Log ind

Anvendelsen af de tunge Maskingeværer

#

Aarsagerne til, at jeg her fremdrager et Emne, som tidligere er blevet debatteret, og som er blevet endeligt udformet i Reglementer og Vejledninger, er følgende:

a. Vi er i en Brydningstid, hvor mangt og meget bliver underkastet fornyet Undersøgelse og evt. Revision.

b. Der er en udtalt Stræben i Retning af at simplificere Brugen af de tunge Hjælpevaaben (jfr. den omfattende Revision af Reglement for Fodfolket III).

c. Udtalelser fra Krigsdeltagere i den nuværende Krig gaar mod de beregnede Skydninger.

Idet jeg forudsætter et almindeligt Kendskab til de for Anvendelsen af de tunge Maskingeværer gældende Bestemmelser, skal jeg kort skitsere de Omraader, hvor min Opfattelse er noget afvigende fra de nuværende Regler, og derefter give en Begrundelse for de enkelte Paastande.

1. Skjult Skydning er af saa ringe praktisk Betydning og har saa store Ulemper, at den bør bortfalde.

2. Den halvskjulte Skydning bør begrænses til de indledende Skydninger i en Fægtningssituation, f. Eks. Sikring af en Udgangsstilling og Fjernskydning fra Stillinger tæt bag H. K. L. og aldrig anvendes i Opgaver, hvor der kræves hurtig Udaabning evt. mod flere Maal paa forskellige Afstande. Herfra dog undtaget de Tilfælde, hvor man med Retter i een eller flere Retterforlængere kan sigte direkte mod Maalet.

8. Kravet om Skjul mod Indseende fra Luften vil ofte hindre Udnyttelsen af de halvskjulte Stillinger.

4. Saa længe man ikke har Midler til at fastlægge Nedslagsbæltets Beliggenhed (f. Eks. Røgprojektiler) bør Skydning ud over ca. 1500 m undgaas. Ogsaa Ammunitionsforbruget taler mod Overskridelse af denne Grænse.

5. Man bør ved passende Anvisninger af Stillingsomraader og Maal (Skudvinkler) begrænse Brugen af Overskydning til Fordel for Mellemrums- og Forbiskydning.

6. Aaben Skydning er den normale Skydemaade.

ad 1. Med den kortvarige Uddannelsestid paa Befalingsmandsskolerne og det dermed stærkt forcerede Arbejdstempo kan der kun ofres nogle faa Dage paa den skjulte Skydning, idet Eleverne først og fremmest maa lære at beherske Virksomheden som Gruppe- og Halvdelingsførere. Det bliver altsaa Skytskompagnierne, som skal skaffe Mg.førerne den for den skjulte Skydning uundværlige Rutine. Det kan Skytskompagnierne næppe afse Tid til, og uundgaaeligt er det derfor, at mange Mg.delingsførere møder ved Mobilisering uden at beherske denne noget komplicerede Skydemaade tilstrækkeligt overlegent. Dette i Forbindelse med de skydetekniske Mangler (mange Beregninger og Maalinger med dertil knyttede Fejlkilder, stor kunstig Spredning med deraf følgende stort Ammunitionsforbrug Langsommeligheden ved Orientering og Maalskifter, Uvisheden om Nedslagsbæltets Beliggenhed m. m.) taler for Afskaffelse af den skjulte Skydning, saa meget des mere som den halvskjulte Skydning byder næsten de samme Fordele og langt færre Mangler og er i Stand til at løse de samme Opgaver.

ad 2. Jeg skal her fremhæve nogle af de Vanskeligheder ved den halvskjulte Skydning, som i Praksis indskrænker dens Anvendelse noget.

I Forsvaret: Naar de indledende Faser i Forsvarskampen er forbi, og de forberedte Skydninger er udløste, skal Mg.kampen ofte føres som en Række improviserede Ildoverfald mod opdukkende Maal paa forskellige Afstande, f. Eks. fj. Maskingeværer, der hyppigt skifter Stilling. Selv om Skudafstandene er tilstrækkelig store til, at den halvskjulte Skydning rent skydeteknisk kan udføres, viser det sig ofte, at vore Mg.førere ikke kan gennemføre den, fordi Beregningerne, selv om de er simple, alligevel tager for megen Tid. Dette Forhold har vist sig tydeligt efter Indførelsen af det fortræffelige Maalarrangement ved vore Fægtningsskydninger; her hvor Mg.føreren gennem Træfningen kommer til at staa til Regnskab for sine Udregninger, er Tempoet under Udledelsen betydeligt langsommere og mere virkelighedstro end ved de alm. Fægtningsøvelser, hvor en absolut sikker Kontrol ikke er mulig. For at undgaa de langsomme Udforlæggelser i Dybden, søger man i Forsvaret saa ofte som muligt at etablere Linieskydning, som, naar den skydes som aaben Skydning inden for 1200 m, er særdeles hurtig og virksom. Gaar man over 1200 m, og anvender man halvskjult Skydning, kan Hurtigheden nok bevares, men Precisionen bliver væsentlig ringere. Af Fejlkilder skal nævnes:

