Log ind

Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed i 1989-90

#

Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse 1990/91

Efter generalforsamlingen den 7. maj 1990 har Selskabets bestyrelse følgende sammensætning:

Generalmajor K. G. H. Hillingsø

Major K. Bartels

Oberstløjtnant M. Christensen

Orlogskaptajn N. U. Bagge

Oberstløjtnant B. Hesselberg

Major G. Ildor

Kommandørkaptajn H. M. Elbro

Kaptajn S. B. Bojesen (sekretær)

Major O. Jørgensen

Kaptajn J. Bech

Orlogskaptajn T. Bøgesgaard Nielsen

Kaptajnløjtnant U. H. Petersen

Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed i 1989-90

I det forløbne år har bestyrelsens arbejde været samlet omkring emneme

- udskrivning af nye prisopgaver og nye retningslinier for prisopgaver,

- tilrettelæggelse og gennemførelse af foredragssæsonen,

- etablering af læsekredse,

- udgivelse af Militært tidsskrift,

- rekruttering af nye medlemmer

Prisopgaver

Prisopgaveudvalget har i det forløbne år udarbejdet nye retningslinier for Selskabets opgaver. De væsentligste ændringer i disse er for det første, at opgaver, der har været bedømt i anden sammenhæng, ikke vil blive godtaget som prisopgaver. For det andet er opgaverne efter forfatterens beslutning fremover henført til en kategori A, som helt svarer til de hidtidige prisopgaver, eller en mindre ambitiøs kategori B, der omfatter mere begrænsede studier, og som ikke kan opnå belønning med Saint Germain-medaljen, men alene opnå anden form for præmiering. Der er i årets løb kun indkommet en enkelt prisopgave, men da det fremgik, at den var bedømt i anden sammenhæng, er den ikke bedømt af Selskabet. Det kan nævnes, at Selskabet i den kommende sæson generelt vil tilstræbe at koncentrere sig om den sikkerhedspolitiske udvikling og dens indflydelse på forsvarspolitikken i national- og alliancesammenhæng. Det ene af de to nye prisopgaveemner er derfor valgt i overensstemmelse hermed, og sammen med det andet aktuelle emne om Reserveofficerer, vil dette forhåbentlig få nogle til at forsøge sig som prisopgaveforfattere. I lighed med de øvrige udvalg arbejder prisopaveudvalget med muligheden for legats- eller fondsstøtte. For prisopgaveudvalgets vedkommende er det hensigten, at en sådan støtte skal kunne bruges til et tjenestefrit studieophold i ind- eller udland med henblik på at forberede en kategori A-opgave. I den forbindelse kan det nævnes, at Selskabet har anskaffet det omfattende værk »Vejviser til legater og fonde«, som eventuelt interesserede medlemmer kan låne ved Selskabet. I forbindelse med denne omtale af bestyrelsens bestræbelser for at finde økonomisk støtte fra legater og fonde skal jeg nævne, at Selskabet har en række opgaver og ønsker, som med den nuværende økonomiske formåen ikke kan løses. Selskabet har således i øjeblikket to manuskripter liggende, som vi gerne ser udgivet: E t fra oberst Nils Berg om Krigsføringens vigtigste Grundsætninger, og et fra general A. C. B. Vegger om Udviklingen af den danske hærs doktrinære grundlag for försvarskampen i årene efter den anden verdenkrig, et værk, som vi i øvrigt gerne ser udbygget på grundlag af general Boysens foredrag for Forsvarsakademiet om samme emne. Selskabet vil endvidere gerne have mulighed for at betale udenlandske foredragsholderes udgifter i forbindelse med Selskabets arrangementer, hvilket vil kunne give Selskabet en bredere dækning af valgte emneområder og medlemmerne derigennem en videre horisont. Det er ligeledes Selskabets opfattelse, at udflytningerne fra Holmen, Forsvarskommandoen og Høvelte - for at nævne nogle af de større - vil medføre et øget behov for afholdelse af foredrag i provinsen, hvis Selskabet skal kimne opfylde sit formål. Selskabet så geme en forbindelse til de øvrige nordiske lande udbygget. Bestyrelsen modtog sidste år en invitation fra vort svenske broderselskab om med formanden og en ledsager at deltage i det svenske krigsvidenskabernes akademis generalforsamling og arrangementer i tilknytning hertil. Invitationen blev afslået af økonomiske grunde. Imidlertid er det indlysende, at et samarbejde, f.eks. på foredragsområdet, mellem de nordiske lande, vil kunne medføre stærk forøgede muligheder for interessante foredrag. En bedre økonomi ville endvidere give Militært tidsskrift større udfoldelsesmuligheder. En væsentlig kvalitativ forbedring af Selskabets aktiviteter vil imidlertid kræve større økonomisk handlefrihed, og Selskabets bestræbelser bør derfor i det kommende år rettes mod at opnå en sådan handlefrihed til gavn for Selskabet og dermed forsvaret.

