I Betragtning af den Interesse, dette Spørgsmaal kan paaregne, ikke alene i al Almindelighed, men ganske særligt med Henblik paa vor, efter den nye Hærlov, atter stærkt reducerede Uddannelsestid, skal jeg nedenfor i Uddrag gengive et Foredrag over dette Emne, boldt af Lieutenant Colonel Berenguier, Lærer ved „Centre d’Etudes de l’Infanterie“ i Versailles. Denne Institution, der med Hensyn til Ledelse og Lærerkræfter indtager et meget højt Standpunkt, samler og bearbejder de under Krigen indvundne Erfaringer og omsætter dem atter i Praksis ved Aaret rundt at afholde forskellige „cours“ — som Regel paa 3 Maaneder hvert — , hvor en stor Del franske (og fremmede) Officerer gennem Foredrag, exercices sur la carte, discussions dirigées, samt ikke mindst gennem praktiske Øvelser (1 Maaned i Instruktionslejr) belæres om alle vigtige Spørgsmaal Fodfolket vedrørende.
Det nedenfor gengivne kan derfor betragtes som den i Øjeblikket gældende franske Opfattelse af de Principper, der bør følges ved Uddannelsen i Skydning.
I.
Ved Krigens Begyndelse var Fodfolkets almindelige Ildkainpmaade den samlede Skydning (tir collectif). Man udførte Skydningen indenfor et større eller mindre Led, alle bevæbnede med Gevær, og hvor hver enkelt Mand, under Førerens Kommando, gjorde de samme Bevægelser og „Greb“ som sin Sidemand. Det tilsigtede Resultat af denne Skydning var at tvinge Modstanderen til at dække sig og derved selv søge at vinde ind paa Livet af ham. — Dette kunde kun opnaas i Kraft af en vis Ildtwerlvyenhed. som atter var Resultatet af Antallet af Skyller i Ildlinien og den lln r - tit/Iied, hvormed enhver af disse kunde skyde.
Indførelsen af Rekylgeværet har abso'ut ikke medført nogen Forandring med Hensyn til det Maal, der søges naaet, og det er stadig Muligheden for Bevægelsen fremad, man søger. Til Gengæld har det medført en dybtgaaende Ændring i „le mecanisine du lir ."
Det automatiske Vaaben kræver i umiddelbar Nærhed for det første: en „équipe“, der er tilstrækkelig talrig til at kunne betjene det og forsyne det med Ammunition; for det andet: et Led, som er i Stand til at yde det en umiddelbar Sikring, uden hvilken Betjeningsmandskabet ikke vil kunne udføre deres Opgave.
U nde r denne dobbelte Fo ru d s trtn in i/ repræsenterer det imidlertid i sig alene en Ildkraft, der er tilstrækkelig til at forberede Fremadbevægelsen for den Gruppe, i hvilken det hører hjemme. Før maatte i en Gruppe, hvis Mandskab kun var bevæbnet med Gevær, alle Skytterne deltage i den fælles Skydning, som var nødvendig for at opnaa Udoverlegenhed og derved sikre Fremadbevægelsen. - Nu derimod koncentrerer Rekylgeværet saa at sige nirsten fuld s tæ n dig t hele Gruppens Ildkraft i sig alene.
Gruppens Fællesvirksomhed, der kun har til Formaal at sikre Rekylgeværets Tjeneste og Bevægelsesfrihed og at udnytte dets Udvirkning, er først og fremmest blevet et taktisk Spørgsmaal og er ophørt med at være et blot og bart Spørgsmaal om Skydning.