a. Den i Kikkerten maalte Vinkel fra Grundpunkt til det opdukkende Maal kommanderes ved halvskjult Skydning som en Sidestilling, paa hvilken der skal skydes, og Fejl ved denne Maaling forringer Træfningen. Ved aaben Skydning er Sidestillingen en Maaludpegning, hvorefter Geværet rettes direkte mod Maalet.

b. Over 1200 m og 1500 m skal der gives henh. 100 m Dybdeild og 10 ts Breddeild, og denne kunstige Spredning maa gives uden Anvendelse af Maskingeværets Begrænsningsmidler, hvilket let giver Anledning til en for kraftig Spredning og dermed følgende mindre Træfning. At begrænse i Side og Højde vil tage for lang Tid og være i Strid med Linieskydningens Princip.

c. Indskydning kan normalt ikke foretages.

I Angrebet:

Den almindeligt fastslaaede Hovedopgave for Maskingeværer i Angrebet er Nedkæmpelse af fj. Mg.reder, altsaa af fj. Vaaben, der normalt ligger nedgravet (evt. Betonreder) og maaske betjener sig af Periskopsigte. Virkningen mod saadanne Maal turde være tvivlsom, og Anvendelsen i Angrebet af et saa udpræget Forsvarsvaaben som Maskingeværet kan muligvis med Fordel begrænses til de Tilfælde, hvor man kan anvise det levende, udækkede Maal, f. Eks. fj. Modstød og Fjender paa Flugt. I begge disse Tilfælde er hurtig Indsættelse og hyppige Maalskifter paakrævet, og dette kan næppe ydes af halvskjult skydende Maskingeværer, specielt ikke hvis disse anvendes længere tilbage og derfor yderligere kan blive besværede med f. Eks. Overskydningsbestemmelserne. Aabent skydende Maskingeværer fremme i forreste Linie maa have bedre Betingelser for at løse disse særlige Opgaver. Tysk Anvendelse af tunge Maskingeværer i Angrebet viser os Geværerne i hurtige Spring fremme i Mellemrummene mellem forreste Linies Skyttekompagnier, der gaar frem i lange, tynde Formationer (Enkeltkolonner). Det er en Maskingeværkamp paa korte Afstande, altid med aaben Skydning og ofte med store Tab.

ad 3. En yderligere Begrænsning af den halvskjulte Skydning foraarsages af Hensynet til Skjul mod fj. Observation fra Luften. De fleste halvskjulte Stillinger ligger paa flade, nøgne Bakker, og det er langt fra givet, at det Hegn, den Skovudkant, Haveudkant eller Landsbyudkant m. m., som giver Flyverskjul, ogsaa giver Mulighed for derfra at etablere halvskjult Skydning. Med den moderne Kampflyvemaskines Evne til at virke selv mod Punktmaal paa Jorden, er det sikkert nødvendigt at tage vidtgaaende Hensyn til det naturlige Flyverskjul ved Valg af Stilling og saa bruge den Skydemaade, som den valgte Stilling dikterer.

