Log ind

Danevirke

#

Militært Tidsskrift“ for Oktober 1931 bragte et Indlæg om „Danevirke“, særlig foranlediget ved Fremsættelsen af en Teori, der ogsaa kom til Orde i Tidsskriftets Majhefte s. A., gaaende ud paa, at alle Danevirkes Anlæg imellem den udtørrede Danevirke Sø og Haddeby Nor allerede ved Kong Godfreds Værk i Begyndelsen af 800erne skulde have udgjort „en stor Centralfæstning“ med Forsvar til alle Sider, altsaa ogsaa imod Nord, baseret paa den Paastand, at „Nordvolden“ imellem Danevirke Sø og Sli-Engene ved Gottorp skulde have haft Front imod Nord—Vest og ikke, som almindelig antaget, mod Syd—Øst, hvormed Teorien stod og faldt.

Jeg hævdede i mit ovennævnte Indlæg, at Teorien ikke var holdbar, dels af militærtekniske Grunde, dels fordi Undersøgelser i Terrainet havde overtydet mig om, at Graven ved denne Voldstrækning, som ganske vist ikke er særlig stærkt markeret, har ligget paa den sydlige Side af Volden ligesom ved de øvrige Dele af Danevirke.

Skærmbillede 2020-08-25 kl. 10.34.40.png

Siden da er der foretaget tyske Udgravninger, der med Sikkerhed har vist, at ogsaa denne Vold har haft Front mod Syd, idet Graven har ligger Syd for Volden, ligesom man, ogsaa fra tysk Side, i det hele anser det for usandsynligt, at Voldstykket skulde have haft Front mod Nord. Tyske Historikere og Arkæologer har i de senere Aar beskæftiget sig en Del med Danevirkes Historie, efter at Udgravningerne af det gamle Hedeby, Handelsbyen indenfor Halvkredsvolden ved Haddeby Nor, har taget Fart, og har herunder fremført Anskuelser, der paa visse Punkter afviger fra de tidligere hævdvundne. Det hævdes saaledes bl. a.1), at Handelsbyen Hedeby (paa Oldnordisk Hajthabu) har eksisteret allerede i 700erne, altsaa før Kong Godfred lod udføre det ældste Danevirke, at Byen i Perioder skiftevis er bleven kaldt Slesvic og Hajthabu, hvilket er notorisk, og at det nuværende Slesvig paa Nordsiden af Slien først blev grundlagt omkring Aar 1000. Det anses derefter for usandsynligt, om end ikke ganske udelukket, at Godfred skulde have anlagt sin Vold saaledes, at Handelsbyen laa udenfor (Syd for) Volden. 

Ud fra denne Hypothese fremsætter en tysk Historiker og Danevirkegransker, Dr. Fr. Frahm2), den Formodning (som forøvrigt tidligere har været fremsat fra dansk Side), at Kong Godfreds Vold har været „Kurvirke“ (Kograven), der fra den sydlige Ende af Haddeby Nor (Selk Nor) i en snorlige Linie strækker sig ca. 6 km i syd-vestlig Retning til „Kurborg“, hvorefter den tænkes at have fortsat sig til Voldknæet Nord for Rejde Aa, hvorfra Vejdæmningen, kaldet „Krumvolden“, strækker sig til henimod Hollingsted ved Trenefloden, der gav en god Sejlforbindelse med Vesterhavet. Herved skulde Godfred have lagt sin Vold i „den korteste Linje“ fra Slien, „den østlige Havbugt, som Danerne kalder Østersalt, til Vesterhav“, som det hedder i Eginhards Krønike3), hvorved han tillige beskyttede Handelsbyen. Da de svenske Vikinger, knap 100 Aar senere, satte sig fast i Sliegnen (hvor langt deres Herredømme har strakt sig, vides ikke), antages de at have anlagt eller forstærket Halvkredsvolden til yderligere Beskyttelse af Hedeby, ligesom de formodes at have anlagt Forbindelsesvolden mellem Halvkredsvolden og Danevirke Sø. Nordvolden, mener Dr. Frahm, har hørt til Dronning Thyres Virke. Imod denne Teori taler, at danske Udgravninger af Danevirkes Hovedvold før 1864 viser tre forskellige Byggeperioder: Valdemar den Stores Mur af brændte Tegl, Thyres Kampestensmur og det ældste af Værkerne, en svær Jordvold, dækket med Træstammer, som maa antages at være Godfreds Vold.

1) Dr. Jankuhn: „Die Ausgrabungen in H ajthabu 1930—33", „Nordelbingen" Bd. 9/1934.

2) Dr. Fr. F rahm : „B eiträge zur Baugesohichte Danewerkes" „Nordelbingen", Bd. 9/1934.

3) Originaldokumentet, der findes i Statsbiblioteket i Wien, er gengivet i Fakcim ile i „Sønderjyllands Historie", udgivet af Vilh. la Cour m. fl.