For at løse denne taktiske Opgave vil sikkert ogsaa Gruppens geværbevæbnede Mandskab være nødt til at skyde, men det vil være ganske paa eget Initiativ, hvorimod Resultatet af hver enkelts Anstrengelser udelukkende bør stile mod det fælles Maal, opgivet af Føreren. Den Lære, man kan uddrage af det forannævnte, er vigtig med Henblik paa Uddannelsen i Fredstid. Der følger først og fremmest deraf, at Uddannelsen i Skydning i Fremtiden vil forme sig som en Enkeltmandsuddannelst der findes ikke mere nogen Fællesuddannelse. — Gruppens samlede Uddannelse er afløst af „reglement d< manoeuvre“ og foregaar ikke mere efter Skydereglem.' tet. — Endvidere: at Skudhastigheden, hvad angaar 'rydning med Gevær, for en stor Del har mistet sin Betv 'ning; den kan kun opnaas med Tab af Præcision og bøi derfor ikke mere finde Sted. Den samlede Skydning ! mi maaske retfærdiggøres som en Art „tir de neutralisation“ — Enkeltmandsskydningen har derimod kun til Hensigt at dræbe og kræver derfor den yderste Præcision.
Det er derfor og med den Hensigt bedre at faa disse forholdsvis nye Idéer til at trænge ind i Bevidstheden hos de Befalingsmænd, som skal lede Uddannelsen i Skydning, at „l’Instruction provisoire sur le tir du 1" Septembre 1920“, bryder med Vildfarelserne i Reglementet af 1905 og paabyder en streng reglementarisk Fremgangsmaade ved denne Uddannelse. Der er en anden Forestilling, som alle de, der har det Hverv at lede Uddannelsen i Skydning, bør være gennemtrængt af, og som, selv om det ikke er anført i „l’Instruction provisoire“, saa dog fremgaar af Aanden deri, og det er, at hvor stort Antallet og Betydningen af andre „engins“, som man har indført i Fodfolket, end er, saa forringer det dog ingenlunde den Betydning, man stadig maa tillægge Uddannelsen i Skydning med Gevær.
Det gælder om ikke at glemme,
1) at Geværet er det Vaaben, hvormed Flertaller er bevæbnet.
2) at selv om Rekylgeværet er Gruppens Hovedvaaben, saa kan dette blive ødelagt eller blot ophøre at funktionere af en eller anden Grund.
3) at andre „engings“, saasom Haandgranaten og Geværgranaten, kun finder Anvendelse under ganske specielle Omstændigheder.
4) at intet bedre forbereder Undervisningen i Brugen af Rekylgeværer eller Mitrailleuse end Uddannelsen i Skydning med alm. Gevær.
Det er ogsaa som Dirige deraf, al m an bar resernere H o v e d p a r t e n a f T i d e n u n d e r S k y d e u d d a n n e l s e n I il S k y d n in g med Gevær.
II
Geværet og Karabinen.
Tjenestetidens Forkortning paa den ene Side og den Betydning, man paa den anden Side bør tillægge Uddannelsen i Skydning med Gevær, gør det nødvendigt at søge et Middel til at fremskynde denne Uddannelse det mest mulige, samtidig med at der dog reserveres den hele den Tid, som er nødvendig for at opnaa et Maksimumsudbytte. Dette Resultat opnaas bedst, endog i høj Grad, naar Uddannelsen gøres individuel, d. v. s. at Mandskabet ikke alene faar en ensartet Uddannelse, men at hver enkelt Mand i Kompagniet tillige faar en Uddannelse, der er tillempet efter.hans Evner og de Færdigheder, han allerede har erhvervet sig. - At holde de flinke tilbage til Fordel for de mindre begavede, eller ubehændige, under Foregivende af at sikre Ensartetheden i Uddannelsen, er en Fremgangsmaade, „qui å fait son temps“. Reglement de manoenvre (Art. 13) fordømmer den ved alle Grene af den militære Uddannelse; men det er ganske særligt i Uddannelsen i Skydning med Gevær, at det vilde være uheldigt at bevare den.
Tidligere sagde Kompagnicheferne: „I Morgen skyder Kompagniet Skydning Nr. X “. — For Fremtiden bør de sige: „I Morgen Skydning paa „virkelige Afstande“, og hver Mand skyder den Skydning, som han er berettiget til i Følge sit Standpunkt“. — Dette vanskeliggør ganske vist Skydningens Tilrettelæggelse og Lærernes Opgave, hvorfor man ogsaa endnu ser mange Kompagnichefer vedblive at følge de gamle forkerte Metoder (Reglementet af 1905 gav dem som bekendt fuldstændig frie Hænder). - „ L ’instruction provisoire“ nødsager dem imidlertid til at iagttage det ovenfor fremsatte Princip, idet det foreskriver „les tirs a condition“, hvorved en Skytte ikke kan faa Lov at udføre en bestemt Skydning, før han har opnaaet et vist Resultat i den nærmest foregaaende.
