I Dagene omkring den 1. Oktober 1842 blev der til den største Del af den danske Hær udleveret den Fane, der bruges i Dag, Dannebrog med Kongens Navnetræk og Bataillonens (Rytterregimentets) Nummer i Guld. Denne Fane fejrer altsaa nu sin 100-aarige Fødselsdag. (Ved Betegnelsen Fane er der i det følgende tænkt paa baade Fodfolkets Faner og Rytteriets Estandarter). Det er ikke Tanken her at give en samlet Fremstilling af Fanens Historie; der skal kun fremdrages nogle enkelte Eksempler fra Tiderne før 1842. I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede tilhørte Fanen Høvedsmanden. Paa Dugen stod hans Valgsprog, maaske hans Vaaben. Naar Fænniken (svarende til det senere Kompagni) var samlet, fæstnede man Fanen til Stangen, og Soldaterne aflagde Ed; naar Krigen var forbi, og Fænniken blev opløst, blev Fanen revet fra Stangen og maaske fordelt i Smaastumper, saa at hver Mand kunde faa et Stykke med sig hjem; dermed var Folkene løst fra deres Ed. Fra omkring Midten af det 17. Aarhundrede, da den danske Hær kom til at bestaa af faste Afdelinger — nogle af vore nuværende Batailloner stammer fra 1650erne — fik Regimenterne deres Faner. Der var i de ældste Tider 1 Fane ved hvert Kompagni (Eskadron) ; Grundtegningen var ens for Regimentets Vedkommende: i Midten var der et Vaaben eller et Mærke, i det øverste Hjørne ved Stangen var der et lille Dannebrogsmærke, og i de tre andre Hjørner stod senere Kongens Navnetræk, til Tider omgivet af grønne Grene. Paa hver Fane var der en Indskrift, et Valgsprog, men dette var almindeligvis forskelligt for Underafdelingerne. I enkelte af vore Afdelingshistorier og i Vaupell: »Den dansk-norske Hærs Historie« kan man læse om disse Fyndord; de var som Regel paa Dansk, men man træffer ogsaa nogle, der var paa et fremmed Sprog. Dugens Farve var ens for hele Regimentet, kun Livkompagniet (Oberstens Kompagni) førte en hvid Fane. I 1709 blev Fanernes Antal indskrænket, og man nøjedes i Fodfolket med 1 Fane for hver Bataillon; Livbataillonen (Oberstens Bataillon) havde en hvid Fane, 2. Bataillon brugte en anden Farve. Fanerne var broderede.
I Uniformerne brugte man omkring Midten af det 18. Aarhundrede de store Brystopslag (Rabatterne), der sammen med Kraver og Ærmeopslag havde en fremtrædende Farve, og man talte derfor om et Regiments »Farve«. Dette gav sig Udslag i Brugen af Dokumentgarn. En Undersøgelse viser, at Regimenterne den Gang til Sammenhæftning af Skrivelser brugte Silketraad, der var spundet af højrødt i Forbindelse med Regimentets Farve. Ved Aarhundredets Slutning synes denne Skik at være gaaet af Brug, og man anvendte da — ligesom indtil Begyndelsen af det 20. Aarhundrede — Garn i Kongehusets Farver, rødt og gult. Senere er man gaaet over til at bruge Dokumentgarn i rødt og hvidt. I det 18. Aarhundrede var man holdt op med at kalde Regimenterne efter deres Chefers Navne — Ebersteins Regiment, Cicignons Regiment m. fl. — og man nævnede dem nu efter fyrstelige Personer eller efter Landsdele — Prins Frederiks Regiment, Oldenborgske Regiment, Laalandske Regiment m. fl. Paa Fanedugen saas derfor f. Eks. Vaabnet for den Landsdel, hvis Navn Regimentet bar; dette voldte til Tider megen Besvær, fordi ikke alle Landsdele i Forvejen havde noget Vaaben; det Møenske Regiment fik saaledes en Havfrue, der hæ-
