Log ind

Danske Regimentsfaner i Norge

#

I Kataloget over Artillerimuseet paa Akershus i Oslo findes beskrevet nogle gamle danske Faner fra Frederik 5s og Christian 7s Tid, som findes der. Da Fanerne imidlertid ikke har tilhørt noget af de danske Regimenter, der en kort Tid har været forlagt op til Norge, har det længe været mig ufor- staaeligt, hvorledes de kunde være havnet paa Akershus.

Da Kaptajn ved den norske Generalintendantur, Frits Skaar, forrige Aar var her nede for ved Tøjmuseet at studere den norske Hærs Uniformer m. m. under Forbindelsen mellem Danmark og Norge, gjorde jeg ham opmærksom derpaa og bad ham søge at komme til Klarhed over, hvorledes disse danske Faner, der ikke kunde være erobrede, eftersom de stammede fra en Tid, da Norge og Danmark var forbundne, kunde være kommet derop.

Kaptajn Skaar har nu fundet Løsningen paa Gaaden og sendt mig udførlig Redegørelse derfor.

Naar man betænker, hvilken Kultus man i gamle Dage ofrede Fanen, ikke blot i det militære Liv, hvor den betragtedes som en Helligdom, der skulde forsvares til det yderste, og som man derfor ogsaa satte Livet ind paa at forsvare, for at den ikke skulde falde i Fjendens Haand som Tegn paa, at man var blevet den underlegne i Kampen, men ogsaa i det civile Liv, maa denne Redegørelse, der er fuldt dokumenteret, siges at danne et saa vægtigt historisk Dokument for en næsten ufor- staaelig Inkonsekvens i Datidens Syn paa Sagen, at det er af almen kulturhistorisk Betydning at faa denne Sag draget frem.

Bekendt er det, at naar i det civile Liv en Mand, der var anset for at være „uærlig“, saa ingen ærlig Mand kunde om- gaas ham, enten det nu var, fordi han var af Taterslægt, eller fordi han indtog en af de „uærlige“ Stillinger i Samfundet, f. Eks. Rakkerknægt eller lign.) skulde gøres „ærlig“, saa kunde det kun ske ved, at en Fane blev svunget over Hovedet paa ham; men havde dette først fundet Sted, kunde ogsaa enhver ærlig Mand drikke af Krus med ham.

Betænker man ogsaa, at man ikke blot paa den Tid, som Kaptajn Skaars Redegørelse omfatter, men endnu næsten 100 Aar ned i Tiden bestandig lod Soldaterne aflægge Faneeden under højtideligt Ceremoniel, og at den enevældige Konge endnu saa sent som i 1839 præciserede, at af Krigsbytte forbeholdt han sig Faner og Standarter som sin ubetingede Del, saa maa man i højeste Grad undres over, at en Tanke som den, Redegørelsen lægger klar for os, overhovedet har kunnet opstaa i nogen Mands Hjerne, blot for at spare nogle Penge, (og anden plausibel Grund kan overhovedet ikke findes), langt mere da, at den overhovedet har kunnet faa Sanktion til at skulle føres ud i Livet.

Skærmbillede 2020-09-21 kl. 13.21.19.png

 

 

Og dog er denne Inkonsekvens ikke enestaaende.

Jeg mindes engang at have set en Ordre fra Christian 5 om, at et Rytterregiment skulde have ny Standarter ,,i Stedet for de blaa svenske, som de hidtil havde redet med“, og det forekom mig, at det var-i de gamle Tøjhusregnskaber, at jeg i sin Tid havde læst om denne Ordre, hvorfor jeg søgte efter den i mine Excerpter af Tøjhusregnskaberne.

Jeg fandt imidlertid ikke denne, men en anden, der ligger Tanken fra 1788 endnu nærmere.

I en kgl. Haandskrivelse af 27/8 1689 til Oberst Munck, der dengang var øverste Chef for Tøjhuset, hvorfor Ordren refereres i Tøjhusregnskabet for 1689, hedder det nemlig bl. a.: ......... at de 14 af Generalløjtnant Piessen udsøgte grønne, røde og blaa Estandarter skal repareres og 2 nye blaa og 2 nye røde i Stedet for de 4 svenske forfærdiges. Alle 18 Standarter skal dernæst afleveres til de Deputerede ved Land- og Sø-Etaten for at fordeles mellem Regimenterne.