Det er imidlertid ikke Meningen her at detaillere den reglementerede Uddannelsesmetode; det maa være tilstrækkeligt at henlede Kompagnichefernes Opmærksomhed paa den Betydning, de bor tillægge de forskellige Facer af Uddannelsen. Det er i Virkeligheden dem, i Egenskab af Ledere af Uddannelsen, som det tilkommer at bestemme denne.
1. Forberedende Skydning
danner en uundværlig Forberedelse for den Skytte, som aldrig har haft et Gevær i Haanden, og lærer ham enkeltvis de forskellige Bevægelser, som han maa samle til en fælles „Operation“, naar han vil skyde et Skud. — At betragte disse Øvelser ud fra det Synspunkt, at de kun skulde være nyttige for de mere indskrænkede eller for det Faatal, som møder uden noget som helst Begreb om Skydning, vilde være en meget stor Fejltagelse. Mange af disse Øvelser kan og bør betragtes som rene Smidiggørelses- og Træningsøvelser, egnede til at give de Skytter, som regelmæssigt udfører dem, en vis Grad af automatisk Færdighed, d. v. s. en rent inslink tmæssiij og ko rrekt Ud fø relse a f de m ek anisk e Devtegelser, samt H u rtig h e d i denne Udførelse. Man vil saaledes ogsaa herigennem og uden at ofre noget af Nøjagtigheden ved Skydningen, paa hvilken disse Bevægelser ikke har nogen Indflydelse, kunne opnaa en vis Hurtigskydning i Tilfælde, hvor det maatte være af Interesse at udføre den. Set ud fra disse Synspunkter vil en Del af disse Øvelser have Betydning paa alle Tidspunkter af Uddannelsen — selv for de bedste Skytter.
2. Salon skydning.
Om denne kan man sige akkurat det samme. Den er først og fremmest en nødvendig Forberedelse til Udførelsen af de virkelige Skydninger; men den er ogsaa et meget virksomt Middel til at udvikle og vedligeholde Færdigheder i Præcisionsskydning. De særlige Patroner, som anvendes til Salonskydning, har tilstrækkelige Egenskaber til, at hvert Skud nøjagtigt angiver Arten og Størrelsen af de Fejl, som maa til skri-- ves Skytten. — Desuden har Salonskydningen den Fordel at være billig, let at arrangere, endog paa Kasernen. Det maa derfor anses for ønskeligt, at alle Skytter — endog de bedste — deltager i disse Skydninger. - Reglementet fastsætter som bekendt intet Program for Salonskydningerne; det tilkommer Kompagnicheferne at gøre dette.
3. Skarpskydning paa forkorlede Afstande.
Disse Skydninger har den Fordel at vænne Skytten til Knaldet og Tilbageslaget. Reglementet tillægger dem en Betydning, der er lige saa stor som . Skarpskydning paa virkelige Afstande“, idet det fastsætter 6 Skydninger for hver. Dette er netop, fordi det er paa de ganske korte A fs tan d e , at U ddann elsen i den s ta rsi m ulig e Prtv cisionssk yd nin g bedsi lader sig praktisere. Skudnøjagtigheden for Gevær 1886 vises paa en A fstand af 200 m ved efterfølgende Talangivelser: Et Rektangel med Højde 23,5 cm og Grundlinie 21.5 cm. Dette vil atter sige, at en dygtig Skytte, Jer skyder med Anlæg, vil kunne sætte alle sine Træffere i et Rektangel, hvis Dimensioner vil kunne naa 23,5 cm i Højden og 21,5 cm i Bredden, uden at det kan tilskrives Fejl fra hans Side. — Gevær 1886 har altsaa kun en relativ Præcision. Det er et u d m a r k e l Krigsnaaben, men det er ikke noget godt Gevær paa en Skydebane. Vilde man saaledes under Krigen paa en Afstand af 200 m ramme Sprækken i et Skydeskaar, var det nødvendigt at anbringe et særligt Sigteapparat paa Geværet for at cpnaa den nødvendige Præcision. Under Uddannelsen er den bedste Maade at fo rrin ge de sand synlige Fe jl p a a at reducere S kuda fslandene . - I denne Egenskab har Skarpskydning paa forkortede A fstande i Særdeleshed Betydning for Skyttens Træning; og fornuftig er den Kompagnichef, som gemmer sine „opsparede“ Patroner, hvorover han jo altid raader, til Uddannelsesskydninger af den her omhandlede Art.
