Log ind

Et Eksempel paa engelsk Feltbefæstning

#

Under mit Tjenesteophold paa Skolen for Modstandsbevægelsens Befalingsmænd blev denne af Skydeskolen for Haandvaaben anmodet om at grave en engelsk feltbefæstet Stilling efter Anvisning af Captain Witehorne. Gravearbejdet omfattede 2 af en Bataillons 4 Rekylgeværkompagnier, og selve Udførelsen af dette Arbejde blev ledet af undertegnede. Jeg har forevist Stillingen for de Officerer, der i Løbet af Sommeren har været i Jægerspris, og da der har været megen Interesse for at se de udførte Arbejder, har jeg ment det rigtigst at skrive en Artikel herom, saaledes at alle, der ønsker det, kan sætte sig ind i dette Eksempel paa engelsk Feltbefæstning. Jeg er ganske klar over, at grundet paa Sprogvanskeligheder kan der være en Del, jeg har misforstaaet, og det er jo heller ikke givet, at den engelske Kaptajn har doceret det, der er gældende paa Bjærget, men selv disse Forhold taget i Betragtning vil jeg mene, at min Artikel har sin Mission — noget Nyt er det i hvert Fald. Paa Skitse 1 er vist Bataillonens Opstilling. Bataillonen er enkadreret, og Fjenden tænkes at være ca. 250 km borte, saaledes at Gravearbejdet kan foregaa uden fjendtlig Indgriben med Undtagelse af Flyvere. Fjenden kommer fra Vest. Som det fremgaar af Skitse 1 og af Skitse 2, som kun omfatter A, B og C Kompagniernes Omraade, er der ingen sammenhængende Hovedkamplinie, idet hvert Kompagni danner Støttepunkter med ret store Mellemrum. Hvis man skal forsvare et Kystomraade eller et Omraade bag store naturlige Hindringer, saasom brede Aaer, større Moser m. m., vil man dog i Almindelighed anlægge en sammenhængende Hovedkamplinie.

Angaaende Bataillonens Pansersikring er der afgivet fra Artilleriet 4 Stk. 17 Pounders til Supplering af de i Bataillonens Kanondeling 6 Stk. 6 Pounders. Som det fremgaar af Skitse 1 er Bataillonen pansersikret som et Støttepunkt ved Hjælp af 10 Kanoner, dog saaledes at der er flest Kanoner i Fronten. Ved Hjælp af Kompagniets tre Piater er hvert Kompagni for sig pansersikret som et Støttepunkt (ikke vist paa Skitserne).

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 14.47.54.png

I Forterrainet har de to Kompagnier i forreste Linie hver en fremskudt Observationspost paa 2 å 3 Mand med de fornødne Forbindelsesmidler. Ellers er der ingen Poster, men der foretages selvfølgelig en stadig Patrouillering.

I Forterramet udføres meget faa Feltbefæstningsarbejder. I en Situation, hvor man kan regne med, at Bataillonerne senere skal gaa til Angreb, udføres faktisk ingen. Men selv i Situationer, hvor man maa regne med at skulle opholde sig i Stillingen indtil 14 Dage, udføres meget faa. Der kan i dette Tilfælde navnlig være Tale om at udføre et Minefelt. I et aabent Terrain som det foreliggende vil det blive placeret ca. 200 m foran de forreste Kompagnier. I mere uoverskueligt Terrain kan det blive trukket henimod egen Stilling, dog mindst ca. 50 m fra denne. Minefeltet afsættes ikke efter en Ildplan for flankerende Vaaben, men føres saaledes gennem Terrainet, at det overalt kan beskydes frontalt. Minefelter vinkelret paa Fronten udføres uhyre sjældent. Pigtraadshegn udføres som Regel ikke. Hvis der skal gives en Retningslinie for, hvornaar det skal udføres, kan anføres, at der bruges Pigtraadshegn, naar Stillingens Placering paa Forhaand er røbet for Fjenden. Grunden til, at Pigtraaden i nogen Grad er kommet i Miskredit, skyldes bl. a. Kampvognene og den Omstændighed, at Stillingen ikke kan sløres hverken mod Luftobservation og Jordobservation. Angaaende Sløring kan iøvrigt slaas fast, at en Stilling kan og skal sløres mod Jordobservation, mens det i Almindelighed maa anses for at være umuligt at gennemføre en virkelig Sløring mod Luftobservation, i hvert Fald naar det gælder større Stillinger. Rydninger i Forterrainet foretages saa godt som ikke. Selv hvor Skudfeltet bliver meget stærkt begrænset, bør Rydningen indskrænkes til et Minimum. De Steder, hvor Fjenden kan komme skjult frem, belægges med Artilleriild. I Skove kan man selvfølgelig ikke undgaa at foretage Rydninger; her gaas frem paa følgende Maade: Bataillonen opstilles som den omtalte Bataillon, dog med formindskede Afstande mellem Kompagnierne. I en passende Højde, f. Eks. 3 m, af kvistes alle Grene, og Underskov fjernes, men derudover foretages intet. Skudfeltet bliver begrænset, men til Gengæld opnaas Sløring, og Træerne bevares som Kampvognsspærring. Efter disse indledende Bemærkninger om Pansersikringen og Arbejderne i Forterrainet vil vi se paa selve Stillingen. Det, der i første Række fanger Øjet, naar man studerer 

