Titel: American Forces in Greenland 1941-1958. Development of the American Naval- and Air Bases in Greenland Following: The Agreement Relating to the Defence of Greenland, 9 April 1941
Forfatter: Paul E. Ancker
Forlag: Danish Insitute for Aeronautical Studies
Diverse: Udgivet 2019, illustreret, 170 sider; Pris: 220,- kr.
Anmelder: Poul Grooss
Rating: 3
Bogens forfatter påbegyndte sin pilotuddannelse i det nyetablerede danske Flyvevåben i 1950. Han blev jagerpilot, men har haft størstedelen af sin flyvende karriere i Flyvevåbnets transporteskadrille i grønlandsk luftrum. Han gennemgik det historiske studium på Københavns Universitet efter karrieren i Flyvevåbnet.
Bogens undertitel er ”Development of the American Naval- and Air Bases in Greenland following: “The Agreement Relating to the Defence of Greenland, 9 April 1941””. Bogen er derfor nyttig i den nuværende diskussion om Grønland set i sikkerhedspolitisk belysning, fordi den både tager forhistorien og selve perioden fra 1941 til 1958 med. USA fastslog på et tidligt tidspunkt i sin historie, at europæiske kolonimagter ikke skulle blande sig i udviklingen i hverken Nord-, Mellem- eller Sydamerika. Det var på et tidspunkt, hvor de spanske og portugisiske koloniriger var i opløsning. Rent geografisk hører Grønland til Nordamerika. De amerikanske holdninger blev slået fast med Monroe-doktrinen fra 1823, og det er blandt andet den doktrin, der henvises til i forbindelse med, at USA – og ikke Storbritannien – forhindrede tysk tilstedeværelse i Grønland under Den anden Verdenskrig.
Først belyser forfatteren de særlige forhold i Grønland:
-
En talmæssig meget beskeden befolkning, som udelukkende bor tæt på kysten,
-
Belysningsforhold: Henholdsvis midnatssol og polarnat,
-
Temperaturforhold,
-
Vejrproblemer med kombinationer af isforekomster, lavt skydække, nedsat sigtbarhed og særlige, lokale vindforhold og store snemængder, og:
-
Tidevand.
Dernæst ser han på flyvningens udvikling i området. Det stod hurtigt klart i flyvningens barndom, at hvis man ville flyve fra USA til Europa eller omvendt, så kunne man måske med fordel fordele rejsen på nogle etaper via Canada, Grønland, Island, Skotland eller Irland.
Fra 1932 deltog Marinens Flyvevæsen med vandfly, som blev transporteret rundt i grønlandske farvande på diverse skibe. Senere blev Hærens Flyvetropper involveret i et stort antal fotoflyvninger med kortlægning af den grønlandske kyst. I 1933 var selveste Charles Lindbergh og hans hustru på udflugt fra Labrador mod både den grønlandske vest- og østkyst, inden de fløj mod Island og Shetlandsøerne og videre mod København.
Med den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev den amerikanske interesse for Grønland for alvor skærpet. For det første ville man gerne forhindre, at tyskerne tog området. Her kom Monroe-doktrinen belejligt ind. For det andet opstod et behov for talrige flyvepladser i hele det nordatlantiske område, da USA blev involveret i Den anden Verdenskrig. Efter aftale med briterne skulle der stationeres et stort antal amerikanske jager- og bombefly i Storbritannien. De kunne ikke flyve non-stop fra USA til Storbritannien. USA udpegede en række landingspladser til vandfly i Grønland, og USA gik derefter hurtigt i gang med at etablere en lang række flybaser, som kunne supplere hinanden i tilfælde af dårligt vejr på en eller to baser. Forfatteren gennemgår de forskellige baser og de lokale problemer, som amerikanerne havde med selve etableringen samt beflyvningen af området.
Hele luftbroen fra de amerikanske flyfabrikker til de amerikanske flybaser i det østlige England er måske ikke kendt af så mange. Tusindvis af jagere og bombefly kom denne vej. Ubådskrigen rasede i Nordatlanten, og nogle af skibene på vej til og fra Grønland blev torpederet af tyske ubåde. Efter starten på Den kolde Krig sendte amerikanerne 3.000 jetfly via samme luftbro fra USA til Vesteuropa. Det skete fra 1952 til 1957.
Forfatteren giver en udmærket skildring af amerikanernes forhold til den danske ambassadør Kauffmann i Washington, af de danske embedsmænds forvaltning af Grønland under krigen samt af den grønlandske befolknings reaktioner. Der var i øvrigt ikke megen samkvem mellem det amerikanske basepersonel og den grønlandske befolkning.
En del af bogen henvender sig især til fly-entusiaster og folk med et særligt lokalkendskab til de amerikanske baseområder i Grønland. Bogen bærer lidt præg af at være sammenskrivninger af tidligere udgivet materiale, men den er særdeles nyttig og aktuel i den nuværende sikkerhedspolitiske debat.
Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)