ver sig paa Bølgerne, og til det Falsterske Regiment benyttede man Tegningen til den uddøde, adelige Familie Falsters Vaaben; Farverne blev dog ændret. I 1785 gik man fra de broderede til de malede Faner. Dugen var stadig af Silke, og den skulde nu være af »en med Opslagene, Rabatterne og Kraverne overensstemmende Couleur«; Fodfolkets Faner blev nu igen tildelt i større Antal, 1 for hver 2 Musketerkompagnier, og disse førte altsaa Regimentets Farver. Grenaderkompagnierne, hvoraf der var 2 ved hvert Infanteriregiment, havde en særlig Fane — aabenbart fordi de var bestemt til i Krigstid at danne særlige Grenaderbatailloner, d. v. s. de skulde kæmpe udenfor Regimentsforbindelsen; Grenaderfanen var Dannebrog. Denne første Dannebrogsfane indenfor den danske Hær havde et ligearmet Bjælkekors og Kongens Navnetræk omgivet af Palmegrene i de fire Hjørner. Da i 1803 det ene af Regimenternes Grenaderkompagnier blev ophævet og erstattet med et Jægerkompagni, blev Grenaderfanerne afleveret til Arsenalerne. Der blev imidlertid senere Brug for dem, idet man ikke veg tilbage for at give gamle Faner — sligt var ogsaa sket i de broderede Faners Tid — til nye Afdelinger*)- I de følgende Aar skulde saaledes baade det gamle Marine-Regiment og det nyoprettede Kjøbenhavnske Infanteri-Regiment have Faner, og man hjalp sig ved at tage af de hengemte Grenaderfaner. I Efteraaret 1785 blev Livgarden reglementeret med Dannebrogsfaner til den daglige Tjeneste; de bar Rigsvaabnet i Midten og Kongens Navnetræk i de fire Hjørner; de blev udleveret i 1788 og var i Brug i 50 Aar; saa var de bogstavelig talt slidt op. I 1801 oprettedes Landeværnet — vi har et trist Billede af dets Værdi fra Kampen ved Kjøge i 1807 — og til det blev der fremstillet Dannebrogsfaner (1 for hver Bataillon) med ligearmede Bjælkekors og med Kongens Navnetræk omgivet af Egegrene i de fire Hjørner. Over Korsets Midte blev der anbragt »en blaa Lap«, hvorpaa der stod »Landeværn for Kongen og Fædrenelandet«.
*) Jfr. Mil. Tidsskr. 1934, S. 41.
I 1808 blev Landeværnsregimenterne ophævet, og en Del af Bataillonerne blev fordelt med 2 til hvert af Linieregimenterne; de indgik i disse som 3. og 4. Bataillon, og de medførte Landeværnets Faner (1 for hver 2 Kompagnier), idet dog den blaa Lap forinden var fjernet. Disse Batailloner benævnedes oftest »de annekterede«, og om deres Færd indeholder den danske Krigshistorie smukke Minder. Holstenske og Oldenborgske Regiments (15. og 16. Bataillons) annekterede Batailloner deltog med Hæder i Kampene ved Stralsund i 1809 og i Holsten i 1813, og de udmærkede sig i den Grad, at Kongen gav dem (Holstenske 3. og 4. Bataillon og Oldenborgske 4. Bataillon) Ret til i Stedet for Dannebrogsfanerne at føre de for Liniebataillonerne bestemte sorte Faner. De annekterede Batailloner forsvandt senere, og Fanerne afleveredes. 