Administrationen ved og Uddannelsen af et Rekrutkompagni, V. Schønemanns Forlag, 1903 - Anmeldt af en Kompagnichef

Under de løse tjenstlige Forhold, som Fodfolkets nuværende Tjenesteturnus fører med sig i dette Vaaben, vil ovennævnte Bog kunne bidrage til at give mangen ung Officer Forstaaelsen af, hvorledes man bør opfatte sin Tjeneste for at være en samvittighedsfuld Befalingsmand. Mange yngre Befalingsmænd i Fodfolket slaa sig nemlig ofte til Taals med, at saadan plejer man at gøre, fordi de ikke vide, hvorledes det skal være. Ved Gennemlæsningen af Bogen vil man straks blive klar over, at den er skreven af en Mand, der med den varmeste Interesse for sit Kald og med den største Flid har bestræbt sig paa at sætte sig ind i alle de Forhold, en Kompagnichef bør være inde i. Det er absolut ikke en M and , som, naar han har forladt Øvelsespladsen og sat sit Navn under nogle Skrivelser, dermed betragter sit militære Dagværk som forbi, men en Officer, der paa Trods af Tidens spredende Tendenser har ikke blot haft Viljen, men ogsaa Evnen til at fæste hele sine Opmærksomhed paa den militære Gerning, og en saadan Personlighed have vi alle godt af at stifte Bekendtskab med. Jeg vilde have foretrukket, at Bogen havde heddet Uddannelsen af og Administrationen ved et Kompagni, fordi Uddannelsen dog absolut er det principale. Ved en lille Omordning af Stoffet tror jeg, at Afsnittet „Hovedsagelig Administration m. m.“ kunde være ændret saaledes, at Ordet „Administration“ ogsaa ad denne Vej havde faaet en beskednere Plads i Bogen , end det har.

Den indre Tjeneste ved Kompagniet behandles meget udforligt og med Rette; thi dens nøjagtige Gennemførelse er et af de bedste Midler til at skabe en fast Disciplin i en Underafdeling. Naar Korporalskabsførerne holdes til et effektivt Eftersyn af deres Mandskab, har man, som Tyskerne sige, den Grundvold, hvorpaa Disciplinen i Hæren skal bygges op. Fo r megen Seen gennem Fingre kan her ofte spores i de senere Aar; men mærker Mandskabet, at de kunne have Lov til at være ulydige i Smaating, finde de ogsaa hurtig paa at være det i de store Ting. Bogen giver unge Løjtnanter ypperlig Vejledning til at uddanne gode Korporalskabsførere og til selv at blive samvittighedsfulde Næstkommanderende ved et Kompagni, i Stand til at optræde med Myndighed, fordi de ikke hvert Øjeblik behøve at føle sig afhængige af Uvidenhedens Usikkerhed og være nødte til at spørge sig for hos Kreti og Pieti.

Bogen indeholder med Hensyn til hele Uddannelsen en Mængde ypperlige Oplysninger og Vink; største Delen af dem cre ganske vist kendte af den rutinerede Geledofficer , men ville sikkert være til ikke ringe Nytte, fordi Fodfolkets med saa store Mellemrum spredte Ud ­ dannelsesperioder umærkelig føre med sig, at mangt og meget, som i et andet Vaaben med Mandskab til stadig Tjeneste vilde gro sig urokkelig fast, i Fodfolket glider ben i Usikkerhedens Tusmørke.

Naar Bogen læses med den rette Forstaaelse, vil enhver Kompagnichef og Løjtnant med Udbytte kunne gøre sig bekendt med den, og den vil kunne tjene til at bevare en fast Tjenestegang og skabe en solid Uddannelse i Forbindelse med en god Disciplin i Fodfolket. Fo r Fodfolksofficerer, hvis væsentlige militære Løbebane ligger uden for Geleddet, vil den være en ganske ypperlig Hjælp. Kun een Hovedindvending har jeg mod Bogen. Den centraliserer for meget i Kompagnichefens Person. Kom ­ pagnichefen bør yde sine undergivne mere Handlefrihed, end Forfatteren gør i sin Bog. Endemaalet for Uddannelsen er dog at skabe undergivne og særlig Befalingsmænd, der i Felten k a n og tø r handle paa egen Haand i givet Tilfælde. Derfor bør Kompagnichefen, samtidig med at han tvinger sine Undergivne til at følge de tjenstlige Forskrifter til Punkt og Prikke, yde dem den størst mulige Selvstændighed i Forholdet til ham selv personlig.