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 14.48.29.png

f. Eks. A-Kompagniets Omraade paa Skitse 2, er Kompagniets ringe Frontbredde og Dybde. Dette begrundes i første Række af 2 Faktorer: For det første er det nødvendigt af Hensyn til Kommandoføringen, og for det andet — hvad der iøvrigt hænger sammen med Kommandoføringen — er det nødvendigt af Hensyn til Opretholdelsen af Soldaternes Kampmoral. En Gruppe bestaar af 1 Gruppefører, 1 Næstkommanderende og 8 Mand. Til disse 10 Mand graves 5 2-Mandshuller. Hullerne er vist paa Plan 3 Fig. 1. De angivne Maal er omtrentlige, idet disse vil afhænge af de paagældende Soldaters Størrelse. Som almindelig Princip kan anføres, at Hullerne graves saa smalle som overhovedet muligt, og i Almindelighed er denne Bredde bestemt af den mindste Bredde, som det er muligt at grave indtil 1,5 Meters Dybde. Et engelsk Skyttehul er saavel en Ildstilling som et Dækningsrum. Ildstillingen behøves ikke at kommenteres nærmere; dog skal der gøres opmærksom paa, at der ikke udføres Albuebanket, da denne formindsker Hullets dækkende Evne mod Sprængstykker og Geværprojektiler. Naar Hullet bruges som Dækningsrum, placeres de 2 Soldater i Hullet, siddende med Front mod hinanden. For at de 2 Mand kan sidde nogenlunde bekvemt og sove, maa den ene Mands Fod være paa Højde med den andens Smalben. Det behøver ikke nærmere Forklaring, at Dækningerne mod Sprængstykker i første Række er afhængigt af Hullets ringe Bredde. Sløringen af Hullet mod Jordobservation foretages normalt paa den Maade, at Jorden spredes over et passende Omraade. Det bedste er selvfølgelig at føre Jorden bort, f. Eks. til et Vandhul, men den første Fremgangsmaade er, naar den er anvendt rigtig, absolut god. Derimod lægges Jorden kun undtagelsesvis op som Brystværn. Det eneste Tilfælde, hvor denne Fremgangsmaade normalt anvendes, er i Terrain, der er bevokset med Græs, Korn o. s. v., som man af en eller anden Grund ikke vil fjerne; det bemærkes, at selv i dette Tilfælde bevares Sløringen mod Jordobservation. Angaaende Sløring mod Luftobservation er det jo let at overdække Hullet med de normale Sløringsmidler. Derimod vil det i dette Tilfælde næppe være heldigt at sprede Jorden omkring Anlægget, da det næppe kan skjules paa Luftfotografier. Skal en effektiv Sløring mod Luftobservation udføres, maa Jorden føres bort, og Færdselen omkring Anlægget maa føres af bestemte Stier. Hullerne anbringes med mindst 4,5 Meters Mellemrum (5 Yards). Hvis en 15 cm Granat detonerer mellem to Huller, ødelægges normalt begge, men alligevel opretholdes denne Afstand af Hensyn til Kommandoføringen. Det kan oplyses, at Afstanden mellem to Huller bør være 10 m, for at de to Huller ikke odelægges samtidig ved en Detonation fra en 15 cm Granat.