Skærmbillede 2020-09-21 kl. 13.24.38.png

Da man havde Brug for nye Standarter, søgte man altsaa først i Beholdningen af de til Tøjhuset afleverede Standarter, om der ikke blandt disse skulde være 18 Stk., der endnu var i saa god Stand, at de efter en Reparation kunde udleveres til Regimenterne. Man har aabenbart kun fundet 14 gamle danske Standarter i tilstrækkelig god Stand og har saa ikke taget i Betragtning at foreslaa 4 svenske Standarter medtaget, hvilket Kongen dog ikke har syntes om, hvorfor han befaler, at der i Stedet for disse 4 skal laves 4 nye. Dette stemmer godt overens med Kongens Syn paa Sagen med de 4 førstnævnte Standarter, hvilken Ordre, saa vidt jeg erindrer, stammede fra Begyndelsen af 1680’erne.

At danske Regimenter ogsaa før den Tid har redet med erobrede Standarter, har man endnu den Dag idag et synligt Bevis for i Tøjhusmuseet, hvor der findes en Standard med Dannebrog i øverste Hjørne ved Stangen og Inscriptionen: „Pro Christo et Ecclesia“.

Det er nemlig indlysende, at vi som Protestanter ikke kan have nyforfærdiget til et af vore Rytterregimenter en Standart med Indskriften: „For Christus og Romerkirken“.

Denne Standart maa aabenbart være en Erobring fra Christian 4’s korte Deltagelse i Trediveaarskrigen, hvilken man paa Grund af dens velbevarede Tilstand senere har givet et dansk Rytterregiment at ride med.

Da det er af stor Betydning for alle, der sysler med eller har syslet med deres Afdelings Historie, her at faa Rede paa, hvor den eller de Faner, som de ikke har kunnet finde Spor af her hjemme, er blevet af, saa de kan faa dem ikke alene beskrevet, men eventuelt ogsaa reproduceret, har jeg fundet det rigtigst, at Kaptajn Skaars Oplysninger, om end i sammentrængt Form, bliver tilgængelige ogsaa for andre end Tøjhusmuseet, saa de, der har Interesse for en eller anden af de nu saa at sige nyopdagede Faner, kan faa at vide, at de hos Tøjhusmuseet ikke blot kan faa Oplysninger om disse, men ogsaa faa fotografiske Gengivelser af dem at se.

Det fremgaar af nogle af de af Kaptajn Skaar hertil sendte Fotografier, at der ogsaa oppe i Norge findes nogle Faner med Kong Frederik 4’s Navnetræk paa, men hvad disse an- gaar, føler jeg mig ikke overbevist om, at de ogsaa skulde være Faner fra oprindelig danske Afdelinger, der senere er sendt til Norge. Kong Frederik 4 var jo ogsaa Konge af Norge, og disse Faner kan derfor udmærket godt have tilhørt norske Afdelinger fra første Færd af.

Det er at haabe, at Kaptajn Skaar, der har vist Evne til at gøre de fornødne videnskabelig-kritiske Undersøgelser og har vist Lyst til Arbejdet, ogsaa engang med Tiden kan faa klarlagt, hvorledes det forholder sig med disse Faner, der ikke stammer fra Opsendelsen til Norge i 1788.

Til Kaptajn Skaars Oplysninger skal jeg kun tilføje, at de Faner fra 1788, som det drejer sig om, aabenbart er taget blandt de bedst bevarede af de broderede Faner, som de danske Infanteriregimenter maatte aflevere, efter at den kgl. Resolution af 22/7 1785 havde bestemt, at Regimenternes Musketerkompagnier for Fremtiden kun maatte have malede Faner, nemlig en for hver 2 Kompagnier, af Farve som Rabatter og Opslag paa Uniformen og forsynet med den Provins’ Vaaben, efter hvilken Regimentet havde Navn, — samt — at før 1785, da Regimenterne kun havde 2 Faner, nemlig en til hver Batail- lon, havde „Livbataillonen“ altid en hvid Fane, medens „Se- condbataillonen“s Fane var farvet.

