Log ind

3 Eksempler paa Cyklistformationers Anvendelse ved Landgangsforetagender under Verdenskrigen 1914—18

#

Af Premierløjtnant C. Jørgensen.

Cyklistformationers Deltagelse i den tyske Landgang ved Hangø (Finland) April 1918.

(Skitse 1).

Da Generalmajor von der Golz i Begyndelsen af Marts i Danzig overtog Kommandoen over den til Ekspeditionen formerede Østersødivision, bestod denne af følgende Tropper:

Skærmbillede 2021-05-31 kl. 10.46.32.png

Desuden 2’ Gardekavalleribrigade, der var ubereden, og hvortil ikke var knyttet Cyklistformationer, samt 6 Batterier, nogle Pionerkompagnier, Telefon- og Radioafdelinger, Automobil- og Trainkolonner. Divisionens Styrke var noget over 9000 Mand, 18 Kanoner, 10 Minekastere, 97 tunge og 68 lette Maskingeværer. Som det fremgaar af ovenstaaende, indgik der i Divisionen 6 Cyklistkompagnier, knyttet til Fodfolket. Østersødivisionens første Operationsplan gik ud paa følgende:

Fjendens Hovedkræfter stod i Egnen om Taramerfors— Tavastehus1) og Nord derfor. Desuden var der røde Tropper i VViborg"), hvortil der stadig ankom Forstærkninger fra St. Petersborg. Styrken af Garnisonen i Helsingfors var ukendt. Ammunitionstransporter gik frem til Riihim ä ki). Selv om Fjendens Kræfter ikke var særlig store, maatte man regne med, at han — ved at udnytte det for Guerillakrig særligt egnede Terrain — med alle Midler vilde modsætte sig Divisionens Fremrykning. Som første Maal for Divisionens Frem rykning sattes Egnen om Riihimäki. Herfra kunde Fjendens Styrker ved Tammerfors og Tavastehus angribes i Ryg og Flanke, Fjendens vigtigste Forbindelseslinie kunde afskæres (Banen VViborg— Tammerfors) og endelig kunde Jernbanen (og hermed Forbindelsen) til Helsingfors afbrydes. Fra Riihim äki kunde Divisionen derefter efter Omstændighederne vende sig mod VViborg eller Helsingfors. Denne Operationsplan kom dog ikke til Udførelse, thi den finske Forbindelsesofficer ved Østersødivisionen, Oberstløjtnant Thesleff, gav den 20’ Marts denne Meddelelse om, at General Mannerheim ved en Offensiv haabede at kunne rense Sydf inland for Fjender uden Tyskernes Hjælp. Denne Meddelelse var i Strid med Virkeligheden, og Oberstløjtnant Thesleff er da heller ikke a f den finske Overkommando bleven bemyndiget til at give en saadan Meddelelse. General Mannerheim sendte tværtimod den 23’ Marts et Telegram til Østersødivisionen om, at en Tøven med den tyske Hjælp kunde faa skæbnesvangre Følger for Indbyggerne og de store Værdier i Landets sydlige Del. — Oberstløjtnant Thesleffs Meddelelse rapporteredes videre til det tyske 

Skærmbillede 2021-05-31 kl. 10.47.17.png

Hovedkvarter, og General Ludendorff svarede, at han, i Betragtning af at man burde stræbe efter et Samarbejde med Flaaden, samt at Forbindelserne bagud burde gøres korte, ansaa en Frem rykning mod Helsingfors som mest hensigtsmæssig under de første Operationer. Von der Golz var ikke blind for Faren ved at rykke mod Helsingfors saa nær Kysten og med Fjenden staaende i venstre Flanke; men da Efterretninger fra Helsingfors om de Rødes Regimente dér gjorde det nødvendigt hurtigt at komme Hovedstaden til Hjælp og under Hensyn til den tyske Overkommandos ovenanførte Anskuelse, blev det bestemt, at Divisionen fra Hangø skulde gaa mod denne By. Efter en vanskelig og farefuld Sejlads (paa Grund af Is og Miner) ankom Ekspeditionen den 3’ April Kl. 4,30 Form. til Hangø Havn. Fuldstændig overraskende saavel for Befolkningen som for de i Hangø værende Russere og Rødgardister var den tyske Hjælp ankommen. Russere og Rødgardister flygtede skyndsomt pr. Tog. Englænderne sprængte deres i Havnen værende Undervandsbaade, da de ikke saa nogen Mulighed for at føre dem ud af Havnen. Landgangen mødte saaledes ingen Modstand.

