De indledende Operationer paa den nordlige Fløj af Vestfronten indtil Grænseslaget, August 1914 (Sluttet)

(Sluttet).

Den franske Opstilling, med 3’, 4’ og 5’ Armé udfoldet paa Fronten Verdun— Méziéres, svarer til Forudsætningen om, at Fjendens højre Fløj fra Egnen Malmédy— Aix-la-Chapelle (Aachen) rykker mod Sedan og Méziéres, og gør det yderst vanskeligt i Tide at imødegaa en stor fjendtlig Omfatning paa venstre Bred a f Meuse. Selv om den engelske Hær gaar mod Mons, vil den ikke kunne afværge Faren, da den kun har ringe Styrke (to Armékorps og een Cavalleridivision) og først sent vil kunne gribe ind. Desuden er dens Chef, Marskal French, en uafhængig Øverstkommanderende, hvad der utvetydigt fremgaar a f hans (hemmelige) Instruks, hvori det hedder: De maa aldrig gaa ind paa at blive underlagt en fransk General. ...... I Tilfælde af, at de risikerer at blive inddraget i en O ffensiv, hvori Udsigten til et heldigt Resultat er usikker, skal De underrette os (den engl. Regering) og maa ikke gribe ind, før De har modtaget vor Afgørelse.“ A t den belgiske Hærs Hjælp var sikret, var nu uomtvisteligt, men den vilde blive sat ud a f Spillet, hvis den ikke ufortøvet blev støttet. I ethvert Tilfælde var Situationen nu saaledes, at Gen. Lanrezac ansaa det fo r yderst magtpaaliggende, at Meuse blev stærkt bevogtet mellem Givet og Namur, og han bad derfor Overkommandoen om Tilladelse til at forskyde sit venstre Flø jkorps (U C .A.) til Egnen om Dinant. Tilladelsen blev givet d. 12’, og K o rp sd satte sig i March den 13' om Morgenen; det vil senere vise sig, at det var paa høje Tid. Samtidig stillede Gen. Jo ffre to afrikanske Divisioner (37’ og 38’ ) til Raadighed for 5’ Armé; de blev udladet i Dagene 15’— 17’ Aug. ved Chimay og Rocroi. Gen. Jo ffre begynder altsaa at træffe Forholdsregler til at imødegaa en fjendtlig Omfatning a f sin venstre Fløj, idet han til Rummet mellem Sambre og Meuse forskyder 1’ C. A. og to afrikanske Div., som tillige med General Valabrégues Reservedivisioner ved Vervins og det engelske Ekspeditionskorps — der begynder Udladning i Egnen ved Maubeuge den 14’ —- kan tage Front herimod. De Efterretninger, der indløber fra 12’— 14’ Aug., er af en saadan Natur, at Gen. Lanrezac faar det Indtryk, at man maa skynde sig, hvis man vil naa at imødegaa den fjendtlige Omfatning paa venstre Meusebred, og alle i hans Stab er a f samme Anskuelse. Generalen begiver sig derfor personlig til Hovedkvarteret i Vitry fo r at gøre Rede fo r sin Opfattelse a f Situationen, men hans Henvendelse er resultatløs, da Overkommandoen svarer, at den har det Indtryk, „at Tyskerne ikke er parat her endnu.“ Ved Tilbagekomsten til sit Stabskvarter (Kl. ca. 14) i Réthel forefinder Gen. Lanrezac imidlertid Efterretninger fra det store Hovedkvarter (Bulletin de renseignemtnts No. 38), hvori det bl. a. hedder: „det er sandsynligt, at de Bevægelser, der udføres under Dækning a f Forskansningsarbejder ved Ourthe, har til Maal at bringe de Armékorps, der danner den højre Flo js Manøvregruppe, paa Plads bag denne Flod ...... Denne Gruppe ...... kan saaledes omfatte 8 Armékorps og 4 Cavalleridivisioner ..... “ Disse Efterretninger bekræfter saaledes Generalens Opfattelse, og han skriver derfor øjeblikkelig til Gen. Jo ffre og bringer i Forslag, at der straks træffes Forberedelser til en Forskydning a f 5’ Armé til Egnen Maubeuge— Givet. Den 15’ om Morgenen indløber følgende Svar: „Jeg anser det for en Fordel, at De forbereder de omhandlede Bevægelser. Men Truslen er endnu fjern og langtfra sikker ......“