Naar jeg nedenfor gengiver Kaptajn Skaars Oplysninger i den af ham selv foretagne sammentrængte Form, skal jeg dertil kun bemærke, at foreløbig er det kun bevist, at en saadan Faneaflevering har fundet Sted i 1788. De andre Faner med Kongenavn kan som sagt udmærket godt henvise til vedkommende Konge som norsk Konge, og altsaa aldrig have været ført af noget dansk Regiment. Dog maa den paa Fig. 4 viste Dragonfane med Frederik 4s Navnetræk vel nok antages at have været ført af et dansk Regiment; da det er Sjællands og ikke Norges Vaaben, der findes i den.

Besøkende i Artillerimuseet paa Akærshus vil ha lagt merke til, at der efter katalogen findes S danske faner, nemlig Oldenborgske, Lollandske og Danske Liv Regiments.

Hvorledes disse faner er havnet der, har man hittil ikke visst.

Da jeg for nogen tid siden begyndte undersøkelsene for at finde rede her’paa, var jeg først tilbøielig til at tro, at det var faner, som var efterladt av danske regimenter, som hadde tjenstgjort i Norge Jeg maat- te imidlertid meget snart opgi den teori, da ingen av de 3 regimenter hadde tjenstgjort i Norge paa den tid, det kunde være tale om.

Jeg gjennemgik saa hele fanesamlingen paa Artillerimuseet, og det viste sig da, at der ikke bare fandtes disse 3, men en hel rekke danske faner. De fleste bar initialene C 7 paa duk eller stangspids, og da de var broderte, maatte de skrive sig fra tiden før 1785. I dette aar kom der nemlig bestemmelse om ,at fanene skulde være malte, uten broderi.

Fanene syntes altsaa efter dette at maatte være kommet hit i sidste fjerdepart av det 18. aarhundrede.

Ved gjennemgaaelse av det norske Commissariat Departements kor- respondanse i Kiksarkivet i Oslo viste det sig at fanene var avlevert til Norge i 1788.

Efter Kgl. Res. av 9. november 1787 skulde de norske regimenter i likhet med de danske ha 5 faner pr regiment, nemlig 4 musketer og 1 grenaderfane. Tidligere hadde man bare hat 2 faner pr regiment Grena- derfanen skulde nyanskaffes og være ens for alle regimenter og bestaa av Dannebrog med Kongens navneziffer i hjørnene. De manglende 2 mu- sketerfaner skulde tas av de fra de danske gevorbne regimenter til arsenalene indleverte faner. Ved fordelingen skulde intet hensyn tas til de paa fanene værende danske provinsvaaben, bare til at farven stemte mest mulig overens med farven paa regimentenes rabatter.

Egentlig skulde vel de norske regimenter, likesom de danske, hat nye faner av farve som rabattene, men man har øjensynlig for at spare truffet denne bestemmelse om, at de kasserte danske faner skulde brukes i Norge.

I anledning av fordelingen skrev det norske Commissariats Departement til samtlige norske regimenter med forespørsel om, hvordan fanene saa ut. Efter regimentenes svar herpaa sendtes saa et forslag til fordeling til det danske Generalitets og Commissariats Collegium. Dette bestemte under 1. mårs 1788 følgende fordeling av de danske faner. To faner fra hvert av de nedenstaaende regimenter skulde sendes fra:

Kjøbenhavns Arsenal:

Det Danske Liv-Regiment til Fods til 2. Akerhusiske Regiment.

Det Norske Liv-Regiment til Fods til 1 Smaalenske Regiment.

Kongens Regiment til Fods til 2. Smaalenske Regiment.

Det Siællandske Inf. Regiment til 1. Oplandske Regiment.

Det Riibeske Inf. Regiment til 2. Oplandske Regiment.

Hans Kongl. Høihed Kronprindsens Regiment til 2. Bergenhusiske Regiment.