Cyklistkompagniernes Anvendelse under de første Operationer.

11’Cyklistkompagni faar til Opgave hurtigt at besætte Jernbanebroen ved Ekenæs. Broens Bevarelse var a f stor Betydning for Divisionens Frem rykning og for Tilførselen. Desuden skulde Kompagniet oprette Meldecentral i Ekenæs og Karis. Der dannedes 2 Efterretningsstyrker, som skulde begynde Fremrykningen Dagen efter Landgangen og udsende Fjernopklaringspatrouiller. En Efterretningsstyrke: 2’ Jægerbataillons 1’ Cyklistkompagni, under Kaptajn Roeder, skulde rykke frem ad Divisionens Hovedfremrykningslinie over Ekenæs— Kyrkslatt mod Helsingfors. Maaden, hvorpaa Kompagniet skulde rykke frem, maatte Kompagnichefen selv afgøre. Fremrykningen kunde ske til Fods, paa Cykel, paa Ski, Slæder eller Vogne. Hvis der var Jernbanevogne til Raadighed, kunde Jernbanetransporten ogsaa komme til Anvendelse. Naar Kompagniet nærmede sig Fæstningsanlæggene ved Helsingfors, skulde der rekognosceres mod disse. Desuden skulde Kompagniet afskære Telefonforbindelserne fra Helsingfors og a fbryde Jernbanen Helsingfors— Hyvinge4) Syd for Kervo. En anden Efterretningsstyrke under Major Hamilton, bestaaende af 2 Cyklistkompagnier (1 af 2’ og 1 af 4’ Jægerbataillon), 1 Rytterpatrouille, 2 Bjergkanoner, 1 let Gniststation, 1 Sprængpatrouille og et Kommando bestaaende af 18 Finlændere, skulde rykke frem langs Jernbanen Hangø— Karis— Hyvinge. Styrkens vigtigste Opgave var at afbryde Landevejs- og Telefonforbindelsen mellem Helsingfors og Riihim dki saa nær sidstnævnte By som muligt. Jernbanen Hyvinge— Lah ti5) skulde om muligt afbrydes.

Jernbanen Karis— Hyvinge skulde i Nødsfald afbrydes og da saa nær Hyvinge som muligt. Naar Jernbanen var afbrudt, skulde Styrken i Egnen om Hyvinge sikre den mod Helsingfors fremrykkende Divisions Ryg. Over for overlegne fjendtlige Kræ fter skulde Styrken gaa tilbage langs Jernbanen Hyvinge-Helsingfors.

