvis ere beskyttede af Staalskjolde.

Feltvagtkommandoren har da straks at alarmere Pikettet, hvorfra eventuelt Hovedposten averteres. Naar det erkendes at være et virkeligt Angreb, rekvireres Artilleriets Hjælp pr. Telefon. Hvis Talen ikke kan hores, maa den kunne erstattes af Ringningen.

Det er af særdeles Vigtighed, at dette sammenspil gaar uden Friktion, thi uden Understettelse lobes Forposterne forholdsvis hurtigt over Ende om Natten. medens paa den anden side særlig de permanente Panserkonstruktioners Behandling er saa simpel og sikker, at Skydningen kan saa at sige sættes avtomatisk i Gang paa 3--4 Minutter. Nedslagene kunne da legges ind til 2-300 m for egen Feltvagt (Skydning paa Afstand. Det forudsættes, at alle Pjecer i de forste Mobiliseringsdage ere indskudte).

Den Del af den angribende Styrke, der forst observeredes, naar sandsynligvis, hvis det er lykkedes at danne en Passage i Pigtraaden, ud af det af Granatkardæskerne bestrogne Rum, inden Projektilerne naa derud - og den Styrke maa Feltvagten selv klare sig overfor - det der folger efter vil uvægerligt blive kraftigt beskudt. Selv om det kun er en mindre Styrke, der angriber, vil Artilleriilden dog gore sin store virkning, idet Styrken foran sig finder en kraftig uld fra Feltvagterne og Pikettet og bagved sig et impassabelt Terrain. Styrken vil blive odelagt, hvilket vil skabe Respekt.

Ammunitionsforbruget vil blive betydeligt, og hvis Hjælpen rekvireres letsindigt, betydeligt Ammunitionsspild. For at forhindre dette sidste maa Feltvagtkommandoren, ved mundtlige konferencer med vedkommende Artilleriofficer, settes noje ind heri. Det maa indoves, at Hjælpen ikke paakaldes for tidligt, men dog i rette Tid, og at den ydes resolut i kortvarige Momenter. Feltvagtkommandoren maa endvidere kunne udfore en almindelig Skudobservation, angive om Skuddene fortrinsvis ligge for langt eller for kort og til hvilken Side,

Foruden Fæstningsforposterne, Fæstningens ydre Bevogtning, maa der naturligvis findes en indre Bevogtning til umiddelbar Sikring af Forter etc.

En Organisation, som den her skitserede, fordrer et omhyggeligt Forarbejde, der til de midste Enkeltheder kan gennemfores ved Armeringen, og som bor udfores af Fæstningsstaben under Fæstningskommandantens Ledelse. Planen for Sikkerhedstjenesten maa noje angive de forskellige Leds Standpladse - og de nødvendige konstruktioner maa udferes, eller dog bestemmes, og Materialet bringes til Stede.

Ved vedvarende Ovelse i Fæstningsterrainet maa Fodfolket, saavel Menige som Befalingsmænd, lære dette saavelsom Fæstningskamp i Almindelighed og Forposternes specielle Opgaver at kende. Samvirken mellem Artilleri og Fodfolk kan under disse Øvelser faa den fornødne Fasthed.

Endelig skal blot anføres, at Størsteparten af Stoffet til foranstaaende er hentet andetsteds fra, og at Resultaterne derfor fremstaa som en Kombination af saavel inden- som udenlandske Forfatteres Synspunkter med egne Erfaringer og Betragtninger. For at lette Oversigten er al Citation udeladt, hvilket maaske kan tillades, naar Bemærkning herom er medtaget.

Gennem Opstillingen af Systemet for Fæstningsforposterne er der sogt at drage Konsekvenserne af den nuværende Fodfolkskampmaade og Fæstningsartilleriets Udvikling og Skydeevne.

December 1904.

Artikel
Publiceret den 20. okt. 1905
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner