Log ind

De svenske militære Personelprøver

#

Maal, Metoder og Erfaringer.

Foredrag i Det Krigsvidenskabelige Selskab den 10. December 1945 a f overstelojtnant Sven Hallenborg og fil. dr. Torsten Husén.

I.

Indledning.

Nærværende omhandler først og fremmest den Del a f den psykologiske Prøve virksomhed i den svenske Forsvarsmagt, som udføres under Ledelse eller Medvirken a f Centrala vårnpliktsbyrån i Stockholm, nemlig Prøverne paa Sessionen samt i Hærens Skoler og Enheder. Den værdifulde Virksom ­ hed, som bl. a. udføres i M arinen under Ledelse a f M a rin ­ stabens personaluttagningsdetalj, kan ikke medtages inden fo r denne Gennemgangs Rammer. Da den amerikanske Ekspeditionshæ r formeredes under fo rrige Verdenskrig, blev psykologiske Prøvemetoder fo r første Gang bragt i Anvendelse i større Skala. Resultaterne lod ikke vente paa sig. Blandt de 1% M illion Mand, som prøvedes, viste det sig, at Antallet a f disciplinæ re Forseelser ligesom psykiske Sygdomstilfælde blev væsentlig færre end i de engelske og franske Hære, hvor ingen Udvælgelse efter psykologiske Principper benyttedes. I Mellem krigstiden var det især de tyske Metoder ved Prøvning a f O fficersaspiranter, som vakte Interesse. Under den sidste Verdenskrig har U. S. A. genoptaget Masseprøvningerne, idet ikke mindre end 10 M illione r Mand har gennemgaaet Arméprøven i Aarene 1940— 44. Ogsaa England har taget de psykologiske Prøvemetoder op dels med Prøvning a f de værnepligtige i Hovedsagen efter amerikansk Model og dels Undersøgelse a f O fficersaspiranterne efter stort set tysk Fo rbillede.

Selv om de udenlandske, militæ re E rfa ring e r naturligvis forst og fremmest har været Impulsen fo r os i Sverige, har ogsaa den svenske Industri ydet sin Indsats. Flere a f de største svenske Industriforetagender, her skal blot Hoganas-Billesholm, Sandviken, Bofors og Asea nævnes, har i en Aarrække benyttet særlige Prøver fo r Personel til forskellige Virksomheder. F ra denne Side er modtaget værdifulde Impulser. I det svenske Forsvar var det Flaaden, som først tog de psykologiske Prøvemetoder i Anvendelse i større Omfang. Siden 1934 anvendtes saaledes en a f Professor R. Anderberg i Uppsala udarbejdet Metode til Prøve a f Ansøgere til fast Ansættelse, som i 1942 kompletteredes med særlige Prøver til Udvælgelse a f Radiofolk.

Inskrivningsproven.

Indskrivningen (Udskrivningen) a f de værnepligtige henhører i Sverige under Krigsm inisteriet. Landet er inddelt i 21 Indskrivningsom raader, og hvert A a r i Februar— M arts finder Sessionerne Sted med de værnepligtige, som i Aarets Løb fy lder 20 Aar. Sessionsbehandlingen udføres a f inskrivningsnamden (en fo r hvert Indskrivningsom raade undtagen de største, ia lt findes 24 Nævn) bestaaende a f en tjenstgørende Stabso ffice r som Chef og 2 civile Medlemmer. Ved Sessionsbehandlingen medvirker desuden 2 Militæ rlæ ger og nødvendigt S k riverpersonale samt 1 Prøveleder og 3 Assistenter, der udfører den psykologiske Prøve.

Ved Prøven tilstræber man følgende:

1. En almindelig Klassifikation a f de værnepligtige med Hensyn til deres Begavelse.

2. Orientering om de til Befalingsmands- og Specialtjeneste bedst egnede.

3. Kendskab til de psykisk svage, først og fremmest Sinkerne (»oligofrene«).

4. Oplysninger om den enkelte Mands Skoleuddannelse, Erhvervskundskaber og Ønsker m. m.

Prøven bestaar a f 2 Dele, dels Udfyldelse a f et Spørgeskema og dels Gennemgang a f en Intelligensprøve. Ved Hjælp a f Spørgeskemaet har man Mulighed fo r at hente nærmere Oplysninger om hver Mands Kundskaber, Interesser og Ønsker m. m., der er a f Væ rdi fo r Indskrivningschefen ved A fgørelsen a f Mandens rette Placering, og paa Grundlag a f Resultatet a f den anden Prøve kan han bedømme hver Mands intellektuelle Standard. Prøven udføres som Gruppeprøve med normalt 20— 40 Mand ad Gangen og kan gennemføres paa ca. 70 Minutter. Retningen sker ved Hjælp a f Skabeloner og saa hurtigt, at Lægerne, nogle faa M inu tter efter at Prøven er afsluttet, og de første Folk behandles her, har Raadighed over de rettede Prøvehefter. E fte r at Lægerne har bedømt de værnepligtiges Kropsegenskaber, træ ffer nämnden Afgørelse om Tildeling til de forskellige Forsvarsgrene, Vaabenarter, Enheder og i visse Tilfæ lde særlig Tjeneste. I Nærheden a f nämndens Chef er en a f Prøveassistenterne placeret med Prøveheftem e fo r de værnepligtige. Saa snart en a f Folkene kommer ind i Salen, rækker Assisten vedkommendes Hefte til Chefen, som studerer det. Sam tidig faar han det nys udfærdigede Lægekort. Ved Hjælp a f disse Papirer er det som Regel m uligt i store Træk at bedømme den værnepligtiges Anvendelighed. Paa Grundlag a f en kort Samtale med hver Mand danner Chefen sig et personligt Indtryk a f vedkommendes Person og A n ­ vendelighed samt Ønsker og bestemmer derpaa Placeringen. I 1941 besluttede Chefen fö r Armén, at centralt udarbejdede psykologiske Prøver skulde komme til Anvendelse i Hæren.