6 af dem hænger i Dag i Kastelskirken i Kjøbenhavn. I 1815 ændredes Fodfolkets Faners Tal til 1 pr. Bataillon, og dette Forhold er endnu gældende. I Rytteriet var Forholdene ganske tilsvarende Fodfolkets; kun havde man der til Stadighed 1 Estandart pr. Eskadron. Ved Lansener-Regimenterne fandtes der dog Raillementsfaner i Stedet for Estandarter. Disse havde Form som Lansefaner, og deres Størrelse var ca. 65 X 70 em; de var i 2 Farver, men bar ikke Aftegninger af nogen Art, men var forsynet med Dannebrogsmærke; de var fæstnede til Lanser, men disses Spyd var ikke derfor forsynet med det kongelige Navnetræk, og der hørte ikke Kvaster til dem. Ved Regimenterne havde man foruden de almindelige Faner og Estandarter ogsaa de saakaldte Kvarterfaner. Disse fik efterhaanden en vis Lighed med de rigtige Faner; der findes saaledes paa Tøjhusmuseet en Kvarterfane fra Oldenborgske Regiment (16. Bataillon) fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Den er sort, bærer paa Midten det Oldenborgske Vaaben og i øverste Hjørne ved Stangen Dannebrogsmærket, og den ligner saaledes Regimentets Fane, kun er den mindre, ca. 50 cm i Kvadrat og af Lærred. Fra en lidt senere Tid var dette Regiments Kvarterfaner — som det var almindeligt i Hæren — af hvidt Sejldug og med Regimentets Vaaben malet paa Midten; desuden var der over og under Vaabnet skrevet Regimentets og Kompagniets Betegnelse.
I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede brugte man til daglig Tjeneste at lade Fanerne blive hjemme — for at spare paa Silketøjet — og at rykke ud med Kvarterfanerne; saaledes bar man sig ogsaa ad under Felttoget i Holsten 1818—14.
I 18^2 gjorde man Hæren ensrettet; man af skaf fede de smukt klingende Navne og gav Afdelingerne Numre, man fjernede de mange Farver og brugte ensartede Uniformer, og man indførte den samme Fane for hele Hæren, Dannebrog. Ved Fremstillingen af denne Fane brød man med Traditionerne. Hidtil havde man i Dannebrogsfanen anvendt et Bjælkekors, d. v. s. dannet ligesom i Flaget af lige brede Arme, og dette havde af Hensyn til Fanens kvadratiske Form været ligearmet. Nu gik man til et mere eller mindre udpræget Malteserkors, som det er brugt i Dannebrogsordenen Dekorationer. I det øverste Felt ved Stangen stod Kongens Navnetræk, et kronet C VIII, og i Feltet derunder Bataillonens eller Rytterregimentets Nummer. En Undtagelse fra denne Regel findes
ved 5. Bataillon, der bærer 2 Navnetræk i sin Fane. Ved de følgende Tronskifter ombyttedes Fanerne ikke, og ved Nyanskaffelser beholdt man ved de Afdelinger, der var Liniebatailloner i 1842, Christian VIIFs Navnetræk. Herfra undtages de Afdelinger, der havde hørt til den slesvigholstenske Hær; de fik i 1852 nye Faner med Frederik VIFs Navnetræk. Først i de seneste Aar er man ved Nyanskaffelser gaaet til at benytte den regerende Konges Navnetræk, en Regel, der har Hævd fra gamle Dage, jfr. saaledes en Bestemmelse fra 1808, at det kongelige Navnetræk først skulde ændres, naar nye Faner maatte anskaffes. Den 28. April 1842 blev den kongelige Forordning om Hærens Ændring underskrevet, og fra den 1. Juli traadte den i Kraft. For de nye Faners Vedkommende gik der dog en rum Tid, inden de kunde udleveres, og dette stod i Forbindelse med Vanskeligheder ved Fremstillingen, Forhold, som man ikke i Tide havde haft Opmærksomheden henvendt paa. Den 4. Juni tilgik der det militære Varedepot, under hvem Fanerne den Gang henhørte, Ordre til at skaffe de nye Faner og Estandarter til Veje, ialt henholdsvis 18 og 27; de skulde være færdige inden den 1. Juli, og kunde dette ikke lade sig gøre for alles Vedkommende, skulde