Kurvirke synes derhos ikke at have kunnet yde nogen Modstand af Betydning mod Angreb; hverken Vold eller Grav har været af større Dimensioner. Dens snorlige Anlæg tyder ikke paa dens Ælde; matematisk udstukne Linjer var næppe Datidens Sag.4) Sammenfattes Anskuelserne om Udformningen af Danevirke, saaledes som de f. T. har formet sig, kunde de udtrykkes omtrent saaledes: Kong Godfreds Vold har strakt sig fra Sliens inderste Vig til den nu udtørrede Danevirke Søs Østside og har fra Søens Vestside fulgt samme Linje som senere Thyres Kampestensmur og Valdemar den Stores Mur af Tegl indtil Voldbøjningen Nord for Rejde Aa, hvorfra den er gaaet over i Vejdæmningen (Krumvolden). Om denne tillige har været en Forsvarsvold er uvist; det foranliggende impassable Terrain om Rejde Aa, der har været langt mere vandrigt end nu, har vel næsten umuliggjort Angreb paa denne Strækning. Dog har Gravninger for faa Aar siden ved Hollingsted konstateret Rester af Vold og Grav her, saa der synes at have været forberedt Forsvar af hele Linjen indtil Trenen. Foran de fleste af Danevirkes Volde synes der at have været Grave, sandsynligvis for Størstedelen vandfyldte ved Indledning fra de vandrige Egne der omkring. Muligheden af, at Kurvirket er den af Godfred anlagte Vold, kan maaske ikke helt afvises, men er næppe sandsynlig. Hvornaar og i hvilken Hensigt det er anlagt, hvis det ikke er Godfreds Værk, er uvist. Maaske har det været et Grænseskel, senere fremskudt til Ejderen.

4) Betegnende for tysk H istorieskrivning om slesvigske Em ner er, at Dr. Frahm i en Bemærkning om Hedebys F orsvar og E robring c. 983 ved den danske Konge, Sven Tveskæg, benævner denne „Vikingæn Sven" (samme Benævnelse er benyttet i „H ajthabu-M useet" i Slesvig), skønt han selv anfører, a t Kilden for disse Begivenheder er Runestenene fra Danevirkeegnen og da navnlig „S kartha Stenen" eller „Danevirkestenen" (der sta a r paa sit Findested, ca. 300 m Syd for Danevirkevolden, nær Slesvig—Rendsborg Landevej), hvis Indskrift lyder: „Sven, Konge, satte Sten efter Skartha, sin Hirdm and, der v ar fare t Vester, men nu faldt ved Hedeby." Forsvarerne h ar antagelig været kejserlig tyske Tropper, idet K ejser Otto I I ’s Herredømme i Danevirkeegnen ophørte med Hedebys Erobring c. 983.