Ved Middagstid den 3’ April begynder 11’ Cyklistkompagni sin Frem rykning mod Ekenæs, der naas ca Kl. 7 Eftm . efter en March paa ea. 35 km. Kort før valen Patrouille paa nogle Pionerer og 1 Maskingevær pr. Draisine ankommen til samme By og havde udstillet Poster uden om Byen. Cyklistkompagniet besætter Jernbanebroen, der var uskadt a f Fjenden. Den 4’ A p ril ud paa Eftermiddagen naaede Hamiltons Detachement Lappvik og gik i Kvarter her for Natten. Den næste Dag rykkedes til Ekenæs, dels i Jernbanevogne, trukne a f Heste; thi Landevejen var saa daarlig, at Cyklerne ikke kunde benyttes. Fremrykningen fortsattes mod Karis. Ved Raseborg stødte de forreste Sikringsled paa fjendtlig Modstand, og 4’ Jægerbataillons Cyklistkompagni griber ind i Kampen. Kl. 2,20 Eftm . naar Hamilton frem til Kamppladsen, og Situationen var da saaledes: Paa højre Fløj var 4’ Jægerbataillons Cyklistkompagni i Færd med at omgaa Fjenden; paa begge Sider a f Jernbanen kæmpede Forspidsen; Nord for Landevejen kæmpede 11’ Cyklistkompagni, der fra Ekenæs fulgte Fremrykningen; et fjendtligt Pansertog, der var kommen Fjenden til Hjælp, deltog a f og til i Kampen med Maskingeværild. Hamilton tog Kommandoen (11’ Cyklistkompagni hørte ikke med til hans Styrke) og angreb i Fronten (langs Landevejen) med 11’ Cyklistkompagni og 1 Kanon, medens Hovedstyrken, 2 Cyklistkompagnier, skulde omgaa Fjendens sydlige Fløj. Langs Jernbanen angreb Forspidsen støttet a f 1 Kanon monteret paa D raisine. Fjenden trak sig tilbage, og Hamiltons Styrke fulgte efter og gik i Kvarter ca. 9 km S. V. for Karis. On Natten til den 6’ A p ril var der ingen Føling med F jenden. Den 6’ A p ril angreb Hamilton Karis. Fjenden havde ført endnu et Pansertog frem, som bevægede sig paa Linierne Karis— Fagervik og Karis— Billnæs. Kl. 4,30 Form. begyndte Detachementet Fremrykningen i to Kolonner: 11’ Cyklistkompagni og 2 Bjergkanoner ad Landevejen, 2’ og 4’ Jægerbataillons Cyklistkompagnier langs Jernbanen. Kort efter Fremrykningens Begyndelse blev begge Kolonner udsat for heftig Ild, og skønt Tyskerne angreb kraftigt, lykkedes det ikke a~ naa ret langt frem, thi Fjenden havde baade Maskingeværer og Kanoner og fik tilsyneladende stadig Forstærkninger. Ved Karis Station kunde der spores livlig Togtrafik.

Da Hamilton Kl. 7,45 anmodede Divisionen, der imidlertid havde paabegyndt sin Fremrykning, om Fo rstærkning, blev 1 Bataillon a f 95’ Reserveinfanteribrigade og 1 Battert sendt frem, og Brigadens Chef, Generalmajor Wolf, tog Kommandoen paa Kamppladsen. Mellem Kl. 2 og 4 Eftm. trængte Tyskerne ind i Lapp (2 km S. V. for Karis), og Fjenden trak sig tilbage mod Karis. Hele Brigaden sattes ind til Angreb paa denne By, men det lykkedes Fjenden at blive indladet i 9 Tog, der holdt rede paa Karis Station. 4 Tog kørte mod Lo jo, 5 mod Salo6). Karis besattes af Tyskerne med Hamiltons Detachement i den østlige Udkant af Byen. Den 7’ April blev Brigaden om Karis.

Roeders Styrke havde den 6’ April over Snappertuna naaet Fagervik. Under Fremrykningen havde den kun mødt ringe Modstand og fik nu til Opgave at sikre 95’ Infanteribrigades højre Flanke.

Under Østersødivisionens videre Frem rykning var det nødvendigt at sikre den venstre Flanke og Forbindelseslinierne.

Den 7’ April gaves derfor følgende Befaling:

1. Til Sikring af Karis. 11’ Cyklistkompagni med 1 Bjergmaskingeværafdeling sikrer Jernbane- og Vejknudepunktet Karis. Rekognoscering i Retningen mod Pojo.