ialfald de Afdelinger, der laa i Kjøbenhavn (Livgarden til Fods og 10 Liniebatailloner samt Livgarden til Hest og 2 IIu sa rcska d ron er) kunne forsynes den Dag. Depotet svarede omgaaende, at dette aldeles ikke kunde ske, da det fornødne Silketøj ikke fandtes i Hovedstaden, men maatte fremskaffes fra Udlandet. Man maatte nu se at klare Vanskelighederne, og man fandt tre Udveje. For det første blev det bestemt, at Livgarden til Fods og til Hest foreløbig ikke skulde have nye Faner; man har maaske ment, at de midlertidige Duge, der skulde tildeles de andre Afdelinger, ikke var fine nok til de to kongelige Afdelinger. Dernæst traf man den Afgørelse, at hver af de nye Afdelinger indtil videre skulde føre en Fane af det Regiment, der var at betragte som Stamafdelingen, og hvis Traditioner den overtog. For Rytteriets Regimenter og for de fleste af Fodfolksbataillonerne voldte dette ingen Vanskeligheder, men der var 4 Batailloner, der var dannet af sammenskrabede Rester, og som derfor ikke havde nogen Stamafdeling; det var 3., 8., 10. og 14. Bataillon. Til dem tog man Faner, der var blevet ledige — uden Hensyn til, at de traditionsmæssige Baand var meget tynde. Som sidste Middel greb man saa til at fremstille nye Faner af Flagdug (Uld). Lidt rødt Silketøj havde man imidlertid; det viklede man om Stængerne, og det blev slaaet fast med Fanesømmene; ud fra Stangen kom der til at hænge en smal Strimmel Silketøj, og til den blev Fanen (Uldfanen) syet; senere kunde man let bytte den om med en Silkefane. Man skred saa til at fremstille Fanerne af Flagdug, og de var færdige saa tidligt, at de for Kjøbenhavns Vedkommende kunde have været uddelt den 1. Juli. Alligevel gik der 3 Maaneder. I Begyndelsen af Juli forlod Kongen Hovedstaden og efter at have besøgt forskellige Provinsbyer slog han sig i Slutningen af Maaneden ned paa Føhr for at bruge Søbade. Efter 4 Ugers Ophold her rejste han rundt i Holsten og besøgte sin Slægt, og den 23. September kom han til Rendsborg. Her opholdt Kongen sig i nogle Dage, og den 25. udleverede han de nye Faner til de i Holsten garnisonerende 4 Batailloner (14.—17.); umiddelbart efter Hjemkomsten, der fandt Sted den 2. Oktober om Morgenen, fik Gardehusardivisionen og de i Kjøbenhavn værende 10 Batailloner (1.—10.) deres Faner. »Berlingske Tidende« fra den Tid fortæller udførligt om disse Højtideligheder. I Rendsborg var de 3 i Byen værende Batailloner samt en Deputation fra 17. Bataillon i Gliickstadt opmarcheret paa Paradeplatz i Neuwerk. I Gouvernementshuset, der ligger paa Vestsiden af Torvet, opholdt Kongen sig, og til ham blev nu de gamle Faner afleveret; Kongen sagde her, at de vilde blive opbevaret som Tegn paa Afdelingernes Troskab imod Konge og Fædreland, og han mindede om, at netop de Regimenter, i hvis Midte de havde vajet i de skæbnesvangre Aar 1813 og 1814, havde haft Lejlighed til i Gerningen at vise deres Troskab, Mod og Dygtighed. Dernæst gav Kongen Bataillonscheferne de nye Faner, og han udtalte Haabet om, at Afdelingerne vilde følge dem med samme Troskab og Opofrelse, som var vist de gamle Faner. Cheferne bad derefter Kongen være forsikret om, at de og deres Kammerater til enhver Tid vilde være rede til at ofre Ejendom og Blod for Konge og Fædreland.