Allerede det følgende A ar kunde Virksomheden igangsættes i næsten fuld t Omfang, og efter en Forsøgsperiode ind til 1944 lykkedes det at indvinde ret indgaaende E rfa rin g e r om saavel Prøvning a f værnepligtige, Ansøgere til fast Ansættelse og O fficersaspiranter. Den nødvendige videnskabelige Bistand modtoges først og fremmest fra Psykologiska in stitutionen ved Lunds Universitet, hvis Chef, Professor John Landqvist, stillede dr. Torsten Husén bistaaet a f fil. lic. Gösta Ekm an til Raadighed. F ra sjukvårdsforvaltningens Side medvirkede docent i psykiatri Gösta Rylander. Væ rdifuld Bistand er desuden modtaget a f Professor John Elmgren ved Göteborgs högskola, fil. lic. Valdemar Eellenius, Forstander ved Stockholms högskolas psykotekniske in stitu t og Ingeniør Hans Enhus, Höganäs. Desuden har et betydeligt An tal Psykologer, Pædagoger, Psykiatere og O fficerer, der har medvirket som Prøveledere eller paa anden Maade deltaget, ydet en værdifuld Indsats. T il sidst maa ogsaa den uvurderlige Værdi, som ligger i en stadig vaagen K ritik fra saavel m ilitæ rt som civilt Hold, nævnes.

Nuværende Organisation og Virksomhed.

Rigsdagen besluttede i 1944, at et centralt Organ fo r den psykologiske Prøvnings virksomhed skulde indrettes ved Centrala vdmpliktsbyrån med den Opgave at lede den Virksom ­ hed, som omfattede hele Forsvaret, og at være et raadgivende og kontrollerende Organ fo r de forskellige Forsvarsgrene. Fo r at undgaa Overorganisation skulde den paa denne Maade skabte »personalprövningsdetalj« ogsaa direkte tage sig a f Virksomheden i Hæren. Den Prøvevirksomhed, der fo r Tiden finder Sted i F o rsvaret, om fatter inskrivningsprov, volontäranställningsprov, officersapsirantprov og specialprov. Virksomheden kan anskueliggøres med nedenstaaende Figur.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 14.27.41.png

Inskrivningsprovet er meget hurtig t blever anerkendt a f inskrivningsnamnderne. Da Prøven benyttedes første Gang som et Forsøg i 1944, viste de beordrede Indberetninger fra Chefer og Læger, at 17 a f 24 Chefer vurderede Prøven som særdeles nyttig; 6 erklærede, at Principperne var rigtige, men de havde visse Bemærkninger til Prøvens Udform ning. Kun een Chef ansaa Prøven fo r overflødig. A f 43 Læger var 34 klart positive, 3 positive med Forbehold, 3 tog ikke Standpunkt, og kun 3 var negative. Citater fra 4 a f Udtalelserne, 2 fra Chefer og 2 fra Læger, skal anføres: »Erfaringerne fra dette Aars Session viser, at en Udvalgsprøve er nødvendig, hvis 80—-100 værnepligtige skal behandles hver Dag.« »Gennem Prøven faar Chefen et godt Hjælpemiddel til Bedømmelse a f de værnepligtiges Forstandsgaver.« »Den psykologiske Prøve synes at være en særdeles god H jælp til Vurdering a f de værnepligtiges psykologiske Standard.« »Det er ikke mindst a f Betydning, at Sessionslægen gennem Prøven faar rettet sin Opmærksomhed og Interesse i højere Grad end hid til paa de psykiske og især de intellektuelle Forudsæ tninger fo r Tjenesteduelighed.« Intelligensprøven om fatter 157 Opgaver. Paa Grundlag a f Resultatet placeres de værnepligtige i 5 Grupper: A — E ( jfr. Fig . 2, Side 288).

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 14.28.02.png

I Alm indelighed kan den værnepligtige, hvis han iøvrig t opfylder Fordringerne, anses fo r egnet til Uddannelse til Befalingsmand, naar han placerer sig i Gruppe A eller B; selv de bedste i Gruppe C kan komme i Betragtning. I Gruppe E samles Flertallet a f Sinkerne sammen med enkelte, der har opnaaet daarligt Prøveresultat paa Grund a f Træthed, Sygdom eller U vilje mod at gøre deres bedste. I Forsøgsaarene omfattede denne Gruppe ogsaa en Del IkkeSinker, der fik altfor daarligt Resultat, fo rdi de var opvokset i et isoleret M iljø og var uvante med intellektuelt Arbejde, ja simpelt hen med at benytte P apir og Blyant. E fte r at Prøven i 1945 er omarbejdet, anses Flertallet a f disse at være kommet over den nævnte Grænse. Det bør paapeges, at man ikke bør gøre sig til Slave a f de nøgne Tal og kun bedømme de intellektuelle Forudsæ tninger efter Prøvepoints. Man maa ogsaa tage Hensyn til M iljø og Skoleuddannelse. E t godt Resultat i Prøven anses im idlertid som et U dtryk fo r vedkommendes relativt høje Alm enintelligens.

Naar det drejer sig om at bedømme, hvorvidt et daarligt Resultat skyldes oligofreni eller er miljøbetinget, har man god Nytte a f Skolebeviserne, som da ogsaa skal medbringes ved Sessionsbehandlingen. Det har vist sig, at næsten alle, der ikke paa normal V is har gennemgaaet Folkeskolen, har a flag t en daarlig Prøve. Da der ikke findes psykiatrisk Sagkundskab repræsenteret paa Sessionerne, sker Kassation med psykisk Begrundelse her kun i de Tilfælde, hvor fuld t klare Indicier foreligger. I de øvrige Tilfæ lde omprøves den værnepligtige kort efter Mødet ved Regimentet. H a r vedkommende ved I-prov placeret sig i Gruppe E , eller iøvrig t virket uligevægtig eller paa anden Maade psykisk mindre veludrustet, kommer han til psykia trisk Undersøgelse ved Enheden. Bemærkning herom gøres ved Sessionen saavel paa Prøvehefte som Lægekort.

Virksomheden ved Afdelingerne.

I god Tid fø r de værnepligtiges første Møde ved A fdelingerne har man her Adgang til at granske Stamkort med militæ re Oplysninger, Lægekort, hvor der foruden Helbredstilstand og psykisk Tilstand er an ført Højde, Vægt m. m., saa at vedkommendes Kropstype kan bedømmes, og endelig Prøveheftet. Ved Hjælp a f Oplysningerne i disse Papirer opdeles Styrken paa de forskellige Uddannelseslinier, som findes ved Regimentet, f. E k s .: Geværtjeneste, Tjeneste ved tunge Vaaben, Pionertjeneste, Signaltjeneste, Sygebærertjeneste etc. Paa lignende Maade kan man udpege de Folk, der har de bedste Anlæg fo r Tjenesten, og saaledes forberede den kommende Uddannelse a f Befalingsmænd. Det har vist sig, at meget faa Omplaceringer i Praksis har været nødvendige under Uddannelsens Løb, naar denne forberedende Udpegning er g jort omhyggeligt og med Udnyttelse a f alt, hvad Prøve og Lægeundersøgelse kan give. Ved Virksomhedens Begyndelse havde vi godt nok den Tanke, at man ad rent psykoteknisk Vej gennem Prøven skulde kunne afgøre, hvilken Uddannelse en Mand bedst passede for. Men saa enkelt var det ikke. En første Klasses Mand kan være egnet til enhver Uddannelse, medens en daarlig Mand passer slet til alle Uddannelsesgrene. Dette beror paa, at samme Egenskaber ofte kræves fra flere Sider. Spørgsmaalet har dog faaet en fuldgod Løsning ved Udnyttelsen a f Oplysningerne i Spørgeskemaet, Lægekortet o. s. v. Ved Afdelingen kompletteres inskrivningsprovet med, at den værnepligtige skriver en Levnedsbeskrivelse samt har en Samtale paa Tomandshaand med Kompagnichef eller Delingsfører. Disse Prøver er ikke Prøver i egentlig Forstand. De har til Form aal at hjælpe Befalingsmændene til nærmere Kendskab til hver enkelt Mand og at skabe en direkte Kontakt allerede fra Begyndelsen mellem Befalingsmænd og Mandskab. Ved Samtalen, som finder Sted, efter at Levnedsbeskrivelsen er skrevet og studeret, berøres den værnepligtiges Fa ­ m ilieforhold, hans Arbejde og Økonomi, Interesser m. v. Det gælder især om at faa frem, hvorvidt han har Bekym ringer eller Vanskeligheder a f en eller anden A rt. F ra mange Regimentschefer Side er netop den store Væ rdi a f denne Del a f Virksomheden blevet fremholdt. O fficererne faar øget Interesse fo r Menneskestudium og lærer, hvorledes de kan komme i Kontakt med deres Folk paa en menneskelig og naturlig Maade. Hvert A a r studeres alle E rfa ring e r m. m. fra Virksom ­ heden indgaaende, og Materialet bearbejdes. H id til er omkring 210.000 værnepligtige blevet prøvet efter disse Metoder. T il Bearbej delsesformaal har man desuden indkrævet Udtalelser fra Befalingsmændene efter ca. 5 Maaneders T je ­ nestegøring fo r at kontrollere Overensstemmelsen mellem Prøveresultatet og de under Tjenesten opnaaede Resultater. Ved visse Enheder er der desuden foretaget ganske indgaaende Detaljundersøgelser. Endelig er der gennem ført en omfattende Bearbejdelse a f Resultaterne fra Sessionerne, hvilket er sket i Samarbejde med Centrala varnpliktsbyråns hålkortdetalj. Det har vist sig, at der findes meget god Overensstemmelse mellem Fremgang i det militære Liv i Form a f Udtagelse til Befalingsmandsuddannelse og Prøveresultatet. Saaledes kan det anføres, at Sandsynligheden for, at en værnepligtig, hvis Prøveresultat ligger under Gennemsnittet fo r hele Aarskontingentet, udtages til plutonchefsskola (d. v. s. Uddannelse til væ rnepligtig Underofficer, hvortil 6 å 8 % a f de værnepligtige udtages) er kun 0,6 %. Undersøgelserne vedrørende Befalingsmandsudtalelserne har vist en Overensstemmelse — saakaldt Korrelation — mel- lem inskrivningsprovet og Befalingsmændenes Opfattelse om Alm enintelligensen med et Middeltal paa + 0,60. Størst mulige Korrelation er -j- 1, medens fuldstændig Mangel paa Overensstemmelse betegnes med 0, hvorfor -I- 0,60 maa betragtes som tilfredsstillende. A f 100 Delingsførere har dog y;l højere Korrelation end - j 0,70. Hvis man tager Hensyn til Delingsførernes militære Grad, viser det sig, at Middeltalskorrelationen fo r Løjtnanter var 0,63 fo r Fanrikker -f- 0,60 og fo r Sergenter 0,59. En anden interessant Undersøgelse er g jort angaaende Forholdet mellem Skoleuddannelse og Prøveresultat. Ved inskrivningspovet 1945, da Middeltallet fo r hele Landet var 80,6 Points, opnaaede Gruppen med kun Folkeskoleuddannelse i Middeltal 73,7 Points, Folk med Realeksamen 112,6 og Studentereksamen 130,9 o. s. v. Maaler Prøven da virkelig Alm enintelligensen? Man kunde fristes til at tro, at dette ikke er Tilfældet, men at det først og fremmest er Kundskaberne, der maales. Saaledes ligger 98 °/< a f dem, der har Realeksamen, over 80 Points, men sam tidig ligger 45 c/< a f Folkeskolegruppen over samme Grænse. H vis Prøven fortrin svis maaler Kundskaberne, skulde altsaa 45 r/< a f de, som nu kun har folkeskoleuddannelse, have Kundskaber, der er tilstrækkelige til at aflægge Realeksamen. Endnu mere absurd bliver Ræsonnementet, naar det drejer sig om Studentergruppen, da 10 % a f dem, der kun har Folkeskoleuddannelse, ligger paa Højde med Resultatet fo r dem, der har Studentereksamen. Prøven maa saaledes i Hovedsagen maale Intelligensen, h vilket dog ikke forhindrer, at Træ ning i intellektuelt Arbejde ogsaa maa spille ind. Fø r inskrivningsprovets Indførelse viste det sig, at et stort Antal psykisk defekte blev udtaget til Uddannelse, skønt de havde passeret to Lægeundersøgelser — paa Sessionen og ved Mødet ved Afdelingen. I 1942 udskiltes saaledes 251 Mand, som straks maatte hjemsendes a f psykiske Aarsager. A f disse var ikke mindre end 174 sindssyge med saadanne intellektuelle Defekter, at de efter gældende Lov ikke maatte indgaa Ægteskab, Folk, som, hvis de begaar en F o rbrydelse, maa frikendes fo r Ansvar og i Stedet sendes paa Anstalt. Saadanne Soldater kan ikke taales i en moderne Armé. De psykiatriske Undersøgelser er gennem ført paa den Maade, at et Antal værnepligtige Nervelæger (Psykiatere) blev udsendt til de forskellige Enheder kort efter de værnepligtiges Møde. Herunder undersøgte de dels saadanne, der havde aflagt Prøve med daarligt Resultat — Gruppe E — og dels saadanne, der a f Afdelingerne paa Grund a f Vanskeligheder under Uddannelsen, henvistes til nærmere Undersøgelse. I 1944 undersøgtes 3400 værnepligtige, og i Foraaret og Sommeren 1945 blev ca. 2700 Mand undersøgt. I 1944 fandt man herunder 61 Nerve- ell. Sindssyge og om kring 230 grove Psykopater og Neurastenikere. Denne Aargang var ikke prøvet paa Sessionen, og 2,9 % a f samtlige kasseredes, hvilket betyder, at 4,3 '/< a f hele Aargangen fritages fo r M ilitæ rtjeneste a f psykiske Grunde (paa Sessionen var nemlig allerede 1,4 % faldet igennem). Tilsvarende Tal i U. S. A. og England ligger betydelig højere. I 1945 er Antallet a f Kassationer mindsket, fordi man, da Aargangene nu er relativt faatallige, maa iagttage den yderste Tilbageholdenhed. Man har saaledes adskillige Hundrede til Tjeneste, som maaske burde være kasseret, men som nu holdes under stadig Observation, hvorunder Befalingsmændene maa tage særligt Hensyn til deres Besværligheder. Det turde ikke være nødvendigt nærmere at gaa ind paa den store Betydning af, at Sinkerne sorteres fra eller placeres i mindre krævende S tillinger, og at desuden et Antal værnepligtige, der lider a f andre psykiske Defekter, erkendes. Det er netop saadanne Personer, der, selv om de under normale Forhold kan optræde rolig t og korrekt, let giver tabt ved større Anstrengelser og gribes a f Panik i Farens Stund. Man kan ikke tage den Risiko, der ligger i at have saadanne Soldater ved Enheder, der kan komme ud fo r alvorligere Belastning.

Volontarprovet.

I det svenske Forsvar ansættes aarlig ca. 4000 Volontårer. Paa Grund a f Vanskeligheden med at konkurrere med det fo r Tiden meget fordelagtige civile Arbejdsmarked er Antallet i de sidste to A a r sunket til om kring Halvdelen. Disse Volontårer skal enten blive »underbetal« og gøre T jeneste som Instruktører ved Uddannelsen a f Mandskabet eller »bestållningsman«, d. v. s. Specialister i særlige S tillinger som Mekanikere, Sygepassere, Beslagsmede m. m. Det er a f særdeles stor Betydning, at man faar solide og vederhæftige Mænd paa disse Pladser. Yderligere er »underbefälskären« Rekrutteringskilde fo r Underofficererne. Særligt frem ragende »underbefal« kan desuden blive Linieofficerer. H vis underlødigt Personel ansættes, paaføres Forsvaret unødige U dgifter og Vanskeligheder fo r Uddannelsen. Det er derfor a f Betydning, at kun saadanne ansættes, som man kan paaregne er i Stand til at klare Uddannelsen og blive egnede videre fremover. Paa Baggrund a f disse Krav er Volontärprovet opstillet. Dens Form aal er saaledes at udvælge de bedste, saafrem t der er mange Ansøgere, og under alle Omstændigheder at medvirke til, at ingen kan ansættes, som allerede paa det Tidspunkt kan bedømmes som uegnede. T id ­ ligere er ca. 20 '/< a f Volontärerne skilt ud fra Uddannelsen under dennes første Periode. Dette Tal er efter Prøvens Indførelse i 1942 efterhaanden reduceret til omkring 5 r/<. Prøven er noget mere omfattende end Prøven fo r de værnepligtige. Saaledes er det karakterologiske Moment stærkere betonet, og desuden om fatter Prøven Retstavnings- og Regneprøver. Fo r Volontärer med højere Skoleuddannelse end Fle rtallet er der Mulighed fo r Uddannelse i en saakaldt højere Linie, hvilket kan medføre en Tidsgevinst ved den eventuelle frem tidige K valificering til Underofficers- eller O fficersuddannelse. F ra og med 1945 er den Æ ndring indført, at alle Ansøgere til fast anställning i alle Forsvarsgrene skal gennemgaa samme Prøve. Tidligere havde Hæren og Marinen hver sine Prøvemetoder og Luftvaabnet en Fremgangsmaade uden psykologiske Prøver.

Specialpror.

De værnepligtige i Hæren, der efter Modet skal uddannes til Tjenester, der kræver særlige Egenskaber, kan udtages ved Hjælp a f saakaldte Specialprøver. Saadanne findes nu fo r Signalpersonel og teknisk Personale samt i Form a f Regneprøver fo r visse Folk ved A rtille rie t og Lu ftvæ rnsartilleriet. Marinen har fo r sit Vedkommende særlige Prøveserier. En saadan Prøve er den tidligere omtalte Radiosignalørprøve, som fo r Ø jeblikket benyttes i Marinen, K ystartillerie t og Signalregimentet. Paa det tekniske Omraade har personalprovningsdetaljen i Samarbejde med tygforvaltningsskolan udarbejdet Prøveserier fo r de fast ansatte bestallningsmån, som faar deres tekniske Uddannelse der. Det er kun Manglen paa Tid og Personale, der har bevirket, at flere Specialprøver ikke er blevet konstruerede. Der er ingen Tvivl om, at man paa dette Omraade kan have stor Gavn a f de psykologiske Prøvemetoder.

Officersaspirantprovet.

Uddannelse til Linieo ffice r i Sverige varer ?>{/> Aar, medens man i Reglen kan blive Reserveofficer eller væ rnepligtig O ffice r efter 2 Aars Uddannelse. Der skulde saaledes være gode Muligheder fo r indgaaende at lære hver enkelt at kende, inden han opnaar Fanriksgraden. T il Trods herfor viser det sig im idlertid fra Tid til anden, at visse O fficerer afslører sig som fuldstændig uegnede til Opgaven. Der er i disse T ilfælde som Regel ikke Tale om de rent militære Færdigheder; i denne Henseende synes Bedømmelsen i Aspiranttiden at være fuld t tilfredsstillende, men det er paa det moralske og psykiske Omraade, at Bristerne træder frem. I en Del Tilfæ lde kan det ogsaa ske, at et godt Officersemne paa Grund a f manglende Forstaaelse og fe jlag tig Behandling ikke naar frem til Maalet. Man bør ikke undre sig over, at det forholder sig saaledes. Det er nemlig langt fra altid saaledes, at Befalingsmændene har Mulighed fo r under Uddannelsen tilstræ kkelig indgaaende at lære Psyken hos hver enkelt a f Eleverne at kende. Ved O fficersaspirantprøvens Indførelse har man im idlertid faaet en god Hjælp i denne Henseende. Maalet med denne Prøve er saaledes at give Befalingsmændene et Hjælpemiddel til nærmere og mere indgaaende at lære hver enkelt A spirants Egenskaber at kende, at faa fastslaaet, hvorvidt han har nogen særlige Vanskeligheder, der ellers ikke kommer frem, samt at faa et Indblik i hans Psyke med Hensyn til evt. Tilstedeværelse a f neurotiske Træk el. lign. 1 Hæren udføres Prøven paa kadettskolan, d. v. s. efter mindst 18 Maaneders Tjeneste, og bestaar a f 3 Hoveddele: en sk riftlig Gruppeprøve, en praktisk-teoretisk Prøve samt exploration (Samtale). Den skriftlige Prøve finder Sted ved Skolens Begyndelse og varer ca. 6 Timer, hvortil kommer H vil og Spisepause. T il Indledning giver Prøvelederen en fuldstændig og aabenhjertig O rientering om Prøvens Opbygning og Form aal samt Redegørelse for, hvor alle Prøvedokumenterne havner. Det er nødvendigt at spille med aabne Kort, hvis man skal faa Elevernes Medvirken uden Forbehold. Den første Opgave er Nedskrivning a f en Levnedsbeskrivelse. Derefter udfyldes et saakaldt Interesseskema, hvor det gælder om at tage S tilling til Interesser og Problemer a f fo rskellig A rt. Næste Del a f Prøven om fatter et saakaldt Personlig hedsskema, ved hvis Hjælp man kan faa en ganske god Opfattelse a f den prøvedes Personlighedstype. Ved en saakaldt Arbejdsprøve udfører den prøvede i en længere Periode — i Reglen en Tim e — et simpelt Arbejde a f meget monoton Karakter. T il Bedømmelse a f Prøven indlægges Arbejdspræstationen pr. Treminuttersperiode paa et kvadreret A rk. E t Studium a f den Kurve, som fremkommer paa denne Vis, kan give et meget væ rdifuldt Udbytte. Den 6. Prøve bestaar i Stillingtagen til et Antal Situationer. Ved Hjælp a f denne Prøve kan man faa Holdepunkter fo r Bedømmelsen a f den praktiske Intelligens. Den følgende Prøve er en Slags Intelligensprøve a f teoretisk N atur og svarer nærmest til det, som i den amerikanske Hær benyttes som Indikator fo r vedkommendes Evne til at tilegne sig Undervisning i Taktik. T il Slut findes en skriftlig teknisk Prøve, som er sammensat a f forskellige Delprøver, der maaler forskellige Sider a f den tekniske Begavelse. De skriftlige Prøver rettes og bedømmes i personalprovningsdetaljen, hvorefter man kan gaa videre til de følgende Dele a f Prøven. E fte r Omstændighederne udføres en praktisk-teknisk Prøve som Kom plettering til de skriftlig-tekniske Opgaver. Især ved de teknisk betonede Vaabenarter er det meget væ rdifuldt at faa en vederhæ ftig Udtalelse om hver enkelts Egnethed til teknisk Tjeneste. T il sidst kommer explorationen, som udføres a f særlig kvalificeret Personel, der udsendes fra Prøvningsdetaljen. Vedkommende Prøveleder maa først studere samtlige Prøvepapirer meget nøje. Explorationen udføres derefter som en om kring 45 M inutter lang Samtale og drejer sig om saavel den nys afsluttede Prøve som andre Spørgsmaal a f Interesse. H vis der under Prøven er fremkommet modstridende eller ikke bestyrkede Antydninger om en vis Egenskab, gælder det fo r Prøvelederen om at undersøge, hvordan det i Virkeligheden forholder sig, og findes der nogle H uller i K arakteristikken, saa gælder det om at fylde dem ud under Samtalen. Fo r at Explorationen skal have nogen Værdi, er det nødvendigt, at Prøvelederen form aar at vinde den prøvedes fulde Tillid . Det kan nævnes, at mange a f denne Personelkategori, der dog maa betragtes som en Elitegruppe (de udgør 3— 4 % a f hele Aargangen) erkender at lide a f forskellige psykiske Kon flikter, som Regel a f lettere A rt, og de er taknemmelige fo r gode Raad angaaende disses Overvindelse. I mange T ilfælde har de unge Mennesker ogsaa stor Bekym ring angaaende Valg a f Erhverv, Studier m. v. Fo r at hjælpe Kadetterne i denne Henseende har personalprövningsdetaljen tru ffe t A ftale med Statens arbetsmarknads kommission om, at de, som ønsker det, kan henvises til gratis Erhvervsraadgivning der. Resultatet a f Prøven fremtræder som en karakterologisk Udtalelse, som indføres paa hver Mands saakaldte Elevkort. Udtalelsen om fatter 5 Dele, nemlig:

1. En saakaldt social Anamnes, omfattende Fam ilieforhold, Skoleuddannelse, Erhverv m. v.

2. Den prøvedes Interesser, almene Horisont m. v.

3. Begavningsudrustningen — især Almenintelligens, Begavningstype, Omdømme og teknisk Begavelse.

4. Karakter og Temperament —• Modenhed, Almenkarakter, Temperamentstype, andre Karakteregenskaber og eventuelle neurotiske Symptomer m. m.