4. Skarpskydning paa virkelige Afstande
danner „Kronen paa Værket“ og Afslutningen paa Skyttens tekniske Forberedelse. Ligesom Salonskydning og Skydning paa forkortede Afstande bestaar de af Grupperingsskydninger (tirs de groupement) og Skydninger mod Maal (tirs au but). Det Antal, Reglementet fastætter for de førstnævnte (4 af 6 Skydninger) er størie ved Skydning paa forkortede Afstande end ved Skydning paa virkelige Afstande (2 af 6 Skydninger). Dette viser tydeligt, at af disse 2 Slags Skydninger er Grupperingsskydningen den, som man ved Uddannelsens Begyndelse bør tillægge størst Betydning, og som man, selv efter at denne er endt, stadig maa vende tilbage til
5. Fægtningsskydninger.
Naar man naar til Fægtningsskydningerne, skifter Uddannelsen fuldstændig Karakter. Det er nu ikke længer mod Skive, man skyder, men mod Maal, som de ses paa Slagmarken. — Den tekniske Forberedelse er endt. Der er nu ikke mere fastsat Betingelser for at gaa fra den ene Skydning til den anden. Man uddanner ikke mere; man konstaterer Uddannelsens Resultater. Da Fægtningsskydningerne imidlertid kræver betydelige Midler af Materiel, og da Afdelingernes Forsyninger hermed er meget forskellige, kan man i Hovedsagen kun udføre disse Skydninger i Instruktionslejrene, og Reglementet har derfor ikke kunnet fastsætte et nøjagtigt Program for deres Udførelse; men indskrænker sig til at give et Eksempel.
III.
Rekylgeværet.
Fremgangsmaaden ved den rent tekniske Uddannelse af Rekylgeværskytten ligner i høj Grad den, der er foreskrevet for Geværskytten. Alt hvad der er sagt om den ene, kan i det væsentlige anvendes paa den anden. - Det er dog værd at bemærke, at Salonskydningerne ikke findes for Rekylgeværet, hvis Funktionering kræver den fuldt ladede skarpe Pa'ron. — Med denne Baggrund faar „S k a rp - sk y d nin g p a a forkortede Afstande “ siarre Betydning fo r Bekylg cva rsky tten . Endvidere maa Uddannelseslederne ikke glemme at tage i Betragtning, at Betjeningen af et automatisk Vaaben kræver en betydelig fysisk Træning, hvorfor de ogsaa bør hellige denne Gren af Uddannelsen særlig Interesse.
IV.
Slutning.
Uddannelsen i Skydning er den vigtigste Gren af den militære Uddannelse, hvorfor ogsaa Kompagnichefen bør følge den med den allerstørste Opmærksomhed. Den har forud for de andre den store Fordel, at Uddannelsen i mange Retninger ligner Træningen til en Sportskamp, og man kan derfor i høj Grad appellere til Mandskabets Kappelyst, hvilket altid er Spore til frugtbringende Arbejde. Befalingsmændenes Eksempel bidrager meget til at skabe denne, naar de personligt kan deltage i Skydningerne. En Kompagnichef, som har ledet Uddannelsen paa den her anførte Maade, vil uden Tvivl naa det Resultat (hvilket ogsaa er det Maal, der skal søges naaet), al kunne hjemsende sine Folk med Lyst til Skydning. Og med Beslutning om at ville fortsætte Udøvelsen heraf i de civile Skytteforeninger.