Det Aalborgske Inf. Regiment til 1. Vesterlenske Regiment.

Hans Kongl. Høihed Prinds Frederiehs Regiment til 1. Trondhjemske Regiment.

Det Viborgske Inf. Regiment til 3. Trondhjemske Regiment.

Fra Rendsborg Arsenal:

Det Oldenburgske Inf. Regiment til 1. Akershusiske Regiment.

Det Holstenske Inf. Regiment til 1. Bergenhusiske Regiment.

Fra Fredericia Arsenal:

Det Jydske Inf. Regiment tii 1. Smaalenske Regiment. (Dette fik alt- saa 4 faner, idet regimentets gamle var kassable).

Fra Nyborg Arsenal:

Det Fyenske Inf. Regiment til 2. Vesterlenske Regiment.

Man vil av denne fortegnelse se at Lollandske Regiment ikke er nevnt, og sammenholder man fanefarver og rabatfarver ved regimentene viser det sig at disse ikke passer med forudsetningen, nemlig at de skulde stemme mest mulig overens.

Flere danske faner fra netop denne tid som nu findes i Norge er heller ikke nevnt i fortegnelsen, saaledes Møenske, Slesvigske, Falsterske regimenters faner.

For om mulig at komme til et brukbart resultat har jeg derfor sammenholdt de i fortegnelsen nevnte regimenter med de navne disse hadde før omorganisasjonen i 1785, og da viser det sig at man kan forklare tilstedeværelsen av faner som ikke er nevnt i fortegnelsen.

I nedenstaaende oversikt er tatt med ogsaa de regimenter som ikke byttet navn i 1785 og hvor der ingen tvil er om avgivelsen.

Fanenes nuværende opbevaringssted angis ved E foran nummeret som henvisning til Artillerimuseet paa Akershus (katalogen av 1904). T betyder Rustkammeret i Trondhjem og B Bergens Museum.

Man bør være opmerksom paa at til Akershus indlevertes faner fra det hele land. Til Trondhjem og Bergen bare faner fra henholdsvis Trondhjemske og Bergenhusiske regimenter. Naar vi derfor nu finde en fane i Trondhjem eller Bergen kan man være sikker paa fra hvilke regimenter den er indlevert.

Det Danske Liv-Regiments faner er avlevert til 2. Akershusiske Regiment. E 42 angis at være lysegraa, men skal efter bestemmelsene ha været paille-gul. Farven lar sig nu vanskelig bestemme.

Det Norske Liv-Regiments og Jydske Regiments faner som blev levert til 1. Smaalenske Regiment, har det ikke lykkedes at finde.

Kongens Regiment leverte fanene til 2. Smaalenske Regiment. Second- bataljonens blaa fane findes som E 77. (fig 1).

Sjællandske Inf. Regiment het for 1785 Oldenburgske, og avleverte dette regiments faner, 1 hvit og 1 grøn, til 1. Oplandske. De findes som E 73 og 74. Nr. 74 har paa stangspidsens hals indgravert „Gen. Major v. der Osten 1781". Generalen som var bror av Stiftamtmand og Kommandant i Trondhjem v. der Osten, var chef for Oldenburgske Regiment fra 1772 til 1785. (fig. 2).

Det Riibeske lnf. Regiment het tidligere Slesvigske og avleverte dettes faner, 1 hvit og 1 blaa til 2. Oplandske. De findes som E 79 og 80.

Hans Kon gi. Hoihed Kron/rrindsens Regiment fik i 1774 nye faner, 1 hvit og 1 blaa med det danske vaaben. Disse blev avgitt til 2. Bergen- husiske Regiment og findes som E 75 og 88.

Det Aalborgske lnf. Regiment het tidligere Falsterske og avleverte dettes faner til 1. Vesterlenske. De findes, 1 hvit og 1 rød som E 38 og 43.

Hans Kon gi. Hgiheds Prinds Frcderichs Regiment avleverte 1 hvit og 1 gul fane til 1’ Trondhjemske Regiment. De findes som T 21 og 22.