5. Indstilling til den militære Livsform.

Alle Prøvepapirer undtagen Elevkortet arkiveres i personalprövningsdetaljen fo r at være tilgængelige fo r statistisk Bearbejdelse a f Prøvningsm aterialet. Det eneste Dokument, som Skolechefen og Lærerne (men heller ingen andre) faar Raadighed over, er altsaa Elevkortet; dette skal opbevares under Laas og ved Skolens A fslutning indsendes til personalprövningsdetaljen. Som Prøveledere ved Explorationen fungerer personalprövningsdetaljens eget Personale samt særligt tilknyttede Fagmænd — Psykologer, Pædagoger og Psykiatere samt O fficerer. Prøvens Væ rdi staar og falder med Kvaliteten a f disse Prøveledere. Tidspunktet fo r Provens Afholdelse i Hæren er som nævnt paa kadettskolan. Det havde været ønskeligt, hvis Prøven kunde gennemføres paa et tidligere Stadium, men det har vist sig umuligt paa Grund a f det store Antal Personer, som i saa Fald maa prøves. Elevm aterialet paa Hærens Kadetskoler er meget uensartet. Det om fatter Studenter, værnepligtige med kun Folkeskoleuddannelse og forhenværende fast anstållda blandede imellem hverandre. Ved en jævnførende Bedømmelse kan den karterologiske Udtalelse være a f stor Værdi. Det er interessant, at den psykologiske Prøve som oftest stemmer bedre endnu med Eksamensresultatet paa Krigsskolens O fficerskursus, der gennemgaas a f vordende Linieo fficerer efter Kadetskolen. Derimod er der set fra et videnskabeligt Synspunkt mindre god Overensstemmelse mellem Afgangsresultaterne fra de forskellige militæ re Skoler, hvilket beror paa de forskelligartede Fordringer og den uens Bedømmelse paa de forskellige Stadier. Ved Marinen indkaldes samtlige A spiranter ved Flaaden, K ystartilleriet, Marineintendanturkorpset og Marineingeniørkorpset til nogle Dages Prøvetjeneste umiddelbart efter Studentereksamen. Under denne, der finder Sted paa Søkrigsskolen ved Nasby, finder en Prøve Sted, der er betydelig mere omfattende end Hærens O fficersaspirantprøve. I 1945 er dog Hovedparten a f sidstnævnte Prøve indgaaet i Marinens Prøvesystem. Ved Luftvaabnet er Hærens O fficersaspirantprøve blevet indarbejdet i den Antagelsesprøve, som finder Sted dels hvert Foraar fo r dem, der søger Ansættelse som O fficers-, Reserveofficers- eller Flyveingeniøraspiranter i Luftvaabnet, dels hvert E fteraar fo r dem, der søger ind som værnepligtige P iloter. Disse Prøver, der afholdes ved en Flo tilje i Stockholms Nærhed, finder Sted paa den Maade, at en halv Snes Ansøgere hver Dag paabegynder en 2-Dages Prøve. Foruden en kompletterende Lægeundersøgelse m. v. udføres en karakterologisk Prøve efter Hærens Mønster med Gruppeprøve den første Dag og Exploration den anden Dag samt dennes Eftermiddag Møde med Antagelseskommissionen. E fte r Virksomheden i 1945 har denne Kommission i sin Rapport paapeget Værdien a f denne forsøgsvis benyttede Prøvningsmetode og foreslaaet, at psykologiske Prøver ogsaa i Frem tiden finder Sted ved Antagelse a f saavel Aspiranter som værnepligtige Piloter. Aspirantuddannelsen ved Luftvaabnet er meget kostbar. Saafrem t blot et Pa r uegnede Flyvere sorteres fra ved P røven, er hermed Prøvning a f samtlige Aspiranter og værnepligtige Pilo ter gennem et A a r betalt. De Erfaringer, som er g jort sidste Aar, tyder med Sikkerhed paa, at Antagelsesprøven gennem den psykologiske Prøve er g jort væsentlig mere effektiv. Adskillige Aspiranter røber alvorlige neurotiske Symptomer — i Hæren om kring 2 %. I mange Tilfæ lde har Befalingsmændene intet Kendskab hertil, men bliver først gennem Prøven g jort opmærksomme paa Forholdet. Ogsaa i L u ftvaabnet har adskillige Ansøgere vist de omtalte Symptomer. Det har desuden vist sig, at Elever, hos hvem Anhobninger a f disse Symptomer er observeret under Prøverne, i Alm indelighed hurtigt bliver skilt ud under Uddannelsen. Med Hensyn til denne Side a f Sagen er det ønskeligt, at en a f Provelederne er Nervelæge.

Økonomiske Synspunkter.

Det er meget svært at dokumentere, hvilke Besparelser man opnaar takket være de psykologiske Prøver, med rene Tal. Der er dog visse Holdepunkter. Det er saaledes forsvarlig t at sige, at den hurtige Udskillelse ved Sessionerne eller i Forbindelse med Psykiaternes Undersøgelser ved A fdelingerne a f psykisk defekte værnepligtige aarligt medfører en Udgiftsbesparelse paa om kring en kvart M illion Kroner. Den forbedrede Volontårprøve, som mærkbart mindsker Antallet a f kasserede i Løbet a f Uddannelsens første Aar, indtjener den dobbelte Sum, altsaa ca. ■/> M illion Kroner. Betydelige Besparelser opnaas tillige især i de mere teknisk betonede Dele a f Forsvaret, f. Eks. ved det forbedrede Udvalg a f A spiranter ved Luftvaabnet og i M arinen samt ved Udtagelsen a f teknisk Personale i forskellige Tjenestestillinger. Det kan saaledes rolig t siges, at de aarlige Besparelser allerede nu er oppe i mere end en M illion Kroner. H ertil kommer de ikke mindre betydningsfulde Fordele, der ikke kan maales i Penge, som Prøverne medfører i adskillige andre Henseender.

