Det er sjældent, der gives Offentligheden Indblik i et Lands M ilitærpolitik lige efter en overstaaet Krig . Dette har dog været muligt for Schweiz’s Vedkommende, hvorfor der kort i nedenstaaende vil blive nærmere redegjort for nogle af de Forhold, der gjorde sig gældende i dette Land.
Indledende Bemærkninger.
I Krigens første Fase udgjorde Hitlers politiske Maal, saavel Tanken om Dannelse af et germansk, stortysk Rige som Planen om et nyt Europa under tysk Førerskab, en særlig Fare for Schweiz. Der maatte for A lvor regnes med M u ligheden af en tvangsmæssig Indlemmelse af Landet. Derimod udgjorde de Allierede, som jo gik i K r ig for Demokrati og Frihed, ingen politisk betinget Trusel. Under Krigens første Fase havde Tyskland næppe Anledning til at sætte sig i Besiddelse a f S c h w e iz ’s fo r s y n in g s m æ ssige P o t e n tia l med Vaabenmagt og derved risikere at faa det ødelagt. Da Tyskland h e n im o d K r ig e n s S lu tn in g befandt sig i en truet Situation med Hensyn til Forsyninger, var det for sent at skride til m ilitær Aktion af denne Grund. Rent m ilitæ re G ru n d e til en voldelig Aktion mod Schweiz kunde bestaa deri, at Tyskland havde Brug for schweizisk Omraade for at opnaa en operativ Fordel overfor Modstanderen enten
1) ved Omgaaelse af Fjendens Front, eller
2) ved Besiddelse af Forbindelsesveje, særlig Alpeovergange, til Sikring af Aksens indre Forbindelser, eller endelig
3) ved Inddragelse af gunstige, schweiziske Forsvarsstillinger, f. Eks. Alpe- og Jurafronten, i det tyske Fo rsvarssystem.
Ved Siden af saadanne Overvejelser over mulige Krigsmaal maatte ogsaa de p ra k tis k e A n g r e b sm u lig h e d e r og U d s ig te r t il et h e ld ig t R e s u lta t a f en A k t io n m od S c h w e iz tages med i Betragtning. Jo mere de tyske Stridskræfter blev bundne paa fjerne Krigsskuepladser, og de personelle og materielle Reserver svandt ind, og jo mere den schweiziske Forsvarsevne voksede ved Forbedring af Udrustning, Troppe- og Føreruddannelse samt Anlæg af Befæstninger, desto mindre blev Udsigten til et heldigt Resultat af en militær Aktion fra Aksens Side og dermed den militære Fare for Landet. Det maa dog bemærkes, at Hærledelsen er i Besiddelse af et Jernbanekort over Schweiz, som er fremstillet af den tyske »Luftwaffe-Fiihrungsstab« i November 1944, og paa hvilket alle »angriffswiirdigen Ziele des schweizerischen Verkehrsnetzes« er særligt afmærket, f. Eks. Banegaarde, Viadukter, Banedæmninger, Kraftstationer o. s. v. I det tyske Hovedkvarter var det dog ikke altid normale, saglige Overvejelser, der dannede Grundlag for vigtige Beslutninger. Ofte blev v ig tig e B e s lu tn in g e r t r u f f e t u d f r a ø je b lik k e lig e S tem n in g e r , Forstemthed, i Vrede, imod de faglige Raadgiveres Raad. E n højtstaaende tysk Hærfører har overfor den schweiziske Forsvarsm inister udtalt, at den Omstændighed, at H itler satte sig ud over sine Generalers Raad, har mindst indtjent 2 Arméer for de Allierede. For Schweiz udgjorde Muligheden for stemningsbetonede Beslutninger en Forøgelse af Faremomentet.
Situationens Udvikling.
V e d K r ig e n s U d b r u d var de to krigsførende Parters Fo rhold og militære Hensigter fuldstændig ubekendte og uopklarede. G e n e ra lm o b ilis e rin g e n var a f denne Grund og for at understrege Neutralitetsviljen uundgaaelig. E n fø r s te , om end rin g e S kæ rp else a f S itu a tio n e n opstod efter M u n c h e n e ra t te n ta te t p a a R ig s k a n s le r H itle r . F ra tysk Side blev hævdet, at Attentates Traade løb sammen i Schweiz. I den tyske Presse blev Tonen skarpere overfor Schweiz. Som Følge deraf opstod en vis Nervøsitet i franske Kredse. Man frygtede, at Tyskland paa Grundlag af Beskyldningerne skulde gribe til overfor Schweiz. F ra lavere franske Kommandoinstansers Side blev der derfor truffet Forberedelser, saaledes at man i Tilfælde af en tysk Indmarch straks kunde svare med en Modaktion, eventuelt endog komme Fjenden i Forkøbet. I det franske Grænseomraade ved Basel blev der foretaget Troppeforskydninger. Schweizisk Henvisning til, at der ikke kunde spores tyske Forberedelser, og at enhver Styrke, der overskred Grænsen, vilde blive mødt med Vaabenmagt, formaaede atter at berolige Gemytterne. Allerede i V in te r e n 1939/UO kunde ty ske F o rb e r e d e ls e r t il F o r a a r s o f fe n s iv en 19 UO konstateres. Schweiz’s Efterretningstjeneste meldte foruden om Tyngdepunktsdannelsen mod Nord ogsaa om mærkbare T ro p p e s am lin g e r i det s y d ty s k e R um . I Omraadet Øst for Øvrerhin var en tysk Armégruppe paa 2 Arméer opmarcheret i Dybden med ca. 30 Divisioner. Ifølge den almindelige Situation og efter de foregaaende A n greb paa Danmark og Norge kunde det ventes, at den tyske Hærledelses første operative Maal vilde bestaa i at naa frem til Kanalen for at drive en K ile ind mellem Frankrig og England. Men der maatte ganske givet regnes med den Mulighed, at dette Hovedstød i Nord kunde blive støttet med en Omfatning af Maginotlinien i Syd, især hvis Fremstødet i Nord ikke straks førte til et Resultat. Saavel Angrebet paa Danmark og Norge som Indfaldet i Holland og Belgien stemte paa Dato ganske nøje med de gennem Schweiz’s Efterretningstjeneste indgaaede Meldinger. Andre Meldinger og Rygter om et Angreb paa Schweiz den 10. Maj om Morgenen har heldigvis ikke holdt Stik. Schweiz havde mobiliseret i rette Tid, og den schweiziske Hær stod den 10. Maj klar til Kamp. Kritisk var ogsaa T id e n o m k rin g den 15. M a j , da den tyske Fremrykning hemmedes foran Spærrelinien ved Sedan. A rm é g ru p p e n i det sy d ty s k e R u m blev opretholdt paa fuld Styrke under Operationerne i Nordfrankrig og udgjorde en stadig, potentiel Fare. Først da Maginotlinien var omgaaet i Nord, og det frontale Angreb over Rhinen kunde indledes i Syd, svandt Faren for en Omfatning gennem schweizisk Territorium.
E fter Frankrigs Sammenbrud var Schweiz fuldstændig omsluttet af Aksemagterne. Tyskland var beruset af den uventet hurtige Sejr og følte sig militært uovervindelig. I denne Tid, f r a S om m e re n 19UO t il A n g r e b e t p a a R u s la n d begynd te , stod Schweiz stadig i Fare for at blive indlemmet i »det nye Europa« med Magt. Faren blev særlig stor derved, at Tyskland — til Trods for Balkanfelttoget — raadede over tilstrækkelige militære Midler, og derved, at Schweiz’s Reduitforsvar foreløbig mere var en Idé end en Realitet. I n d t il B e g y n d e ls e n a f J u li 19U0 var der i Rummet Basel— Besançon sam le t 2 P a n s e r k o rp s (Guderien og Schmidt) med ialt 4 Panserdivisioner og motoriserede Divisioner. Den tætte Belægning af Grænseomraadet ebbede kun langsomt ud. Sidst i Ju li stod stadig 2 ty ske A rm é e r (List og Dollmann) i Nærheden af den schweizisiske Grænse. Længere T id derefter stod der endnu en Styrke paa flere Divisioner i det sydtyske Rum og frembød en stadig Trusel, selv om det senere viste sig, at deres Tilstedeværelse ikke var rettet mod Schweiz. Som Følge af, at det s c h w e izis k e L u f t v æ r n n e d s k ø d ty ske M a s k in e r over schweizisk Territorium , og at Schweiz paa Grund af Mangel paa Lyskastere og Nat jagere ik k e fo rm a a - ede a t m odsæ tte sig engelske L u f t fla a d e r s P a s s a g e m ed f u ld K r a f t , tog den spændte Situation til, og Faren for en Straffeaktion fra tysk Side voksede. E n tysk Sabotageaktion mod schweiziske Militærflyvepladser i Sommeren 1940 blev i Tide opdaget og afværget.
E n m ilitær Aktion udeblev dog, idet man fra tysk Side utvivlsomt haabede at kunne naa det politiske M a a l: Indlemmelse a f Schweiz, ad politisk Vej uden at ofre en Soldat, thi, som Tyskerne sagde: »Pindsvinet Schweiz indtager vi ad Omveje.« Da det efterhaanden blev klart, at Schweiz ikke gav efter for et politisk Tryk , blev der f r a ty s k S id e t r u f f e t F o r b e re d else r f o r det T ilfæ ld e , a t en m ilitæ r A k t io n sk u ld e fo r e tages. E t tydeligt Tegn herpaa var den mod Schweiz rettede om fa tte n d e S y io n a g e v irk s om h e d . F ra intet andet Lands Side blev der udfoldet nogen systematisk organiseret Spionage mod selve Schweiz. Den tyske Spionagetjeneste omfattede ikke blot de militære Forholdsregler til Varetagelse af Neutraliteten; men den udstrakte sig til alle i Selvbeskyttelsesøjemed trufne Forsvarsforanstaltninger, idet den søgte Oplysninger, der strakte sig lige fra Mineanlæg paa Veje, Broer og i Tunneler til Skudfelter og døde V inkler foran Befæstningsanlæg. Spionageopgaverne blev nøje formuleret, og vigtige Oplysninger blev gentagne Gange kontrolleret. Troppechefers og Fæstningskommandanters Navn, private Bopæl, Kvarter og Paalidelighed blev efterforsket. Flyvepladser, Sprængstof-, Ammunitions-, Benzin- og Forplejningsdepoter saavel som Vaabnenes Ydeevne blev hyppig Genstand for Opklaring. H o v e d s p io n a g e c e n tra l S tu t tg a r t var forbundet med et Net af Hjælpecentraler langs Schweiz’s Grænse, hvorfra Hundreder af Agenter, Udlændinge saavel som Schweizere, sattes i Arbejde. Enkelte Schweizere har i Tyskland gennemgaaet særlige Kursus i Spionage- og Sabotagetjeneste. Stærkest blev den tyske Spionage udøvet i 1941 og 42, men blev stadig fortsat ogsaa i 1943 og 44. Tysklands planmæssigt organiserede Detailspionage, rettet mod selve Schweiz, kunde kun opfattes som Forberedelse til Angreb. Denne Vurdering blev iøvrigt bestyrket gennem Meldinger fra Schweiz’s Efterretningstjeneste, ifølge hvilke en » A k tio n S chiveiz« blev planlagt i det tyske Hovedkvarter og flere Gange gjort til Genstand for Drøftelser paa højeste Sted. Men saa længe de tyske Hære stødte sejrrigt frem i Rusland og Nordafrika, syntes en Udløsning af »Aktion Schweiz« ikke umiddelbart forestaaende. E f t e r T ilb a g e sla g e n e v ed E l A la m e in og S ta lin g r a d var de tyske personelle og materielle Kræ fter saa stærkt engageret, at en yderligere Splittelse af Kræfterne uden tvingende Grund næppe mere kunde forsvares. Faren for en Tvangsaktion mod Schweiz af p o litis k e G ru n d e svandt stadig mere ind. Men endnu var der Fare for en militær Intervention af m ilitæ re Grunde, som det vil fremgaa af det følgende. D a T y s k la n d v a r tv u n g e t o v e r i D e fe n siv e n , og særlig da der e f te r N e d e rla g e t i T u n is nm a tte re g n e s m ed I ta lie n s F r a f a ld og F r o n t e n s T ilb a g e træ k n in g til Sydkanten af Alperne, opstod i det tyske Hovedkvarter to militære Spørgsmaal:
1) om B e sid d e lse n a f T r a fik lin ie r n e over Schweizeralperne var nødvendig til S ikring af Forbindelsen med de i Italien kæmpende Tropper, og
2) om T y s k la n d ku n d e have T illid til, at Schweiz trods dets Sympati for de Allierede, vilde forsvare sine Grænser overfor disse i Tilfælde af, at Fronten i Italien blev trukket tilbage til Alperegionen.
Hv is en Aktion mod Schweiz af militære Grunde blev anset for nødvendig, maatte den iværksættes saa tidligt, at ødelagte Veje og Jernbaner kunde sættes i Stand igen i rette Tid. Medlemmer af Schweiz’s Regering og den Øverstkommanderende over den schweiziske Hær har ved enhver Lejlighed atter og atter erklæret offentligt, at Schweiz i e n h v e r S itu a tio n vilde sætte sig til Modværge m od e n h v e r A n g r ib e r med hele sin Kraft, og har dermed forsøgt at fjerne den i Tyskland rejste Tv iv l om, at Neutralitetspolitiken var alvorligt ment. Allerede ved Aarsskiftet 1942/43 indløb Meldinger om, at H im n ile r og S epp D ie t r ic h trængte ind paa H itler for at faa iværksat et Angreb mod Schweiz, medens derimod Generalerne indtog en afvisende Holdning. F a r e n f o r en A k t io n m o d S c h w e iz voksede i L ø b e t a f F o r a a r e t i den stille Periode mellem Vinterfelttogets Afslutning og Sommeroffensivens Begyndelse paa Østfronten. Ogsaa den totale Mobilisering og Afkæmning af Erhvervene med deraf følgende Skabelse af nye Reserver bidrog til at skærpe Faren. I F o r a a r e t 194.3 stod ca. 900.000 nyuddannede Soldater til Raadighed for den tyske Overkommando. De blev dels brugt til at fylde Hullerne paa Østfronten, dels til Opstilling af en ny Reserve. Schweiz’s Hærledelse og Regering kom i Februar til det Resultat, at der vel ikke var Tegn paa nogen umiddelbart forestaaende militær Aktion mod Schweiz, men at Situationen hurtigt kunde ændre sig, og at forøget Beredskab var nødvendigt, idet et saadant vilde være den bedste S ikring mod toneangivende tyske Kredses Forsøg paa at udløse et Overfald paa Schweiz. I sid s te H a lv d e l a f M a r t s 1943 blev et Overfald paa Schweiz alvorligt overvejet i Førerhovedkvarteret. I Miinchen ledede Generaloberst Dieti de militære Forberedelser mod Schweiz. H e n s c h w e izis k e E fte r r e tn in g s t je n e s te var fortløbende underrettet om Forhandlingerne i Førerhovedkvarteret. Det drejede sig om en Efterretningslinie, der endte i selve Førerhovedkvarteret, og som havde vist sig paalidelig. Denne Lin ie meldte 1— 3 Uger forud for de paagældende Aktioner bl. a. om : Angrebet paa Skandinavien, som ingen dengang vilde tage alvorligt, Datoen for Offensiven mod Vest, den omtrentlige Dato for Angrebet paa Balkan, Aktionen mod Rusland og meget andet. D e n 18. M a r t s 194-3 om Efterm iddagen indløb den første Melding om, at en ty s k A k t io n m od S c h w e iz m ege t s a n d s y n lig t v a r fo re s ta a e n d e og kunde ventes allerede inden den 6. April. Efterretningskilden tilraadede at forhøje Beredskabet for at opnaa, at Værnemagtens Overkommando skulde komme i Tvivl om Overfaldets Gennemførlighed. 19. M a r t s blev meldt, at F a r e n v a r m ege t a lv o rlig . Problemet blev ifølge Meldingen heftigt diskuteret i Hovedkvarteret; en Afgørelse var endnu ikke faldet; men der maatte ikke fæstes L id til, at Forhandlingerne fortsattes, thi et Overfald kunne komme midt under Forhandlingerne og havde netop i saa Fald erfaringsmæssigt Udsigt til Held. Samme Dag, 19. Marts, indtraf Melding om væsentlige T ro p p e s a m lin g e r i de t b a y e rsk e R um . Dieti og Himm ler havde ifølge Meldingen paany gjort Forestillinger om ikke at a fvente, hvorvidt Italien burde holdes eller ej, men uafhængigt deraf gennemføre Operationen mod Schweiz i de næste 4 Uger. Forsyningstjenestens Repræsentanter i Overkommandoen skulde dog skarpt have udtalt sig imod enhver tidsmæssig Forcering af »Operation Schweiz«. En stærk Nervøsitet gjorde sig gældende som Følge af den angelsaksiske Invasionsnervekrig.
D e n 27. M a r t s indløb Melding: »Afgørelsen i Førerhovedkvarteret faldet. Schweiz bliver foreløbig ikke angrebet.« Da en anden Aktion var planlagt, ansaa Efterretningskilden en samtidig Aktion mod Schweiz for udelukket i Betragtning a f de ikke altfor rigelige tyske Reserver, alt forudsat, at det schweiziske Beredskab blev holdt paa en saadan Styrke, at et Overfald fik ringe Udsigt til at lykkes. Den schweiziske Øverstkommanderende, General Guisan, havde den 20. Marts forhøjet Stabenes Beredskab, udskudt en befalet, operativ Øvelse, indskrænket Søndagsfriheden og tru ffet Forberedelser til forøgede Indkaldelser. E fter Meldingen den 27. Marts, og efter at det havde vist sig, at der ikke var yderligere Tegn paa Opmarch mod Schweiz, kunde Indkaldelsen a f Forstærkninger stilles i Bero. Den akute Fare svandt, den latente vedblev, at bestaa og tog først af, da den russiske Sommeroffensiv begyndte. D e n 3. S e p tem b e r 19U3 kom I ta lie n s b e ting else slø se K a p itu la tio n , som kunde føre til nye, uventede Beslutninger i Førerhovedkvarteret eller til kaotiske Situationer ved Schweiz’s Sydgrænse. Schweiz beordrede delvis Mobilisering og besatte Sydfronten. I F o r a a r et 19 Uh indtraadte en forholdsvis lang K a m p pause , som gjorde det muligt for Tyskland at fylde Hullerne og udskille tiltrængte Reserver. Dette førte til, at der inden for 300 km ’s Afstand fra Schweizergrænsen laa 20— 30 D iv isioner eller Styrker af tilsvarende Kampværdi. Selv om det var let at erkende', at denne Gruppering for en stor Del maatte betragtes som et Beredskab mod eventuel Invasion i Nord, Vest eller Syd, maatte Schweiz dog, med tysk, springende Beslutsomhed in mente, anse disse forholdsvis stærke og foreløbig fr it anvendelige Styrker for en latent Fare, saa længe Sommeroffensiven i Øst ikke var sat ind, og Invasionen lod vente paa sig. En Angrebshensigt mod Schweiz kunde ikke paavises. Den 29. April 1944 nødlandede en tysk Messerschmidt 110 paa den schweiziske Flyveplads Dübendorf. Denne Messerschmidt 110 skal ifølge tysk Angivelse have været en Jager, udrustet med nyeste Udstyr, som Overkommando Luftwaffe tillagde den største Betydning og hemmeligholdt strengt. Da Schweiz nægtede at udlevere Maskinen, skal der i O. K . L . være fattet den Plan at befri eller ødelægge Maskinen ved et Flyveroverfald paa Dubendorf. Den tyske Luftattaché i Bern skal have gjort O. K . L . opmærksom paa de farlige Fø lger, en Særaktion kunde faa, og tilføjet, at en Forstaaelse kunde opnaas. Maskinen blev derefter paa det tyske Gesandtskabs Ønske ødelagt a f Schweizerne. Med O p re tte lse n a f en n y F r o n t ved de A llie r e d e s In v a sio n og med G en o p ta g elsen a f K a m p h a n d lin g e rn e p a a Ø s tf r o n te n svandt Faren for en tysk, militær Aktion mod Schweiz. Gennem fire A a r havde denne latente Fare krævet stadig Aarvaagenhed og Beredskab for som Mindstemaal at sikre Hærens Mobilisering og Opmarch. Med utilstrækkeligt Beredskab havde et Overfald med Luftlandetropper, motoriserede Tropper og Panserenheder, som det havde været muligt at stille ubemærket i Bredskab i stor Afstand, haft Udsigt til godt Resultat. Under In v a sio n s k am p e n e s F o r tsæ t te ls e maatte der først regnes med den Mulighed, at de tyske Styrker i Sydfrankrig under deres Tilbagegang mod Rhinen kunde blive trykket nordfra ind mod Schweiz’s Grænse, saa at Kamphandlingerne derved blev ført over paa schweizisk