Samme Dag finder en Kamp Sted ved Dinant mellem Dele a f 1’ C. A. og nogle tyske Batailloner (Støtte for 5’ Kav. Div.) ; Kampen ender med, at de tyske Tropper kastes tilbage paa højre Bred a f Meuse. Dette Fjendens forste Forsøg paa at overskride Meuse nord for den franske Opstilling i Forbindelse med yderligere Meldinger om store tyske Troppestyrkers Bevægelser mod Nord og Nordvest i Egnen om Huy bestemmer Gen. Jo ffre til at fo rskyde 5’ Armé mod Nord, og Kl. 19 modtager denne da følgende telefoniske Ordre : „Ud før de a f Dem foreslaaede Bevægelser mod Nord. Instruktion følger“ , og henimod Midnat tilgaar „Instruction particulière“ No. 10 : „1. Fjenden synes at have sin højre Flø js Hovedkræfter nord for Givet. En anden Gruppe synes at marchere mod Sedan— Montmédy— Damvillers.

2. 5’ Armé efterlader sit højre Fløjkorps*) i Egnen sydvest for Sedan og sine Reservedivisioner til Forsvar a f Meuselinien, afgiver 4’ Cav. Div. til Raadighed for 4’ Armé og gaar med hele Resten a f sin Styrke til Egnen om Mariembourg eller Philippeville for i Forbindelse med den engelske og den belgiske Hær at virke mod Fjendens nordlige Gruppe. Cav. Corps Sordet underlægges Chefen for 5’ Armé, ligeledes Gruppen af Reservediv. ved Vervins.“ Gen. Jo ffre har altsaa endelig bifaldet Gen. Lanrezacs Fo rslag og lader lidt senere 18’ C. A. (af 2 ’Armé) transportere til Hirson for at stilles til Raadighed for 5’ Armé.

Den Armé, som Gen. Lanrezac nu fører mod Sambre er saaledes ikke helt den samme som den, han kommanderede oprindeligt '2 ’ og 11’ C. A. er efter Overkommandoens Befaling a fgivet og erstattet med 18’ C. A. og 2 afrikanske Divisioner; A r ­ méens Reservedivisioner er ombyttet med Gen. Valabregues 3 Reservedivisioner ved Vervins, og endelig er 4’ Cav. Div .erstattet med Cav. Corps. Sordet. A t dette ikke var til Gavn fo r Kommandoføring og M anøvreevne behøver ingen nærmere Paavisning.

Den Vejstrækning, som 5’ Armé skulde tilbagelægge fra Terrainet om Sedan— Méziércs til Nedre Sambre, var 120 km og frembød adskillige Vanskeligheder, fordi Terrainet var stærkt skovbevokset og kuperet, saa at de Veje, der var brugbare for Kolonner a f alle Vaaben, ofte gav store Omveje. Marchen var anordnet snaledes: l'C . A. forbliver med sin Hovedstyrke i Højde med Dinant og bevogter Overgangene over Meuse syd for Namur og over Sambre vest for samme By. 3’ C. A., der efter 1’ C. A.s Afmarch mod Nord var rykket op mod Méziéres, gaar over Siyny-le-Petit mod Charleroi. 10' C. A. marcherer fra Sedan over Rocroi mod Fosses.

3' og 10' C. A. skal sætte sig i March den 16' og have deres Avantgarder henholdsvis ver Gerpinnes og ved Fosses den 20’ om Aftenen.

De to afrikanske Divisioner fortsætter Udladning og tildeles derefter 3’ og 10’ C. A. 18' C. A. skal saa snart dets Udladning er endt, antagelig den 20’, marchere mod Tliuin, som da vil kunne naas a f dets forreste Dele den 21’ Aften.

A f General Valabrégues Reservedivisioner skal to gaa til Egnen n. ø. for Maubeuge, saaledes at de kommer bagud tilvenstre for 18’ C. A., den tredie a f hans Divisioner (Boutegourd) skal gaa til Dinant fo r at afløse 1’ C. A.s Bevogtningstropper ved Meuse, hvilket skal kunne finde Sted den 22’ Aften. Arméens Stabskvarter forlægges til Signy-le-Petit.

CavaUericorps Sordet, der den 15’ Aug. i meget udmattet Tilstand var naaet tilbage vest for Dinant, faar Ordre fra Overkommandoen til at gaa nord fo r Sambre for at operere i T ilslutning til den belgiske Hær. Det skal sætte sig i Bevægelse den 17’. Gav. Corpset rykkede altsaa den 17’ nord for Sambre, og da Gen. Sordet fik Melding om betydelige tyske Rytterstyrker i Terrainet om Perwez, besluttede han at angribe den 18’ og fik Løfte om LTnderstøttelse a f en Infanteribrigade a f den belgiske Hærs højre F lo j ; det til Korpset afgivne Regiment (45’) var ved en eller anden Misforstaaelse blevet tilbage ved Dinant. Den 18’ kom det da til Kamp ved Perwez— Orbais, men straks ved Kampens Begyndelse indtraf det Uheld, at den belgiske Brigade antog det franske Rytteri for Fjender og beskød det. Misforstaaelsen blev imidlertid hurtigt rettet, men kort efter gik Brigaden tilbage, da Kong Alberts Ordre om almindelig Tilbagegang naaede den. Da Cav. Corpset nu ingen Infanteristøtte havde og stod overfor en stærk Fjende — paa tysk Side udvikledes to Arm ékorps til Fægtning — afbrød det Kampen og gik de følgende Dage tilbage, saaledes at det den 20’ stod bag Kanalen Bruxelles— Charleroi med Overgangene besat.

Fo r 5’ Armé forløb Marchdagene den 16’— 20’ Aug. uden større Begivenheder. Den 18’ modtog Gen. Lanrezac flg. „Instruction générale No. 13“ fra Overkommandoen:

II.........................

I.........................

III. Fo r 5’ Armés, den engelske og belgiske Hærs Vedkommende maa man forudse to Muligheder: 1. Fjendens højre Flø j forsøger at passere mellem Bruxelles og Givet, idet den marcherer paa begge Bredder a f Meuse, hvis den endda ikke lægger sin Bevægelse endnu mere mod Nord. I dette Tilfælde skal 5’ Armé og det den tildelte Kav. Corps, idet den opererer i Forbindelse med Englænderne og Belgierne, direkte modsætte sig denne Bevægelse og søge at omfatte F jenden mod Nord. Den belgiske Hær og Kav. Corpset er udmærket placeret fo r denne omfattende Operation. Imidlertid vil vor 3’ og 4’ Armé først og fremmest angribe det fjendtlige Centrum for at sætte det ud a f Spillet; naar dette Resultat er naaet, vil største Delen a f 4’ Armé øjeblikkelig vende sig mod den venstre Flanke a f den tyske højre Fløj. 2. Fjenden bringer kun en Del a f sin højre Flø j i Virksomhed paa venstre Bred a f Meuse. Medens hans Centrum opererer frontalt mod vor 3’ og 4’ Armé, forsøger den Del a f hans højre Fløj, der er paa højre Meusebred, at angribe Flanken a f vor 4’ Armé. Under denne anden Mulighed skal 5’ Armé, idet den overlader til Englænderne og Belgierne at bekæmpe Tyskerne paa venstre Bred a f Meuse og Sambre, marchere over Namur og Givet med Hovedretning mod Max’che og Saint-Hubert ......... 4’ G. D. R. kan helt eller delvis operere sammen med Englænderne og Belgierne paa venstre Meusebred.“ Hermed er altsaa givet Direktiverne for 5’ Armés Operationer i de nærmeste Dage.

Englænderne.

I Dagene den 12’— 17’ Aug. blev det engelske „Expeditionary force“ udskibet i le Havre, Rouen og Boulogne. Ekspeditionskorpset bestod a f : I’ og IF Corps hvert paa 2 Divisioner, 1 Cav. Div. paa 4 Brigader å 3 Regimenter og 1 Batt. ( IH ’ Corps skulde senere overføres til Fastlandet). Hver Division bestod a f 3 Infant. Brigader og 4 Art. B rigader, heraf 1 Brigade Haubitser; hvert Art. Brig. havde 3 lette og 1 tungt Batteri. Ialt ca. 80,000 Mand.

Højstkommanderende var Feltmarskal French; Chef for I’ Corps General Douglas Haig, fo r II’ Corps General Grierson og fo r Cav. Div. General Allenby. Om Tropperne udtaler det o fficielle engelske Værk „ H istory of the great W ar“ , at „Ekspeditionskorpset i 1914 var den bedst uddannede, organiserede og udrustede britiske Hær, som nogensinde var rykket i Felten, og at det — naar undtages i Henseende til Samarbejde mellem Flyvere og A rtille ri og til Anvendelsen a f Maskingeværerne — stod Maal i enhver Retning med Tyskerne.“

Den 1U’ Aug. forlod Marskal French London fo r at overtage Kommandoen paa Fastlandet. Marskallen var en uafhængig Højstkommanderende og havde a f sin Regering modtaget den tidligere omtalte Instruks fo r sin Optræden. Den samme Dags A ften kom han til Amiens, hvor han havde en Samtale med Gen. Valabrégues Stabschef. Den 15’ besøgte han den franske K rigsm inister i Paris, den 16’ Gen. Jo ffre i Vitry-le-Francois og den 17’ Gen. Lanrezac i Rethel. Han blev saaledes fuldstændig sat ind i Situationen og i den Opgave, der vilde tilfalde den britiske Hær, nemlig at gaa frem mod Nord og danne den yderste venstre Flø j a f de allieredes Arméer. Der var med den franske Overkommando tru ffe t A ftale om, at det engelske Ekspeditionskorps skulde koncentreres i Rummet le Cateau— Maubeuge. Oprindelig ønskede den engl. Regering, at Koncentrationen skulde lægges længere tilbage, men da Marskal French støttede den franske Overkommandos indstændige Anmodning om at faa den lagt frem, gav den engl. Regering efter. Im idlertid begyndte Koncentrationstransporterne fra K analhavnene til Egnen om Maubeuge, Cav. Div. længst mod N. 0 „ rede til at træde i Forbindelse med den 5’ franske Armé.

Koncentrationen var fuld ført den 20’ ; under Koncentrationstransporterne døde Chefen fo r II’ Corps pludselig i et Jernbanetog og blev erstattet med Gen. Smith-Dorrien. De 4 Batailloner, der hid til havde dækket Kommunikationslinierne skulde derefter formeres som en 19’ Inf. Brig., der underlagdes Ekspeditionskorpset. Den 20’ om Aftenen udgav den britiske Overkommando Befalingen fo r Bevægelsen mod Nord i de følgende 3 Dage, hvorved den B rit. Arm é den 23' vilde staa paa en Front fra. Estinne-au-Mont (nær ved Binche) til Sydøst fo r Lens (nord fo r Mons) med Cav. Div. paa venstre Flø j, medens 5’ Cav. Brig . — efter at have dækket den højre Flanke under Frem ­ marchen — var paa højre Flø j.

Belgierne

Den belgiske Hær var ved Krigens Udbrud under Omorganisation og som Følge deraf i en Svaghedstilstand, der g jorde, at den ikke stod Maal med Modstanderne, hverken i Retning a f Uddannelse, Organisation eller Udrustning. Ved Mobiliseringen dublerede saaledes alle Fodfolksregimenterne; det aktive Regiment og Dubleringsregiment dannede sammen med 1 Eskadron og 1 A rtille ria fd elin g en kombineret Brigade. En saadan Organisation maatte selvsagt blive løs, og Befalingspersonalet altfor faatalligt. Hæren rar formeret i 6 Arm é Div.er og 1 Cav. Div. Hver Arm é Div. bestod a f 8 komb. Brigader. Yderligere mobiliseredes en Del Fæstningstropper. Felthærens Mobiliseringsstyrke var ca. 120,000 Mand.

Øverstkommanderende var Kong Albert, Generalstabschef General Sellier de Moranville. Hovedmassen a f den belgiske Felthæ r koncentreredes bag Gettefloden med 3’ Div. frem skudt til Liège, 4’ til Namur. 3’ Div. var den 6’ Aug. afmarcheret fra Liège og havde forenet sig med Hovedstyrken. Der skal ikke kommes nærmere ind paa Begivenhederne ved Liège. E fte r at Maasarméens voldsomme Angreb paa Fæstningen i Hovedsagen var mislykkedes, belejredes denne a f en Belejringsarm é under Kommando a f General v. Einem , Chef fo r V H ’ A. K. Medens denne Belejringsarm é laa foran Liège, var Gen. v. d. M arw itz (2’ Kavallerikorps) gaaet frem til Opklaring og fandt Gettelinien besat a f belgisk Fodfolk, hvorfor han søgte mod Nord fo r at finde den belgiske Hærs venstre Flø j. Den 12 ’Aug. støder han ved Haelen paa den belgiske Cav. Div. under Gen. de Witte. V d. M arw itz angriber med 3 Kavalleribrigader støttet a f et Par Jægerbatailloner, men de to belgiske Cav. Brig., som henad Middag faar Understøttelse a f 4’ komb. Brig., kaster det tyske Rytteri tilbage og bivouakerer paa Valpladsen.

De følgende Dage forløber forholdsvis roligt, og im idlertid sætter Kong Albert sig i Forbindelse med den franske Overkommando, der lover, at den nordligste franske Arm é vil søge Tilslu tning til den belgiske. Men først den 16’ sætter Gen. Lanrezacs Arm é sig i Bevægelse mod Sambre, samme Dag som de sidste Forter ved Liége falder, og Vejen fo r de tyske Tropper er fri. Kong Albert maa da stærkt tvivle om, at de allieredes Hjælp kan naa rettidigt frem, og at indlade sig alene i Kamp med de to tyske Arm éer vilde være haabløst. Kongen beslutter derfor at føre Felthæren tilbage til sin Basis, Fæstningen Anvers, og den 18’ Kl. 15,30 udgives Befaling til alm indelig Tilbagegang, idet 4’ Division dog forbliver i Nam ur fo r at forsvare denne Fæ stning og operere i Tilslu tning til Franskmændene. Det lykkedes den belg. Hær at undgaa I’ tyske Armés Omfatning mod Nord og at naa ind under Fæstningens Kanoner den 20’ Aug.

Situationen paa de allieredes Side den 20’ Aug. Aften. Situationen er den 20’ om Aftenen i store Træk følgende (Skitse 2).

1. 5’ franske Armé: Stabskvarter: Signy-le-Petit. 1’ C. A. (forstærket med 8’ B rig .) : Hovedstyrke v. fo r Dinant .Forposter langs Meuse s. fo r Nam ur og langs Sambre v. fo r samme. Reservediv. Boutegourd i M arch mod Dinant, som den vil naa den 22’. 10’ C. A. (forstærket med 37’ afk. Div.) : Hovedstyrken ved Fosses— Philippeville, Forposter frem skudt til Sambre. 3' C. A. (forstærket med 38’ afrk. Div.) : Hovedstyrken ved Gerpinnes— Gourdinnes, Forposter ved Sambre. Cav. Corps Sordet: bag Kanalen Charleroi— Bruxelles. 18’ C. A., hvis Udladning er endt denne Dag, i M arch mod Thuin, som det vil kunne naa den 21’ henad Middag. Reservediv.r Valabrégues (53’ og 69’) i Egnen om Vervins — Hirson. Rytteriets Patrouiller er i Føling med Fjendens. Man ved, a t det tyske R ytteri allerede har sine Patrouiller i Ath.

2. Den engl. Hæ r er under Udladning og Koncentration i Egnen le Cateau— Maubeuge. Den vil sætte sig i Bevægelse den 21’ fo r at naa Linien Condé— Mons— Binche, hvorfra den tidlig st kan gaa frem den 23’.

3. Den belg. Hær er under fuld Tilbagegang mod Anvers. Liége er i Tyskernes Hæ nder; Namur, der allerede er in ­ desluttet paa Nordsiden, synes ikke at kunne yde nogen langvarig Modstand.

Den 20’ om Aftenen beslutter Gen. Lanrezac først at overskride Sambre den 23’, medmindre en modsat Ordre skulde indløbe fra Overkommandoen. Skulde Fjenden forinden angribe ham s. fo r Floden, vil han slet ikke være Led deraf. Fo r den 21’ forberedes flg. Be faling (i Hovedtrækkene) :

1. 1’ C. A. fortsæ tter Bevogtningen a f Meuse, ind til det a fløses a f Div. Boutegourd.

2. 10’ og 3’ C. A. grupperer sig til Fægtning syd fo r „le B o rinage“ (Landskabet omkring Charleroi). 10’ ved Fosses— Vitrival-le-Roux, 3’ besætter Nalinnes og Gerpinnes med sit Centrum og skal være rede til med sin højre Flø j at støtte 10’ C. A. og med sin venstre Flø j 18’ C. A. 1 Inf. Brig. skal gaa til Fontaine l’Evêque til Understøttelse fo r Cav. Corpset.

3. 18’ C. A. skal naa Thuin.

4. Reservediv.r Valabrègues skal forblive bagud tilvenstre fo r 18’ C. A. fo r at sikre Forbindelsen med Englænderne.

5. Cav. Corps Sordet fo rbliver bag Kanalen Charleroi— Bruxelles.

Befalingen slutter med flg. vigtige Fo rsk rift: „Det er udtrykkelig forbudt — indtil nærmere Ordre — at rykke ned i Sambredalen undtagen med Detachementer, der skal forhindre fj. Opklaringskommandoer i at passere Floden.

Generalen stille r sig altsaa foreløbig op til Forsvar syd fo r le Borinage i stærke S tillinger, hvor A rtille rie t er i Stand til i fuld t Maal at støtte Fodfolket. Befalingen udgaar først den 21’ Kl. 8, da han til det sidste haaber paa, at Gen. Jo ffre under den indtraadte Situation vil afstaa fra at angribe i Luxembourg og ved Sambre og derimod forlægge Tyngdepunktet a f de franske Kræ fter til den nordlige Flø j overfor den farlige tyske Om fatning. Generalen melder til Overkommandoen om sin Beslutning først at gaa over Sambre den 23’ og faar den 21’ om Aftenen Meddelelse om, at Gen. Jo ffre overlader til ham selv at bestemme Tidspunktet fo r Angreb.

Betragtninger.

Af det foranstaaende vil det fremgaa, at fo r begge Parter er Situationen fø r Slaget ret uopklaret, og det til Trods fo r at begge raader over et stærkt Rytteri. Det Billede a f Rytteriets Virksomhed, som man fø r Krigen havde ventet at faa at se, kom slet ikke frem. Man havde ventet at se de store Rytterenheder, fremsendt langt foran Fronten, tørne sammen, at se den ene Pa rt tilkæmpe sig Overlegenhed og derefter udfolde en resultatrig Opklaringstjeneste, men Begivenhederne formede sig ganske anderledes. Det tyske Rytteri tilslørede vel IIP Armés Fremmarch og opklarede paa den nordlige Flø j langt imod Vest, men optraadte iøvrig t ret forsig tig t; det greb hurtigt til Ildkampen og saa sin største Fordel i paa denne Maade at forhindre det franske Rytteri i at opnaa afgørende Resultater. Det franske Cav. Corps Sordet sled sig op i lange og trættende Marcher. Den mest bemærkelsesværdige a f disse er M archen fra Bouillon (ca. 15 km n. ø. fo r Sedan) mod Liége, hvorunder en a f Divisionerne i Løbet a f 2 Dage tilbagelagde 175 km. Desværre svarede Anstrengelserne langt fra til de opnaaede Resultater. Fo r ingen a f Parterne var Resultatet straalende. Cav. Corps Sordet og navnlig 4’ Cav. Div. skaffede vel adskillige gode og rigtige Meldinger, men det lykkedes ikke Korpset lige saa lid t som Tyskerne at oplyse om de fjendtlige Hovedkræ fter. Flyvervirksomheden gav, navnlig paa tysk Side, gode Resultater, men ogsaa franske og engelske Flyvere bragte gode Meldinger. Ikke destomindre var begge Parter i flere Henseender i stor Uklarhed med Hensyn til Modstanderen. Paa tysk Side var det navnlig det engelske Ekspeditionskorps, hvorom der herskede stor [Jsikkerhed, paa fransk Side var det Om fanget og Styrken a f den tyske omfattende Bevægelse. Dette træder stærkt frem i Gen. Joffres Opfattelse a f Situationen, saaledes som den frem gaar a f hans „Instruction générale No. 13“ . Det ses a f denne, at Overgeneralen den 18’ Aug. Kl. 8 anslaar Styrken paa Tyskernes højre Flø j og Centrum til 13— 15 Armékorps. Dette er en betydelig Fejlvurdering, thi Modstanderen opmarcherer paa denne Fron t med ikke mindre end 25 Armékorps. Denne Fejltagelse medfører en u rig tig Vurdering a f Situationen. Gen. Jo ffre er paa det rene med, at den tyske højre Flø j, idet den gav sin omfattende Manøvre en Udstrækning, der overtraf alt, hvad han hid til havde forudset, vilde operere paa begge Bredder a f Meuse, men han fastholder den usandsynlige Mulighed, at den tyske højre Flø j skulde beholde sin Hovedstyrke paa den højre Bred og kun engagere sig paa den venstre med saa svage Kræ fter, at det vilde være tilstræ kkeligt herimod at sætte Belgierne og Englænderne med hele eller en Del a f General Valabrégues Gruppe a f Reservedivisioner. Overkommandoen beskæ ftiger sig derfor ikke med den modsatte Mulighed, nemlig at det tyske Angreb langs venstre Meusebred gennem det egentlige Belgien vilde blive foretaget med saa betydelige Styrker, at det vilde blive nødvendigt heroverfor at samle ikke alene hele 5’ franske Arm é tillig e med Belgiere og Englændere, men endog at hidføre talrige Reserver fra andre Dele a f Fronten. Fø r Krigen vilde det maaske være rim eligt at gaa ud fra, at en tysk O ffensiv mod Fran k rig ikke vilde udstrækkes til venstre Bred a f nedre Meuse, men lige fra Fjendtlighedernes Begyndelse — fra 2’ til 18’ Aug. — havde Begivenhederne vist, at man havde taget fe jl paa dette Punkt.

Instruction générale No. 13“ stiller 5’ Armé overfor en vanskelig Opgave, idet den skulde have den Mulighed fo r Øje at kunne operere i to paa hinanden vinkelrette Retninger, med Fron t mod Nord eller mod Øst. I første Tilfæ lde fo r at virke nord fo r Sambre sammen med Englændere og Belgiere mod den tyske Gruppe paa venstre Meusebred; i andet Tilfæ lde fo r at overskride Meuse mellem Givet og Nam ur og gaa frem mod Øst til Støtte fo r 4’ Armé. Fo r en betydelig Hærstyrke — som 5’ Arm é — , hvis Kolonner allerede medfører en hel Del T rain og Hjælpeanstalter, og som slæber uendelige Rækker a f T rain og Tros efter sig, er enhver Forandring a f Bevægelsesretning under en blot noget aaben Vinkel en vanskelig Sag og da sæ rlig i et Terrain som det imellem Sambre og Meuse, hvor Vejforholdene er meget uheldige. Det vilde under disse Forhold have været ønskeligt, at 5’ Armé, som marcherer mod Nord, og som i paakommende T ilfælde skal kunne gøre Fron t mod Øst, havde været echelonneret med venstre Flø j fremad, men under Frem rykningen i Dagene 16’— 20’ Aug. var lige det modsatte Tilfældet. Saaledes som Forholdene nu laa, maatte Gen. Lanrezac næsten helt se bort fra den Mulighed, som han ansaa fo r usandsynlig, nemlig den at Fjenden kun engagerede svagere Styrker paa venstre Meusebred.