C. C. Srheller. Anvendelse af Rytteri under Efterretnings- og Sikringstjeneste . Vejledning til Brug for Befalingsmænd af Rytteriet og Fodfolket. H. Hagerups Forlag. København 1903.

Det har sikkert af mange, navnlig yngre Rytterofficerer, været følt som et Savn, at der ikke paa Dansk fandtes en Fremstilling af de moderne Principper for Rytteriets Anvendelse og Optræden i dets to vigtigste Virksomheder: Efterretnings- og Sikringstjenesten. Felttjenesteinstruktionen, som er den naturlige Vejleder i saa Henseende, tilfredsstiller jo ikke mere ganske Nutidens Krav. De Erfaringer der ere indhøstede, de Fo randringer der ere skete i Anskuelser i de 16 Aar, siden den udkom, have endnu ikke faaet noget officielt Stempel ved en ny Instruktion. I de forløbne Aar er der vel paa højere Myndigheders Foranstaltning eller med deres Billigelse foretaget Afvigelser fra de gældende Bestemmelser, men disse ere spredte paa forskellige Steder, saa at der ikke findes nogen samlet Vejledning med Hensyn til de nu herskende Anskuelser og den nu gældende Praksis, hvad der er ret uheldigt. Det kan jo ikke nægtes, at den Uddannelse, som den unge Officer faar ifølge Programmet, naar han kommer til Rytteriet fra Officersskolens næstældste Klasse — hvor Hovedvægten lægges paa den infanteristiske Uddannelse — ikke er fyldestgørende i taktisk Henseende. Det siger sig selv, at den Undervisning i „Felttjeneste“ , som han faar først paa Rekrut-, derefter paa Underkorpcralskolen, langtfra er tilstrækkelig for ham, som, naar sidstnævnte Skole er afsluttet, skal optræde som Fører og maaske endog som Lærer i Felttjeneste. Han maa derfor, ved Siden af den tjenstlige Undervisning, paa egen Haand tilegne sig, hvad denne ikke kan give h am ; at denne Selvuddannelse maa fortsættes, selv efter at den programmæssige Ud ­ dannelse er endt, er en Selvfølge, men til en vis Grad afhænger det af den enkeltes Flid, hvor meget eller hvor lidt han vil gøre ved det. Nu skal det billigvis indrømmes, at det ikke er let at drive denne Selvuddannelse tilfredsstillende med de nuværende danske Hjælpemidler; man kan ganske vist ty til den udenlandske Militærlitteratur, men der er altid den Mangel derved, at en direkte Overføring fra de store fremmede Forhold til vore egne smaa ikke altid lader sig praktisere. Det vilde derfor være af største Betydning, hvis det hørte med til Rytterofficerernes Uddannelse, at de skulde gennemgaa et mindre, taktisk Kursus i Løbet af de første Tjenesteaar. Man vilde da her kunne give dem en ensartet Uddannelse og bibringe dem et virkelig grundigt Kendskab til Vaabnets Taktik og alle hertil hørende Forhold. En Rytterofficer skal jo som bekendt have ikke blot en „Sportsmands Hjærte“ men ogsaa en „Taktikers Hjærne“ . E t saadant Kursus eksisterer imidlertid endnu ikke, derfor er det et virkeligt Savn, R itmester Schøller afhjælper med sin Bog, og man maa være ham taknemlig, fordi han paa dette Tidspunkt, hvor ingen officiel Vejledning i moderne Aand foreligger, har givet de yngre Befalingsmænd i Rytteriet: Officerer, Underofficerer og Befalingsmandselever, et Middel i Hænde, hvorved de paa en lettere Maade end hidtil kan sætte sig ind i de nu gældende Principper for Vaabnets Anvendelse, afpasset efter danske Forhold, og hvor de kunne finde Raad for Udførelsen af alle de Opgaver, der kunne blive stillede dem under den praktiske Felttjeneste. Men Forfatteren har ikke alene haft sine egne Vaabenfæller i Tanker. I Fortalen siger han, at han ogsaa har tænkt sig „Muligheden af at afhjælpe et Savn for de andre Vaabens, navnlig Fodfolkets yngre Officerer, der ønske at sætte sig ind i Enkelthederne i Rytteriets Anvendelse“ . Det vilde være i høj Grad ønskeligt, at Bogen kunde vinde Indpas ogsaa hos dem, thi det er jo først, naar de andre Vaabens Officerer faa Kendskab til og derved Interesse for Rytteriet, at de ville kunne drage den fulde Nytte af dets Hjælp.