2. Til Sikring af Ekenæs: Alt i Ekenæs tilbageblevet Mandskab samles ved Stationen. Fo r at sikre Jernbanebroen bør begge dens Ender befæstes med Pigtraad. Rekognoscering mod Pojo— Tenala.

3. Hangø sikres af Flaaden.

4. Karis sikres mod Nord— Øst af Hamiltons Rekognosceringsstyrke.

Sikringstropperne forstærkes alle saa vidt muligt med Afdelinger af hvide Finlændere. Under de følgende Operationer mod Helsingfors gaar Hamiltons Detachement videre i nordøstlig Retning, men standses ved Numela den 10’ April. Roeders Cyklistkompagni fortsætter mod Helsingfors og deltager i Kampene om denne By. Som det vil ses af det foregaaende, lykkedes det ikke Rekognosceringsafdelingerne, hvori 4 af Divisionens 6 Cyklistkompagnier indgik, at komme frem til Løsning af de Opgaver, der var stillet dem.

Cyklistformationer under den tyske Landgang ved Lovisa (Finland), April 1918.

(Skitse 2).

Ikke alene i Østersødivisionen indgik Cyklistformationer, men ogsaa Brigaden Brandertstein, der fra Reval overførtes til Finland jævnsides med Østersødivisionen til Hangø, havde Cyklister.

Skærmbillede 2021-05-31 kl. 10.51.18.png

Brigadens Landsætning begyndte den 7’ A p ril ved Middagstid i Valkom Havn (umiddelbart Syd for Lovisa). A f Cyklistformationer indgik i Brigaden 5’ Cyklistbataillon, bestaaende af 54’ Cyklistkompagni og 3 Cyklistkompagnier a f 14’ og 6’ Jægerbataillon. Brigadens Transport til Lovisa foregik i flere Echelonner. A f de i 1’ Echelon indgaaende Tropper blev 1 Cyklistkompagni først landsat og rykkede frem og besatte Jernbanestationen og Byen, hvorfra svage røde Kræ fter fordreves. Kompagniets Telefonpatrouille besatte Byens Telefoncentral, paa hvilken man kunde a flytte de Rødes Samtaler paa Linierne Helsingfors— Lahti— Wiborg. Den 8’ A p ril besluttede von Brandenstein at sende 2 Cyklistkompagnier af 6’ og Ud Jægerbataillon tillige med 1 Maskingeværkompagni og en Del a f 8’ Feltartilleriregiments T Batteri mod Kotka for gennem Besættelse a f denne By at skaffe sig en bredere Basis for Landsætningen. Kl. 6 Form. rykkede Detachementet under Kommando a f Kaptajn Schrader mod Kotka. Uden at møde nævneværdig Modstand kom Detachementet Kl. 5 Eftm.

frem til et Skovbryn ca. 1 km Øst for Linien Sutela— Kankola. Da Forspidsen gik frem fra Skoven, mødtes den a f en heftig Fodfolks- og Maskingeværild. E fter en kort Fægtning gik Fjenden tilbage, men det lykkedes dog ikke Tyskerne at overskride Kymmene E lv 7). Fo r Natten gav Kaptajn Schrader Ordre til, at Sutela og Kankola skulde besættes, og Sikringspatrouiller skulde fremsendes. Samme Dag havde Fjenden med A rtille ri fra Kugom beskudt Lovisa. Da det skønnedes, at Schraders Detachement ikke havde haft videre Fremgang mod Kotka, inddroges det Natten til den 9’ April. A f Rekognosceringer i Løbet a f Dagen den 8’ A p ril fremgik det, at Fjenden holdt en Stilling over Illby— Gammelby og Liljendal. Fra Kugom trak Fjenden sig tilbage i Løbet a f Natten til den 9’ April. Desuden indgik der Efterretninger om, at Fjenden sendte Tropper fra Kouvola og Lahti mod Syd. Den 44’ A p ril landsættes Brigadens 2’ Echelon, hvori indgik 2 Kompagnier af Cyklistbataillonen tilligemed Bataillonens Stab. Den halve Cyklistbataillon sendtes til Forsby.