Fanerne blev saa ført ud til Batailloneme, og den kommanderende General i Hertugdømmerne, Prins Frederik af Nør, talte til Tropperne. Han mindede om deres Pligter imod Konge og Fædreland, hvem de skulde tjene med Troskab, Hengivenhed og Kærlighed, og han nævnede med Tak den Konge, der nys havde givet Soldaterne Lettelser i deres Tjenestetid og højere Lønning. Prinsen sluttede med et »Leve Christian den Ottende!« Endelig talte Kongen til Soldaterne, og han sluttede med at sige: »Fanen føre Eder til Sejr, aldrig berøre Fjendens Haand den! Hærskarernes Gud velsigne Eder og Eders Daad under disse Faner!« Tilsidst defilerede Batailloneme forbi Hans Majestæt. I Kjøbenhavn foregik Højtideligheden ved Christiansborg. I den indre Slotsgaard paraderede Livgarden til Fods, der ikke skulde have nye Faner, og ude paa Ridebanen var de 2 Gardehusareskadroner og de 10 Linieinfanteribatailloner opmarcheret. 1 Slotsgaarden afleverede Deputationer fra Afdelingerne de gamle Faner, og efter at Kongen selv og den kommanderende General paa Sjælland, Arveprins Frederik Ferdinand, havde slaaet Sømmene fast, blev de nye Faner udleveret til de respektive Bataillons- og Eskadronchefer. Da Turen kom til 5. Bataillon, bemærkede Kongen, at der i dennes nye Fane foruden hans eget ogsaa fandtes Kong Frederik den Sjettes Navnetræk; dette skyldtes, at 5. Bataillon var dannet af den afdøde Konges Regiment, og at han selv tidligere havde lovet, at Regimentet (nu Bataillonen) altid skulde bære et synligt Minde om den Konge, der havde vist det saa megen Naade og Velvilje. Da alle Fanerne var udleveret, holdt Kongen Tale til Deputationerne; han nævnede Dannebrog, under hvilket de danske saa ofte havde vundet Hæder og Ære, et Sindbillede paa Troskab mod Gud og Kongen; og han udtalte Haabet om, at Fanerne maatte følge Soldaterne til Sejr. »Aldrig fravriste Fjendehaand Eder dem! Gud signe Eder og Eders Daad under disse Faner!« Som Afslutning holdt Kongen Revu over de paa Ridebanen forsamlede Tropper, og ved Afmarchen defilerede de forbi ham. — Efter disse Dages Begivenheder standsede foreløbig Faneuddelingen. Grunden hertil kendes ikke, men den var ialfald ikke Manglen paa Uldfaner, thi de var forlængst sendt afsted til Provinsbyerne; Silketøj manglede heller ikke, thi det var siden Midten af September Maaned i det militære Varedepots Besiddelse; den 15. Oktober traf Kongen imidlertid den Bestemmelse, at Fremstillingen af Faner og Estandarter af Silke indtil videre skulde stilles i Bero, og at Silketøjet skulde opbevares ved Varedepotet. Hen paa Sommeren 1843 kom der atter Gang i Sagen. De Batailloner og Eskadroner, der i Dagene omkring 1. Oktober det foregaaende Aar havde faaet Faner af Uld, fik nu tilsendt nye Duge af Silke med Ordre til selv at foranledige dem ombyttet og paasyet. — I Hertugdømmerne laa 1. og 2. Dragonregiment (1. i Slesvig, 2. i Itzehoe, Kiel og Pløn), og til dem skulde nu Prins Frederik af Nør udlevere Silke-Faner. Den 25. August holdt han Revu over 1. Dragonregiment og gav dette nye Estandarter, men skønt han 3 Dage senere inspicerede 2. Dragonregiment, fik dette — uvist af hvilken Grund — først den 7. September sine udleveret af Kongen selv. I Nørrejylland og paa Fyen, hvor Kronprins Frederik (VII) var