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 14.49.03.png

Kommandostationen for Delingsføreren og Kompagnichefen udføres paa samme Maade som omtalte Skyttehul. Ligeledes Skyttehullet til Piaten. Derimod udfører man et særligt Skyttehul til Delingsmorteren. Det er vist paa Plan 3, Fig. 3. Befjeningsmandskabet opholder sig i det almindelige Skyttehul, indtil Morteren skal betjenes. Naar dette sker, springer den ene Mand over i Standpladsen, mens den anden virker som Forsyner og varetager Nærsikringen. Skyttehullet for Delingsmorteren er altid anbragt i Delingsførerens umiddelbare Nærhed, medens Piaten derimod altid er afgivet til en af Grupperne. Kanonstandpladsen til 6-Pounderen er vist paa Plan 3, Fig. 3. Under Øvelserne i Sydsjælland saa jeg en 6-Pounder, og jeg er aldeles overbevist om„ at den ikke kan staa i det paa Fig 3. viste Hul, saa Captain Witehorne maa have husket forkert. løvrigt vil det i Fremtiden være hensigtsmæssigt at lave alle Kanonstandpladser til Pansersikring runde, i hvert Fald er Russerne og Tyskerne kommet til denne Løsning. Betjeningsmandskabet opholder sig i 2 almindelige Skyttehuller, indtil Kanonen kan betjenes. Følgelig maa Hullerne anbringes saaledes, at man kan komme i Skjul, eventuelt i Dækning fra Hul til Kanonstandplads. Hullernes Anvendelse til Ildstilling er derimod af underordnet Betydning. Som allerede nævnt opholder Kompagnichefen sig i et almindeligt Skyttehul. Som det fremgaar af Skitse 2 opholder Kompagnichefen sig i 2. Linie. Hverken i A- eller B-Kompagniets Omraade kan man overse Forterrainet. Dette skulde efter Englændernes Mening heller ikke være nødvendig, idet Kompagnichefen, naar Stillingen er gravet, stort set ikke har andre Opgaver end at lede et eventuelt Modangreb. Af vore Reglementer fremgaar, at Artilleriets Skudbetingelser er afgørende for Valg af Stilling. Englænderne derimod tager i første Række Hensyn til de naturlige Terrainhindringer. I B-Kompagniets Omraade er Hovnæsgaarden beliggende; det bemærkes, at der er gravet Huller til alle i Delingen omkring Gaarden, idet der gælder den almindelige Regel, at man ikke gaar ind paa enkeltliggende Gaarde og Huse eller i mindre Landsbyer. Foran Stillingen er Morterild og Artilleriild lagt efter de samme Principper, som vi kender dem, hvorfor Ilden ikke er indtegnet. Udover de Arbejder, der er skitseret i det foregaaende, vil man i Almindelighed ikke udføre flere. Skal man opholde sig i længere Tid i Stillingen, d. v. s. udover 14 Dage, vil man dog udføre Krybegange mellem Grupperne og Delingerne. Derimod vil man ikke udføre Færdselsgrave til Afløsning og til Evakuering af saarede m. v., men udelukkende bruge Nætterne eller kunstig Taage til nævnte Foretagender, hvis der overhovedet kan være Tale om at afløse og at evakuere saarede. Det forstaar sig af sig selv, at Stillingen ikke tager lang Tid at etablere. Udføres der ikke Krybegange, kan man regne med, at Stillingen kan være fuldført, inden der er gaaet 2 Timer, men for rutineret Mandskab kan man regne med 1 % Time.

Til Slut vil jeg forsøge ganske kort at kommentere den engelske Feltbefæstning. Det simple virker altid tiltalende, men det er en Kendsgerning, at i hvert Fald Rusland ikke naaede til en saa enkelt Opfattelse af Feltbefæstning — tværtimod er den russiske Form for Feltbefæstning helt op til 1944 kendtegnet ved store og indviklede Konstruktioner, kæmpemæssige Gravearbejder m. v. Jeg er overbevist om, at den engelske Form i nogen Grad er dikteret af Overlegenhed i Artilleri og navnlig Flyvere, og det vil igen sige af Bevægelseskrigen. At vi nogensinde kommer i den Situation, at det samme gælder os, er vel utænkeligt, men paa den anden Side er det vel lige saa utænkeligt, at vi vil faa 3 å 4 Dage til at grave en Stilling, naar vi er kommet i Krig. Derfor vil jeg mene, at vi, naar Krigen er brudt ud med os som Deltagere, kan faa Glæde af at anvende denne Form for Feltbefæstning, men at vi, hvis vi kommer i samme Situation som under 2. Verdenskrig og kan faa et halvt Aar til Feltbefæstningsarbejder, uden Tvivl vil anvende en mere »permanent« Form. Dog kan vi vel alligevel i Dag slaa fast, at selv under nævnte Betingelser vil Kompagnierne blive opstillet i Støttepunkter, og de enkelte Anlæg vil blive gravet smallere, end vi hidtil har gjort. Endvidere vil det sikkert være formaalstjenligt at fastslaa, at den normale Maade at blive af med Jorden paa, er at sprede den omkring det paagældende Anlæg.

A. R. Jørgensen.