Omraade. Da den tyske Tilbagegang paa Burgunderporten kom til Standsning, og der maatte regnes med forstærket tysk Modstand, voksede Faren for en Omgaaen a f den til Schweiz støttede Front. Selv om det maaske ikke saa meget vilde dreje sig om strategisk planlagte, men mere om utilsigtede taktiske Overgreb, maatte der regnes med en Udvidelse a f de først opstaaede, mindre betydelige Grænseoverskridelser. Tyske Tropper havde Befaling til, hvis de blev trængt over paa schweizisk Territorium , at kæmpe sig Vej igennem dette ind paa tysk Jord. Faren for, at større, tyske Troppedele skulde blive trykket ind i Schweiz, opstod paany, da de allierede Tropper overskred Rhinen ved Mainporten og derfra stødte frem i sydøstlig Retning mod Øvredonau. Megen Bekymring voldte R h in k r a f t s t a tio n e r n e mellem Basel og Bodensø. Disse Værker havde meget stor Betydning for Schweiz i økonomisk og erhvervsmæssig Henseende. T y skerne gav Befaling til, at Broerne og Kraftstationeme langs Rhinen skulde ødelægges i Tilfælde a f Tilbagetog. Takket være fortrolig Overenskomst med Stationspersonalet paa tysk Side af Floden og de schweiziske Posteringers dristige Initiativ blev Ødelæggelserne forhindret. Paa lignende Maade forhindredes den Sprængning af S im p lo n tu n n e le n s s y d lig e U d g a n g , som Tyskerne grundigt havde forberedt. Senere er det blevet bekendt, at Tyskerne havde vurderet deres M o d s ta n d se v n e i S e h w a r z w a ld til mindst i/2 Aar, og at Reduitstillingen i de bayerske og østrigske A lper i Løbet af denne T id skulde have været gjort effektiv med Hensyn til Forsvarsevne. Men det tyske Sammenbrud skete hurtigere end ventet. Ogsaa paa S y d fr o n t e n har Forholdene udviklet sig gunstigere for Schweiz, end det kunde forudses. Der maatte regnes med den Mulighed, at større tyske Troppeled kunde blive trykket fra den vestlige Del af Posletten op mod Schweiz, og at der kunde opstaa en modstandsdygtig Front omtrent i en Lin ie over Gardasøen til Venedig med højre F løj støttet til Schweiz. I saa Fald kunde atter Faren for en Omgaaen af Fronten gennem schweizisk Omraade blive aktuel. E fte r den pludselige Kapitulation af de tyske Kræ fter i Italien havde man kun nødig at regne med mindre og middelstore Leds Grænsekrænkelser og med Flygtningestrømme. S t y r k e n a f det s ch iv e izis k e T ro p p e o p b u d rettede sig til enhver T id efter det militære Faremoment. Følgende summariske Tal kan gives. Ved G e n e ra lm o b ilis e rin g e n i S e p tem b e r 1939 blev 400.000 Mand indkaldt. Schweiz har ca. 4 M illioner Indbyggere. Ved den 2. G e n e ra lm o b ilis e rin g i M a j 1940 var Antallet 500.000 Mand. Ved Opstilling a f Hjælpetjeneste- og Hjemmeværnsformationer naaede H æ re n s T o ta ls ty r k e op paa over 850.000 Mand; men disse var ikke alle indkaldt paa samme Tid. E n tredie Generalmobilisering vilde næsten have lammet det borgerlige Erhvervsliv. A lt blev derfor sat ind paa at undgaa en ny Generalmobilisering ved at foretage rettidige Indkaldelse a f m indre Omfang.
Gennemsnitlig var følgende Antal Mand under Fanerne:
1939 - 275.000 Mand
1940 - 205.000 —
1941 - 132.000 —
1942 - 100.000 —
1943 - 123.000 — (Italiens Kapitulation)
1944 - 150.000 — (Opmarch paa Vestfronten)
1945 - 100.000 — indtil Krigens Slutning.
Schweiz kom gennem Krigsaarene uden at blive ødelagt, først og fremmest paa Grund af Folkets Enighed, Offervilje og Udholdenhed.
— n .