Tilfældig lykkedes det Brigaden at komme i Telegraf forbindelse med Helsingfors, hvorved man fik E f ­ terretninger om Situationen der, og det stod da von Brandenstein klart, at det var vigtigt hurtigt at besætte eller sprænge Banelinien Helsingfors— Wiborg. Von Brandenstein besluttede at besætte Jernbanen ved en a f de mellem Lahti og Kausala liggende Stationer, og han grupperede derfor sine Kræ fter til Frem rykning den 42’ April saaledes.

1. Schraders Kolonne: Vo 5’ Cyklistbataillon og 4 Maskingeværkompagni. Kolonnen skulde besætte Backby og angribe Fjendens ovennævnte Stilling i Flanke og Ryg Nord om Andersby.

2. Renters Kolonne: Kolonnen skulde angribe i Fronten fra Skinnarby.

3. Wilamowitz’s Kolonne: (4 li’ Cyklistbataillon, 7 Batailion, (4 Batteri. Kolonnen skulde bryde op Kl. 6 Form. fra Forsby, Frem rykning over Liljendal mod Eskilom.

4. Carnnths Kolonne, Opbrud Kl. 6 fra Lovisa, skulde foreløbig gaa til Hardom.

5 .............................................................

6 .............................................................

Fjenden opgav sin Stilling, inden Angrebet kom til Udførelse.

Om Aftenen stod Schraders Kolonne i Kimobdle, Reuters Kolonne i Porlampi, Wilamowitz’ Kolonne i Eskilom, Carnuths Kolonne paa Sjokulla ved Lappstrask Sø.

Samme Aften fik Brigaden Kundskab om Kampene ved Helsingfors, og kort efter gik Forbindelsen med Byen tabt. Den 13’ A p ril lykkedes det Schraders Kolonne at afbryde Jernbanen Wiborg— Helsingfors. Kolonnen naaede uden nævneværdig Modstand frem til Kausala Station og naaede at afbryde Jernbanen samtidig med, at et fjendtligt Pansertog ankom fra Kouvola og med sin Kanon og Maskingeværer tvang Tyskerne til at gaa tilbage. Forsøg paa at tage Stationen tilbage mislykkedes. Kolonnen holdt derefter en Stilling ca. 1 km Syd for Jernbanen. Den 14’ April samledes Schraders og Wilamowitz's Kolonner i Kuivanto, og Cyklistbataillonen blev saaledes atter samlet. Den 15’ A p ril sendtes 1 Cyklistkompagni tilbage mod Lovisa for at sikre Forbindelsen til denne By. Von Brandenstein havde nemlig faaet Efterretning om en fjendtlig Frem rykning fra Øst. Den 17’ April om Morgenen faar von Brandenstein traadløs Forbindelse med Østersødivisionen. Denne meddelte, at den havde til Hensigt at begynde Fremrykning den 19’ for over Riihim akF) at trænge Øst paa. Dette gav von Brandenstein Anledning til at gaa til Angreb paa Lahti. Operationen mod Lahti indledtes ved, at 5’ Cyklistbataillon den 17’ samledes i Orimattila, idet Cyklistbataillonens Chef skulde føre Avantgarden mod Lahti. Brandensteins Brigade underlægges nu Østersødivisionen.

Cyklistformationers Anvendelse under Tyskernes Landgang paa Øscl, Oktober 1017.

(Skitse 3).