Foredragssæsonen

Der har i den forløbne sæson været gennemført 10 foredragsaftener i København og 4 i provinsen. Det har været bestyrelsens hensigt at få belyst Forsvarskommissionens arbejde så grundigt som muligt, fra tilhængere såvel som fra kritikere. Det har været baggrunden for oberst C. F. Hagens og folketingsmand Palle Voigts deltagelse i rækken af foredragsholdere. Det er bestyrelsens håb, at denne alsidige orientering har bidraget til en bredere og bedre forståelse for kommissionens virksomhed. Foredragsudvalget har etableret et uformelt samarbejde med Forsvarsakademiet, hvilket har gjort det muligt at gennemføre foredraget med generalløjtnant G. Niepold som foredragsholder. Bestyrelsen skal beklage, at så få medlemmer kuime udnytte en enestående chance for at lytte til en officer, som har deltaget aktivt i anden verdenskrig. For interesserede skal det imidlertid oplyses, at foredraget blev optaget på video, og i øjeblikket er under redigering. Båndet vil herefter kunne udlånes og foredraget få den udbredelse, det fortjener Gennemgående har foredragene været rimeligt besøgt, med departementschef Michael Christiansens på en klar førsteplads. Bestyrelsen har været meget liberal med hensyn til ude fra kommende tilhørere, og har til hensigt at fortsætte denne politik. En maksimal udnyttelse af foredragene må gå forud for en stringent opfattelse af foreningsvirket. Det er bestyrelsens opfattelse, at oplysningsvirksomheden omkring - og især forud - for foredragene ikke virker tilfredsstillende. Det er derfor hensigten i den kommende sæson, atter en gang, at styrke denne aktivitet.

Læsekredsen

Der har i år været opstillet det højeste antal læsekredse i mange år, nemhg ialt 10 med 50 deltagere. Deltagelsen i 80’eme har svinget mellem 40 og 50 deltagere. Årsagen til den større eller mindre deltagelse synes udelukkende at være begrundet i de udvalgte titlers tiltrækningskraft. Også med hensyn til igangsætning af læsekredsen i år kan det noteres, at det har været en succes, idet det lykkedes at få de 8 læsekredse opstartet den 16. december 1989 og at fremskaffe bøgerne til de sidste 2 læsekredse, således at disse kunne gå i gang den 26. januar 1990. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke generalmajor K. G. H. Hillingsø for det mangeårige arbejde med læsekredsene, der har været af meget betydelig succes.

Tidsskriftet

Der er i 1989 udsendt 8 numre af Tidsskriftet. Det er redaktionens opfattelse, at det i år generelt er lykkedes at holde niveauet på et højt fagligt niveau, således som det også må kræves af et tidsskrift af denne karakter. Det har været redaktionens hensigt at søge at skabe debat om en række væsentlige emner for Forsvarets fremtid. Der har været debat om den nye uddannelsesstruktur for officerer, og en række meget væsentlige synspunkter vedrørende den gældende ordnings problemområder er kommet, frem under denne debat. Der har også været en mere militærhistorisk debat om krigsføringens forskellige niveauer, herunder især det operative niveau. Der har endvidere været væsentlige indlæg om officerens virke i stabe og som chef, og det er lykkedes at få en ganske bred debat om krigshistoriens betydning for officersuddannelsen. Ikke mindst dette sidste emne har fået en del yngre medlemmer til at give deres bidrag til debatten, hvilket har været meget glædeligt.