Bogen er delt i 3 Afsnit. Det første indeholder almindelige Forklaringer af forskellige Forhold samt Meldinger; det andet: Efterretningstjeneste og Sikringstjeneste ved Rytteriet, og det tredje: Rytteriets Anvendelse under Efterretningstjenesten og Sikringstjenesten i Forbindelse med de andre Vaaben. Hertil slutter sig to Tillæg; det ene indeholdende Angivelse af Kolonnedybder og Frontbredder samt skematisk Fremstilling af de forskellige Leds Gruppering under Efterretnings- og Sikringstjenesten; det andet: Exempler paa Befalinger under Feltforhold for et Detachement, bestaaende af alle Vaabenarter. Det vil føre for vidt at gaa ind paa en detailleret Omtale af de enkelte Afsnit, og det er ej heller nødvendigt, Indholdet er for saa vidt bekendt nok. Som den røde Traad gennem det hele gaar en skarp A d ­ skillelse mellem Efterretningstjenesten og Sikringstjenesten, en Adskillelse som Forfatteren med Rette lægger Vægt paa, thi det er kun, naar disse to Virksomheder holdes klart ud fra hinanden, at Rytteriet kan udføre sin T jeneste tilfredsstillende; en Sammenblanden af denne medfører altid Usikkerhed og Fanden og som Følge deraf daarlige Resultater. Det der giver Bogen Værd som Haandbog for yngre Befalingsmænd er dels, at den, som ovenfor antydet, giver en samlet og i Detailler gaaende Fremstilling a f Efterretnings- og Sikringstjenesten, dels den Maade, hvorpaa Stoffet er ordnet, og endelig den grundige og sagkyndige Behandling, det er underkastet. Hvad Stoffets Ordning angaar, da har Forfatteren fulgt den Fremgangsmaade, der bør lægges til Grund for al Undervisning, nemlig begynde med Enkelthederne (f. Eks. den enkelte Post og Patrouille) og derfra gaa over til en Oversigt over Vaabnets Optræden under større Forhold. Hvad Stoffets Behandling angaar, da har Forfatteren, som naturligt er i en Vejledning for yngre Befalingsmænd, lagt Hovedvægten paa det elementære. Paa en klar og udtømmende Maade har han givet en Fremstilling a f Posters, Patrouiller.s og mindre Kommandoers Optræden; i store Træk drager han derpaa Principperne op for Vaabnets Anvendelse som en Ramme, der samler Enkelthederne og knytter dem til hinanden.

Vi kunne paa det varmeste anbefale Ritmester Schøllers Bog. Den unge Befalingsmand vil her lære sit Vaabens Natur at kende, han vil finde en Mangfoldighed af værdifulde Vink for sin Optræden som Fører, og han kan, naar han skal begynde sin Virksomhed som Lærer i Felttjeneste, faa en udmærket Vejledning med Hensyn til den Frcmgangsmaade, han skal følge ved sin Undervisning, og det Pensum, han skal lære sine Elever. Den ældre Befalingsmand vil have baade Fornøjelse og Gavn af at stifte Bekendtskab med den velskrevne Bog og gennem den opfriske sine Kundskaber.

H. C.