I anledning af Det krigsvidenskabelige Selskabs formands nytårshilsen har orlogskaptajn P. Garde sendt tidsskriftet nedenstående indlæg.
Den gode tradition tro bringer årets første udgave af vort udmærkede tidsskrift tankevækkende betragtninger om året, der svandt og om tiden, der kommer. Betragtninger, som Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, hr. oberst M. Rosenløv finder må være de væsentlige, når man ved årsskiftet ser tilbage, gør status og derefter skuer frem og vurderer, hvad fremtiden kan eller bør bringe. I et tilbageblik finder formanden, at vi med forsvarsforliget fik »et forsvar til tg i stedet for et til mdl, men man skal ikke derfor glemme, at der skal mindst godt til at bestå eksamen«. Mon ikke vi alle kan give vor tilslutning til denne vurdering - og dog, måske finder vi, der er i geleddet, på søen eller i luften, at karakteren snarere er tg -i- al den stund beredskabet viser en foruroligende nedadgående tendens. Men på trods af denne enighed i karakterafgivelse, må vi erkende, at den er baseret på betragtninger og ikke på dybtgående vurderinger. Skuende frem ser formanden et nyt forsvarsforlig i kimmingen og finder, at nu »må vi have den strategi debat, der ikke fandt sted i forbindelse med forsvarsforligets indgåelse«. Mon ikke vi alle i officerskorpset efterhånden er modne nok til fuldhjertet at slutte op bag dette krav - og dog, nogle vil frygte, at resultatet kan være nye omvæltninger inden for personelsektoren og måske endog værnene imellem. Måske vil denne frygt endnu engang være så dominerende, at det forsvar, vi nu har givet tg, ved forligsperiodens udløb pludselig kan få mg - ud fra en betragtning og igen uden vurdering. Lad os derfor allerede nu holde skriftlig og mundtlig eksamen - før vi eventuelt bliver udsat for en »praktisk«. Lad censorerne være objektive!
Det næste forsvarsforlig bør for en gangs skyld baseres på de væsentligste forudsætninger for dansk forsvar - sikkerhedspolitik og strategi. Kun ud fra formulering, vurdering og prioritering af disse forudsætninger kan karakteren af det militære redskab objektivt fastsættes, kun derved kan der skabes grundlag for beslutning om der om 3 år er behov for justeringer; kun derved bliver kendsgerningen et forsvar, som modstanderen kan respektere, som befolkningen og forsvarets egne kan tro på. Det vil give tryghed for landet, og kun det vil give ro i forsvaret. Måske er det netop nu den rette tid til en strategidebat. Den politiske pression med olie som våben og især dens følger for livet i det såkaldte dagens Danmark har åbnet øjnene for politikere, befolkning og for os selv i forsvaret. Med denne selvoplevelse som baggrund kræves kun ringe fantasi til at abstrahere sig til, hvad »blot« en pression med anvendelse af militære magtmidler kan betyde for livet i Danmark. Manglen på en strategi, på en operativ koncept og måske især som i »oliekrigen« manglen på et højt beredskab kan meget vel resultere i mangt og meget mere end forbud mod søndagskørsel! Vi har nu fået nye ledere både i den politiske højborg og i det militære pentagon. Måtte kommandoskiftet også betyde et systemskifte og derved en af fortiden uafhængig, men for fremtiden nødvendig objektiv debat. For de tre værns officerer har de seneste års øgede samarbejde - især under NATO-øvelser og i fællesværnsstabe samt den friere debat mellem dem - været medvirkende til at løfte blikket, så det for mange efterhånden rækker ud over skrivebord, skyttehul, ræling og uden for cockpit. Måtte dette større udsyn - der allerede har mindsket afstanden mellem værnene - bevirke, at der gennem en saglig debat bygges broer over de kløfter, der endnu eksisterer og skiller. »Det er næppe for tidligt at begynde«, slutter formanden sin nytårshilsen. Nej, men det kan meget let endnu en gang blive for sent. Lad os derfor gennem en saglig og objektiv debat med deltagelse af den højeste sikkerhedspolitiske og militærstrategiske sagkundskab allerede på forhånd udvikle et grundlag for senere politisk vurdering og beslutning. Lad os på denne måde bidrage til, at der til den tid - altså om 3 år - ikke med rette kan herske tvivl om, - at dansk sikkerhedspolitik er den fundamentale politiske forudsætning for forsvarets organisation og styrke i stedet for, som det forlyder, partipolitiske hensyn og partitaktiske forviklinger.
