Titel: Christian den grusomme: Kriminalkommissær og morder i Det tredje Rige.
Forfatter: Anders Otte Stensager.
Sideantal: 208 sider.
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesår: 2021.
Vejl. pris: kr. 299,95.
Anmelder: Claus Eskild Andersen, Major, cand.phil.
Rating: 4
Forfatteren Anders Otte Stensager er arkæolog af profession og betegnes meget sigende som holocaust-arkæolog. Det må imidlertid være dyster læsning at beskæftige sig med dette dunkle kapitel af historien, især når man kender til naziregimets trang til at dokumentere og nedfælde alle forbrydelserne. Selvom man i den sidste tid af krigen søgte at destruere alle beviserne, blev der så meget tilbage, at næsten alle forbrydelser kan dokumenteres i detaljer af ihærdige historikere i dag. Stensager har i sine sidste to bøger særligt kastet sig over gerningsmændene til de forfærdelige forbrydelser.
”Christian den grusomme” er en forholdsvis kort bog på et par hundrede sider; også i forhold til den tidligere udgivelse om en anden af holocausts store forbrydere Franz Stangl (”Franz Stangl. Fra eutanasi til jødeudryddelse”. Peoples Press, 2020, red.). Det er første gang, at en samlet biografi udgives om Christian Wirth, som var en af de største krigsforbrydere inden for holocaust.
Christian Wirth var en overbevist nazist, som gjorde karriere indledningsvis i politiet og senere i Himmlers mordmaskine. Han er ikke helt ung (1885-1944), da han begynder sin karriere i forbindelse med medlidenhedsdrabene, som blev initieret af den tyske regering i 1939. I oktober blev der udgivet en såkaldt "Euthanasie Erlass", som resulterede i oprettelsen af eutanasianstalter, hvor aflivningen af "ballasteksistenser", "tomme menneskehylstre" og "livsuværdige" mennesker kunne finde sted. Alt sammen for at forbedre "befolkningskvaliteten", som det hed i datidens sprogbrug.
Vi er tidligere stødt på personkredsen omkring "Aktion Reinhardt" i Torben Jørgensens bog "Stiftelsen. Bødlerne fra Aktion Reinhardt" (anmeldt i Militært Tidsskrift 2/2011 - ikke søgbar på krigsvidenskab.dk). Forfatteren Stensager har udvalgt Wirth til særlig behandling, idet han spillede en central rolle i hele processen, og man får historien om en fanatisk nazist, som stiller alle sine evner til rådighed for det nazistiske udryddelsesapparat. Wirth bliver udnævnt til inspektør først for eutanasi-aktionen og senere som inspektør for de berygtede udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka.
Stensager gør desuden meget ud af at finde de danske forbindelser blandt andet i forbindelse med eutanasiprogrammet, som gik ud på at dræbe ikke værdifulde liv såsom handicappede og evnesvage, idet nazisterne havde udregnet, hvor meget hver enkelt person belastede statskassen og dermed skatteyderen i den tyske stat. Stenager finder i sin bog fire navne som kan forbindes til Danmark, og han medgiver, at der sikkert er flere. Desuden opregner han én af gerningsmændene, som en person med danske rødder. Det er derimod gået Stensagers næse forbi, at Wirth under sin tjeneste i forbindelse med ”Aktion Reinhardt” stødte på den danske linjeofficer kaptajn Thor Jørgensen bl.a. under en konkurrenceskydning for SS-førere ved hovedkvarteret. Hvorvidt de har arbejdet sammen på andre områder må få stå hen i det uvisse. Wirth og Thor Jørgensen havde imidlertid samme chef. Den berygtede SS-Gruppenführer Odilo Globocnik, som var en af det mest aktive og skånselsløse iværksættere af drab på jøder og andre uønskede elementer for den tyske stat.
Thor Jørgensen begyndte sin karriere i Waffen-SS som stabschef i Frikorps Danmark, men blev senere forflyttet til SS-Division Wiking. Han blev imidlertid flyttet fra aktiv tjeneste ved fronten pga. fejhed over for fjenden og blev derefter anvendt som chef for en enhed af bataljonsstørrelse bag fronten bestående af frivillige udlandstyskere - SS-Landwacht Zamosc. Enheden blev brugt til aktioner rettet mod uønskede elementer bag fronten i Polen såsom civilbefolkningen, som i en storstilet aktion skulle udflyttes med magt eller dræbes for at give plads til tyske bønder, samt jøder. Da Globocniks stab senere blev flyttet til Trieste, tilbød han den danske kaptajn at flytte med, fordi han havde udfyldt sin stilling til chefens store tilfredshed, hvilket indlysende ikke indebar overholdelse af folkeretten og en humanistisk indstilling. Men Thor Jørgensen afslog, opportunistisk som han altid havde været, at flytte med til Trieste, tog sin afsked fra Waffen-SS, slog sig ned som bonde i Jylland og blev samtidig genansat som kaptajn i den danske hær. Efter krigen måtte Thor Jørgensen stå til ansvar for sin tjeneste på tysk side; men han blev aldrig stillet til regnskab for sin tjeneste under SS-Gruppenführer Odilo Globocnik.
I modsætning til den danske officer Thor Jørgensen fulgte Christian Wirth med Odilo Globocnik og dennes stab til Trieste for at forsætte jagten på jøder og partisaner samt oprettelse af fangelejre. Her blev han den 26. maj 1944 ramt af nemesis, idet han faldt i et partisanbaghold og blev dræbt. Måske heldigt for ham, så han ikke måtte stå til regnskab for sine ugerninger ved krigsforbryderdomstolen efter krigen. Alt i alt har Stensager skrevet endnu en bog om én af nazismens store krigsforbrydere, men det er som om, at han aldrig når helt ind til benet af, hvem Christian Wirth egentlig var, og hvad der motiverede ham. Men det er en solid og interessant bog, der måske er blevet en anelse for kort.
Bogen får fire faner.
Claus Eskild Andersen Major, cand.phil.
”Premierløjtnant Per Sørensen, kaptajn Thor Jørgensen og en ukendt SS-fører på ingeniørkasernen i København juli 1941. (Foto: Nationalmuseet).”