ad U. For at undgaa et alt for meningsløst Ammunitionsspild maa man enten kunne foretage observeret Indskydning, eller ogsaa maa Skudafstanden være aldeles nøjagtigt bestemt; kun i meget faa Tilfælde vil dette sidste være muligt. Nedslag kan normalt ikke observeres ud over 1200 m, og denne Afstand maa altsaa betragtes som Maskingeværets Maximumsskudafstand, hvis man ønsker at være sikker paa Nedslagsbæltets Beliggenhed. Gaar vi derudover, skal vi stole paa Afstandsbestemmelsens Nøjagtighed, d. v. s. vi skal kunne stedfæste Maskingevær og Maal nøjagtigt paa Kortet eller basere os paa Afstandsmaaleren. Enhver Maskingeværfører ved, hvilke Kvaler det volder, nogenlunde præcist at bestemme Beliggenheden af et vel anbragt fj. Maal blot paa de mellemstore Afstande (1200—2000 m), naar man selv skal optræde strengt feltmæssigt. Det er muligt, at enkelte Eksperter kan løse Opgaven med de kendte 10 m’s Nøjagtighed, men Hovedparten af vore Mobiliseringsmaskingeværførere kan ikke. Hvad Afstandsmaaleren angaar, er den i Øjeblikket anvendte Model saa følsom over for Rystelser, at den skal verificeres efter enhver selv lempelig Terrainkørsel, og formodentlig vil den ogsaa paavirkes af Bombe- eller Granatsprængninger, der finder Sted i Nærheden af Observationsstadet. Et saadant Utal af Verificationer er næppe gennemførlig i Praksis. Teoretisk kan man bøde paa Maalefejl ved at give kunstig Spredning i Bredde og Dybde (saaledes normalt 100 m Dybdeild paa Afstande over 1200 m), men dette influerer igen alvorligt paa Ammunitionsforbruget. Hvilken kæmpemæssig Ammunitionsindsats der kræves til Løsning af selv beskedne Opgaver paa mellemstore Afstande, viser følgende Eksempel: Ildoverfald paa en fj. Rekylgeværdeling i Udgangsstilling paa 1800 m (Omraade 50 X 100 m). Der skal skydes Breddeild 25 ts og Dybdeild 100. For at opnaa afgørende Virkning (30 % Tab) paa 1 Minut skal der sættes 20 Maskingeværer ind, altsaa 5 Maskingeværdelinger. Et Punktmaa! paa samme Afstand kræver Indsættelse af 6 Maskingeværer for at opnaa 30 % Tab paa 1 Minut. Under Hensyntagen til det i ovenstaaende Punkt anførte og vore Midler til Fremføring af Ammunition taget i Betragtning vil det næppe være muligt at sætte Maskingeværets Maksimumsskudafstand højere end ca. 1500 m.

ad 5. Her skal kun omtales Mulighederne for at undgaa Anvendelsen af Overskydning under Angreb, idet Løsning af Overskydningsopgaver i Forsvaret ingen særlige Vanskeligheder frembyder. Overskydningens Problemer er velkendte: Stedfæstelsen af forreste Linie, forreste Linies Fremadbevægelse, Højdeforholdene og hyppigt skiftende Maal. Overskydningens Teknik er saa simpel, som den overhovedet kan blive, men de ovennævnte Problemer er ofte saa vanskelige, at Brugen af Overskydning i Praksis reduceres stærkt, og hvor det kan lade sig gøre, er det formaalstj enligt at søge Ildstøtte fra tilbagetrukne Maskingeværer etableret ved Hjælp af Mellemrumsskydning eller Skydning forbi Fløje. Mellemrumsskydning har den Fordel, at den taktiske Fører ved Anordning af passende Formationer og Angivelse af forskellige Angrebsmaal til sine underlagte Enheder kan skabe de fornødne Mellemrum og aabne Fløje.

Eksempler:

a. Kompagnierne gaar frem i Enkeltkolonner under Udnyttelse af Terrainlinierne, Maskingeværerne gaar under hurtige Stillingsskifter frem i Mellem rummene og skal sammen med de øvrige turge Hjælpevaaben, Artilleriet, Kampflyverne m. m. hjælpe Kompagnierne ind paa en Afstand af ca. 400 m fra Modstanderen uden synderlig Kamp for disses Vedkommende. Mulighederne for Mellemrumsskydning lettes i høj Grad ved Anvendelsen af denne Formation; det er let at holde Øje med Kompagniernes Téter, og det er let at faa Overgribning mellem Maskingeværernes Skud vinkler.

