“Cyber-War”

Af afdelingsingeniør E. Tams, chef for Signalteknisk Afdeling ved Flyvematerielkommandoen.

Det svirrer med nye begreber og fantasifulde forestillinger om informationsteknolo­giens rolle i forbindelse med militære konflikter i fremtiden. Ingen kan med rimelig sikkerhed forudsige hverken de teknologiske (og økonomisk acceptable) mulighe­der, som denne teknologi vil bringe 25 år fremme i tiden, eller for den sags skyld de praktiske anvendelser i en aktuel konflikt, som måske vil blive domineret af lavteknologi under helt andre omstændigheder end de scenarier, der spekuleres i, i de højteknologiske laboratorier rundt om i verden.

Lad mig derfor i det følgende koncentrere mig om et par områder, hvor den grundlæggende teknik allerede er tilstede, og hvor det er åbenbart, at der er nær­ liggende argumenter for, at vi kommer til at se informationsteknologien anvendt.

Informationsteknologien har allerede i nogle år været anvendt i den omfattende planlægning, der går forud for den aktuelle udførelse af såvel offensive som defensive flymissioner. De såkaldte Command and Control Information Systems (CCIS) hjælper i dag de militære planlæggere, både når det gælder anvendelse af de samlede ressourcer, og når det drejer sig om planlægningen af den enkelte mission, hvor data eventuelt afleveres i elektronisk form til piloten umiddelbart før missionen.

En række forhold gør imidlertid, at der i dag sættes ekstra fokus på en meget stor grad af sikkerhed for, at den enkelte mission lykkes og ikke medfører tab. Her skal blot nævnes den meget høje pris for et moderne jagerfly med tilhørende våben, en intensiv mediedækning af mange konfliktområder i dag, risiko for eskalering af konflikter ved fejlagtigt udførte missioner, risikoen for tab af piloter osv.

Til at imødegå disse forhold er informationsteknologien godt på vej til at give mulighed for at træne piloten i sin aktuelle mission i et virtuelt miljø (dvs. foran en computerskærm), hvor den planlagte mission kan flyves adskillige gange i et tidstro forløb og i “pseudo-tredimensionelle” omgivelser. Disse omgivelser vil være base­ ret på et naturtro grafisk billede, som er en kombination af geodætiske kort med højdeinformationer og med de seneste (måske blot få timer gamle) informationer fra en række forskellige satellitsensorer. Piloten vil således på forhånd kunne gøre sig bekendt med terrænet og visuelle kendetegn på ruten og i målområdet, hvor disse satellitinformationer, som er overlejret de traditionelle kortinformationer, vil kunne vise ham detaljer såsom en lastbilkolonne på en vej, en ny midlertidig bygning eller en bro, der er ødelagt.

Udviklingen i grafiske informationssystemer og i satellitteknologien vil om få år gøre det muligt at stille sådanne værktøjer til rådighed for meget overkommelige økonomiske midler.

På tilsvarende måde vil den moderne informationsteknologi give de tekniske muligheder for at etablere avancerede øvelsessituationer. Dette vil kunne anvendes af såvel stabe som enheder i felten til at øve såvel krisestyring som egentlige krigshandlinger.

Denne teknologi (Computer Aided Exercises - CAX) vil kunne udbygges til at give en meget høj grad af realisme, idet forløbet af en sådan øvelse ved hjælp af computerteknologi til stadighed vil kunne justeres under hensyntagen til de beslutninger som “spillerne” foretager, samt mere eller mindre “tilfældige” hæn­delser, som hentes fra databaser over tidligere øvelser eller analyser af virkelige kriseforløb. Sådanne øvelsesforløb vil også ved hjælp af moderne multimedie teknik kunne indeholde simulerede medieklip, ligesom man med denne teknologi vil kunne gennemføre multinationale øvelsesforløb, idet alle implicerede parter betjener sig af de systemer og informationskilder, som de nu har til rådighed i “det virkelige liv”.

Med introduktion af moderne informationsteknologi vil såvel stabe som enkelt­ aktører i en fremtidig krise eller krigssituation således kunne indgå i øvelser og træning af en hidtil uhørt realistisk karakter, idet det dog stadig skal erindres, at tilrettelæggelsen af sådanne øvelser naturligvis må ske ved hjælp af mennesker og med den fantasi og de begrænsninger det giver.

Det område indenfor informationsteknologien, der i de seneste år har fået mest omtale i medierne er Internettet. Skønt etableringen af Internettet for mange år tilbage netop skete med baggrund i militære anvendelser og behov, er det den seneste eksplosive civile anvendelse af denne teknologi, som nu igen vil finde militære anvendelser. Den omstændighed, at adgang til såvel Internettet selv, som de edb-værktøjer, som udvikles til internettet, takket være internettets store popularitet, er blevet ekstremt billige og til stadighed udvikles og raffineres, gør dette medium interessant i en militær sammenhæng. Enkle og dog kapable “Browser”-værktøjer og søgeteknikker, har effektiviseret det traditionelle efterretningsarbejde - men vel at mærke for alle militære magter uden at kræve særlig økonomisk og teknologisk formåen.

Internettets populatitet har altså på den ene side givet bedre værktøjer til at håndtere og søge i store datamængder, men samtidigt medvirker Internettet selv til at skabe hidtil usete mængder af information (og misinformation) tilgængeligt for alle parter verden over hurtigere end de traditionelle medier kan bringe det. Der kan endvidere spores mange forsøg på at blande Internettets mange muligheder for adgang til alverdens databaser og WEB-sider, med de teknologier, som idag udvikles indenfor kommunikationsverdenen med billigere bredbåndstransmission, satelittransmission og videokonferencesystemer, og den traditionelle medieverden med dens professionelle opsøgning af information. De muligheder, som Internettet således giver på godt og ondt, vil med sikkerhed præge de systemer og efterretningsmæssige metoder, som skal forsyne beslutningstagere med data i både krisesituationer og i egentlige krig.

En anden følgevirkning af at informationsteknologien er blevet så alment tilgængelig, ser man i den ofte omtalte “hacker”-virksomhed. Denne virksomhed må forudses at blive forstærket og raffineret i fremtiden og det er nok en sikker antagelse, at de IT systemer, som eksisterer og som udvikles idag, langt fra er tilstrækkeligt sikrede og robuste overfor sådanne angreb. Og omvendt vil mulig­ hederne være tilstede for at dyrke denne diciplin rettet mod uønskede systemer og magter.

De seneste års udvikling på IT området kan lære os, at det ikke er muligt at forudse den teknologiske udvikling på dette område mere end måske 5 år ud i fremtiden. Udviklingen bestemmes nemlig ikke bare af de ideer og produkter, der udvikles i forskningslaboratorierne i “Silicon Valley” og lignende steder, og som måske først er klar til markedsføring om 5-10 år. Selv de militære anvendelser af IT er idag afhængige af udviklingen på det civile marked, og udviklingen af netop internet-teknologien er et eksempel på, at en udvikling, som ikke var “centralt” planlagt og styret, og som ingen havde forudset for 5 år siden.