Konklusion.

De Fordele, som det svenske Forsvar drager a f Udvalgsprøverne, kan sammenfattes saaledes:

1. Uddannelsen har kunnet yderligere rationaliseres.

2. Forbedret Kendskab er indvundet om Soldatermaterialet.

3. Befalingsmændenes Interesse fo r de psykologiske Faktorer og dermed deres Evne til at tage Mandskabet er øget.

4. Personellet udnyttes og behandles bedre. 5. Betydelige økonomiske Besparelser er indvundet.

II.

Nogle videnskabelige Data vedrørende det svenske Forsvars inskrivningsprov.

1. Udenlandske Metoder.

En almen Mentalprøve a f hele Væ rnepligtsmaterialet fandt første Gang Sted i 1917, da det amerikanske Ekspeditionskorps oprettedes. Man benyttede dels en sproglig betonet testskala (»Arm y Alpha«) og dels en ikke sproglig fo r Em igranter og Analfabeter (»Arm y Beta«). Prøven (testningen) fandt Sted gruppevis og omfattede ca. 1% M illion Mand*). I Mellemkrigsperioden forekom der bl. a. i Danmark en Gruppeprøvning ved Landstormen. De hertil nødvendige Metoder udarbejdedes a f Bahnsen og Vedel-Petersen. Den, der tog Initiativet til denne Virksomhed, var Generalmajor Castenschiold** ).

*) Psychological examining in the U. S. Army, Washington 1921. Memoirs of the National Acad. of Sciences. Nr. 15 — Udgivet af R o ­ bert M . Yerkes. **) Bahnsen og Vedel-Petersen: Beretning om Resultatet af psykotekniske Intelligensprøver i Landstormen. Udgivet af Krigsministeriet, Kbhvn. 1929.

Under den anden Verdenskrig har man benyttet testning i U. S. A., naar Rekrutterne mødte i Modtagelseslejrene (»reception centres«). Den testskala, som anvendes, benævnes den almindelige Klassifikationsprøve (»Arm y general Classification test«, AG C T). Skalaen er i Perioden 1940— 45 adskillige Gange undergaaet Omarbejdelse og M odifikation; desuden er Paralleludgaver udarbejdede. Størsteparten a f de amerikanske værnepligtige (ca. 10 M illione r Mand) er blevet prøvede med en Type a f AGCT, som kan betegnes som en »cyklisk ■ omnibusskala«. Dette betyder, at de forskellige Opgavetyper forekommer blandede, men at Opgaverne a f samme Type kommer igen med jævne Mellemrum og med stadig større Sværhedsgrad. Testserien viste altsaa en spiralform et Struktur. De Opgavetyper, som anvendtes, var Synonymer, aritm etiske Opgaver og Kuber*). Den nye A G C T er ligesom den svenske I-prov en Prøve, hvor hver Opgavetype forekommer rendyrket i særlige Delprøver (subtests). Opgaverne er ogsaa her ordnede med stigende Sværhedsgrad. Der forekommer fire forskellige Delprøver, nemlig en særlig Læsetest (»reading and vocabulary«), anvendt Aritm etik, aritm etisk Tænkeevne og saakaldt Mønsteranalyse (»pattern analysis«). Antallet a f Opgaver er 209 med ca. 50 i hver Delprøve. Det tager ca. IV2 Time at gennemgaa Prøven. Paa Grundlag a f Resultatet inddeles de prøvede i 5 Grupper, a f hvilke den daarligste gennemgaar en speciel, individuel Undersøgelse. Prøvens Maal er at fastslaa Rekruttens Almenniveau med særligt Hensyn til hans Oplæringsevne.

2. Det svenske Forsvars inskrivningsprov (I-prov).

I-Prøvens første Version konstrueredes og standardiseredes i 1943 og benyttedes paa Sessionerne i 1944**). Hovedformaalet med Skalaen er at klassificere de værnepligtige med Hensyn til alment Intelligensniveau. Skalaen om fatter 8 Delprøver. Paa Grundlag a f de modtagne Rapporter og den foretagne statistiske Bearbejdning omarbejdedes Skalaen i E fteraaret 1944, hvorved bl. a. to Delprøver udgik, og de resterende Prøvers Orden ændredes. Erfaringerne fra Sessionerne i 1945 har m edført visse mindre M odifikationer i 1946- Udgaven, men denne er i Hovedsagen identisk med 1945-Udgaven. Antallet a f Opgaver er som i begge de tidligere V ersioner 157. Standardiseringen, d. v. s. E fterprøvning og Normering, om fatter bl. a. følgende: a) Opgavernes Sværhedsgrad i hver Delprøve bestemmes, hvorved de placeres i en stigende Sværhedsorden. b) Hele Skalaen afpasses saaledes, at Resultaterne fremkommet paa et usorteret Menneskemateriale (en saakaldt Normal population) giver en saakaldt Norm alfordeling, d. v. s. at Gennemsnittet ligger ved det halve Antal Opgaver. I Nærheden a f dette grupperer det store Flertal a f prøvede sig symmetrisk, medens Antallet a f prøvede bliver stadig færre, jo længere man gaar mod Ydergrænserne. (Se Fig u r 2).

