Anmelder: J. E. Moltke Vecht.
Titel: The Culture of Military Organizations.
Forfattere: Peter R. Mansoor og Williamson Murray.
Vejl. pris: 515 kr.
Sider: 482.
Forlag: Cambridge University Press (December 19, 2019)
Nogle gange falder man over en bog, som man har lyst til at give til andre. Denne antologi er sådan en. Der er sikkert mange danske soldater, der, ligesom jeg selv, har samarbejdet med andre nationer på udsendelser og øvelser og undret sig: Hvorfor har de andre lande en anden doktrin end os? Hvorfor leder briterne med pisken og kadaverdisciplin? Hvorfor beskriver det amerikanske Marine Corps sig selv som ”First Responders with Guns”? Hvilken effekt har det, at den irakiske hær består af soldater med et større tilhørsforhold til deres stamme end til deres ”land”? Og hvordan noget så enkelt, som hvordan en deling, kompagni eller bataljon skal opbygges, kan være så divergerende fra land til land. Her kommer den militære kultur i spil. Ledelsesteoretikeren Edgar Schein (1928) beskriver i sin model for organisationskultur tre niveauer; antagelser, artefakter og værdier. Denne bog bevæger sig ned i materien omkring antagelser og organisationernes historie. Bogen søger at forklare, hvorfor organisationernes erfaringer og traditioner er så svære at ændre, hvilket forfatteren selv betegner som: ”Tradition(er) er en magtfuld styrke, der modstår selv det stærkeste pres på fornyelse og innovation (…) og for organisationer, der er involveret i væbnede konflikter, er radikale ændringer potentielt farlige og altid dyre.”
Kulturen er derfor et spændende perspektiv. Bogens redaktører er bevidste om, at samfundsvidenskabsfolk og historikere arbejder efter forskellige metoder, og de har ikke tvunget én bestemt model ned over kapitelforfatterne. Det giver bogen en vis form for uforudsigelighed. Bogen består af to rammesættende kapitler og 16 casestudies. Disse skrevet af forskellige forfattere bl.a. David Kilcullen og Peter Mansoor. Den er velskrevet, og den dækker sit felt.
Bogens første kapitel, som er skrevet af Leonard Wong og Stephen Gerras, beskriver den teoretiske rammesætning, som de 16 casestudies bliver sat ind i. Wong og Gerras kommer stærkt fra start med en overførsel af bl.a. Edgar Scheins organisationsteorier overført til militær praksis. David Kilcullen skriver derefter et spændende kapitel om strategisk kultur og farerne ved kulturel asymmetri. Ved anvendelse af Scheins begreb om normer og værdier, samt en definition på hvornår et land er i krig med et andet, opstår asymmetrien når to forskellige værdisæt mødes. Det betyder, at når et land med en vestlig, snævert defineret kulturel norm for hvad krig er, konfronterer en modstander med en meget bredere kulturel forståelse af konflikt, kan disse to hensigter forstås forskelligt. Eksempelvis kan aktiviteter, som, ud fra en vestlig kulturel norm, synes uskadelige, f.eks. rutinemæssige indsættelser, udvidelse af militære alliancer eller øvelser, opfattes af vores modstandere som krigshandlinger. Efter den teoretiske rammesætning, del et, er på plads, deles bogen op i tre værnsdele: Del to om hærstyrker, del tre om maritime styrker og del fire om flyvevåben. Heldigvis for en kamptropsmand som mig selv, ligger tyngden på hærstyrkerne.
Delen om landstyrker er fordelt på elleve kapitler, over ni lande og forløber over 150 år. Her vil jeg særligt dykke ned i kapitlet omkring den Victorian British Army. Jeg husker en forelæsning på Hærens Officersskole, hvor en britisk major talte om kulturen i den britiske hær. Han mente, at den britiske hær var en form for parallelsamfund og ikke nødvendigvis afspejlede det britiske samfund. Mere som et samfund i et samfund. Det afviger fra den måde, vi tænker på i Danmark, fordi vi jo ønsker, at Forsvaret skal afspejle vores samfund. Men hvor kommer den britiske majors antagelser fra? Kapitlet omkring Victorian British Army kan måske hjælpe med at forklare dette fænomen.
