Naturen er som Reglen indstillet paa at tilpasse sig efter Omstændighederne, og derfor er der megen Sandhed i det gamle Ord, der siger: »Gak til Myren og bliv vis«. Den simpleste Form for Underbringelse er sikkert Sneg-- lens, idet denne altid medbringer sit Hus og kan krybe i Læ, naar den finder det for godt. Soldater paa March kunde have Behov at have en lignende nem Maade at komme i Ly paa. Fra Romerkrigenes Tid har Problemet været taget op til Drøftelse , og Resultatet blev Legionernes Teltlejre, som efterhaanden blev et fast Led i Hæren under dens Marcher fra den ene Slagmark til den anden. Det var dog ikke saaledes, at hver Soldat medførte sin Del af Lejren. Til Legionerne hørte et stort Train, som medførte Teltmateriellet, og som fulgte Hæren. Naar Lejren skulde rejses, kørte Trainet frem, og man byggede en Teltlejr efter et i Forvejen bestemt System, saaledes at Udseendet af en ramersk Lejr altid var det samme. Igennem Tiderne er Materiellet blevet forenklet, og i vore Dage marcherer Soldaten i mange Lande faktisk med sit Hus paa Ryggen, idet Enkeltmandsteltflagen er blevet en Del af Soldatens Udrustning. I den danske Hær har der hidtil kun været Tale om permanente Teltlejre saasom Lejren ved Jægerspris, Oksbøl og Borris, disse Lejre er faste Lejre, som ikke kan følge Felthæren paa dens Marcher. I Sommeren 1940 var der til Forsøg en Enkeltmandsteltflage, som antagelig paatænkes indført i Hæren. Flagen er et Stykke trekantet Lærred, der er gjort regntæt og bemalet med camouflerende Farver. Flagens Maal er som vist paa Fig. I, og til hver Flage hører :
1 Stykke Teltstang,
2 Jernpløkke,
1 Stykke Line.
Flagen er forsynet i Randen med Knapper og Knaphuller, saaledes at flere Flager kan knappes sammen. Endvidere er der midt i hver Flage en Aabning, der er forsynet med Knapper og Knaphuller, saaledes at den, naar den benyttes som en Del af et Telt, er knappet, og naar den benyttes som Regnslag er knappet op. Man har i disse Flager et udmærket Middel til Beskyttelse af Mandskabet under aaben Himmel, og Flagerne kan føres enten paa Manden, paa Hesten eller ved Manden paa det Køretøj, hvorpaa han transporteres, saaledes at man kan oprette en Lejr paa Stedet uden at afvente Fremføring af Train; de kan derhos lægges saaledes sammen, at de kan føres paaspændt Mantelsæk, Cykelstyr eller Tornyster. Dele af Teltstænger og øvrigt Materiel fordeles paa Mandskabet, der er inddelt i Telthold, og som er indøvet i at rejse de mest formaalstjenlige Telttyper.
Man kan dele Benyttelsen af Teltflagerne i 3 Grupper:
a) Anvendt som Telte,
b) » » Læskærme m. m.,
c) » » Regnslag.
a) Anvendt som Telte. Mandskabet bør indøves i at bygge Teltet »paa Tid«, idet det, naar Mandskabet skal hvile, i første Række drejer sig om, at man hurtigt kommer til Ro, saaledes at den korte Hviletid kan udnyttes fuldt ud. 4-Flageteltet er en anvendelig Form, som vil kunne indpasses efter enhver Underafdeling (Fig. II). Mandskabet inddeles i Telthold, og Materiellet fordeles indenfor Delingen.
Foruden Mandskabstelte kan Flagerne ogsaa anvendes i Batteritroppen, idet man af 2 Teltflager kan danne et udmærket Telefonisttelt (Fig. III). Endvidere kan Teltflagerne bruges som Afløser for det nuværende Batteritropstelt. Teltet dannes af 4 Teltflager (Fig. IV) og vil give god Plads for Batterichefen og dennes Hjælpere under Arbejdet paa Observationsstadet.
Endelig endnu en Form for Mandskabstelt kan man danne ved at bygge et »Tagtelt« (Fig. V), der giver Plads til 2 å 3 Mand pr. Flage i Længderetningen,
b) Anvendt som Læskærm. I Stedet for at bygge de i Felt-
arbejder angivne Læskærme kan man bruge Teltflagerne, hvilket har den Fordel, at Materialet er paa Stedet og ikke skal fremskaffes. Til Læ for en Kogeplads kan dannes en Sol- og Regnskærm (Fig. VI) af et Antal Flager, alt eftersom Kogepladsens Udstrækning er.
c) Anvendt som Regnslag. Flagen, der er forsynet med en Aabning, der kan knappes op, kan saaledes anvendes som Regnslag, idet man stikker Hovedet gennem den opknappede Aabning. De tre Spidser af Flagen samles foran og kan knappes sammen. Brugen af Teltflagen som Regnslag medfører, at Karabinen maa tages udenpaa. Regnslaget kan anvendes af saavel kørende som ridende Personel (Fig. VII).
I andre Lande har man allerede længe anvendt Enkeltmandsteltflagen. Hvorledes Flagen føres, kan være forskellig, men Anvendelsen er stort set den samme overalt. I England har man under større samlede Øvelser for at undgaa at lægge den ekstra Byrde paa Befolkningen, som en Indkvartering er, ladet Tropperne benytte Teltflagerne. Naar Øvelsen standsede, slog Tropperne Lejr paa Stedet og blev saaledes ogsaa sparet for en maaske lang og trættende March til Kantonnementet. I Frankrig er man gaaet saa vidt, at man under større Øvelser ikke blot har ladet hver Mand bære sin Teltdel, men ogsaa ladet ham bære Brændsel til Dagens Maaltid. I Tyskland har man ligeledes anvendt Teltflagen som Underbringelsesmiddel, idet hver Soldat i sin Udrustning fører »Die Zeltbahn«, som benyttes som Læskærm (en enkelt Flage), Halvtelt (2 Flager), Heltelt (4 Flager) og som Regnkappe for saavel gaaende, ridende som kørende Personel. Endvidere har man endnu en meget praktisk Anvendelse af Teltflagen, nemlig som Ponton.
To Teltflager knappes sammen som vist paa Fig. VIII. Paa denne Flade, der derved dannes, lægges ca. V/> Knippe Halm, hvorefter Flagerne samles som vist paa Fig. IX og snøres sammen med en Line. Pontonerne kan enten benyttes enkeltvis eller samles til en Flaade.
F. Gorm Rasmussen.