E t tredje Eksempel paa Cyklistformationers Anvendelse ved Landgangsekspeditioner finder man ved Ty ­ skernes Landgang paa Øsel i Oktober 1917. Landgangsstyrken, hvis Styrke og Sammensætning ikke med Sikkerhed kan opgives, har sandsynligvis bestaaet a f 42’ Infanteridivision, mindst 1 Feltartilleriregiment, noget tungt Artilleri, 2 d! C yklistbatailloner, en Ingeniørstyrke, nogle Specialtropper og Train, ialt højst 26— 30,000 Mand. Den tyske Avantgarde, som bestod af:

Nogle Marinetropper,

2 Fodfolksbatailloner og

1 Cyklistbataillon,

blev transporteret i 5 mindre Transportbaade og nogle lette Jagere, i hvilken Transport den øvrige Cykliststyrke ogsaa indgik.

Skærmbillede 2021-05-31 kl. 10.53.42.png

Landgangen skulde finde Sted i Taggabugten. Planen for Operationerne var følgende: Straks efter Landsætningen skulde Forbindelsen mellem de russiske Styrker paa Halvøen Sworbe og Styrkerne i Arensburg og Orissar afskæres. De to sidstnævnte Styrker skulde desuden hindres i Tilbagetog til Øen Moon, og eventuelle fra Fastlandet ankommende Forstærkninger forhindres i at passere fra Moon til Øsel. 1 den Hensigt skulde Avantgarden fordrive Kystbevogtningstropperne, besætte Værkerne paa Taggabugtens Kyster og indrette Stillinger til Sikring af Hovedstyrkens Landsætning. Avantgardens Cyklistbataillon skulde snarest rykke mod Sworbe og besætt? Tangen, om muligt trænge endnu længere frem paa Halvøen. Et Detachement bestaaende af nogle lette Krydsere og Torpedobaadsflotiller samt 2 a 3 mindre Transportfartøjer skulde forsøge at forcere Sølasund efter at have landsat en Cyklistbataillon, nogle Maskingeværafdelinger og nogle Stormtropper, der skulde gaa mod Orissar. Søstyrken skulde bane sig Vej videre gennem Kassarvig for at støtte Spærringen a f Overgangen til Moon. Landgangsekspeditionens Hovedstyrke skulde støtte og fuldføre de allerede igangsatte Operationer. Den 12/10 Kl. 5,30 Form. begynder Landsætningen. Kl. 6 Form. begynder Artillerikampen mellem Flaaden og Kystværkerne, der snart bringes til Tavshed. Transportbåndene med Avantgarden gaar ind til 100 m fra Stranden; derfra vader Tropperne i Land. Enkelte Steder mødes Modstand, men Torpedobaadenes Artilleri kvæler snart denne. Russerne trækker sig tilbage mod Syd-Øst forfulgt af Dele a f Avantgarden og beskudt med Maskingeværild fra Marinens Flyvebaade. Da Modstanden Kl. 9 Form. er brudt a f Avantgarden, begynder Hovedstyrkens Landsætning. Avantgarden indretter en ydre Stilling i Linien Kurrefer— Abbul— Mustelbugten og en indre tværs over Halvøen mellem Taggabugten og Mustelbugten, 5 km Syd for Kap Ninnast. Detachementet mod Sølasund gik langsomt frem i det minefyldte Farvand. Medens Flaaden bekæmpede Taffribatteriet (paa Dagøs Sydspids), udskibedes Landgangstropperne ved Pamerort. Cyklistbataillonens Hovedstyrke begav sig straks ad Landevejen over Laisberg mod Orissar, medens mindre Styrker kørte sydligere. Der blev gjort Forsøg paa at tage Taffribatteriet fra Landsiden, men Tropperne mødte saa stærk Modstand, at de maatte gaa i Baadene igen og atter tages om Bord. Da Cyklistbataillonen naaede Laisberg, rekvireredes Bespænding og Vogne til Fremførelse a f Maskingeværafdelingerne; derefter fortsattes Bevægelsen mod Orissar, og Bataillonen