Kapitlet beskriver, at i kolonitiden havde den britiske regering en mere ”aggressiv” udenrigspolitik, og hæren skulle ikke på samme måde afspejle det vestlige demokrati og dets hjemlige struktur. Hæren eksisterede for at opretholde Englands overherredømme over dets kolonier og beskytte Englands interesser. Kapitlet indeholder derudover et særlig interessant afsnit om konceptet ”ild og bevægelse”, anvendelsen af dette, samt hvor u-gentlemanagtigt det var at anvende. Man gemmer sig jo ikke på slagmarken. Kapitlet afrundes med konklusionen, at der er en stor lighed mellem den nuværende amerikanske hær og den victorianske-britiske hær med citatet:
” (…) Det amerikanske militær er serielt indsat i fjerne krige mod uklare fjender til dårligt forståede formål kun med risiko for samfundsmæssig afbrydelse og kulturel ophobning”.
Af andre nævneværdige kapitler vil jeg pege på kapitlet om den israelske hær med titlen An Army Like No Other og Red Army 1917-1945.
An Army Like No Other handler om, hvordan offensiv ånd til tider ville forvandle sig til operationel aggression og kortsigtethed, som det blev udtrykt i krisen, der førte til seks-dages krigen. Red Army 1917-1945 beskriver hvorledes Den Sovjetiske hær efter revolutionen, var under politisk kontrol, hvilket udmøntede sig organisatorisk i politiske kommisærer, eller nærmere defineret ”politiske officerer”. I perioden efter 1917, var der derfor en form for ”dual command”, altså at de militære enheder blev ledt både af en taktisk officer samt en politisk officer, en todelt kommandostruktur om man vil. I krigstid hvor organisationen skulle give plads til behovet for militær effektivitet på slagmarken, frembragte det derfor en unik måde at anskue operationer på, der i 1917 - 1945 adskilte den sovjetiske militære kultur fra enhver anden.
Det, en ung premierløjtnant kan få ud bogen, er operationaliseringen af Scheins organisationsteori. Det gør den for eksempel ved brug af ”De primære indlejringsmekanismer”. Indlejringsmekanismerne handler blandt andet om det, jeg som leder giver opmærksomhed, måler og kontrollerer, samt hvordan indlejringsmekanismerne bliver en del af mit værdisæt. Lad mig give et eksempel fra Den Kongelige Livgarde, som kan føre deres historie over 350 år tilbage:
”Vi har stået vagt for konge og folk siden 1658 så klarer vi også tre uger mere.”
– Garder Hold december 2019.
Dette citat afspejler sig i de værdier og den kultur, de unge gardere bliver påvirket af under deres tjeneste- og rekruttid.
Alt i alt indeholder bogen 16 casestudies, der spænder over hærstyrker, flåde og flyvevåben fra hele verden. De enkelte forfattere giver på fornem vis et overblik over de enkelte styrkers historie, og forklarer de mest åbenlyse fænomener. Den røde tråd mellem bogens første del og dens teoretiske rammesætning og de efterfølgende kapitler kan dog til tider være en anelse svær at finde.
Man skal læse denne bog, hvis man interesserer sig for militære organisationers historie og nødvendigheden af denne. Nødvendigheden af traditioner og værdi har jo i sidste ende en effekt på opnåelse af militære mål. Som det fremgår af nedenstående liste, så skal læseren være opmærksom på, at studierne ikke nødvendigvis beskriver hærstyrkerne i en nyere tid, men den er velskrevet og den dækker sit felt.
Herunder en liste over bogens casestudier:
Union Army of the Tennesee
Army of Northern Virginia
German army culture 1871-1945
Indian Army 1900-1947
Victorian British Army
British Army 1914-1945
Imperial Japanese Army 1918-1945
Red Army 1917-1945
Israeli Defense force
Iraqi Army 1921- 2003
US Army 1973- 2017
Royal Navy 1900-1945
US NAVY 1945- 2017
US Marine Corps 1973-2017
Royal Air Force 1918-1945
US Air Force 1947-2017