Skærmbillede 2020-07-17 kl. 13.54.52.png

Naar 400 m Grænsen er naaet, udvikler Kompagnierne, og Maskingeværerne søger helt op i forreste Linie. Disse Fonnationer med ovennævnte Placering af de tunge Vaaben er hyppigt anvendt af tyske Batailloner paa Østfronten. b. Ved at give Kompagnierne forskellige Angrebsmaal og forskellige Udgangsstillinger er der skabt Mellemrum, der er saa store, at de ikke flyder sammen under Kampen. Jo længere Maskingeværerne er placerede ud til Siden for de Enheder, de skal støtte, jo længere kan Ildstøtten vedligeholdes, og des større bliver Overgribningen. I Forbindelse med de til Flankesikring opstillede Geværer kan hele Fjendens Front inden for Bataillonens Omraade tages under Ild. Brydes Ildsy-

Skærmbillede 2020-07-17 kl. 13.55.18.png

stemet ved Kompagniernes Fremrykning, maa Maskingeværerne straks foretage Stillingsskifte fremad (Geværerne længst mod Syd paa Skitsen). c. Forskydninger i Dybden mellem Kompagnierne paa Grund af ulige gunstige Terrainforhold, vekslende Ildstøtte fra egne tunge Hjælpevaaben, uensartet Modstand m. m. kan udnyttes af Maskingeværerne og kan ofte give store Skudvinkler.

Skærmbillede 2020-07-17 kl. 13.55.35.png

(ul 6. Hvis de i det foranstaaende fremsatte Synspunkter er rigtige, maa den aabne Skydning betragtes som den normale Skydemaade. Man maa ved hurtig Stillingsindtagelse, hurtig Ildafgivelse og hyppige Stillingsskifter søge at mindske de betydelige Tab, som den aabne Stilling kræver, men Risikoen for disse store Tab maa tages ud fra det Synspunkt, at effektiv Hjælp i rette Tid med svære Ofre er at foretrække frem for svigtende Ildstøtte med smaa Ofre. At man ved at nedskære de beregnede Skydninger til det nødvendige Minimum nedsætter Kravene til Maskingeværmandskabets og Mg.førernes teoretiske Viden og øger Kravene til deres Kampmoral og Fysik, skader vel næppe; Fysikken kan styrkes gennem intensiv Træning, Kampmoralen gennem Opdragelse, men den medfødte Begavelse er en konstant Faktor, som vi ingen Indflydelse har paa.

Som Resultat af de i Artiklen gjorte Indvendinger skulde følgende Regler kunne opstilles:

1. 1500 m er Maximumsskudafstand for tunge Maskingeværer, indtil bedre Hjælpemidler er stillet til Raadighed (Røgprojektiler til Bestemmelse af Nedslagsbæltets Beliggenhed, stabilere Afstandsmaalere, panserede Køretøjer til Fremføring af store Ammunitionsmængder m. m.).

2. Skyd normalt aaben Skydning. Anvend aaben Lurestilling (Maskingeværet klargjort til Skud liggende i Dækning umiddelbart bag Udstillingen), hvis Maal endnu ikke er fremme, og det ikke er muligt at sløre den aabne Stilling fuldstændigt.

3. Skyd halvskjult Skydning ved Forsvarets forberedte Skydninger (Fjernskydning fra Stillinger tæt bag H. K. L. mod Passager, som Fjenden sandsynligvis mod passere), ved udvigende Kamp, hvor fuldstændig Sløring af aaben Stilling ikke kan opnaas, og ved Sikring af Udgangsstillinger, dersom der findes egnede Stillinger, der er skjult mod Indseende fra Luften. Stræb efter at opnaa direkte Sigte gennem Retter i een eller flere Forlængere. Forbered altid Overgang til aaben Skydning.

4. Vælg Stilling under vidtgaaende Hensyntagen til naturligt Flyverskjul og anvend den Skydemaade, den valgte Stilling kræver. En aaben Stilling i en Skovudkant, et levende Hegn, en Bygning m. m. er at foretrække fremfor en halvskjult Stilling paa en nøgen Bakke.

5. Undgaa Overskydning. Brug Mellemrums- og Forbiskydning og stræb efter ved Valg af smalle Formationer eller Angivelse af forskellige Udgangsstillinger og Angrebsmaal til de underlagte Enheder at skabe saa store Mellemrum som muligt. Ved passende Opdeling og Placering af Mg.enhederne søges hele den fj. Front dækket af Maskingeværernes Skudvinkler.

Udtalelser fra Krigsdeltagere i den nuværende Krig synes at bestyrke Ønsket om en Simplificering af Maskingeværernes Skydemaader. Det ser ud, som om den indirekte Skydning har ført en fuldstændig Skyggetilværelse og det til Trods for, at Uddannelse og Hjælpemidler f. Eks. i den tyske Hær har kunnet byde de beregnede Skydninger betydeligt bedre Vilkaar, end vi formaar.

J. Poulsen.