ankom i Mørkningen til den højre Flanke a f det ydre Brohoved, hvor den efter en kort Kamp satte sig fast og spærrede Landevejen Arensburg— Orissar. I Løbet a f Natten besattes det indre Brohoved. Patrouiller fremsendtes ad Stendæmningen og fandt Moon stærkt besat. Ved at naa frem til Orissar lykkedes det altsaa Cyklistbataillonen at afskære de fra Sworbe tilbagengaaende russiske Styrker. Den 13’ Oktober om Morgenen begynder noget russisk Bagagetrain og en Sanitetskolonne at ankomme til Orissar fra Arensburg. Da den russiske Styrke ved Orissar søgte at naa Stendæmningen fra Syd, stødte den paa et herværende tysk Cyklistkompagni, som imidlertid blev stærkt trængt a f de overlegne russiske Kræ fter. Samtidig ankommer en mod Syd detacheret Del af Cyklistbataillonen, og den bliver straks sat ind til Undsætning. Kampen varede til ud paa Aftenen, da Tyskene havde brugt næsten al deres Ammunition, hvorfor de maatte opgive det indre Brohoved. Stendæmningen kunde dog stadig holdes under Ild. De russiske Styrker i Arensburg havde i Dagens Løb forsøgt at forene sig med Sworbes Besætning, men da de fandt Vejen spærret (af Cyklister fra Avantgardens Cyklistbataillon?) gik de tilbage over Arensburg. som de under Gennemmarchen stak i Brand, og fortsatte videre mod Orissar. Den brændende By Arensburg besattes a f Tyskerne Kl. 3 Form. den 14’ Oktober (2 Kompagnier); et efterfølgende Regiment satte sig i Ilmarch ad Landevejen mod Orissar for at forfølge Russerne. Andre tyske Tropper gaar fra Putna Kl. 4 Form. i Ilmarch over Ilasik— Taggafer mod Orissar med Cyklistkompagnier foran. I Nattens Løb var den russiske Styrke Syd for Orissar blevet forstærket og begyndte om Morgenen den 14’ at skaffe sig Plads om Brohovedet for at gaa over Dæmningen til Moon. Men nu ankom Cyklistkompagnierne fra Putna og greb ind i Kampen, der længe bølgede frem og tilbage. Russisk A rtille ri og et Panserautomobil, der var kørt frem paa Dæmningen, beskød de tyske Stillinger, og Situationen var ved at blive k ritisk for Tyskerne, da den fra Putna kommende Styrke Kl. 4 Eftm . greb ind i Kampen, som fortsattes hele A f ­ tenen og endte med, at Tyskerne atter besatte det indre Brohoved. Den 15’ Oktober falder Orissar, og samme Dag kapitulerede Besætningen paa Sworbe, saaledes at Øsel nu fuldstændig var i Tyskernes Hænder. Tyskerne trængte derefter over Dæmningen til Moon og kastede den tilbageblevne russiske Besætning bort fra Vestspidsen af Øen. Tyskerne forfulgte til Kuiwast, hvor 5000 Mand foruden en General og 60 O fficerer overgav sig til Cyklistkompagnierne, der dannede Fo rtrop under den tyske Frem rykning over Øen. I Dagene fra den 14’— 18’ Oktober var der foretaget flere Forsøg paa Landgang paa Dagøs Sydspids ved Byen Serro, og Styrkerne var under Kamp trængt ind til Midten a f Øen. Den 18’ landsattes nogle Cyklistkompagnier og en Fodfolksbataillon — antagelig Angrebsstyrken fra Sworbe — , og den 19’ begyndte Frem rykningen Nord paa. Uden alvorllig Modstand faldt Øen i Tyskernes Hænder den 20’ Oktober Aften. Denne Dags Aften var alle 3 Øer saaledes i Tyskernes Besiddelse.

Vi gør sikkert rigtigt i at regne med Cyklistformationers Optræden i Fremtidens Krige og ikke mindst i Forbindelse med Landgangsforetagender.