kommanderende General, laa følgende Afdelinger: 6. Dragonregiment i Odense, 12. og 13. Bataillon i Fredericia, 3. Dragonregiment i Aarhus, 5. Dragonregiment i Randers og 11. Bataillon i Aalborg. Den 19. September forlod Kronprinsen sin Sommerresidens Frederiksgave ved Assens for at inspicere Afdelinger m. fl. i sit Distrikt. Den 20. var han i Nyborg ved 3. Jægerkorps (der ikke skulde føre Fane), og derfra gik Rejsen over Odense (Revu den 21.), Fredericia (den 23.), Aarhus (den 25.), Randers (den 27.) til Aalborg (den 29.). Herfra tog han søværts til Odense. Den sidste Afdeling var 4. Dragonregiment, der laa i Næstved, Vordingborg og Slagelse, og som midlertidigt havde brugt Sjællandske Lansener-Regiments Raillementsfaner; det fik den 30. September paa Næstved Torv sine nye Estandarter udleveret af Arveprins Frederik Ferdinand. Det er mærkeligt at se, hvorledes disse forskellige Faneindvielser refereredes i Pressen. De første to, i Rendsborg og i Kjøbenhavn, omtaltes udførligt, for Rendsborgs Vedkommende først i de lokale Aviser og dernæst i »Berlingske Tidende«, for Hovedstadens Vedkommende kun i det sidstnævnte Blad. De Taler, der blev holdt, gengaves tilsyneladende ordret. Anderledes var det med de Inspiceringer, de kommanderende Generalér afholdt; selv for Kronprinsens Vedkommende faar vi bedst Besked om, hvilke Middage og Baller der blev foranstaltet. Af andre Kilder fremgaar det, at Kronprinsen om Formiddagen de paagældende Dage lod Deputationer møde paa Hotellet, hvor han boede, for at overvære Sømmenes Islagning, og at han senere paa Dagen holdt Revu over Afdelingen og da udleverede Fanen. I 1843 blev der fremstillet nye Kvarterfaner; de svarede ganske til de nye Faner, var af Flagdug og ca. 50 cm i Kvadrat. I de fire røde Felter var der Tal og Bogstaver, saa at Afdelings- og Kompagnibetegnelsen tydeligt kunde læses. Da man i 1864 under Dybbøls Belejring var bange for at miste Fanerne — hvert Regiment førte kun 1 — blev der givet Ordre til, at disse umiddelbart før Marchen til Sundeved skulde afleveres i »det lille hvide Hus« ved den østlige Ende af Frederik VII’s Bro. Den Fane, der ses paa Vilh. Rosenstands Billede af 8. Brigades Angreb den 18. April, er derfor en Kvarterfane. De nuværende Kvartermærker er indført 1872. I 1846 — den 15. Juni, men det var sikkert en Tilfældighed — blev det bestemt, at Livgarden til Fods skulde have Dannebrogsfaner, 2 Galafaner med Rigsvaabnet og 2 Dagligfaner med det kongelige Navnetræk over Korsets Midte; de blev alle udleveret af Kongen den 25. September 1847. Livgarden til Hest fik derimod aldrig Dannebrogsfane; den førte til sin Ophævelse i 1867 sin gamle brogede Estandart. I 1860 blev de tidligere Jægerkorps omdannet til Infanteribatailloner, og de fik derfor tildelt Faner som disse; Navnetrækket var F VII. Den 25. Juni paa Christiansborg slog Kongen Sømmene i og gav Fanerne til de tilstedeværende Bataillonschefer; 18. Bataillon, der havde sit Hjem i Helsingør, og 20. Bataillon, der laa i Kjøbenhavn, stod ved denne Lejlighed opmarcherede i Slotsgaarden, og Fanerne blev straks efter ført ind i dem; de andre Chefer rejste hjem til deres respektive Garnisonsbyer, og nogle Dage efter førte de selv Fanerne ind i deres Batailloner.
Chr. Bokkenheuser.