Kommandoforholdene var paa ingen a f Siderne heldigt ordnet. V i har set, at paa tysk Side gav den øverste Hærledelse A fkald paa at føre den højre Flø j, og man veg endog tilbage fo r at give Generalob. v. Biilow Kommandoen over alle tre A r ­ méer; han havde endda Vanskeligheder nok med I’ Armé, hvis Fører kun højst ugerne adlød hans Ordrer, ja til Tider endog ignorerede dem . Paa de allieredes Side var Forholdene endnu vanskeligere, idet de to med 5’ fr. Arm é samarbejdende Arm éer hver førtes a f sin ganske uafhængige højstkommanderende, hvis Opfattelse afveg betydeligt fra den franske Overkommandos . Medens denne ønskede, at den belgiske Hær skulde operere i snæver Tilslu tning til den franske, besluttede Kong Albert at føre sin Hær tilbage til Anvers. Da Beslutningen herom blev taget den 18’, var nemlig 5’ fr. Arm é endnu saa langt tilbage, at en Tilslu tning til denne ikke var m ulig uden at prisgive den største Del a f belgisk Territorium til den tyske Invasion. Samarbejdet med Englænderne var heller ikke let, og kunde, selv med den bedste V ilje ikke blive det, naar M arskal French var i Besiddelse a f den hemmelige Instrukt fra sin Regering, som vi tidligere har omtalt. Den 17’ Aug. besøgte, som omtalt, Marskallen i Réthel Gen. Lanrezac og meddelte, at den engl. Hær først kunde rykke frem den 24’, og saa behøvede han endda en Uge til at træne sine Reservister. Da Generalen fandt det betænkeligt sent, at Englænderne begyndte Frem rykningen, henstillede han til Marskal French, om han ikke fandt det heldigt, at den engl. Cav. Div. sluttede sig til Cav. Corps Sordet fo r at dække den venstre Flø j a f de allieredes Styrker, men denne vilde absolut ikke gaa ind herpaa, idet han paaberaabte sig, at han egentlig skulde have ha ft tre Arm ékorps i Stedet fo r to, og derfor vilde han beholde sin Cav. Div. som Reserve. F ra første Færd lovede Gen. Lanrezac sig da ikke meget a f Samarbejdet med Englænderne. Men selv om Englændere og Belgiere havde været underlagt den franske Overkommando, saa vilde dog den samme Vanskelighed have foreligget som paa tysk Side, nemlig at det store Hovedkvarter (Gen. Joi'fre var i V itry ) var fo r langt tilbage til derfra at kunne føre den nordlige Flo j, og der maatte i saa Tilfæ lde have været en fælles Kommandør fo r de paa de allieredes venstre Flø j optrædende Styrker.

Grænseslaget i Belgien vil blive udkæmpet under vanskelige Betingelser fo r de allierede. 5’ fr. Arm é er sat 4— 5 Dage fo r sent i M arch mod Nord til at kunne løse den stillede Opgave: i Forening med den belg. Hær at dæmme op fo r den fremstormende tyske højre Flø j. Namur vil isoleret blive angrebet a f en overmægtig Belejringshær og vil derfor ikke kunne blive nogen Støtte fo r 5’ Arm és højre Flø j. Denne Arm é v il ved Sambre alene komme i Kast med en betydelig overlegen Modstander, eftersom Englænderne først to Dage senere kan gribe ind, og endelig truer v. Hausens (III’ Arm é), om hvis Styrke man er daarligt underrettet, de allieredes højre Flanke, en Trusel, der er saa farlig , at den kan faa en afgørende Indflydelse paa Begivenhedernes Udvikling.

O. H. Permin.