Generelt må det dog siges, at det er vanskeligt at skabe debat af mere dybtgående karakter om forsvarets fremtid. Ingen i dette Selskab kan vel være i tvivl om, at dansk forsvar står over for store forandringer som følge af en kommende CFE-aftale og den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa. Der vil blive stillet en række grundlæggende spørgsmål om rationalet for dansk forsvar, karakteren af vort allliancetilhørsforhold ved et genforenet Tyskland samt krav om en ændret struktur og dimensionering som følge af en trussel, der vil have en helt anden karakter end i dag. Dette er blot nogle af de emner, der nødvendigvis må drøftes i et Selskab, der kalder sig krigsvidenskabeligt, og som har så fornemme traditioner. Det må imidlertid konstateres, at ligesom debatlysten har været noget begrænset, når muligheden har været til stede på Selskabets møder, har det unægteligt knebet med debatlysten i Tidsskriftet. Dette kan undre. Selv om aUe har travlt med at omorganisere de forskellige grene af Forsvaret i deres daglige virke - og dermed kan være begrænset i deres frihed til at skrive om de områder, de selv behandler, er der dog mange aspekter af forsvarets problemområder, som det vil være muligt at skrive om, hvis man tør. Og det er her, det egentlige problem findes. Janteloven gælder også - og måske ikke mindst - i Forsvaret. Nogle føler måske tillige, at det ikke er velset at deltage i debatten. Det kan imidlertid ikke være i Forsvarets interesse, at der ikke finder en seriøs debat sted om Forsvarets eksistentielle problemer inden for Forsvarets egne rækker - og at dette kommer offentligheden til kendskab - for hvis ikke vi deltager i en sådan debat, er der andre, der gør det for os på et snævrere grundlag, hvor den fagmilitære dimension mangler. Selskabet skal derfor gentage sin opfordring til medlemmerne om at bidrage tü en sådan debat. Det behøver ikke nødvendigvis at være lange artikler med noteapparater og litteraturangrvelser. Korte debatskabende indlæg er meget velkomne fra alle aldersgrupper og fra alle væm. Jeg vil i samme forbindelse påpege, at den manglende debat i tidsskriftet har været kendetegnende i en efterhånden meget lang periode, og står i modsætning til såvel tidligere tiders debativer i samme tidsskrift, som debatforløbene i vore nabolande, hvor der specielt i Sverige har været en langvarig debat om svensk forsvar, i øvrigt både i de militære tidsskrifter og uden for disse. Herved er meget store kredse i såvel forsvaret som i befolkningen blevet engageret, hvilket jeg betragter som et sundhedstegn, mens jeg til gengæld betragter den manglende debat herhjemme som en tilsvarende mangel på sundhed og livskraft. Jeg tror dog ikke. Selskabet alene kan gøre meget ved dette forhold udover at komme med opfordringer. Endelig skal det i forlængelse af, hvad jeg før sagde om Selskabets økonomi nævnes, at Selskabet løbende undersøger mulighederne for at skaffe midler til at give Tidsskriftet en grafisk ansigtsløftning. Der er ved at blive indledt et samarbejde med redaktionen af Søliutenantsselskabets tidsskrift om dette.

Medlemstallet

Der har i årets løb været en tilgang på 10 medlemmer, hvilket bringer Selskabets medlemstal op på 891 pr. l.maj 1990 (881 pr. l.maj 1989). Det kan nævnes, at tilgangen reelt har været væsentiigt større - men at afgangen har været stor, primært p.g.a. pensioneringer. Bestyrelsen kan med glæde konstatere, at den nu i to sæsoner virkende Kadet-ordning, fortsat bærer frugt. Der er pr. 1. maj 1990 120 medlemmer på HO, 24 på SOS og 11 på FLOS.Medlemmer, som kan deltage i Selskabets aktiviteter det sidste år de går på OGU eller på en videregående uddannelse.

Kontaktmandsordningen

Kontaktmandsordningen har igen i år været et værdifuldt middel for Selskabet til også at kunne indbyde medlemmer fra provinsen til et antal arrangementer udover modtagelse af tidsskriftet. Bestyrelsen har i dag afholdt det årlige møde med kontaktmændene, hvis antal også i år er forøget, således at antallet nu er oppe på 13, og hele landet er rimeligt godt dækket. Jeg vil henlede opmærksomheden på, at de kommende udflytninger af personel fra Københavnsområdet vil øge behovet for arrangementer, specielt i Jylland, og forøgelsen skal bl.a. ses i lyset heraf. Bestyrelsen vil geme takke kontaktmændene for deres indsats i det forløbne år.

Major Liljefalk

Inden vi afslutter denne del af aftenens møde vil jeg benytte lejligheden til at nævne, at Selskabet med udgangen af oktober i år mister en af sine gennem årene mest trofaste støtter, major Liljefalk, som forlader aktiv tjeneste. Major Liljefalk har været medlem af Selskabet siden 1. januar 1954, og har fastholdt sit medlemskab, selv om han i hovedsagen har været tjenstgørende uden for Københavnsområdet, og derfor har været afskåret fra at deltage i Selskabets aktiviteter i København Måske netop det forhold bevirkede, at major Liljefalk straks meldte sig, da Selskabet den 1. februar 1977 oprettede sin kontaktmandsordning, hvorefter der etableredes en række kontaktmænd placeret rundt om i landet, for inden for hvert sit lokalområde at varetage Selskabets og medlemmernes interesser. Når majoren som følge af sin tjeneste langt fra København har været forhindret i deltagelsen i foredragsvirksomheden her, er det vel karakteristisk for hans energi og idealisme, at så måtte foredragsholderne lokkes til Ålborg. Dette har så haft til følge, at Ålborg har været det område uden for København, hvor der i den forløbne tid har været afholdt flest foredrag, ja man kan vist sige overvældende mange flere end i landets øvrige områder. Som et beskedent symbol for Selskabets taknemmelighed over for denne lange og initiativrige indsats, der har været til gavn ikke blot for Selskabet, men for de mange officerer, der er tjenstgørende i Nordjylland, som derved gennem årene har modtaget information og forøget viden, har jeg fornøjelsen og æren på Selskabets vegne at overrække denne glaskaraffel med inskription til erindring om en enestående indsats. Hjertelig tak, og held og lykke i tiden der kommer.