Det Viborgske Inf. Regiment het tidligere Holstenske og leverte dettes faner til 3. Trondhjemske. Den grønne fane findes som T 19, den hvite eksisterer neppe længere.

Det Oldenburgske lnf. Regiment het før Maniske. Dette regiment fik i 1784 nye faner, 1 hvit og 1 rød og disse blev avgitt til 1. Akerhusiske Regiment og findes som E 85 og 80.

Det Holstenske Inf. Regiment het tidligere Lollandske og avleverte dettes faner til 1. Bergenhusiske Regiment. Fanene, i hvit og 1 rød, bærer inskripsjonen „Lollandske Infanterie Regiment" og findes som E 72 og B x. 127,4(1. (fig 3.).

Det Jgdske Inf. Regiment og det Norske Liv-Regiment til Fods leverte sine faner til 1. Smaalenske. De findes neppe længere.

Det Fganske Inf. Regiment het før Sjællandske og leverte dettes hvite og gule faner til 2. Vesterlenske Regiment. De findes som E 83 og 89.

Der findes foruden de her nevnte danske faner ogsaa andre som dels er sikkert, dels synes at være danske, saaledes T 11 og 12, Fyenske Regiments faner.

I foranstaaende fordeling skulde Fyenske Regiments avlevere sine faner til 2. Vesterlenske, men det kan neppe ha været disse, som er 1 hvit og 1 rød. Vesterlenske hadde gule rabatter og tidligere 1 hvit og 1 gul fane. Det stemmer derfor med, at det som foran nevnt fik det tidligere Sjællandske, i 1788 Fyenske Regiments iivite og gule fane.

Der hadde ogsaa tidligere ved flere anledninger fundet faneavgivel- ser sted fra nedlagte danske regimenter til norske, og fremtidige undersøkeiser vil muligens kunne klarlæggge tilstedeværelsen av andre danske faner i Norge.

De i 1788 avleverte danske faner synes ved første øiekast ikke at ha noget at gøre i norske museer, men naar man erindrer, at norske avdelinger har kjæmpet under dem i felttogene 1788 og for endeis vedkommende ogsaa i 1808 og 14, mens de danske regimenter som oprindelig førte dem kun har hat dem i fred, saa maa det indrømmes at Norge har erhvervet sig en — ogsaa moralsk — ret til at betragte dem som norske.

Til Vejledning for saadanne, der efter disse Oplysninger kunde finde sig foranlediget til at supplere deres Kendskab til deres Bataillons Historie tjener, at:

Danske Liv Regiment hed saaledes 7/12 1763 — 7/11 1819, og hedder nu 1’ Bataillon.

Dette Kongens Regiment hed saaledes 12/2 1760 — 16/3 1808, og hedder nu 4’ Bataillon.

Dette Oldenborgske Regiment blev som „Sjællandske Regiment" den 10/6 1803 sammen med Marinekorpset til Marineregimentet, der 27/10 1810 indgaar i Kjøbenhavns Infanteri Regiment, der opløses 25/1 1816.

Dette Slesvigske Regiment hed saaledes 11/3 1735 — 27/1 1785, og hedder nu 9’ Bataillon.

Dette Kronprinsens Regiment hed saaledes 4/2 1768 — 16/3 1808, og hedder nu 5’ Batailon.

Falsterske Regiment hed saaledes 18/5 1747 — 27/1 1785, og hedder nu 11’ Bataillon.

Dette Prins Frederichs Regiment hed saaledes 20/10 1753 — 16/1 1806, og hedder nu 6’ Bataillon.

Dette Holstenske Regiment hed saaledes 11/3 1735 — 27/1 1785, og opløstes som „Viborgske Regment" den 11/12 1789.

Møenske Regiment hed saaledes 18/4 1747 — 27/1 1785, og hedder nu 16’ Bataillon.

Dette Lollandske Regiment hed saaledes 26/8 1778 — 27/1 1785, og hedder nu 15’ Bataillon.

Dette Sjællandske Regiment hed saaldes 1/1 1778 — 27/1 1785, og indlemmedes den 11/12 1789 som Fyenske Infanteri Regiment i Arveprins Frederichs Regiment, nu 6’ Bataillon.