Som Forværk til det egentlige Danevirke synes det for langt fremskudt og for svagt. Den Omstændighed, at det ikke senere synes udbygget, tyder paa, at dets oprindelige Opgave er opgivet. Halvkredsvolden (af Tyskerne kaldet „Oldenburg“) om Hedeby kan tænkes anlagt eller forstærket under det svenske Vikingeregimente i første Halvdel af 900eme. Begyndelsen til den kan være gjort samtidig med Handelsbyens første Anlæg, maaske i 700eme. Ogsaa Forbindelsesvolden (Kæmpedæmningen) mellem Halvkredsvolden og Danevirke Sø kan være anlagt, helt eller delvis, i denne Periode. Ved Tværgravninger i disse Volde mener man at have kunnet konstatere adskillige Byggeperioder, i Halvkredsvolden saaledes ikke mindre end 8, i Forbindelsesvolden 3, saa Voldene er stadig bleven forstærkede. Imellem Volden og Graven har der været Palisader. Ringvolden paa Højden, ca. 300 m Nord for Halvkredsvolden (af Tyskerne kaldet „Hochburg“), er fra en ældre Periode og har vel været et Kastel for den ældste Bebyggelse ved Hedeby. Nordvolden, kaldet „Gamle Vold“, fra Østsiden af Danevirke Sø til de den Gang oversvømmede Enge ved Gottorp, som tilskrives Kong Godfred eller Dronning Thyre, har næppe været en Kampestensmur, som Thyres øvrige Virke væsentlig har været. Hvis Forbindelsesvolden, som almindeligt antaget, er fremstaaet under det svenske Vikingeregimente, maa den være anlagt fér Thyres Virke, da Danernes Genovertagelse af Herredømmet i Danevirkeegnen næppe kan være sket før Vikingernes Fordrivelse fra Hedeby. Det kan vanskeligt tænkes, at Thyre skulde have lagt en Vold med samme Udgangspunkt ved Danevirke Sø i en spids Vinkel med og bagved Forbhidelsesvolden. Det ligger herefter nær at antage, at Nordvolden er anlagt af Godfred, uanset om det ældste Slesvig eller Hedeby har ligget Nord eller Syd for Slien, hvilket maa staa hen, og at Forbindelsesvolden er indgaaet som et, maaske tidligere anlagt, Led i Thyres Virke. — Man kan næppe heller se bort fra den Mulighed, at Forbindelsesvolden ikke, eller kun delvis, er anlagt under det svenske Herredømme, som jo ikke var af saa lang Varighed (c. 50 Aar), at det har muliggjort alle Kæmpeværker. Svenskerne har vel, som nævnt, grundlagt eller forstærket Halvkredsvolden om Hedeby, ligesom ogsaa den Vold, der har kunnet paavises c. 300 m foran Halvkredsvolden, tidligere fejlagtigt kaldet Belejringsvolden. Det kunde da tænkes, at de har lagt Hovedvægten paa Opbygningen af Forbindelsesvolden indtil Lavningen ved Bustrup Dam ved det høje Parti, hvor i 1864 Skansen „Bustrup Forværk“ (af Menigmand kaldet „Gibraltar“) laa, hvorved der har været dannet et meget godt Forsvarsafsnit i Forbindelse med Dammen og det side Engparti mellem denne og Slien. Dette er dog kun et Tankeeksperiment. Resten af Forbindelsesvolden maa da tænkes anlagt eller forstærket af Harald Blaatand eller snarere af Sven Tveskæg, efter at Herredømmet i Slesvigegnen omkring 983 paany var sikret de danske. Omkring dette Tidspunkt eller senest efter den norske Konge, Harald Haarderaades, Plyndringstogt til Slesvig ca. 1050, er Byen bag Halvkredsvolden forlagt til Nordsiden af Slien, hvis Byen her, Slesvigs nuværende Altstadt, ikke allerede har ligget der forinden. De ejendommelige Voldstykker „Dobbeltvolden“ ved den vestlige Ende af Forbindelsesvolden og flere Volde Nord for denne, som er antydet paa ældre Kort, kan være udført enten af de svenske Vikinger eller under Kejser Otto H’s Herredømme eller muligvis i en senere Periode. Borgvohlen, Vest for den udtørrede Danevirke Sø, som er bleven kaldt „Thyraborg“, kan godt tænkes grundlagt af Godfred eller Thyre og kan ogsaa være Rester af den Borg, som Otto II skal have ladet bygge ved eller i Nærheden af Danevirke. Naar der tales om „Thyres Danevirke“, maa der mindes om, at noget absolut historisk Grundlag for, at det skyldes Dronning Thyre, findes ikke. Kilderne derfor er, foruden Indskriften paa den lille Jellingesten, der jo er noget omdisputeret, Sakses og Svend Aggesøns Beretninger, der støtter sig til en ca. 200aarig Overlevering, som dog langt fra er at foragte. I hvert Tilfælde er Virket sikkert udført i noget nær samme Tidsrum, vel omkring Aar 950. Efter Opførelsen af Valdemarsmuren synes der ikke at være foretaget væsentlige Ændringer ved „Danevirke“. Forud for de slesvigske Krige i forrige Aarhundrede blev der opført adskillige Skanser ved Danevirke, før 1864 ikke mindre end 26. Skanserækken gik da Nord om Bustrup Dam og Syd om Landsbyen „Store Danevirke“ til „Røde Kro“, hvorefter den fulgte den gamle Vold lige til Trenen, ligesom „Linjens højre Fløj“ ved Frederiksstad blev befæsted. Disse Værker kom jo imidlertid ikke til Anvendelse, og der er nu intet tilbage af dem. Over 1100 Aar er forløbet, siden Danevirkes Grundlæggelse og næsten 1000 Aar efter, at det fik sin endelige Form, men endnu staar dette enestaaende Værk i sine Hovedlinjer. Ved „Røde Kro“ gaar Vejen endnu gennem „Wieglesdoor“, der efter Kong Godfreds Befaling skulde være dets „eneste Port“, og der findes tydelige Rester af Thyres Virke og Valdemars Mur. — Man kunde maaske mene, at det kun har akademisk Interesse at diskutere og efterspore Oprindelsen og Udviklingen af disse gamle Volde, især da Bestræbelserne herfor fremdeles i Hovedsagen hviler paa Hypotheser, men ud fra den Betragtning, at maaske intet andet Land har haft sin Landegrænse saa udpræget stærkt markeret, og at denne Danmarks gamle nationale Grænsevold ligesom er Grundvolden for vor nationale Selvhævdelse, turde det være berettiget at søge vedligeholdt Interessen for „Danevirke“, ægte dansk i sin Grund og beliggende, som det er, i en Egn, hvor saa mange betydningsfulde Begivenheder i vort Lands Historie er udspillet, samtidig med at det er som et nordisk Vartegn. Svenske og norske Vikinger har været med til at angribe, men ogsaa til at forsvare og udbygge Danevirke, og skandinaviske Brødre har under vore slesvigske Krige givet deres Blod i Kampen for vor nationale Grænse.

Erh. Mørch.