Lad udenrigsministeriet indtage sin plads i debatten og ud fra dets sikkerhedspolitiske erfaring og dets samarbejde i det politiske Nato regie give debatten den saltvandsindsprøjtning, den så mange år har savnet. Lad udenrigsministeriet som ligestillet »bruger« på denne måde og på dette grundlag være medgarant for det militære instruments organisation og styrke. - at dansk strategi er afpasset NATO strategien og derfor den grundlæggende militære forudsætning for udvikling af forsvarets koncept og opgaver snarere end fortidens enkeltværns kotume og nutidens personelorganisatoriske hensyn. Lad forsvarskommandoen manifestere sig som den objektive sagkundskab ved formulering af et operativt koncept som planlægningsgrundlag for de tre værn fremfor endnu en økonomisk polering af operativt ukoordinerede styrkemålsskitser fra de tre værn. - at dansk forsvar på ovennævnte grundlag er eller kan blive regeringens militære sikkerhedspolitiske instrument såvel nationalt betragtet som i NATO perspektiv. Lad forsvarsministeriet demonstrere, at det kan vægte mangfoldigheden af forudsætninger for dansk forsvar, så de væsentlige bliver de essentielle og kendsgerningen den optimale. Lad indledningsvis resultatet være en betænkning om fremtidens trussel hellere end en beretning om fortidens. Lad videre fremover forsvarsministeriet udnytte den arbejdskraft, som delegering af arbejde og opgaver til forsvarskommandoen og personel« reduktionsfredningen må have frigjort, til udarbejdelse af jævnligt kommende »hvidbøger«. Herved kunne politikere, befolkning og forsvarets personel fra højeste sted blive underrettet om status og videre udvikling - en beretningsvirksomhed, som ville ajourføre forståelsen for forsvaret. - at de tre værn på et realistisk og fælles sikkerhedspolitisk og militærstrategisk grundlag er eller vil blive operativt organiseret i et dansk forsvar - der i bevarelse af det enkelte værns miljøbestemte identitet - er opbygget mod nutidens og fremtidens trussel og mod dennes mangfoldighed af aggressionsvarianter. Lad de operative kommandoer i et koordineret samarbejde med forsvarskommandoen og ved udnyttelse af erfaringerne fra deres daglige dont og øvelser medvirke til skabelsen af den operative organisation, der sikrer den optimale, koordinerede indsats af de militære styrker, som de i de givne situationer er pålagt at lede og føre.
Er der håb om, at disse fremtidsvisioner inden for de kommende 3 år - som jo er fristen for vort nuværende forsvarsforlig - vil manifestere sig i realiteter? På den ene side, ja. Men kun gennem et dybtgående samarbejde mellem forsvars- og udenrigsministeriet og forsvarskommandoen, og kun forudsat man hæver sig over detaljernes dybe vand kan det fuldendte grundlag for fremtidens troværdige forsvar formuleres til politisk godkendelse. På den anden side skræmmer sporene. Erfaringen viser, at dels er vurderinger svære og tidskrævende, at dels iværksættes de for sent og normalt først efter politisk direktiv - og derfor med henblik på reduktioner, endelig har det strategiske ur ikke været trukket op siden 1950’erne, og i dag er der i øvrigt behov for et nyt af mærket MC 14/3. Et gammelt ord siger, at gennem afbrændere når man det sublime. Vi burde nu være så sublime, at vi kan tage initiativet såvel erkendende, at angreb fortsat er det bedste forsvar, og at tidligere forsvar af det bestående forsvar har givet nederlag, som erkendende, at hverken økonomi, den moderne strategi eller den siden 1950’erne helt ændrede sikkerhedspolitiske situation i vort område vil kunne begrunde krav om Lissabon styrkemål eller datidens opgaver for forsvaret. Vi vil kunne gøre en positiv indsats med henblik på at være med til at sikre et forsvar opbygget i et moderne strategisk perspektiv med opgaver afpasset sikkerhedspolitikken og midler afpasset opgaverne. Har vi selv været medvirkende til skabelse af et forlig på et sikkerhedspolitisk og strategisk grundlag, vil også værnene og vi selv indbyrdes kunne »forliges«. For dette initiativ til en strategidebat og for at skue gennem et åbent visér og kaste handsken til os selv fortjener formanden for sin eksamensopgave et UG. Betyder det samtidig starten til udbredelse af en dybere forståelse og erkendelse af de væsentlige forudsætninger for vort forsvar også i officerskorpset - bør karakteren påføres kryds og slange.
Poul Garde.