*) Jfr. Husén: Inskrivningsprovet 1944. Tid sk rift for psykologi och pedagogik, 1943— 44. **) J fr . Eknuin: Konstruktion och standardisering av 1944 års inskrivningsprov. Tid sk rift for psykologi och pedagogik, 1943— 44.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 14.32.18.png

Herved differentieres M aterialet saavel opad som nedad, hvilket ikke vilde være Tilfældet, hvis Skalaen havde været fo r svær (den differenterer kun opad) eller fo r let (hvor den kun differentierer nedad), c) Fastsættelse a f hensigtsmæssige Tider fo r de enkelte Delprøver. Prøvens Panlidelighed gælder 2 Ting, nemlig dels den Udstrækning i hvilken Prøven maaler den eller de Funktioner, som den paaregnes at maale (Prøvens Validitet) , og dels dens Reliabilitet, hvilket om fatter Prøveinstrumentets Sikkerhed i Betydningen dens Evne til at graduere de prøvede paa samme Maade ved forskellige Forsøg. En høj R eliabilitet betyder, at Prøveresultatet ikke paavirkes a f tilfæ ldige Ind flydelser. Prøvens Validitet hvad Alm enintelligens angaar er bestemt ved Sammenligning med følgende K riterier, a) Befalingsmandsudtalelser angaaende Rekrutternes Alm enintelligens indsendtes i E fteraaret 1944 a f bl. a. 60 Delingsførere med mindst 3 Maaneders Kendskab til Mandskabet. Den gennem snitlige Korrelationskoefficient var -f- 0,60*). En Trediedel a f Koefficienterne laa over -f- 0,70. b) De prøvedes m ilitære Præ stationer under den paafølgende Uddannelse. Middeltallet i I-prøven 1944 fo r samtlige værnepligtige i Sverige beløb sig til 71,8. M iddeltallet fo r værnepligtige, der kommanderedes til Gruppefører- og Delingsføreruddannelse ved 4 Infanteriregim enter var henholdsvis 85,6 og 110,7. Kun ca. 8 % a f Eleverne paa Delingsførerskolerne laa under Gennemsnittet fo r samtlige værnepligtige mod ca. 50 r/< fo r hele Værnepligtsmassen. Ingen tilhørte den daarligste Trediedel. c) Skolevidnesbyrdene. Gennemsnitsresultatet i I-prov 1945 fo r de værnepligtige, som havde endt Undervisningen tidligere end normalt, var 25,3 mod 80,6 fo r hele Aarskontingentet. Korrelationen mellem Bedømmelsen i Regning i Folkeskolen og I-prøven fo r 720 værnepligtige var -|- 0,67. Tilsvarende Korrelationer fo r Læsning og Skrivning var henholdsvis -f- 0,43 og 0,49. Bedømmelsen i Matem atik synes altsaa at være mest paalidelig som Intelligenskriterium , hvad Folkeskolen angaar. Prøvens Reliabilitet eller Stabilitet, som er et Maal fo r Prøvens Evne til at staa fo r tilfæ ldige Indflydelser, kan beregnes paa 2 Maader. a) Man deler hver Mands Prøve i 2 Halvdele ved at lægge Resultaterne i Opgaverne med henholdsvis lige og ulige Numre sammen og beregner saa, hvilken Korrelation der er til Stede mellem de to Halvdele fo r et større An tal prøvede. Reliabilitetskoefficienten findes derefter ved en særlig Formel. En saadan Beregning er fo r I-prøven 1945 gennem ført paa 200 værnepligtige, dels fo r hele Prøven og dels fo r hver enkelt Delprøve (se Tabellen næste Side). b) Man kan med længere eller kortere Mellemrum omprøve den samme Gruppe a f Individer. Den Korrelation, man saaledes faar mellem Resultaterne i de to Prøver, er et Maal fo r Reliabiliteten. En saadan Undersøgelse er bl. a. gennemfø rt paa en Gruppe, der atter prøvedes efter et Aars Tjeneste. Korrelationen nærmede sig + 0,90. Jo flere Opgaver en Prøve omfatter, des højere er som Regel dens Reliabilitet, da den tilfæ ldige Fe jlløsning a f nogle faa Opgaver herved kommer til at faa mindre Indflydelse, end saafrem t det samlede An tal Opgaver havde været mindre.

*) Den saakal-dte Korrelationskoefficient varierer fra -s- 1,0 til + 1,0 og er et Udtryk for den Tendens til Overensstemmelse, der kendetegner to variable. En Korrelation paa + 1,0 svarer til fuldstændig Overensstemmelse, en Korrelation paa 0 at der slet ikke kan konstateres nogen Tendens, medens Korrelation 1,0 betyder fuldstændig Uoverensstemmelse, d. v. s. at en hdj Værdi for den ene variable svarer til en lav Værdi i den anden og omvendt.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 14.32.55.png

Pointsværdierne ved Bedømmelsen a f I-prøven er saakaldte Raapoints. Ønsker man Resultaterne udtrykt i specielle Standardnormer, der f. Eks. benyttes i klinisk eller pædagogisk Praksis, kan Værdierne omsættes til Standardpoints. En meget benyttet Standardskala er Intelligenskvotienten (IQ). Gennemsnitsværdien i denne Skala er 100 Enheder. Mellem 90 og 110 ligger 50 % a f Normalpopulation. I nedenstaaende Tabel er angivet sammenhørende Væ rdier a f Raapoints i I-prøven og Intelligenskvotient*). De sidstnævnte Væ rdier er særlig paaregnet som Rettesnor fo r Sessionslægerne og IQ-Værdierne fo r hvert tiende Raapoints i I-prøven er angivet. De mellemliggende IQ-Væ rdier interpoleres let, da den empirisk fundne IQ-Kurve — naar man ser bort fra Ekstremerne — forløber liniæ rt. Da det kan have praktisk Betydning ogsaa paa anden Maade at bestemme en vis Præstations Forhold til de øvrige Præsationer, er ogsaa Procentnummer eller Percentilnorm er udregnet fo r de forskellige Raapointsværdier i I-prøven (se Fig u r 3). E t Individ, der har 60 Opgaver rigtige, har efter nedenstaaende Procentkurve et Procentnummer paa 25. Dette er ensbetydende med, at 25 % a f hele Aarsklassen har opnaaet daarligere Resultat end vedkommende, medens 75 % har opnaaet et bedre Resultat. A f Kurven fremgaar endvidere f. Eks., at 10 % opnaar 39 rigtige Opgaver eller derunder.

*) Jfr. Husén: Intelligensålder och intelligenskvot. Svenska Låkartidningen 41/1945.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 14.33.26.png

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 14.33.31.png